Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over DR2-programmet ”SCHWEIZ. Smørhullet i Osteklokken”, som blev sendt i november og december 2015. Programmet undersøger det schweiziske samfund, dets velstand og kulturelle normer. Klageren, en dansk iværksætter og forfatter bosiddende i Schweiz, medvirkede i programmet som kilde og ekspert på schweiziske forhold.
Klageren deltog i flere sekvenser, hvor han fremhævede Schweiz som et af verdens bedst fungerende lande med høj livskvalitet, bæredygtig økonomi og høj innovation. Han præsenterede forskellige statistikker og plancher, der placerede Schweiz i toppen af internationale ranglister over blandt andet lykke og miljøbeskyttelse.
Efter udsendelsen rettede klageren en omfattende kritik mod DR. Han mente, at programmet efterlod et manipulerende og fejlagtigt indtryk af landet ved blandt andet at fokusere på:
Klageren anførte, at DR bevidst havde fravalgt hans positive fakta til fordel for en forudindtaget vinkling. Et centralt punkt i klagen var en sekvens om brug af catering i schweiziske hjem. Klageren udtalte i programmet, at det er meget almindeligt at bruge cateringfirmaer til middage. Han anførte i klagen, at DR efterfølgende bragte klip med andre personer, der benægtede at bruge catering, hvilket ifølge klageren fik ham til at fremstå ”verdensfjern” og utroværdig.
Klageren pegede på fire hovedkategorier af fejl i udsendelsen:
Det juridiske spørgsmål for Pressenævnet var, hvorvidt klageren havde retlig interesse i at klage over den generelle omtale af Schweiz, og om DR havde overtrådt god presseskik ved redigeringen af klagerens udtalelser.
Pressenævnet traf afgørelse om at afvise klagen uden realitetsbehandling for så vidt angår de generelle forhold, og som åbenbart grundløs for så vidt angår de specifikke udtalelser.
Nævnet vurderede først spørgsmålet om retlig interesse i forhold til klager over mediets kildevalg og den generelle beskrivelse af Schweiz. Efter Medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2 er det en betingelse, at klageren selv er omtalt eller identificeret.
Nævnet fandt, at:
For så vidt angår klagen over, at klageren blev fremstillet som verdensfjern i forbindelse med catering-udtalelsen, fandt nævnet, at han her var klageberettiget. Nævnet afviste dog at tage stilling til rigtigheden af oplysningerne om catering-omfanget i Schweiz, da dette ikke kunne efterprøves.
Nævnet udtalte herefter:
| Klagepunkt | Grundlag for afvisning | Begrundelse |
|---|---|---|
| Generel omtale af Schweiz | Manglende retlig interesse | Vedrører ikke klageren personligt |
| Kildevalg i dokumentaren | Manglende retlig interesse | Redaktionel frihed og manglende personlig identifikation |
| Catering-sekvensen | Åbenbart grundløs | Redaktøren må gerne bringe modstridende synspunkter |
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.
Sagen vedrører en klage over DR3-programserien ”Find Stein Baggers penge”, der i seks afsnit undersøgte skæbnen for de 200 millioner kroner, som forsvandt i forbindelse med IT Factory-skandalen. Klageren, en forretningsmand med tilknytning til selskabet Media Power Inc., mente, at DR havde tilsidesat god presseskik ved at fremstille ham som involveret i økonomisk kriminalitet og trusler uden tilstrækkeligt faktuelt grundlag.
Programserien kortlagde pengestrømme fra IT Factory gennem Mikael Ljungmans selskaber til Media Power, som var stiftet og kontrolleret af klageren. Et centralt punkt i udsendelserne var otte patentansøgninger, hvor Mikael Ljungman oprindeligt stod som medopfinder, men senere blev slettet, hvorefter klageren stod som eneejer. Journalisterne rejste spørgsmål om, hvorvidt dette var et forsøg på at slette forbindelsen til de forsvundne midler fra IT Factory.
UNESCO uddeler for første gang en UNESCO-pris under temaet publicisme. Prisen går til det grønlandske mediehus Sermitsiaq for deres vedkommende nyhedsdækning til den grønlandske befolkning.
En ny måling viser, at mere end 7 ud af 10 danskere er tilfredse med de offentlige borgerrettede digitale løsninger som MitID, Digital Post og borger.dk, samt de to apps for sundhedskort og kørekort.
Klageren anførte gennem sin advokat, at:
DR forsvarede udsendelserne med henvisning til den store samfundsmæssige interesse i IT Factory-sagen. Mediet argumenterede for, at de benyttede kilder var troværdige, og at klageren gentagne gange var blevet tilbudt at medvirke og kommentere påstandene, hvilket han afslog. DR fremhævede desuden, at de loyalt havde refereret klagerens benægtelser, selvom hans skriftlige svar var markeret som strengt fortrolige.
Sagen omhandler klager over DR-programmet ”Kontant: Alternativ behandler tilbyder livsfarlig sultekur” samt relaterede a...
Læs mereSagen omhandler en klage over DR1-dokumentaren ”Løgn eller chikane i Mariager”, som undersøgte baggrunden for en række c...
Læs mereLovforslag om delegation af opgaver vedrørende sortslistegodkendelse og certificering til private aktører og gebyrfinansiering
