Pressenævnets vurdering af anklager om plagiat og god presseskik i Weekendavisen

Parternes argumenter og tidsforløb

Klageren, der var bosiddende i Washington D.C., modtog en henvendelse fra Weekendavisen natten før artiklens deadline. Hun argumenterede for, at svarfristen på cirka otte timer (hvoraf en stor del var om natten i hendes tidszone) var utilstrækkelig og i strid med god presseskik. Klageren anførte yderligere, at der i de fleste tilfælde var tale om alment tilgængelig viden eller anekdoter, som ikke krævede særskilt kildehenvisning, og at visse artikler var skrevet efter aftale om at ”skrælle” indhold fra bøger.

Weekendavisen fastholdt, at oplysningerne var korrekt researchet, og at der var en klar almen interesse i at belyse en journalists troværdighed, når vedkommende var blevet afskediget fra flere medier for lignende forhold. Avisen påpegede desuden, at klageren havde indsendt et fyldestgørende svar inden deadline uden at bede om yderligere tid.

Pressenævnet udtaler ikke kritik af Weekendavisen i sagen om artiklen ”Genbrugspapir”. Nævnets afgørelse er baseret på en vurdering af tre centrale punkter: korrekt information, forelæggelse og privatlivets fred.

Nævnets vurdering af kildeangivelser og fakta

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at betvivle rigtigheden af oplysningerne om, at klagerens samarbejde med andre medier var ophørt som følge af anklager om afskrift. Vedrørende de specifikke eksempler på manglende kildehenvisninger bemærkede nævnet, at det ikke har kompetence til at vurdere, om der er sket en overtrædelse af ophavsretsloven, da dette hører under domstolene. Nævnet fandt dog ikke, at Weekendavisens præsentation af de sammenfaldende tekster var faktuelt forkert i relation til Medieansvarsloven § 34.

Vurdering af svarfrist og forelæggelse

Selvom artiklen indeholdt skadelige oplysninger for klagerens professionelle virke, fandt nævnet ikke, at forelæggelsen var i strid med god presseskik jf. Medieansvarsloven § 43. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Klageren blev gjort bekendt med artiklens vinkel og de konkrete eksempler.
• Hun udbad sig ikke yderligere tid til at svare.
• Hun indsendte et omfattende og fyldestgørende svar, som blev indarbejdet i artiklen.

Almen interesse og privatliv

Endelig vurderede nævnet, at emnet havde en klar almen interesse. Journalisters arbejdsmetoder og troværdighed er centrale for offentlighedens information, og derfor var Weekendavisen berettiget til at omtale sagen, herunder konsekvenserne for klagerens ansættelsesforhold. Omtalen blev derfor ikke anset for at være en uberettiget krænkelse af privatlivets fred.

I årsrapporten for 2015 bragte Kristeligt Dagblad en kort notits under overskriften "Pressenævnet". Heri stod der, at avisen i 2015 havde haft én sag ved nævnet, hvor klageren var utilfreds med artiklen fra maj måned. Det blev anført, at Pressenævnet afgjorde sagen til avisens fordel ved at afvise klagen som "åbenbart grundløs".

Klagerens påstande og argumenter

Klageren mente, at notitsen var vildledende af flere årsager:

• Hun mente ikke, at hun blot var "utilfreds", men at hun havde påpeget konkret misinformation af læserne.
• Hun anfægtede, at sagen var afgjort til avisens "fordel", da klagen blev afvist på formelle grunde snarere end en realitetsbehandling.
• Hun mente, at avisen burde have henvist til de specifikke paragraffer i Medieansvarsloven § 43, der førte til afvisningen.

Avisens synspunkter

Kristeligt Dagblad forsvarede notitsen som en korrekt, journalistisk opsummering. Avisen anførte, at når en klage afvises som åbenbart grundløs, er det naturligt at beskrive det som værende til avisens fordel. De understregede, at notitsen ikke foregav at være et udtømmende referat, men en kortfattet præsentation af årets sager.