Tvist om "hadeside": Overførsel af danbox-living.dk grundet forvekslingsrisiko med virksomhedsnavn og klagers domæne

Parternes argumenter

Klageren argumenterede for, at indklagede udelukkende benyttede domænenavnet til at tilsværte virksomheden og skabe forvirring hos kunderne, da domænet er næsten identisk med klagers eget domæne, danbox-living.com. Klageren mente, at dette var i strid med god domænenavnsskik.

Indklagede gjorde heroverfor gældende, at der var tale om legitim, ikke-erhvervsmæssig forbrugerkritik beskyttet af ytringsfriheden. Indklagede mente, at brugen var loyal og baseret på faktuelle oplysninger, og at varemærkeretten jf. Varemærkeloven § 5, stk. 1 ikke kunne hindre reference til virksomhedens navn i denne kontekst.

Klagenævnet traf afgørelse om, at domænenavnet danbox-living.dk skal overføres til klageren.

Nævnet vurderede indledningsvist, at indklagedes brug af domænenavnet ikke krænkede klagers varemærkerettigheder efter Varemærkeloven § 4, stk. 2, da hjemmesiden havde karakter af en privat forbrugerhjemmeside uden erhvervsmæssigt formål.

Sagen blev dog afgjort på baggrund af Domæneloven § 25, stk. 1 om god domænenavnsskik. Nævnet foretog en interesseafvejning mellem klagers erhvervsinteresser og indklagedes ytringsfrihed og udtalte:

"Anvendes et domænenavn, som alene indeholder en virksomheds kendetegn, for en hadeside, som er rettet mod indehaveren af dette kendetegn, vil der være en forvekslingsrisiko, idet internetbrugere ved opslag på domænet vil forvente at blive ført til en hjemmeside tilhørende den pågældende virksomhed."

Da domænenavnet danbox-living.dk er næsten identisk med klagers virksomhedsnavn og eksisterende domæne uden at indeholde præciserende ord som f.eks. "kritik" eller "anti", vurderede nævnet, at indklagedes registrering var egnet til at skabe forveksling. Registreringen og brugen blev derfor anset for illoyal og chikanøs over for klageren. Som følge heraf blev domænenavnet overført i medfør af Domæneloven § 28, stk. 4.

Markedsføring af kurser m.v.

Relationsformidlerne mod Moveon karriere mentor facilitering i sag om overtrædelse af markedsføringsloven.

Dom i privat straffesag om artikel på ”transkoen.dk”

En kvinde er ved Retten i Lyngby blevet dømt til at betale 15.000 kr. i godtgørelse for tort efter en artikel om kønsidentitet i dansk fodbold.

Sagsøgers påstand om væsentlige mangler

Sagsøger påstod, at de overtagede aktiver led af væsentlige mangler. Hovedargumenterne var:

• Lagerbeholdningens værdi: En stor del af lageret (ca. 60%) var forældet, usælgeligt eller fejlbehæftet, hvilket væsentligt oversteg den forventede afskrivningsprocent i detailbranchen.
• Kundedatabase: Databasen var ikke compliant med gældende GDPR-regler, hvilket nødvendiggjorde en dyr og tidskrævende oprensning og genindhentning af samtykker, hvilket medførte et stort omsætningstab.

Sagsøger krævede i alt 3.500.000 DKK i erstatning for tabt fortjeneste og omkostninger til udbedring af manglerne, idet de anførte, at manglerne udgjorde en væsentlig misligholdelse efter Købeloven § 76, stk. 1, nr. 4.

Sagsøgtes forsvarslinje

Sagsøgte, Henri Drenck, nedlagde påstand om frifindelse. Han gjorde gældende, at salget var sket under inddragelse af en klar as is-klausul i købsaftalen, og at Sagsøger havde haft rig mulighed for at gennemføre en grundig due diligence forud for overtagelsen. Sagsøgte argumenterede for, at:

"De påståede mangler ved lageret og databasen var synlige og burde have været opdaget ved professionel due diligence. Sagsøger bærer ansvaret for sin egen forsømmelighed i undersøgelsesfasen."

Desuden anførte Sagsøgte, at Sagsøger, Retail Invest ApS, forsøgte at påberåbe sig vildfarelse, som de selv burde have undgået. Han henviste til Aftaleloven § 32, stk. 1 om fejlagtige viljeserklæringer, idet han mente, at ethvert grundlag for ophævelse var bortfaldet, fordi Sagsøger var bekendt med de generelle risici ved overtagelse af et eksisterende lager.

Retten skulle afgøre, om manglerne var så væsentlige, at de trods en as is-klausul berettigede Sagsøger til erstatning, og i hvilket omfang Sagsøgers egen undersøgelsespligt havde betydning for ansvarsfordelingen.