Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra en fremtrædende tech-iværksætter over en artikel bragt af Berlingske i juni 2022. Artiklen fokuserede på iværksætterens akademiske baggrund og rejste tvivl om rigtigheden af en bachelorgrad fra et amerikansk universitet, som hun angiveligt skulle have brystet sig af.
Berlingske rapporterede, at selvom iværksætteren havde studeret ved det pågældende amerikanske universitet i perioden 2004-2008, bekræftede universitetet over for mediet, at hun aldrig havde opnået en bachelorgrad. Artiklen satte dette i kontekst med tidligere afsløringer om hendes brug af en ph.d.-titel, som hun heller ikke havde færdiggjort.
Som dokumentation for påstanden om, at iværksætteren havde benyttet den falske titel, henviste Berlingske til:
Klageren gjorde gældende, at artiklens overskrift og underrubrik om "cv-fusk" var faktuelt forkerte. Hun anførte, at hendes officielle CV og LinkedIn-profil ikke indeholdt oplysninger om en bachelorgrad, men blot angav studieperioden. Hun forklarede yderligere, at hendes fireårige amerikanske studier var blevet vurderet som meritgivende og ækvivalente med en dansk bachelorgrad af et dansk universitet, hvilket muliggjorde hendes optagelse på en kandidatuddannelse.
Klageren kritiserede desuden Berlingske for manglende kildekritik ved at lægge vægt på Wikipedia og eksterne hjemmesider, som hun ikke selv mente at have ansvaret for indholdet af. Berlingske fastholdt derimod, at de mange offentlige eksempler på, at hun havde brugt titlen, retfærdiggjorde dækningen, især i lyset af hendes profil i erhvervslivet.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Berlingske for overtrædelse af god presseskik. Nævnet traf afgørelsen baseret på en vurdering af både overskrifternes dækning og mediets kildebrug i medfør af Medieansvarsloven § 34.
Nævnet lagde vægt på, at det var faktuelt godtgjort, at klageren ikke havde færdiggjort sin bacheloruddannelse. Da klageren i en videoeksplicit havde udtalt, at hun besad en bachelorgrad, vurderede nævnet, at der var tilstrækkelig dækning for at anvende udtryk som "cv-fusk" og "falsk bachelortitel". Det blev ligeledes bemærket, at klagerens synspunkter og forklaring om meritoverførsel var medtaget i artiklen.
For så vidt angår kildekritikken, bemærkede nævnet, at redaktøren i henhold til Medieansvarsloven § 12 er ansvarlig for indholdet af citater fra andre medier. Selvom kilder som Wikipedia og Founderly.com kræver særlig agtpågivenhed, fandt nævnet det afgørende, at:
Nævnet konkluderede, at Berlingske havde handlet inden for rammerne af deres redigeringsret og havde udvist tilstrækkelig kildekritik under de givne omstændigheder.
Forsvarets EfterretningstjenesteKøbenhavns Byret har frifundet to journalister og en chefredaktør fra Berlingske Tidende i en principiel sag om offentliggørelse af fortrolige dokumenter fra Forsvarets Efterretningstjeneste.
Sagen omhandler en klage fra en tiltalt i en større straffesag vedrørende bedrageri for ca. 80 millioner kroner samt afpresning. Klagen er rettet mod mediet BT for en artikel publiceret på bt.dk, der beskriver de økonomiske omkostninger til forsvarersalærer og årsagerne til sagens forsinkelse.
Artiklen tog udgangspunkt i, at de tiltaltes forsvarere havde modtaget over tre millioner kroner i salær, før sagen overhovedet var påbegyndt i byretten. En væsentlig del af artiklen fokuserede på en forsinkelse af sagen på mere end 13 måneder, som ifølge artiklen skyldtes den hovedtiltaltes psykiske helbredstilstand.
Den tiltalte havde fremlagt erklæringer fra sin egen speciallæge i psykiatri, der vurderede, at han ikke var i stand til at overvære retsmøderne. Imidlertid blev Retslægerådet inddraget for at vurdere den tiltaltes tilstand, hvilket førte til en ny vurdering af hans evne til at deltage i retssagen.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.
Lektor i offentlig styring og ledelse Tina Øllgaard Bentzen modtager Roskilde Universitets forskningsformidlingspris for sin indsats i den offentlige debat om tillid i samfundet.
Klageren, repræsenteret ved sin advokat, gjorde gældende, at BT havde tilsidesat god presseskik på flere punkter:
Sagen vedrører en klage over en artikel i Sydsjællands Tidende fra januar 2016 med overskriften ”Møn-millionær boltrer s...
Læs mereSagen omhandler to artikler bragt i Berlingske i marts 2015 i forbindelse med Danmarks første straffesag om matchfixing....
Læs mere