Forundersøgelse: Sådan kan fordomme mod jøder og muslimer måles i Danmark

Udlændinge- og Integrationsministeriet har offentliggjort en omfattende forundersøgelse, der kortlægger rammerne for en fremtidig måling af fordomme og negative holdninger mod jøder og muslimer i Danmark. Rapporten er en direkte udløber af den politiske "Aftale om en styrket indsats mod antisemitisme" fra juni 2024¹.

Baggrund og formål

Formålet med initiativet er at skabe et bedre datagrundlag for at forstå omfanget og karakteren af fordomme i den danske befolkning. Forundersøgelsen konkluderer, at det er nødvendigt med en selvstændig undersøgelse fremfor at indlejre spørgsmålene i den eksisterende Medborgerskabsundersøgelse, da emnet kræver en særlig bred spørgeramme og specifik respondentudvælgelse.

Det anbefalede undersøgelsesdesign

Rapporten peger på den norske model fra HL-senteret som det mest velegnede grundlag. Det anbefales, at målingen dækker tre centrale dimensioner:

• Kognitiv dimension: Fokus på fordomme og stereotyper.
• Affektiv dimension: Måling af følelser som sympati og antipati.
• Social afstand: I hvilken grad man accepterer minoritetsgrupper i ens private og sociale nærområde.

Udvikling i registrerede hadforbrydelser

Forundersøgelsen inddrager data fra Rigspolitiets sagsstyringssystem (POLSAS), som viser en stigning i religiøst motiverede hændelser, særligt efter konflikten i Mellemøsten eskalerede i oktober 2023.

Metodiske udfordringer

En væsentlig barriere for præcise målinger er fænomenet "social desirability bias", hvor respondenter svarer det, de føler er socialt acceptabelt, fremfor deres reelle holdninger.

"Svarmønsteret kan indikere, at respondentene synes spørgsmålet er vanskelig å forstå eller ta stilling til. Kanskje er det også en måte å formidle at den typen generaliseringer som påstandene legger opp til, ikke er meningsfulle."

For at imødegå dette foreslår rapporten anvendelse af listeeksperimenter, hvor respondenternes holdninger til følsomme emner skjules i en liste af mere neutrale udsagn, hvilket muliggør en statistisk beregning af det reelle niveau af modvilje¹.

Næste skridt og forankring

Undersøgelsen anbefaler, at en kommende måling forankres i et uafhængigt analysemiljø, eventuelt i samarbejde med nordiske institutioner. Erfaringer fra Norge viser, at en fuldskala undersøgelse har et budget på ca. 3 mio. NOK og en tidshorisont på omkring 18 måneder inklusiv forberedelse og pilottest.