Kendelse om konkurskarantæne: Groft uforsvarlig forretningsførelse ved udlån af midler efter konkursbegæring

Sagen omhandlede fire konkurskarantænesager, der blev behandlet i forening, mod Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 i tilknytning til konkursboerne Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 2. Selskaberne var koncernforbundne.

Baggrund for Konkursen

De britiske skattemyndigheder anlagde i 2010 en retssag ved High Court of Justice i England mod de danske selskaber, herunder Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 2, for momssvig. En deldom af 19. april 2013 fastslog, at selskaberne var solidarisk erstatningsansvarlige for et tab på £1.278.527,71. Konkursbegæring blev indgivet i Danmark den 6. september 2013, og konkursdekret blev afsagt den 20. maj 2015, stadfæstet af Østre Landsret den 11. februar 2016.

Kritiserede Dispositioner

Kurator påstod, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse ved:

• Etablering af låne- og kautionsforhold: Kort efter konkursbegæringen udlånte Virksomhed ApS 1 (under konkurs) kr. 16.650.200 til det nærtstående selskab Virksomhed ApS 4. Dette beløb blev samme dag overført til Virksomhed ApS 4 som et lån. Samtidig afgav Virksomhed ApS 1 en selvskyldnerkaution for Virksomhed ApS 2's gæld til Virksomhed ApS 4. Kurator gjorde gældende, at dette var et forsøg på at forstikke aktiver og begunstige Virksomhed ApS 4 på bekostning af kreditorerne. Den engelske Court of Appeal havde tidligere udtalt, at lånet var et "device to shelter the cash as litigation resource".
• Bogføring af identiske udgifter: Identiske advokatomkostninger blev bogført i både Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 2, hvilket ifølge kurator var i strid med bogføringsloven og selskabsloven, og havde til formål at maksimere modregningsadgangen for Virksomhed ApS 4.
• Afholdelse af selskabsfremmede udgifter: Selskaberne afholdt betydelige private omkostninger for familiemedlemmer, herunder advokatbistand, rejseomkostninger og pensionsindbetalinger, som ikke var forretningsmæssigt begrundede.

Parternes Argumenter

Kurator fastholdt, at betingelserne for konkurskarantæne var opfyldt, og at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, som de facto ledere, skulle pålægges karantæne i tre år i medfør af Konkursloven § 157, stk. 1.

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 bestred kurators påstande. De anførte, at låne- og kautionsaftalerne var forretningsmæssigt begrundede og indgået efter advokatrådgivning. De bestred, at der var sket ukorrekt bogføring eller afholdelse af selskabsfremmede udgifter. De gjorde gældende, at Sagsøgte 1 ikke havde været de facto leder uden for sine registrerede perioder, og at Sagsøgte 2's deltagelse i ledelsen lå uden for den relevante etårsfrist for konkurskarantæne. De henviste desuden til, at de britiske skattemyndigheders krav muligvis ikke var eksigibelt i Danmark, og at en verserende omstødelsessag burde afgøres først.

Sø- og Handelsretten afsagde kendelse den 8. marts 2019.

Rettens Vurdering af Fristdagen

Retten fastslog, at fristdagen i konkursboerne var den 9. september 2013, datoen for modtagelse af konkursbegæringen, jf. Konkursloven § 1, stk. 1, nr. 1.

Vurdering af Sagsøgte 1

Retten fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge Sagsøgte 1 konkurskarantæne. Selvom han havde ydet bistand til Sagsøgte 2 i forbindelse med ledelsen af selskaberne, fandt retten, at den reelle ledelse lå hos den registrerede direktør, Sagsøgte 2. Sagsøgte 1's medvirken til dispositioner eller hans benævnelse som "managing director" i et enkelt tilfælde dokumenterede ikke reelle lederbeføjelser. Han blev derfor frifundet.

Vurdering af Sagsøgte 2

Retten lagde til grund, at Sagsøgte 2 havde været registreret og reelt fungeret som direktør i Virksomhed ApS 1 fra 2005 til 2016 og i Virksomhed ApS 2 frem til likvidationen i 2013. Han havde således ubetinget været i ledelsen i den relevante periode. Retten fandt, at Sagsøgte 2 havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, jf. Konkursloven § 157, stk. 1, på baggrund af følgende:

• Låne- og Kautionsforhold: Retten fandt, at udlånet af kr. 16.650.200 fra Virksomhed ApS 1 til Virksomhed ApS 4, på et tidspunkt hvor der var indgivet konkursbegæring, udgjorde en forstikkelse af aktiver med betydelig risiko for tab for kreditorerne. Dette var groft uforsvarlig forretningsførelse, uanset om der var handlet i tillid til advokatrådgivning.
• Afholdelse af Selskabsfremmede Udgifter: Retten lagde til grund, at Virksomhed ApS 2 i 2013 og 2014 havde afholdt betydelige advokatudgifter for Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 i deres egenskab af ansatte. Endvidere var der indbetalt store pensionsbeløb til Sagsøgte 1 og Person 1, og selskabet havde afholdt andre private udgifter, som ikke var forretningsmæssigt begrundede. Disse udgifter stod i misforhold til selskabets ophørte drift og var finansieret ved lån, hvilket yderligere forringede kreditorernes stilling.

Konklusion og Karantæneperiode

Retten fandt, at Sagsøgte 2 var uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Under hensyn til forholdets grovhed, sagernes komplekse karakter og det omfattende arbejde, fastsattes karantæneperioden til tre år, jf. Konkursloven § 158, stk. 1.

Omkostninger

Sagsøgte 2 blev pålagt at erstatte statskassens udgifter med 75.000 kr. inkl. moms for sagens førelse, samt udgifter til tolk og halvdelen af revisorudgifter, i alt 82.650 kr., jf. Konkursloven § 165, stk. 1 og § 165, stk. 2. Sagsøgte 1's udgifter erstattes af statskassen.