Vejledning om kommunal kontrol med spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag

Denne vejledning fra Energistyrelsen uddyber reglerne for kommunalbestyrelsernes myndighedsopgaver i forhold til spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og årlige variable og faste vandafledningsbidrag. Baggrunden er en lovændring fra 2024, der styrker det økonomiske tilsyn og takstkontrol i vandsektoren, med det formål at fremme enklere og ensartede sagsgange mellem spildevandsforsyningsselskaber og kommuner, samt at øge forbrugerbeskyttelsen.

Hvile i sig selv-princippet og kontantprincippet

Vejledningen fokuserer særligt på 'hvile i sig selv'-princippet, som fastlægger, at et spildevandsforsyningsselskabs indtægter ikke må overstige selskabets udgifter for almindelige forsyningsaktiviteter over en årrække, typisk 3-5 år. Fra 1. januar 2025 skal selskaber anvende et kontantprincip til at opgøre overholdelsen af dette balancekrav. Dette betyder, at indtægter og udgifter indregnes, når likviditetsforskydningen sker, og at investeringsudgifter medregnes i det år, de betales, frem for at blive afskrevet. Princippet skal sikre, at selskaber ikke opbygger unødigt stor likviditet, medmindre den er øremærket til konkrete, planlagte investeringer eller udgør en rimelig driftskapital.

Kommunalbestyrelsens opgaver

Kommunalbestyrelserne varetager en række myndighedsopgaver, herunder godkendelse og tilsyn med spildevandsforsyningsselskabernes betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag. En betalingsvedtægt skal indeholde vilkår om forbrugernes ret til afledning, opgørelse af bidrag, samt eventuelle renter og gebyrer. Nye betalingsvedtægter og større ændringer skal godkendes af kommunalbestyrelsen, mens mindre ændringer kan anmeldes. Kommunalbestyrelsen skal foretage en legalitetskontrol for at sikre overholdelse af relevante love og bekendtgørelser, herunder spildevandsbetalingsloven og miljøbeskyttelsesloven.

For variable og faste vandafledningsbidrag skal selskaberne fastsætte takster mindst én gang årligt. Disse takster skal også godkendes eller anmeldes til kommunalbestyrelsen, afhængigt af ændringernes omfang. Kommunalbestyrelsen skal her påse, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med 'hvile i sig selv'-princippet og andre betalingsregler. Hvis et selskab afventer godkendelse, kan det midlertidigt opkræve bidrag baseret på tidligere takster eller de indsendte forslag, med krav om oplysning til forbrugerne og efterfølgende udligning.

Renter, gebyrer og tilsyn

Vejledningen præciserer reglerne for spildevandsforsyningsselskabers opkrævning af renter og gebyrer, som skal fremgå af en godkendt betalingsvedtægt og ikke må overstige satserne i renteloven. Der skal desuden være parallelitet i forrentning af krav mellem selskab og forbruger. Kommunalbestyrelsen kan påbyde selskaber at indsende nødvendige oplysninger og skal sende meddelelser til Vandsektortilsynet ved visse afgørelser, især ved afslag på godkendelse af bidrag baseret på ulovlige udgifter. Kommunalbestyrelsen fører generelt tilsyn med, at selskaberne overholder bekendtgørelsens regler, herunder at de har en godkendt betalingsvedtægt og årligt fastsætter takster.

Klageregler og straffebestemmelser

Spildevandsforsyningsselskaber har klageadgang til Energiklagenævnet for visse afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen, dog med visse undtagelser fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren. Forbrugere kan eventuelt klage til Forbrugerklagenævnet. Vejledningen beskriver også strafansvar for overtrædelse af pligter i spildevandsbetalingsloven og bekendtgørelsen, herunder manglende udarbejdelse af betalingsvedtægt, manglende indsendelse af takster til godkendelse og undladelse af at efterkomme påbud.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. januar 2015, men visse minimumskrav til betalingsvedtægters indhold træder først i kraft 1. januar 2027. Reglerne finder anvendelse på anmodninger om godkendelse modtaget efter 1. januar 2025, mens ældre anmodninger behandles efter de hidtil gældende regler.