Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
En forbruger købte i august 2009 et tv til cirka 7.000 kr. I november 2009 reklamerede forbrugeren over, at tv’ets indbyggede digitale modtager (DVB-T MPEG4) ikke kunne modtage digitale tv-kanaler via kabel-tv.
Forbrugeren oplyste ved købet, at han ønskede et "fremtidssikret" tv, der "kunne det hele", og at han modtog sit tv-signal via kabel-tv/bredbånd fra YouSee.
Den erhvervsdrivende afviste forbrugerens krav om tilbagebetaling eller afslag i prisen. De fastholdt, at de havde oplyst om DVB-T modtageren, som også fremgik af købskvitteringen, og at YouSee først offentliggjorde fri adgang til digitale kanaler for DVB-C modtagere den 19. august 2009, altså efter købstidspunktet.
Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet for at afgøre, hvorvidt den erhvervsdrivende burde have oplyst forbrugeren om tv’ets begrænsninger i forhold til digital kabel-tv-modtagelse. En mangel ved salgsgenstanden foreligger, hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende, jf. Købeloven § 76, stk. 1, nr. 3.
Forbrugerklagenævnet traf afgørelse efter stemmeflertallet, som gav forbrugeren medhold.
Tre medlemmer fandt, at den erhvervsdrivende ved købet den 4. august 2009 burde have oplyst forbrugeren om, at et tv med indbygget DVB-T MPEG4 modtager ikke ville kunne modtage digitale kanaler via kabel-tv, og at det derfor ville kræve en ekstern modtagerboks.
Flertallet lagde vægt på, at Brancheforum Digitale Medier (BDM) i december 2008 havde udsendt en informationsfolder til butikkerne, der præciserede, at DVB-C modtagere var nødvendige for digitalt tv via kabel-tv. Dette materiale blev distribueret via branchemagasinet "DIGITALT", som nåede ud til elektronikforhandlere. På denne baggrund mente flertallet, at den erhvervsdrivende senest fra januar 2009 vidste eller burde vide, at et tv med DVB-T MPEG4 modtager ikke var tilstrækkeligt til digital kabel-tv-modtagelse.
Oplysningen om tv’ets begrænsning blev anset for at have haft væsentlig betydning for forbrugerens bedømmelse af tv’et, herunder pris og funktionalitet samt fremtidige udgifter til en ekstern modtagerboks. Da det ikke var åbenbart for en forbruger, at et DVB-T MPEG4 tv ikke kunne modtage digitalt kabel-tv, forelå der en mangel i henhold til Købeloven § 76, stk. 1, nr. 3.
Det forhold, at YouSee først offentliggjorde fri adgang til digitale kanaler den 19. august 2009, eller at et DVB-C tv stadig ville kræve et CA-modul, ændrede ikke ved manglen, da en ekstern boks kunne undgås. Købskvitteringens angivelse af DVB-T modtager var ikke tilstrækkeligt bevis for, at forbrugeren var blevet informeret om begrænsningen før købsaftalen.
Da manglen ikke kunne anses for uvæsentlig, især i lyset af tv’ets pris og manglende evne til at vise digitale kanaler, fandt flertallet, at forbrugeren var berettiget til at hæve købet og få købesummen retur mod tilbagelevering af tv’et, jf. Købeloven § 78, stk. 1, nr. 4 og Købeloven § 57.
Et nævnsmedlem (2 stemmer) var uenig. Mindretallet mente, at den erhvervsdrivende på købstidspunktet (4. august 2009) hverken kunne eller burde have vidst, at YouSee fra den 15. september 2009 ville give fri adgang til digitale kanaler, da dette først blev offentliggjort den 19. august 2009. Mindretallet fremhævede, at den offentlige informationskampagne fra "Det Nye Tv-signal" i december 2008 oplyste, at kabel-tv-brugere ikke behøvede at foretage sig noget. BDM’s pjece blev ikke anset for officiel eller almindeligt kendt viden.
Mindretallet konkluderede, at der ikke på købstidspunktet fandtes en almindelig kendt viden, som den erhvervsdrivende burde have meddelt forbrugeren, og at oplysningspligten derfor ikke var tilsidesat.
Den erhvervsdrivende blev pålagt at tilbagebetale købesummen med forrentning og betale sagsomkostninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Forbrugerombudsmanden politianmelder elselskabet Energi+ for at vildlede forbrugere med et skjult månedligt gebyr på 33,34 kroner.

Dette lovforslag har til formål at implementere EU's varedirektiv (2019/771/EU) og direktivet om digitalt indhold (2019/770/EU) i dansk ret. Lovforslaget moderniserer og tilpasser de danske regler for forbrugerkøb til den digitale tidsalder, sikrer en høj forbrugerbeskyttelse og skaber klarhed for både forbrugere og erhvervsdrivende.
Lovforslaget udvider anvendelsesområdet for købelovens forbrugerkøbsregler markant:
Forbrugerombudsmanden har indskærpet markedsføringslovens vildledningsforbud over for Andel Energi for mangelfulde oplysninger om variable omkostningstillæg.
Onlineplatforme som Miinto og Stylepit hæfter for bæredygtighedsudsagn, selv når de stammer fra eksterne sælgere, vurderer Forbrugerombudsmanden.
Lovforslaget opdaterer, hvornår en salgsgenstand anses for at have en mangel. Der skelnes nu mellem subjektive og objektive krav:
En central nyskabelse er indførelsen af en opdateringspligt for sælgeren (§ 75 d). Sælgeren skal sikre, at forbrugeren modtager de opdateringer (herunder sikkerhedsopdateringer), der er nødvendige for at holde varen fri for mangler.
Formodningsreglen, som letter bevisbyrden for forbrugeren, ændres markant.
| Regel | Gældende Regel | Ny Regel (fra 1. jan 2022) |
|---|---|---|
| Formodningsperiode | 6 måneder | 1 år |
| Gælder for | De fleste forbrugerkøb | De fleste forbrugerkøb |
| Undtagelse | Levende dyr | Levende dyr (fortsat 6 måneder) |
Dette betyder, at hvis en mangel viser sig inden for det første år efter levering, formodes den at have været til stede på leveringstidspunktet. For digitalt indhold/tjenester, der leveres løbende, gælder særlige regler om bevisbyrde for hele leveringsperioden.
Reklamationsfristen på 2 år bibeholdes, men for digitalt indhold og tjenester, der leveres løbende, kan fristen strække sig ud over 2 år, afhængigt af aftalens varighed.
Reglerne for forbrugerens beføjelser ved mangler (§§ 78-78 e) præciseres:
Reglerne for handelsmæssige garantier opdateres i både købeloven (§ 86 a) og markedsføringsloven (§ 17).
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Lovforslaget har til formål at implementere dele af EU-direktivpakken 'New Deal for Consumers' (moderniseringsdirektivet...
Læs mereDette lovforslag har til formål at styrke forbrugernes rolle i den grønne omstilling og effektivisere det offentlige for...
Læs mereForslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om fair adgang til og anvendelse af data (datadelingsloven)

Afgørelse om levering af fotoobjektiv eller erstatning efter køb af kamerakit