Analyse viser potentiale for milliongevinster på medicinske afdelinger
En ny omfattende kortlægning af kapaciteten på landets medicinske afdelinger viser, at en målrettet indsats på tværs af patientforløbet kan frigøre betydelige ressourcer. Analysen, der er udarbejdet af Boston Consulting Group og MUUSMANN for Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og Finansministeriet, peger på 20 konkrete initiativer, der kan optimere driften og forbedre patientforløbene.
Hvis initiativerne implementeres fuldt ud, estimeres det, at de medicinske afdelinger kan opnå en samlet økonomisk effekt på mellem 650 og 1.350 millioner kroner over en fireårig periode. Det svarer til en reduktion på 2,4-5,0 % af de samlede produktionsomkostninger på området.
Massive besparelser i sengedøgn og indlæggelser
Analysen tager udgangspunkt i et sundhedsvæsen under pres fra en voksende generation af ældre og et stigende antal borgere med kroniske lidelser og multisygdom. Selvom Danmark i dag har en lavere liggetid end lande som Sverige og Storbritannien, er der fortsat et væsentligt potentiale for yderligere optimering.
| Kategori | Estimeret reduktion | Nationalt potentiale (årligt) |
|---|---|---|
| Sengedøgn | 9-15 % | 164.000 - 284.000 døgn |
| Indlæggelser | 5-9 % | 21.000 - 43.000 forløb |
| Ambulante besøg | 0,3-0,5 % | 18.000 - 25.000 besøg |
| Frigivne årsværk (Læger) | - | 54 - 149 ÅV |
| Frigivne årsværk (Pleje) | - | 195 - 571 ÅV |
Tre centrale indsatsområder
De 20 identificerede initiativer er opdelt i tre overordnede temaer, der følger patienten fra før indlæggelsen til efter udskrivelsen:
- Behandling tættere på hjemmet — Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser gennem alternative tilbud og bedre gatekeeper-funktioner i primærsektoren.
- Optimering af interne arbejdsgange — Omlægning af processer på afdelingerne, herunder bedre anvendelse af personalets tid og fuld udnyttelse af ambulatoriekapacitet.
- Smidig og holdbar udskrivelse — Tidlig planlægning af udskrivelsen for at undgå unødige sengedøgn for færdigbehandlede patienter og forebygge genindlæggelser.
Analysen konkluderer:
"Langt størstedelen af initiativernes effekt stammer fra en reduktion i aktiviteten ved eksempelvis at forebygge behandling på sygehuset. Dette kan nedbringe den nationale liggetid fra 4,1 døgn til mellem 3,5 og 3,8 døgn."
Barrierer for implementering
Selvom potentialet er stort, peger analysen på flere udfordringer. Personalet på de medicinske afdelinger oplever i dag, at en stor del af deres tid går med opgaver, der ikke er direkte patientrelaterede. Et tidsstudie blandt over 500 respondenter viser, at sygeplejersker bruger ca. 10 % af deres tid på grundlæggende pleje, mens SOSU-assistenter bruger 21 %.
Derudover udgør rekrutteringsvanskeligheder, manglende IT-sammenhæng mellem sektorer og organisatoriske barrierer i samarbejdet med kommunerne væsentlige hindringer for at opnå den fulde effekt af initiativerne.
Anbefalinger til det videre arbejde
På baggrund af resultaterne opstilles tre hovedanbefalinger:
- Fokus på terminale forløb: Sikring af rette behandling til uhelbredeligt syge i eget hjem for at undgå unødige og belastende indlæggelser i den sidste tid.
- Systematisk udskrivelsesplanlægning: Fastlæggelse af et estimeret udskrivelsestidspunkt tidligt i forløbet for at skabe flow på afdelingen.
- Styrket tværsektorielt samarbejde: Øget inddragelse af kommunale terapeuter og etablering af "følge-hjem"-ordninger for at sikre en tryg overgang til eget hjem.
Det forventes, at fremtidige analyser med fordel kan fokusere på samspillet med hele sundhedssystemet, da de mest transformative gevinster findes i snitfladerne mellem hospitaler, almen praksis og den kommunale plejesektor.






