Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over en artikel bragt af DR på deres nyhedsside dr.dk den 17. juni 2020. Artiklen satte fokus på de store prisstigninger og udsving på medicinmarkedet samt de konsekvenser, dette har for de danske borgere.
En borger indsendte en klage til Pressenævnet, da vedkommende mente, at DR's journalister opfandt usande sammenhænge og misbrugte data til at producere populistiske nyheder. Klageren anførte blandt andet:
Klageren argumenterede for, at han som licensbetaler havde en direkte interesse i sagen, da hans betaling til medieinstitutionen dermed blev brugt til at finansiere, hvad han beskrev som usand journalistik. DR afviste i første omgang klagen, hvorefter klageren valgte at indbringe sagen for Pressenævnet for at få en vurdering af artiklens sandfærdighed og objektive bidrag til samfundsdebatten.
Pressenævnet traf beslutning om at afvise klagen uden at tage stilling til selve artiklens indhold. Afgørelsen blev truffet med henvisning til de formelle regler for, hvem der kan indgive en klage til nævnet.
Nævnet fastslog, at det er en ufravigelig betingelse for at klage, at klageren har en individuel retlig interesse i det forhold, der klages over. For at opfylde dette krav skal en person, virksomhed eller organisation som udgangspunkt:
Da klageren hverken var omtalt, afbildet eller identificeret i artiklen om medicinpriser, fandt Pressenævnet, at han ikke besad den nødvendige retlige interesse. Nævnet understregede, at det ikke er tilstrækkeligt blot at have en generel interesse i det emne, som artiklen behandler, eller at være licensbetaler. Klagen blev derfor afvist i medfør af Medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.

EU har netop forhandlet en reform af lægemiddellovgivningen på plads. Målet er at skabe et fælles medicinmarked med mere lige adgang til ny medicin. Men giver det overhovedet mening at tale om et fælles marked, når prisen på ny medicin holdes hemmelig?



Denne sag vedrører en klage over en artikel offentliggjort på videnskab.dk i april 2016 under titlen ”Danskere snydes af dårlige borrelia-test i udlandet”. Artiklen beskæftigede sig med debatten om diagnosticering og behandling af borrelia i Danmark kontra udlandet.
Artiklen belyste, at en stor gruppe danskere – knap 2.200 personer – havde skrevet under på en underskriftsindsamling med krav om ændrede test- og behandlingsmetoder i det danske sundhedsvæsen. Fokus i artiklen var kvaliteten af de borrelia-test, som danskere får foretaget i udlandet, og de faglige vurderinger heraf.
Klageren er en borrelia-patient, der selv har fået stillet sin diagnose gennem en test foretaget i udlandet. Klageren anførte over for Pressenævnet, at artiklen var udformet på en måde, der tilsidesatte god presseskik. Klagerens hovedpunkter omfattede:
En ny forskningsrapport belyser de største udfordringer for public service-medier i en digital tidsalder og giver anbefalinger til, hvordan de bevarer deres relevans.
Lægemidlet elafibranor til patienter med leversygdommen primær biliær cholangitis er 300 gange dyrere end den behandling, patienterne får i dag. Derfor anbefaler Medicinrådet ikke elafibranor.
Sagens kerne drejede sig ikke om artiklens faktuelle rigtighed, men om hvorvidt klageren overhovedet kunne betragtes som klageberettiget. Det centrale spørgsmål var, om medlemskab af en stor gruppe eller generel interesse i et emne udgør en tilstrækkelig retlig interesse til at få behandlet en klage over et medie.

Sagen omhandler en klage over en artikel bragt på hjemmesiden tvguide.dk den 5. maj 2016. Artiklen bar overskriften ”Pri...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning fra en borger om, at Pressenævnet skal tage en sag op til behandling af egen drift vedrøren...
Læs mere