Huslejenævnet afviser klager om feriehusudlejning og parkering grundet manglende kompetence samt manglende grundlag for behandling af vandregnskab

Sagen omhandlede en række tvister rejst af lejer vedrørende lejeforholdet. De centrale tvistspunkter inkluderede spørgsmål om feriehusudlejning, forbrugsafgifter for kælderlokaler, lejens fastsættelse og fordeling samt anvendelse af parkeringsarealer.

Udlejning af feriehuse og parkering

Lejer klagede over feriehusudlejning, men Huslejenævnet fastslog, at dette spørgsmål ikke henhørte under nævnets kompetence. Ifølge nævnet er reguleringen af denne type udlejning omfattet af lovgivning om leje af boligforhold, hvor det er kommunalbestyrelsen, der har kompetencen.

Ligeledes klagede lejer over forholdene vedrørende parkeringsarealer. Udlejer gjorde gældende, at parkering ikke var inkluderet som en del af de enkelte lejeaftaler. Nævnet vurderede, at spørgsmålet om parkeringsarealer var af aftaleretlig karakter og ikke faldt ind under lejelovens regulering, og nævnet afviste derfor også denne klage.

Forbrugsafgifter og lejeopgørelse

• Vandregnskab: Lejer rejste spørgsmålet om forbrugsafgifter i kælderlokaler. Udlejer oplyste, at der var opsat vandmålere i alle lejemål. Nævnet bemærkede, at et vandregnskab skal afregnes i forhold til de enkelte lejeres forbrug. Imidlertid var der ikke forelagt et vandregnskab, og der forelå heller ikke en egentlig klage over et sådant regnskab. Nævnet besluttede derfor ikke at foretage yderligere for nuværende.
• Lejens størrelse og fordeling: Der var ikke klaget over selve lejens størrelse, og nævnet foretog derfor ikke en prøvelse af lejens fastsættelse eller den omkostningsbestemte beregning (jf. Lejeloven kapitel 3). Nævnet lagde udlejers oplysninger til grund vedrørende opgørelse og fordeling mellem leje og a conto vand, særligt i forhold til adskillelsen mellem perioder før og efter installering af vandmålere.

Huslejenævnet afviste klagen, da flere af de centrale tvistspunkter enten lå uden for nævnets kompetence eller manglede det nødvendige grundlag for behandling.

Hovedkonklusioner

Nævnet afviste klagepunkterne vedrørende feriehusudlejning og parkeringsarealer, da disse ikke var omfattet af nævnets kompetence under lejeloven, men i stedet henholdsvis hørte under kommunalbestyrelsen eller var aftaleretlige spørgsmål.

Vedrørende forbrugsafgifter fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at træffe afgørelse, idet:

• Der ikke var klaget over et specifikt vandregnskab, og et sådant var ikke forelagt. Nævnet er dog indstillet på at behandle et regnskab, hvis det forelægges og der fremsættes en klage i medfør af , og (vedrørende forbrugsregnskab).