Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem lejer og udlejer vedrørende omfattende vedligeholdelses- og mangelspørgsmål, specifikt utæthed i loftet ved lampeudtaget i stuen.
Lejerne, der flyttede ind den 1. november 2024, klagede over, at der trængte gult vand ind fra loftudtaget i stuen, direkte ned over spisebordet. Problemet havde eksisteret siden indflytning og var værst i våde måneder. Lejerne har i perioder måttet have en spand stående under utætheden for at opsamle vandet. De anførte, at udlejer havde ignoreret eller afvist deres gentagne henvendelser.
Lejerne oplyste på en besigtigelse, at årsagen til utætheden formentlig var relateret til overboens tagterrasse, hvor der samlede sig vand. Udlejer havde forsøgt en udbedring ved at ændre en tagrende, men dette havde ikke afhjulpet situationen.
Udlejer undlod at give en skriftlig udtalelse til Huslejenævnet, selv efter to anmodninger (den 24. oktober og 10. november 2025). Udlejer mødte heller ikke op til nævnets besigtigelse den 20. november 2025.
På besigtigelsen konstaterede Huslejenævnet, at lampeudtaget var placeret midt i spisestuen, og at der var tydelige brune mærker på loftet ved udtaget samt en tørret plet fra vand på ledningen til lampen. Nævnet så ikke aktuelt rindende vand. Nævnet observerede desuden mosvækst på overboens tagterrasse (som ligger over det utætte loft), voksende mellem tagpappet og de perforerede stålplader. Tvisten angår udlejers pligt til at holde ejendommen forsvarligt ved lige, jf. Lejeloven § 112, stk. 2.
Huslejenævnet traf afgørelse om, at udlejer skulle udbedre vandindtrængningen, og lejer fik fuldt medhold i klagen.
Henset til at udlejer ikke har svaret i sagen, traf Huslejenævnet afgørelse på baggrund af lejernes oplysninger og dokumentation. Dette er i overensstemmelse med bestemmelsen i Lov om boligforhold § 86, stk. 2, som tillader nævnet at fortolke en parts tavshed på den gunstigste måde for modparten.
I medfør af Huslejenævnets beføjelse til at pålægge udbedring af lejeretlige mangler, jf. Lejeloven § 114, pålægges udlejer følgende:
Såfremt udlejer ikke opfylder pålægget inden for fristen, kan lejer rette henvendelse til Grundejernes Investeringsfond (GIU) med henblik på at få forholdet udbedret, jf. Lov om boligforhold § 69.
Da lejerne fik fuldt medhold i deres klage, skal udlejer desuden betale et tillægsgebyr på 6.896 kr. til Huslejenævnet.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
Et eftersyn afslørede mangelfuld brandsikring af tagrummet på Nørrevang Centret i Horsens, og plejehjemmets planlagte tagrenovering blev derfor fremrykket. Renoveringsforløbet viser, hvor vigtigt det er at finde de rette løsninger, når taget skal renoveres.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

En lejer indbragte en sag for Huslejenævnet vedrørende en række mangler i det lejede. De primære klagepunkter omhandlede...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist om vedligeholdelsesmangler i en ejendom på Dag Hammarskjölds Allé i København, opført i 1876. B...
Læs mereLov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Anmeldelsesordning for boliger, der lejes ud)