Brug af miljømærker og bæredygtighedskriterier i offentlige udbud - Sag C-368/10

Europa-Kommissionen anlagde sag mod Kongeriget Nederlandene for traktatbrud vedrørende overtrædelse af direktiv 2004/18/EF om offentlige udbud. Sagen omhandlede en offentlig kontrakt indgået af provinsen Noord-Holland vedrørende levering, installering og vedligeholdelse af kaffeautomater samt levering af te, kaffe og andre ingredienser.

Kommissionen anførte, at provinsen havde overtrådt direktivet ved:

• At fastsætte tekniske specifikationer, der favoriserede bestemte mærker (MAX HAVELAAR og EKO).
• At anvende kriterier vedrørende bæredygtigt indkøb og virksomheders sociale ansvar på en måde, der ikke var i overensstemmelse med direktivet.
• At formulere tildelingskriterier, der henviste til de samme mærker.

Kongeriget Nederlandene argumenterede for, at de anvendte kriterier var gennemsigtige, objektive og ikke udtryk for forskelsbehandling, og at de havde forbindelse til kontraktens genstand.

Domstolen fandt, at Nederlandene havde tilsidesat sine forpligtelser på flere punkter, idet provinsen havde fastsat tekniske specifikationer og tildelingskriterier, der var uforenelige med direktivet, og havde anvendt kriterier for bæredygtigt indkøb og socialt ansvar på en måde, der ikke var tilladt i henhold til direktivet.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at Nederlandene havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 2004/18/EF.

• Provinsen Noord-Holland havde fastsat en teknisk specifikation, der var uforenelig med artikel 23, stk. 6, ved at kræve, at visse produkter skulle være udstyret med et bestemt miljømærke i stedet for at anvende detaljerede specifikationer.
• Provinsen havde fastsat tildelingskriterier, der var uforenelige med artikel 53, stk. 1, litra a), ved at bestemme, at visse produkters certificering med bestemte mærker ville føre til tildeling af point uden at specificere de underliggende kriterier eller tillade alternative beviser.
• Provinsen havde fastsat et minimumskriterium for teknisk formåen, der ikke var tilladt i henhold til artikel 44, stk. 2, og artikel 48, ved at kræve overholdelse af kriterier for "bæredygtigt indkøb og virksomheders sociale ansvar" uden tilstrækkelig præcisering.
• Provinsen havde fastsat en bestemmelse, der var i strid med gennemsigtighedsforpligtelsen i artikel 2, ved at kræve overholdelse af de samme kriterier for bæredygtigt indkøb og socialt ansvar uden klar definition.

Domstolen frifandt Nederlandene for de øvrige anklager. Nederlandene blev pålagt at betale sagens omkostninger.

Retlige Principper

Domstolen fremhævede flere centrale EU-retlige principper:

• Ligebehandling og ikke-diskrimination: Ordregivende myndigheder skal sikre ligebehandling og ikke-diskrimination af økonomiske aktører.
• Gennemsigtighed: Alle betingelser og bestemmelser i forbindelse med tildelingsproceduren skal formuleres klart, præcist og utvetydigt.
• Objektivitet: Tildelingskriterier skal være objektive og sikre, at sammenligningen og bedømmelsen af buddene sker på objektiv vis og på reelle konkurrencevilkår.
• Forbindelse til kontraktens genstand: Tildelingskriterierne skal have en klar forbindelse til kontraktens genstand og gøre det muligt at vurdere de enkelte tilbuds resultatniveau i forhold til kontraktgenstanden.
• Begrænsning af tekniske specifikationer: Artikel 23, stk. 6, i direktiv 2004/18 giver ordregivende myndigheder beføjelse til at anvende detaljerede specifikationer for et miljømærke, men ikke til at anvende et miljømærke som sådant.
• Betingelser vedrørende kontraktens udførelse: Artikel 26 i direktiv 2004/18 tillader, at betingelserne vedrørende kontraktens udførelse kan handle om sociale hensyn eller miljøhensyn, men disse skal være forenelige med EU-retten og nævnt i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne.