Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler størrelsen på huslejen for en 74 m² stor beboelseslejlighed i København, som udlejer hævdede var gennemgribende moderniseret i henhold til Lejeloven § 19, stk. 2 (tidligere Boligreguleringsloven § 5, stk. 2). Lejeren havde indbragt sagen for Huslejenævnet i november 2022, hvor nævnet nedsatte lejen til 108.500 kr. årligt med virkning fra januar 2022.
Udlejer anmodede Ankenævnet om at genoptage sagen, efter Ankenævnet i en tidligere afgørelse (februar 2025) havde nedsat lejen til 114.700 kr. årligt. Udlejers primære argument for genoptagelse var, at den tidligere afgørelse var i strid med væsentlighedskriteriet i dagældende Boligreguleringsloven § 5, stk. 2, da lejenedsættelsen ikke oversteg det lejedes værdi væsentligt. Udlejer mente, at afvigelsen på det lejedes værdi først indtrådte ved en kvadratmeterpris på 1.500 kr. eller derunder.
Den centrale juridiske uenighed i Ankenævnet relaterede sig til fortolkningen af tilbagebetalingsreglen i Lejeloven § 40, stk. 2, som afgør virkningstidspunktet for en lejenedsættelse. Tvisten opstod, fordi lejen var blevet reguleret to gange forud for indbringelsen (pr. 1. januar 2022 via nettoprisindeks og pr. 1. september 2022 via skatter og afgifter):
Ankenævnet vedtog at genoptage sagen og ophævede dermed sin egen tidligere afgørelse af 20. februar 2025. Hovedbegrundelsen for genoptagelse var, at den oprindelige afgørelse var i strid med hjemlen for lejefastsættelsen, idet væsentlighedskriteriet i Boligreguleringsloven § 5, stk. 2 ikke var opfyldt, samt at begge parter var enige om genoptagelse.
Ankenævnet traf herefter en ny afgørelse efter afstemning, hvor udlejeren fik medhold i to væsentlige punkter:
Samlet set fik udlejeren medhold, da nævnet valgte et senere virkningstidspunkt for lejenedsættelsen (1. september 2022 frem for 1. januar 2022) og fastholdt en højere godkendt leje (114.700 kr.) end Huslejenævnets oprindelige afgørelse (108.500 kr.). Der blev ikke pålagt udlejer tillægsgebyr, jf. Lov om boligforhold § 82, stk. 2, da lejer ikke fik fuldt medhold.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.

Sagen drejer sig om en anmodning om genoptagelse af en tidligere afgørelse truffet af Ankenævnet den 15. april 2024. Udlejer anmoder om genoptagelse af afgørelsen vedrørende et tillægsgebyr, som Ankenævnet pålagde udlejer. Anmodningen er begrundet med, at sagen efterfølgende er forligt mellem lejer og udlejer, og at lejer derfor ikke kan anses for at have fået fuldt medhold.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Cirkulæret fastlægger reguleringen af satser for supplerende flyttegodtgørelse pr. 1. januar 2026 baseret på den årlige ændring i nettoprisindekset.

Sagen vedrører en tvist om størrelsen på den årlige leje i en 160 m² beboelseslejlighed på Frederiksberg, som udlejer ha...
Læs mere
Sagen omhandler lejens størrelse for en 61 m² stor beboelseslejlighed i en ejendom opført i 1880 i København N, som leje...
Læs mereLov om loft over huslejestigninger som følge af udviklingen i nettoprisindekset