Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvinde, der i 2019 fødte sit barn og efterfølgende fik konstateret alvorlige følgevirkninger i form af nedsynkning af både blære og tarm (prolaps af cystocele og rektocele). Klageren anmeldte skaden til sit forsikringsselskab under en privat ulykkesforsikring, men modtog afslag på dækning.
Indklagede afviste at anerkende forholdet som et dækningsberettiget ulykkestilfælde. Selskabet argumenterede for, at en fødsel i sig selv ikke udgør en "pludselig hændelse", men derimod er det naturlige og uundgåelige resultat af en graviditet. De lagde specifikt vægt på følgende:
Klageren gjorde gældende, at selskabets afslag var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn. Hun argumenterede for, at indklagede anvendte diskriminerende kriterier ved at lægge vægt på, at fødselsforløbet var "almindeligt" eller "normalt", og dermed reelt udelukkede dækning for skader, der er specifikke for kvinder.
Indklagede fastholdt, at vurderingen var rent forsikringsteknisk og baseret på en neutral ulykkesdefinition, som gælder for alle forsikrede uanset køn. Selskabet henviste desuden til, at Ankenævnet for Forsikring i en lignende prøvelse ikke havde fundet grundlag for at kritisere afslaget ud fra en forsikringsretlig betragtning.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede havde handlet i strid med Ligestillingsloven § 2, stk. 2.
Nævnet vurderede, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling. Dette skyldtes primært, at forsikringsselskabet havde begrundet afslaget med, at fødslen var en "naturlig proces" og et "almindeligt forløb".
Da der var skabt en formodning om forskelsbehandling, overgik bevisbyrden til indklagede jf. Ligestillingsloven § 2, stk. 5. Nævnet fandt ikke, at selskabet havde løftet denne bevisbyrde, da de ikke havde foretaget en reel, individuel vurdering af, om der var sket en ulykke, men i stedet havde afvist dækning med henvisning til selve fødslens karakter.
Da indklagede allerede under sagens forløb havde udbetalt 15.000 kr. som følge af nævnets tidligere praksis på området, skulle nævnet vurdere, om dette beløb var tilstrækkeligt. Nævnet fandt, at klageren var berettiget til yderligere kompensation.
| Kategori | Beløb | Lovhjemmel |
|---|---|---|
| Tidligere udbetalt godtgørelse | 15.000 kr. | Ligestillingsloven § 3c |
| Yderligere godtgørelse tilkendt af nævnet | 10.000 kr. | Ligestillingsloven § 3c |
| Samlet godtgørelse | 25.000 kr. |
Beløbet skal betales med procesrente fra den 15. august 2022, jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 12.
Selvom mange kvinder oplever alvorlige fysiske mén efter fødslen, bliver de sjældent grebet af sundhedssystemet, og det kan give langvarige konsekvenser. Det er et ligestillingsproblem, der kræver politisk handling.
Denne sag omhandler en klagers krav om dækning under sin ulykkesforsikring hos LB Forsikring A/S for personskade opstået under en fødsel. Klageren pådrog sig en grad 3b bristning af endetarmens eksterne lukkemuskel og efterfølgende skade i bækkenbunden, hvilket har medført varige fysiske og psykiske gener, herunder inkontinens og begrænset livsførelse.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Hospital får kritik for, at en henvisning til vurdering af en patient med tragtbryst blev afvist på grund af alder, selvom patienten havde symptomer med blandt andet vejrtrækningsbesvær.
Klageren anfører, at skaden ikke var en naturlig eller uundgåelig konsekvens af en fødsel, men derimod en sjælden og kompliceret bristning, som sundhedsvæsenet betegnede som unormal. Hun mener, at selskabets afvisning af dækning er diskriminerende, da hun føler sig undtaget fra dækning, blot fordi skaden opstod under en fødsel. Hun ønsker, at skaden anerkendes som et ulykkestilfælde, så hun kan modtage erstatning for sit varige mén.
LB Forsikring A/S har afvist dækning med den begrundelse, at en fødsel ikke er et ulykkestilfælde i forsikringsbetingelsernes forstand. Selskabet henviser til forsikringsvilkår 21-6, punkt 2.1, som definerer et ulykkestilfælde som en "pludselig hændelse, der forårsager personskade". Selskabet argumenterer for, at en fødsel er en naturlig og uundgåelig konsekvens af en graviditet, og at det pres/tryk, der opstår under fødslen, er forventet og nødvendigt. De fastholder, at ulykkesdefinitionens krav om en pludselig hændelse ikke er opfyldt, da personskaden ikke skyldes en konkret og specifik hændelse, men snarere en normal fødsel.
Selskabet har desuden henvist til en tidligere kendelse fra Ligebehandlingsnævnet (sag 21-6355 af 3/2 2022), hvor et andet forsikringsselskab afviste dækning for et brækket haleben under en fødsel. I den sag fandt Ligebehandlingsnævnet, at en undtagelse i forsikringsvilkårene, der specifikt udelukkede fødselsskader, var i strid med Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser § 3a, stk. 1, nr. 3. LB Forsikring A/S understreger dog, at deres afslag i den aktuelle sag ikke skyldes en sådan undtagelse, men en realitetsvurdering baseret på den generelle ulykkesdefinition.
Sagen inkluderer hospitalsjournaler fra 2016 og 2017, der beskriver fødselsforløbet, den konstaterede grad 3b bristning, behovet for re-operation på grund af blodansamling, og de efterfølgende gener. Journalerne bekræfter, at klageren fik en stor sphincterruptur og har haft mange gener. Derudover er Ligebehandlingsnævnets kendelse af 3/2 2022 i sag 21-6355 forelagt nævnet.
Sagen omhandler en forsikringstagers krav om dækning under sin ulykkesforsikring for gener i halebenet og korsbenet, som...
Læs mereSagen omhandler en klage fra en forsikringstager over Tryg Forsikring A/S' afvisning af dækning under hendes ulykkesfors...
Læs mere