Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, herunder indsamling af oplysninger om det offentliges energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffektivitetskrav på varme- og køleområdet m.v.)
Lovforslaget implementerer dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv (EU 2023/1791) i dansk lovgivning.
Der indføres nye krav til energieffektivitet i offentlige udbud og for renoveringer af offentlige bygninger.
Forbrugerrettigheder for fjernvarme- og fjernkølingskunder styrkes, herunder ret til en kontrakt med leverandøren.
Kriterier for effektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer fastsættes, og operatører af ineffektive systemer skal udarbejde planer.
Krav om cost-benefit-analyser for udnyttelse af overskudsvarme fra store industri-, service- og datacentre indføres.
Princippet om "energieffektivitet først" udvides til at omfatte energiplanlægning, politikker og større investeringsbeslutninger i flere sektorer.
Rådet for Energieffektiv Omstilling får nye opgaver, herunder rådgivning om energieffektivitet for lavindkomsthusholdninger med høj energibyrde.
Dette lovforslag har til formål at implementere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet (det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv) i dansk lovgivning. Direktivet er en del af EU's "Fit For 55"-pakke, der skal bidrage til at opfylde EU's klimamålsætning om 55 pct. CO2-reduktioner i 2030. Lovforslaget medfører ændringer i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, lov om elforsyning, lov om gasforsyning og lov om Ledningsejerregistret. De primære ændringer omhandler energieffektivitet i den offentlige sektor, forbrugerrettigheder på varme- og køleområdet, krav til varme- og kølesektoren samt anvendelse af princippet om "energieffektivitet først".
Ændringer i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion
Rådet for Energieffektiv Omstilling: Rådets opgaver udvides til at rådgive regeringen om energieffektivitet, energibesparelser og relaterede emner, herunder aktiviteter der prioriterer lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde. Ministeren kan pålægge rådet at rådgive nationale, regionale og lokale beslutningstagere om disse aktiviteter.
Offentlige udbud: Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om ordregivende myndigheders og enheders indgåelse af offentlige kontrakter og koncessioner. Dette inkluderer krav om , anvendelse af princippet om , vurdering af langsigtede kontrakter om energimæssig ydeevne og offentliggørelse af oplysninger om energieffektivitetsvirkningen af kontrakter i Tenders Electronic Daily (TED).
energieffektivitet
"energieffektivitet først"
Offentlige bygninger og energiforbrug: Bemyndigelsen til at fastsætte regler for offentlige institutioner m.v. udvides til at omfatte bygninger, anlæg og udstyr, som de bruger, udover dem de ejer eller lejer. Nye bemyndigelser giver mulighed for at fastsætte regler om:
Hensyntagen til CO2-emissioner i investeringer og aktiviteter.
Fastsættelse af energieffektivitetsforanstaltninger i planer.
Gennemførelse af høring over planer med energieffektivitetsforanstaltninger.
Afbødning af væsentlige negative virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger for sårbare grupper.
Indberetning af oplysninger om energi- og vandforbrug samt offentliggørelse heraf.
Princippet om "energieffektivitet først": En ny bestemmelse giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at der i forbindelse med planlægning, politikker og større investeringsbeslutninger skal foretages vurdering af energieffektivitetsløsninger i overensstemmelse med dette princip.
Sårbare grupper: Ministeren kan fastsætte regler om definitioner og indikatorer for lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde, sårbare kunder, personer i lavindkomsthusholdninger og personer i alment boligbyggeri, samt regler om aktiviteter til fremme af energieffektivitet, der prioriterer disse grupper.
Administrative bestemmelser: Regler om tilsyn, påbud og gebyrer samles i et nyt kapitel for at tydeliggøre lovens struktur.
Ændringer i lov om fjernkøling
Kommunale planer for køleforsyning: Kommunalbestyrelsen pålægges at udarbejde en plan for køleforsyningen i kommunen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter. Ministeren kan fastsætte regler om planernes indhold, interessentinddragelse og gennemførelsesforanstaltninger.
Energieffektive systemer: Ministeren fastsætter regler for, hvilke kriterier et fjernkølingssystem skal overholde for at være effektivt. Operatører af systemer, der ikke opfylder kriterierne, skal udarbejde en plan for at opnå effektivitet.
Cost-benefit-analyser: Ministeren fastsætter regler om cost-benefit-analyser for udnyttelse af overskudsvarme, herunder for hvilke anlæg (f.eks. industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre) analyserne skal udarbejdes, deres indhold og godkendelse. Der fastsættes også regler om indsamling og offentliggørelse af disse oplysninger.
Forbrugerrettigheder: Fjernkølingskunder får ret til en kontrakt med deres fjernkølingsleverandør, og ministeren fastsætter regler om kontraktens indhold, vilkår, deling af oplysninger og salgs- og betalingsmetoder.
Ændringer i lov om varmeforsyning
Energieffektive systemer: Ministeren fastsætter regler for, hvilke kriterier et fjernvarmesystem skal overholde for at være effektivt, og hvornår disse kriterier skal være opfyldt. Operatører af ineffektive systemer skal udarbejde en plan herfor.
Cost-benefit-analyser: Ministeren fastsætter regler om cost-benefit-analyser for udnyttelse af overskudsvarme, herunder for industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre. Der fastsættes også regler om datacentres udnyttelse af overskudsvarme eller andre former for genvinding af overskudsvarme.
Forbrugerrettigheder: Varmedistributionsvirksomheder skal indgå kontrakt med forbrugerne, og ministeren fastsætter regler om forbrugernes ret til en kontrakt, herunder om ansvar, indhold, vilkår og betalingsmetoder. Der indføres også tilsyn og påbudsmulighed for at sikre overholdelse af disse regler.
Ændringer i lov om fremme af energibesparelser i bygninger
Offentlige bygninger: Bemyndigelsen til at fastsætte regler om indberetning af energi- og vandforbrug udvides til at omfatte detaljerede forbrugstal og oplysninger om bygninger, herunder renoveringer. Ministeren kan også fastsætte regler om indhentning og offentliggørelse af disse oplysninger. Bemyndigelser vedrørende energikrav i offentlige udbud af bygninger flyttes til lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion.
Ændringer i lov om elforsyning og lov om gasforsyning
Princippet om "energieffektivitet først": Ministeren kan fastsætte regler om transmissions- og netvirksomheders (elforsyning) samt transmissionsselskabers, systemoperatørers og distributionsselskabers (gasforsyning) anvendelse af princippet om "energieffektivitet først" i forbindelse med deres net-/systemplanlægning, -udvikling og større investeringsbeslutninger. Dette gælder også for Forsyningstilsynets anvendelse af princippet i forbindelse med dets opgaver og tilsyn.
Ændringer i lov om Ledningsejerregistret
En teknisk rettelse foretages i en henvisning vedrørende straf for manglende forespørgsel om ledningsoplysninger.
Ikrafttrædelse
Lovforslagets § 7 (ændring af LER-loven) træder i kraft den 1. juli 2025. Lovforslagets §§ 1-6 (implementering af energieffektivitetsdirektivet) træder i kraft den 11. oktober 2025, i overensstemmelse med direktivets implementeringsfrist. Eksisterende regler udstedt i medfør af de ændrede bestemmelser forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
Energistyrelsen har sendt udkast til ændringer af energioplysningsbekendtgørelsen samt to nye bekendtgørelser i høring. Formålet er at implementere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 om energieffektivitet, som skal være implementeret i dansk ret senest den 11. oktober 2025. De nye regler skal sikre en mere effektiv energianvendelse og styrke forbrugerrettighederne på varme- og køleområdet.
Ændring af energioplysningsbekendtgørelsen
Med ændringen indføres et krav om, at operatører af eksisterende private eller kommunale fjernvarme- og fjernkølingssystemer med en samlet varme- eller kuldeproduktion på over 5 MW, der ikke opfylder gældende effektivitetskriterier, skal udarbejde en plan for, hvordan systemerne kan blive effektive. Denne plan skal bidrage til et mere effektivt forbrug af primærenergi, reducere distributionstab og øge andelen af vedvarende energi i varme- og køleforsyningen. Effektivitetskriterierne er defineret i bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg og bekendtgørelse om godkendelse af projekter for fjernkølingsanlæg. Planen skal godkendes af kommunalbestyrelsen og opdateres hvert femte år, indtil systemet er effektivt.
Slut med at fyre for gråspurvene. Nu bliver det nemmere at bruge overskudsvarme fra virksomheder til at opvarme danske hjem.
Forsyningssekretariatet skal føre tilsyn med klimatilpasningsprojekter
Folketinget har i dag vedtaget lov om spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning. Den får betydning for Forsyningssekretariatet, der er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Ny bekendtgørelse om kontraktmæssige rettigheder på varme- og køleområdet
Denne nye bekendtgørelse pålægger leverandører af opvarmet vand og fjernkøling en række kontraktmæssige forpligtelser over for slutkunder og slutbrugere. Den supplerer den generelle forbrugerlovgivning i Danmark, men finder ikke anvendelse, hvis anden lovgivning giver en bedre retsstilling. Bekendtgørelsen viderefører Forsyningstilsynets administrative praksis for varsling af prisændringer. Varmedistributionsvirksomheder skal fremover meddele husholdningskunder om væsentlige prisstigninger (10% eller mere, og mindst 100 kr. pr. måned) senest 3 måneder før prisstigningens ikrafttræden, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4. Dette er et strengere krav end direktivets minimum på 1 måned, for at opretholde forbrugernes nuværende beskyttelsesniveau. Øvrige prisjusteringer skal varsles senest 1 måned før ikrafttræden.
Ny bekendtgørelse om cost-benefit-analyser
Bekendtgørelsen indfører krav om, at industrianlæg (over 8 MW), servicefaciliteter (over 7 MW) og datacentre (over 1 MW) skal udarbejde en cost-benefit-analyse, når de planlægges opført eller skal gennemgå en omfattende renovering. Analysen skal vurdere udnyttelsen af overskudsvarme på og uden for lokaliteten og skal udarbejdes efter en specifik metode beskrevet i bekendtgørelsens bilag 1. For datacentre gælder det specifikt, at hvis analysen viser, at det er teknisk og økonomisk gennemførligt at udnytte overskudsvarmen, skal dette ske, med forbehold for godkendelse efter projektbekendtgørelsen og kølebekendtgørelsen. Visse anlæg kan undtages fra kravet, f.eks. anlæg tæt på geologiske lagringslokaliteter (CCUS) eller datacentre, hvor overskudsvarmen allerede udnyttes. Cost-benefit-analysen skal forelægges Energistyrelsen til godkendelse, før der kan indgives ansøgning om projektgodkendelse.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
De erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes generelt som begrænsede. Varmeforsyningsvirksomheder reguleres efter princippet om nødvendige omkostninger og anses ikke for at være en del af det konkurrenceudsatte erhvervsliv. Ændringen af energioplysningsbekendtgørelsen forventes ikke at medføre byrder for erhvervslivet. Den nye bekendtgørelse om kontraktmæssige rettigheder medfører primært administrative konsekvenser for energileverandørerne, som vurderes at være begrænsede. Den nye cost-benefit-analysebekendtgørelse vil medføre begrænsede negative konsekvenser i form af engangsomkostninger til udarbejdelse af analyser, men en stor del af de berørte anlæg udfører allerede lignende analyser.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
