Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Forbrugeren indgik i marts 2010 en aftale med en erhvervsdrivende om at beholde sit tv-abonnement til den oprindelige pris på 269 kr. pr. måned. Dette skete som reaktion på en varslet prisstigning til 399 kr. pr. måned, hvor den erhvervsdrivende tilbød at fastholde den gamle pris mod køb af en ny modtagerboks.
Godt et år senere, den 20. maj 2011, opdagede forbrugeren, at prisen på abonnementet pr. 1. april 2011 var steget til 399 kr. pr. måned uden forudgående varsling. Forbrugeren opsagde straks abonnementet telefonisk og fulgte op med en skriftlig henvendelse den 8. juni 2011, hvor han forespurgte om prisstigningens normalitet og bekræftede opsigelsen.
Forbrugeren krævede tilbagebetaling af prisdifferencen for april og maj måned, fuld refusion for juni måned samt fritagelse for betaling i juli måned. Han argumenterede for, at en så væsentlig prisforhøjelse ikke kunne ske uden varsel, og at han ikke havde modtaget den erhvervsdrivendes bekræftelsesbrev af 30. marts 2010.
Den erhvervsdrivende afviste kravet med henvisning til, at bekræftelsesbrevet af 30. marts 2010 udtrykkeligt angav, at prisen efter tilbudsperiodens udløb ville blive reguleret til den til enhver tid gældende normalpris på 399 kr. pr. måned.
Sagen for Forbrugerklagenævnet drejede sig om, hvorvidt den erhvervsdrivende tilstrækkeligt havde oplyst forbrugeren om, at aftalen var et særtilbud med en begrænset periode, hvorefter abonnementsprisen ville blive reguleret til den gældende normalpris.
Det var den erhvervsdrivendes ansvar at godtgøre, at forbrugeren var blevet informeret om prisstigningen til normalprisen på 399 kr. pr. måned.
Nævnet vurderede, at:
På baggrund af nævnets vurdering kunne forbrugeren ikke gives medhold i sit fremsatte krav.

Højesteret har afgjort, at Tryg Forsikring kunne hæve sine priser uden at varsle kunderne. Forbrugerombudsmanden tager dommen til efterretning.

Sagen angik, hvorvidt Tryg Forsikring A/S' (Tryg) aftalevilkår om varsling af prisstigninger over for privatkunder i perioden marts 2016 til februar 2020 var urimeligt og ugyldigt. Tryg havde implementeret et nyt standardvilkår, der kun krævede forudgående varsel for "væsentlige ændringer" til hovedforfald. Dette tillod Tryg at hæve priserne ud over den aftalte indeksregulering uden særskilt varsel, så længe stigningen årligt var under 5% (Trygs interne vejledende grænse).
Fitnesskæden Arca ApS er blevet idømt en bøde på 600.000 kroner for vildledende markedsføring og kritiseret for ulovlige prisstigninger samt urimelige medlemsvilkår.
Forbrugerombudsmanden vurderer, at Andel Energi har overtrådt de aftaleretlige regler om varsling af aftaleændringer og har vildledt forbrugerne.
Det omtvistede vilkår havde følgende ordlyd:
"Vi varsler væsentlige ændringer af betingelserne og/eller prisen senest 30 dage før forsikringsperioden udløber. Når du betaler for forsikringen for en ny periode, accepterer du samtidig ændringerne, og forsikringen fortsætter med de ændrede betingelser og/eller pris."
Før 2016 varslede Tryg alle prisændringer, men ændrede praksis efter indførelsen af God Skik-Bekendtgørelsens § 19, som fastsatte, at kun væsentlige ændringer skulle varsles.
Tryg hævdede, at vilkåret var en direkte afspejling af den offentligretlige regel i God Skik-Bekendtgørelsen og derfor faldt uden for anvendelsesområdet for EU's direktiv om urimelige kontraktvilkår og dermed Lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område § 38c. Tryg anførte desuden, at prisstigningerne, der i gennemsnit lå mellem 3,1% og 3,8% årligt ud over indeks, var uvæsentlige og sagligt begrundet i stigende skadesomkostninger (skadeinflation) og kundens risikoprofil.
Tryg fremlagde data, der viste omfanget af den ikke-indeksbaserede prisregulering:
| År | Andel af privatkunder reguleret | Gennemsnitlig stigning pr. police |
|---|---|---|
| 2017 | 31% | 3,8% |
| 2018 | 28% | 3,6% |
| 2019 | 32% | 3,6% |
| 2020 | 7% | 3,1% |
Forbrugerombudsmanden (FO) påstod, at vilkåret skulle kendes ugyldigt, da det var uklart og skabte en betydelig skævhed til skade for forbrugerne. FO argumenterede for, at informationer på betalingsoversigter som "Vi har indekseret og reguleret din pris" var utilstrækkelige til at oplyse forbrugeren om en ekstraordinær prisstigning. FO gjorde gældende, at prisstigningerne var væsentlige, og at Tryg havde handlet i strid med redelig forretningsskik, jf. Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1. FO krævede derudover anerkendelse af kundernes ret til tilbagebetaling af de uretmæssigt opkrævede beløb, og at forældelsesfristen var suspenderet, da kunderne var uvidende om kravet, jf. Lov om forældelse af fordringer § 3, stk. 2.
Retten fastslog, at God Skik-Bekendtgørelsen (§ 19) har karakter af offentligretlig adfærdsregulering og ikke var tiltænkt som et aftalevilkår. Dermed var aftalevilkåret ikke en afspejling af en bindende administrativ bestemmelse, og EU-direktivet (og dermed Lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område) fandt anvendelse. Retten konkluderede, at Trygs formulering var:
"et uigennemsigtigt, bredt, ensidigt og arbitrært redskab for Tryg i fortolkningen af, hvad der er væsentligt for at gennemføre en ændring uden varsel. Desuden vil et sådant vilkår kunne medføre betydelige uvarslede forhøjelser set over flere år."
Dette medførte en betydelig skævhed i parternes rettigheder til skade for forbrugeren, og vilkåret blev derfor tilsidesat som ugyldigt i medfør af Lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område § 38c, stk. 2, da det ikke havde været genstand for individuel forhandling.

Sagen omhandler tre forenede sager, hvor Forbrugerombudsmanden (FOM) sagsøgte selskaberne Buuks.dk ApS, Group Buy ApS og...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Codan Forsikring A/S vedrørende en prisstigning på en bilforsikri...
Læs mere
Tvist om præmieforhøjelse og aftalevilkår på bygnings- og indboforsikring