Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler Hjørring Kommunes udbud af en rammeaftale vedrørende vask og leje af beklædning til medarbejdere i plejesektoren. Udbuddet blev gennemført som et offentligt udbud med tildelingskriteriet "det økonomisk mest fordelagtige tilbud", vægtet ud fra pris, kvalitet, serviceløsninger, levering samt miljø og sundhed.
Efter at have tildelt kontrakten til Berendsen Textil Service A/S, indgav Vraa Dampvaskeri A/S en klage til Klagenævnet for Udbud.
Klageren gjorde gældende, at Hjørring Kommune havde handlet i strid med udbudsreglerne på flere punkter:
Indklagede, Hjørring Kommune, afviste anklagerne med henvisning til, at den udbudte tjenesteydelse var omfattet af Udbudsdirektivets bilag II B (kategori 27). Derfor var udbuddet ikke underlagt direktivets almindelige procedureregler, herunder de af klageren påberåbte artikler og bestemmelser i håndhævelsesloven.
Klagenævnet for Udbud tog ikke klagen til følge.
Klagenævnet fastslog, at den udbudte rammeaftale korrekt var klassificeret som en bilag II B-tjenesteydelse. I henhold til Udbudsdirektivets artikel 21 er sådanne ydelser undtaget fra direktivets almindelige procedureregler. Derfor fandt de af klageren påberåbte bestemmelser i Udbudsdirektivets artikel 2 og 53 ikke anvendelse.
Udbuddet var derimod omfattet af Tilbudslovens afsnit II, som blandt andet stiller krav om overholdelse af ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet, jf. Tilbudslovens § 15 d, stk. 1.
Klagenævnet bemærkede, at selvom en ordregiver frivilligt angiver at ville følge udbudsdirektivet for en opgave, der ikke er omfattet, giver dette ikke Klagenævnet kompetence til at pådømme overtrædelser af direktivet. En sådan forpligtelse er alene af aftaleretlig karakter. Dette adskiller sig fra situationer under , hvor frivillig anvendelse af loven for bygge- og anlægsarbejder medfører, at loven finder anvendelse.
Klagen blev herefter ikke taget til følge.

Vordingborg Kommune har brugt SKI’s dynamiske indkøbssystem 17.13 Managementkonsulentydelser til at udmønte en pulje på 5 mio. kr. til arbejdsmiljøforbedringer, hvilket har sikret både kvalitet og nye samarbejdspartnere.


Dette dokument er Ældreministeriets udkast til en vejledning for den nye ældrelov (lov nr. 1651 af 30. december 2024), som træder i kraft den 1. juli 2025. Vejledningen har til formål at guide kommuner, borgere og leverandører i forståelsen og anvendelsen af den nye lovgivning, der omstrukturerer ældreplejen i Danmark.
Ældreloven har til formål at skabe rammerne for en ældrepleje, der understøtter en alderdom præget af livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær. Loven bygger på tre bærende værdier:
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
En kommunal rehabiliteringsplads får ikke kritik for sin håndtering af smertelindring til en terminal patient, da medicinen blev administreret korrekt efter løbende behovsvurderinger.
| Nøglebegreb | Beskrivelse | Paragraf i Ældreloven |
|---|---|---|
| Helhedspleje | Sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb, der erstatter tildeling af enkeltydelser. Hjælpen justeres løbende i dialog med borgeren uden behov for ny visitation ved mindre ændringer. | §§ 9-11 |
| Frit leverandørvalg | Borgere har ret til at vælge mellem mindst to leverandører af helhedspleje og madlevering, hvoraf én kan være kommunal. Kommunen kan opfylde dette via udbud, godkendelsesmodel eller fritvalgsbevis. | §§ 18-22 |
| Plejetestamente | Personer med en demensdiagnose kan nedfælde vejledende ønsker for deres fremtidige bolig, pleje og omsorg, som skal respekteres så vidt muligt. | § 12 |
| Plejeoversigten | En national, digital portal, som Ældreministeriet opretter, med oplysninger om alle plejeenheder og leverandører for at skabe gennemsigtighed og understøtte det frie valg. | § 27 |
Vejledningen er opdelt i 11 kapitler, der dækker alle aspekter af ældreloven:
Anvendelsesområde (§ 2): Loven gælder for personer, der har nået folkepensionsalderen og har et plejebehov opstået i forbindelse med aldring. En særlig undtagelse giver mulighed for at omfatte "andre ældre personer" (f.eks. i 50'erne med demens), hvis deres behov bedst varetages i ældreplejen. Personer, der modtager kontant tilskud eller borgerstyret personlig assistance efter serviceloven, er undtaget.
Forebyggelse og Almene Tilbud (§ 4-6): Kommunerne skal tilbyde generelle forebyggende og aktiverende indsatser. Helhedsplejen skal have et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.
Civilsamfund og Frivillighed (§ 7-8): Kommunerne skal samarbejde med og støtte frivillige organisationer på ældreområdet.
Pasning af døende (§ 23-26): Viderefører og præciserer reglerne for plejevederlag til nærtstående, der passer en døende i hjemmet, samt dækning af udgifter til sygeplejeartikler.
Betaling og Forsyningsansvar (§ 28, 32-33): Kommunerne har forsyningsansvaret og fastsætter regler for borgerens egenbetaling. Der kan ikke opkræves betaling for personaleomkostninger til helhedspleje, men der kan opkræves betaling for bl.a. madservice og midlertidige ophold.
Ældreråd (§ 34-37): Alle kommuner skal have mindst ét ældreråd, valgt ved direkte valg af borgere over 60 år. Rådet skal høres om alle forslag, der vedrører ældre.
Klageadgang og Forsøg (§ 30, 38): Specifikke afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen. Loven åbner desuden for, at ministeriet kan godkende forsøgsprojekter, der fraviger lovens bestemmelser, så længe borgeren ikke stilles ringere.
Vejledningen bemærker, at en række bekendtgørelser, der skal udmønte lovens bemyndigelser, endnu ikke er udstedt. Vejledningen vil blive opdateret, når disse foreligger.
Dette lovforslag er fremsat på baggrund af en evaluering af udbudsloven fra 2015 og har til formål at modernisere og sty...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal Administrativo (Portugal) vedrørende fortolkn...
Læs mere
Forenelighed af national retspraksis om klageprocedurer ved offentlige kontrakter med EU-retten