UNAIDS har offentliggjort den nye globale AIDS-strategi for perioden 2026–20311, som markerer et afgørende skifte fra en nødindsats mod en langsigtet og bæredygtig model. Strategien har som hovedmål at afslutte AIDS som en offentlig sundhedstrussel inden 2030 gennem styrket nationalt ejerskab og integration i de generelle sundhedssystemer.
Strategiske mål og konsekvenser
Strategien sigter mod en reduktion på 90 % i både nye HIV-infektioner og AIDS-relaterede dødsfald sammenlignet med 2010-niveauet. Gennemførelsen af strategien forventes at få vidtrækkende konsekvenser:
- Over 3,3 millioner nye HIV-infektioner kan afværges frem mod 2030.
- Cirka 1,4 millioner AIDS-relaterede dødsfald kan undgås.
- Sikring af, at succesen kan opretholdes efter 2030 gennem en årlig reduktion på yderligere 5 % i infektioner og dødsfald.
Globale målsætninger for 2030
For at realisere visionen har UNAIDS opstillet konkrete mål for de vigtigste indsatsområder:
| Indsatsområde | Mål for 2030 |
|---|---|
| Behandling | 40 millioner mennesker i behandling med viral undertrykkelse |
| Forebyggelse | 20 millioner mennesker har adgang til ART-baseret forebyggelse (f.eks. PrEP) |
| Lighed | 100 % adgang til diskriminationsfrie HIV-tjenester |
| Finansiering | Mobilisering af 21,9-23 mia. USD årligt i lav- og mellemindkomstlande |
Tre centrale prioriteter
Strategien er centreret omkring tre søjler, der skal drive den globale respons:
- Lande-ledet og modstandsdygtig respons: Der opfordres til et skifte fra donorstyrede programmer til nationale strategier, der er integreret i den universelle sundhedsdækning (UHC).
- Menneskefokuserede tjenester: Fokus på lighed og værdighed, herunder udrulning af teknologiske innovationer som langtidsvirkende injicerbare forebyggelsesmidler.
- Lederskab i lokalsamfundet: Lokale organisationer skal drive indsatsen og modtage mindst 30 % af midlerne til test og behandling.
En anonym repræsentant fra en ukrainsk NGO med erfaring fra fængselssystemet understreger nødvendigheden af samarbejde:
"Som en person med levet erfaring kan jeg bekræfte, at der mangler meget før regeringer og det internationale samfund arbejder tæt nok sammen med os for at sikre, at frihedsberøvelse ikke bliver en begrænsning af retten til sundhed."
Finansiel usikkerhed og ressourcebehov
Indsatsen trues af en voksende finansieringskrise. OECD forventer, at den eksterne sundhedsbistand vil falde med 30–40 % i 2025. Selvom de estimerede ressourcebehov på 21,9-23 mia. USD er lavere end tidligere skøn grundet prisfald på medicin, er der stadig et massivt gab mellem de nuværende investeringer og det faktiske behov for at nå 2030-målene.
Statens Serum Institut
