Straffelovens § 306 fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 378 af 6. juni 2002. Af bemærkningerne til lovforslaget ( L 35 af 13. december 2001, de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.1.2. ) fremgår det bl.a., at strafansvaret for juridiske personer i relation til straffelovsovertrædelser generelt bør være undergivet de almindelige betingelser, der efter straffelovens § 27 gælder for denne ansvarsform.
Dette betyder således, at det er en forudsætning for strafansvar, at overtrædelsen er begået inden for den juridiske persons virksomhed, og at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan. I den forbindelse nævnes i bemærkningerne ( L 35 af 13. december 2001, de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.1.2. ) afgivelse af urigtige erklæringer på virksomhedens vegne, aktiv bestikkelse, bedrageri, skatte- og momssvig, EU-svig osv. som eksempler på overtrædelser, der kan begås inden for virksomheden, og som derfor kan pådrage den juridiske person strafansvar. Det antages på denne baggrund, at det fortsat vil være de straffelovsovertrædelser, der begås for at skaffe den juridiske person vinding, som i praksis navnlig vil aktualisere spørgsmålet om straf for den juridiske person.
Samtidig anføres det i forarbejderne ( L 35 af 13. december 2001, de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.1.2.) , at en lang række straffelovsovertrædelser, der tager sigte på at beskrive enkeltpersoners skadegørende, farlige eller på anden måde forkastelige handlinger såsom drab, vold, voldtægt, hærværk osv., i almindelighed må anses for så fremmede og atypiske i forhold til den aktivitet, som den juridiske person udøver, at de ikke kan anses for begået ”inden for dens virksomhed”.
Det afhænger af den konkrete straffebestemmelse, om strafansvaret for den juridiske person alene indtræder, når en enkeltperson har handlet med forsæt, eller om også uagtsomme overtrædelser kan medføre strafansvar for den juridiske person. Kræves der forsæt, kan strafansvar for den juridiske person kun komme på tale, hvis en eller flere personer inden for virksomheden har overtrådt den pågældende straffelovsbestemmelse med forsæt. Kræves der alene uagtsomhed for individualansvar, gælder samme tilregnelseskrav i forhold til den juridiske person.
Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder, om forudsætningerne for at pålægge en juridisk person strafansvar er opfyldt. Der henvises i den forbindelse til forarbejderne ( L 35 af 13. december 2001, de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.1.2.).
Bestemmelsen i straffelovens § 306 blev oprindelig indsat i straffeloven ved lov nr. 228 af 4. april 2000 ( L 15 af 6. oktober 1999 ), hvorved der blev mulighed for at straffe juridiske personer for overtrædelse af en række nærmere opregnede bestemmelser i straffeloven.
Ved lov nr. 280 af 25. april 2001 ( L 129 af 6. december 2000 ) blev bestemmelsen ændret, således at juridiske personer kunne straffes for alle forsætlige overtrædelser af straffeloven under forudsætning af, at overtrædelsen var begået for at skaffe den juridiske person vinding.
Ved lov nr. 378 af 6. juni 2002 (L 35 af 13. december 2001 ), hvorved straffelovens § 306 fik sin nuværende affattelse, blev vindingskravet ophævet, ligesom bestemmelsen kom til at omfatte både uagtsomme og forsætlige overtrædelser af straffeloven, jf. nærmere ovenfor.
