Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Mariagerfjord Kommunes afgørelse om ikke at miljøvurdere et lokalplanforslag samt Miljøstyrelsens afgørelse af 16. december 2015 om revurdering af en miljøgodkendelse til en genvindingsvirksomhed. Natur- og Miljøklagenævnet ophævede oprindeligt Miljøstyrelsens afgørelse, men genoptog senere sagen på baggrund af en henvendelse fra Miljøstyrelsen. Sagen er herefter overgået til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som har truffet afgørelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 41, jf. § 91, stk. 1.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede Miljøstyrelsens afgørelse med fokus på manglende måling af diffus udledning af dioxin og PCB fra virksomhedens shredderanlæg. Klager anførte, at diffus forurening er vanskelig at måle, men at målinger af dekomposition i nærområdet (f.eks. i græs, korn og vand) ville være en naturlig del af en miljøvurdering, især da der ikke umiddelbart er andre kilder til forurening i lokalområdet. Klager understregede, at formålet var at kortlægge effekten af næsten 40 års udledning i lokalområdet.
Klager kritiserede desuden vilkår C8 i miljøgodkendelsen, som er formuleret som en mulighed for tilsynsmyndigheden til at forlange målinger ("myndigheden kan"). Klager mente, at et sådant vilkår ikke udgør et egentligt krav til virksomheden og derfor er uklart og overflødigt. Et krav om målinger bør i stedet fastsættes som et entydigt vilkår eller et påbud med begrundelse.
Virksomheden blev etableret i 1995 som en videreførelse af en virksomhed fra 1976. Den primære drift består i modtagelse og bearbejdning af jern- og metalskrot med henblik på genanvendelse. Processerne omfatter sortering, shredning, klipning, skærebrænding og shredning af forbrændingsjern og vindmøllevinger. Hovedaktiviteten er et shredderanlæg med en kapacitet på 50 ton letjern pr. time, hvor skrot sønderdeles. Støvdæmpning sker via vandingsdysser. Efter shredning sorteres materialerne mekanisk og manuelt.
Virksomheden er omfattet af en samlet miljøgodkendelse fra 1997, som har erstattet tidligere afgørelser fra 1976-1987, samt flere efterfølgende vilkårsændringer. Revurderingen af miljøgodkendelsen skyldes, at shreddervirksomheder med en kapacitet over 75 tons/dag siden 7. januar 2013 er omfattet af IE-direktivet og skal følge de regler, der vedtages i EU, herunder BAT-konklusioner.
Miljøstyrelsen fremhævede, at revurderingen ikke medfører en udvidelse af virksomhedens aktiviteter eller øget forurening, men derimod et øget fokus på at begrænse forurening med diffust støv. Miljøstyrelsen anerkendte sammenhængen mellem diffus emission af dioxiner/PCB og diffus emission af støv, men vurderede, at diffus emission bedst hindres ved driftsvilkår, der minimerer emissionen, frem for krav om måling af diffus emission af dioxiner og PCB i omgivelserne.
Miljøstyrelsen har videreført vilkår C1 om, at virksomheden ikke må give anledning til væsentlige støvgener, og at køre- og arbejdsarealer skal rengøres mindst en gang ugentligt. Desuden er der stillet vilkår om, at oplag skal kunne sprinkles ved tegn på støvflugt. Miljøstyrelsen bemærkede, at der ikke findes danske grænseværdier for nedfald af støv, men at vilkår C8 giver tilsynsmyndigheden mulighed for at kræve vindretningsbestemt måling af støvnedfald, hvis der konstateres generende støv. Miljøstyrelsen vurderede, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for målinger, da de er kostbare, og virksomheden har fået skærpede krav til at reducere diffus emission ved kilden.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har begrænset sin prøvelse af afgørelsen til de forhold, der er klaget over, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Nævnet har behandlet de fastsatte vilkår til begrænsning af diffust støv i omgivelserne samt måling/kontrol af støvnedfald i omgivelserne (vilkår C8).
Nævnet bemærkede, at spredning af PCB og dioxin hovedsageligt sker i forbindelse med spredning af støv, og at der ikke foreligger vejledende grænseværdier for diffuse emissioner fra virksomheder. Diffuse emissioner skal i stedet reguleres ved krav til virksomhedens drift og indretning. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der i den påklagede afgørelse er stillet relevante krav til virksomhedens indretning og drift og dermed fastsat tilstrækkelige vilkår til at begrænse diffuse støvemissioner. Nævnet lagde vægt på vilkår C1, som fastsætter krav om, at virksomheden ikke må give anledning til væsentlige støvgener, og at køre- og arbejdsarealer skal rengøres regelmæssigt, samt at oplag skal sprinkles ved tegn på støvflugt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der ikke er grundlag for at stille krav om yderligere undersøgelser af effekten af udledning af PCB og dioxin i omgivelserne forinden revurdering af miljøgodkendelsen. Nævnet fandt desuden, at der ikke er grundlag for at fastsætte vilkår i miljøgodkendelsen om støvnedfaldsmålinger i omgivelserne, og at vilkår C8 er overflødigt og skal ophæves. Nævnet begrundede dette med, at der allerede er fastsat relevante vilkår for at begrænse diffust støv i omgivelserne (vilkår C1). Et eventuelt fremtidigt krav om omkostningskrævende støvnedfaldsmålinger og afhjælpende foranstaltninger kan meddeles som et påbud med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 72 og Miljøbeskyttelsesloven § 41. En sådan afgørelse skal være konkret begrundet og vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Miljøstyrelsens afgørelse af 16. december 2015 om revurdering af miljøgodkendelse til affaldsvirksomheden beliggende [A1], 9560 Hadsund, med den ændring, at vilkår C8 ophæves.
Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra Danmarks Naturfredningsforening vedrørende Miljøstyrelsens afgørelse af 12. juli 2019. Afgørelsen omhandlede et tillæg til miljøgodkendelsen for virksomheden [virksomhed1] på [adresse1], der tillader forbrænding af metalimprægneret træ.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 12. august 2019 og anmodede samtidig om, at klagen blev tillagt opsættende virkning. Begrundelsen for anmodningen var en bekymring for, at forbrænding af metalimprægneret træaffald kan udlede PCB og dioxin, som er alvorlige miljøgifte. Klager anførte desuden, at virksomheden potentielt ikke kan styre forbrændingen, og at de fastsatte kontrolmålinger er utilstrækkelige til at afdække uregelmæssigheder, især under opstart og nedlukning.
Uden grøn omstilling og reduktioner i landbruget kan Danmark ikke blive klimaneutral. Derfor er det nødvendigt at få gjort op med nogle af de barrierer, som i dag står i vejen for teknologier som pyrolyse, der kan bidrage med reduktioner i landbruget.
Rigsrevisionen kritiserer i en ny beretning Miljø- og Ligestillingsministeriet for forvaltningen og tilsynet med særligt forurenende virksomheder. Miljøminister Magnus Heunicke tager kritikken meget alvorligt og er klar med en plan for genopretning af Miljøstyrelsens forvaltning af virksomhedsområdet.
Miljøstyrelsens tillæg til miljøgodkendelsen er meddelt med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 33. Tillægget omfatter forbrænding af både ikke-farligt og farligt metalbelastet træaffald. Aktiviteten er omfattet af listepunkt 5.2 på bilag 1 i Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, som dækker bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg med en kapacitet større end 3 tons/time for ikke-farligt affald og større end 10 tons/dag for farligt affald.
Godkendelsen fastsætter specifikke vilkår for anlæggets indretning og drift, affaldsfraktionens indholdsstoffer, modtagerkontrol og indfyrede mængder. Det er blandt andet fastsat, at forbrænding af metalimprægneret træaffald må udgøre 0-10 % af den totale indfyrede mængde affald pr. døgn. Der er også krav om årlige analyser af repræsentative prøver for arsen, krom, kobber og PCB for hver 5.000 tons metalbelastet træaffald. Desuden er der vilkår om præstationskontrol, der skal omfatte emission af tungmetaller og dioxiner.

Danmarks Naturfredningsforening klagede den 15. december 2017 over Viborg Kommunes miljøgodkendelse af 1. december 2017 ...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en virksomhed over Middelfart Kommunes påbud af 14. april 2016 vedrørende opbevaring af for...
Læs mereLovforslag om implementering af VVM-direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug