Erhvervsankenævnets stadfæstelse af Erhvervsstyrelsens afslag på registrering af direktør grundet manglende dokumentation for faktiske ledelse

Klagerens anbringender og juridiske argumenter

Selskabet påklagede afgørelsen og gjorde gældende, at afgørelsen led af væsentlige mangler. Klageren anførte, at det var absurd at mistænke ejeren af selskabet for at være en "stråmand", hvilket de mente var det primære sigte med Selskabsloven § 23 f. Endvidere blev det anført, at Erhvervsstyrelsen havde tilsidesat sin oplysningspligt efter officialprincippet ved ikke at kontakte selskabet telefonisk eller efterspørge mere specifikt materiale, før afgørelsen blev truffet. Klageren mente desuden, at afgørelsen manglede en konkret begrundelse for, hvori "tvivlen" om ledelsen bestod, hvilket var i strid med Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24.

Erhvervsankenævnet stadfæstede Erhvervsstyrelsens afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at Erhvervsstyrelsen i medfør af Selskabsloven § 23 b, stk. 1 har en vidtgående ret til at kræve de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere, om de registrerede medlemmer af ledelsen faktisk udøver ledelsen som krævet i Selskabsloven § 112, stk. 2.

Nævnet fandt, at styrelsen i sit høringsbrev havde givet meget klare og konkrete eksempler på, hvilken type dokumentation der blev krævet. Da klageren trods denne vejledning alene indsendte en kort redegørelse uden understøttende dokumentation (såsom bankudskrifter eller lignende objektive beviser), var betingelserne for at anvende Selskabsloven § 23 f opfyldt. Nævnet understregede, at når der foreligger tvivl om den faktiske ledelse, og denne tvivl ikke afkræftes gennem den indsendte dokumentation, har styrelsen pligt til at afvise registreringen for at sikre registerets troværdighed.

Lovforslaget ændrer Erhvervsstyrelsens rolle fra at foretage stikprøvevise 'undersøgelser' til at føre en mere proaktiv, risikobaseret og digital 'kontrol' med virksomheders årsrapporter.

• Indberetning af Nettoomsætning: Små og mellemstore virksomheder, der lovligt udelader nettoomsætningen i deres offentliggjorte årsrapport, skal fremover indberette tallet fortroligt til Erhvervsstyrelsen samtidig med årsrapporten. Oplysningen offentliggøres ikke og er undtaget fra aktindsigt, men skal give styrelsen et bedre grundlag for at kontrollere, om virksomheder overholder størrelsesgrænser, f.eks. for fravalg af revision.
• Tilbagetrækning af Årsrapporter: Erhvervsstyrelsen får bemyndigelse til at trække en allerede offentliggjort årsrapport tilbage, hvis den under en kontrol viser sig at være groft misvisende eller ikke er behørigt godkendt og revideret. Dette skal forhindre, at vildledende oplysninger er offentligt tilgængelige.
• Udvidede Kontrolbeføjelser: Styrelsen kan pålægge en virksomhed at indhente en erklæring fra en uafhængig revisor, advokat eller anden sagkyndig for at bekræfte rigtigheden af indsendte oplysninger.
• Tvangsopløsning: Mulighederne for at anmode skifteretten om at tvangsopløse en virksomhed udvides. Det kan nu ske, hvis virksomheden undlader at indsende en påkrævet erklæring, ikke udleverer nødvendige oplysninger til kontrollen, eller ikke efterkommer et påbud.
• Offentliggørelse af Kontrolsager: Erhvervsstyrelsen får mulighed for at offentliggøre på sin hjemmeside, at en kontrol er iværksat, samt resultatet af kontrollen og eventuelle politianmeldelser. Dette skal øge gennemsigtigheden og have en præventiv effekt.

Ændringer i Selskabsloven og Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (Styrket Selskabskontrol)

Der indføres en række nye værktøjer til at bekæmpe selskabssvindel, især brugen af stråmænd og fiktive adresser.

• Opbevaring af Selskabsdokumenter: Der indføres en lovpligtig pligt for ledelsen til at opbevare alle selskabsdokumenter (f.eks. stiftelsesdokument, vedtægter, generalforsamlingsprotokollater) på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, dokumenterne vedrører. Dokumenterne skal kunne gøres tilgængelige for myndigheder i Danmark.
• Kontrol med 'Stråmænd': Loven fastslår, at registrerede ledelsesmedlemmer skal være de personer, der faktisk udøver ledelsen. Erhvervsstyrelsen får beføjelse til at kræve dokumentation herfor og kan afvise at registrere eller afregistrere en person, hvis der er tvivl om, hvorvidt vedkommende reelt leder selskabet.
• Identitets- og adressekontrol: Erhvervsstyrelsen får udvidede muligheder for at verificere identiteten på registrerede personer, herunder kræve fysisk fremmøde for identifikation. Styrelsen kan også foretage udgående kontrol for at verificere, at et selskab reelt kan kontaktes på sit registrerede hjemsted.
• Udvidet adgang til Tvangsopløsning/Sletning: En virksomhed kan nu sendes til tvangsopløsning (eller slettes, hvis det er et I/S eller K/S), hvis den f.eks. ikke opbevarer sine selskabsdokumenter korrekt eller undlader at indsende oplysninger eller erklæringer, som styrelsen har krævet som led i en kontrol.

Ændringer i Revisorloven (Skærpet Tilsyn)

Lovforslaget styrker revisorernes rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant.

• Hvidvaskloven og Revisornævnet: En central ændring er, at Erhvervsstyrelsen eller andre myndigheder nu kan indbringe en revisor eller revisionsvirksomhed for Revisornævnet for tilsidesættelse af forpligtelser i hvidvaskloven eller for at have rådgivet en kunde i strid med kundens hvidvaskforpligtelser.
• Øget Gennemsigtighed:
  • Revisionsvirksomheder skal skriftligt orientere revisionsudvalget hos deres kunder (virksomheder af interesse for offentligheden) om resultatet af Erhvervsstyrelsens kvalitetskontroller og undersøgelser.
  • En revisor, der findes skyldig i en klage i Revisornævnet, skal orientere den berørte kunde om kendelsen.
  • Fældende kendelser fra Revisornævnet mod fysiske personer vil som udgangspunkt blive offentliggjort med navns nævnelse i 2 år, i modsætning til tidligere praksis med anonymisering.

Gebyrfinansiering af Hvidvasktilsyn

Der indføres en ny permanent hjemmel til at opkræve gebyrer til at finansiere Erhvervsstyrelsens omkostninger forbundet med hvidvasktilsynet.

• Berørte parter: Godkendte revisorer tilknyttet en revisionsvirksomhed og godkendte ejendomsmæglere.
• Formål: Gebyret skal dække de direkte omkostninger til tilsynsaktiviteter.
• Forventet gebyr (2021): Ca. 2.275 kr. pr. revisor og ca. 310 kr. pr. ejendomsmægler årligt.

Ikrafttrædelse

Loven har forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for de enkelte dele.