Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.
Følgende retningslinjer anvendes ved afgørelsen af, om der eventuelt tillige skal rejses tiltale mod fysiske personer:
A. | Generelt Har ledelsen af den juridiske person eller en overordnet ansat, herunder direktøren, handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed, skal tiltalen foruden imod den juridiske person som udgangspunkt rejses mod den eller de personligt ansvarlige. Tiltale mod underordnede ansatte skal i almindelighed ikke rejses, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Dette kan f.eks. være tilfældet, såfremt der er tale om en grov overtrædelse, som den underordnede ansatte har begået forsætligt og eventuelt tillige på eget initiativ. Der rejses tillige tiltale mod den juridiske person. Såfremt det strafbare forhold er af en sådan karakter, at der er grundlag for at nedlægge påstand om fængselsstraf, må dette nødvendigvis ske over for en fysisk person. |
B. | Selskaber, hvor enkeltpersoner er enerådige Strafansvaret for overtrædelser begået i selskaber, hvor enkeltpersoner er enerådige, gøres gældende efter de samme principper som overtrædelser begået i andre juridiske personer. Det betyder, at der som udgangspunkt alene rejses tiltale mod den juridiske person, jf. pkt. 3.1.1. Har ledelsen af selskabet eller en overordnet ansat, herunder direktøren, handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed, skal tiltalen dog foruden imod den juridiske person som udgangspunkt rejses mod den eller de personligt ansvarlige, jf. pkt. a) ovenfor. Det forhold, at den daglige leder af et selskab eventuelt fuldt ud ejer det selskab, i hvilket overtrædelsen har fundet sted (som hovedaktionær/-anpartshaver), skal således i princippet ikke påvirke den strafferetlige bedømmelse af den pågældende, jf. Straffelovrådets betænkning nr. 1289/1995, afsnit 8.5.2. Dette må i almindelighed også gælde i de tilfælde, hvor selskabet efterfølgende måtte være gået konkurs. Der kan dog være helt særlige tilfælde, hvor der bør rejses tiltale mod en daglig leder, der må antages at være enerådende med hensyn til selskabets forhold, selv om den pågældende ikke har begået lovovertrædelsen forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Dette forudsætter dog, at også simpel uagtsomhed er strafbar efter den pågældende lov. Det vil navnlig være tilfældet, hvor den pågældende tidligere har været daglig leder og enerådende i flere juridiske personer, der efter en kortere periode er ophørt med at eksistere, og hvor der er begået lignende overtrædelser i de pågældende juridiske personer. I sådanne tilfælde rejses tillige tiltale mod den juridiske person, såfremt denne stadig eksisterer. Såfremt der rejses tiltale mod såvel enkeltpersoner og selskaber, herunder interessentskaber, der ejes helt eller delvis af de pågældende enkeltpersoner, og tiltalerejsningen fører til, at den samme person reelt påføres dobbelt straf, må der i givet fald tages hensyn hertil ved strafudmålingen. Se dommene refereret i U 2005.2290V, TfK 2011.772 og U 2012.3395H. Også i selskaber, hvor ejeren er daglig leder og enerådende med hensyn til selskabets forhold, gælder, at der i almindelighed ikke rejses tiltale mod underordnede ansatte, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Dette kan f.eks. være tilfældet, såfremt det er tale om en grov overtrædelse, som den underordnede ansatte har begået forsætligt og eventuelt tillige på eget initiativ. Der rejses tillige tiltale mod virksomheden. |
C. | Enkeltmandsvirksomheder (§ 26, stk. 2) Der henvises til pkt. 4.1.1., hvor de enkeltmandsvirksomheder, der er omfattet af reglerne om strafansvar for juridiske personer, er nærmere beskrevet. Udgangspunktet med hensyn til sådanne virksomheder er ligeledes, at tiltalen rejses mod virksomheden, jf. pkt. 3.1.1. Der rejses tiltale mod ejeren, når denne har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. I sådanne tilfælde rejses der ikke tillige tiltale mod virksomheden. Det er således i forarbejderne til straffelovens § 26, stk. 2, (L 201 af 7. februar 1996, de almindelige bemærkninger afsnit 3.2, pkt. a) forudsat, at der i tilfælde, hvor enkeltmandsvirksomheder pålægges ansvar efter straffelovens § 26, stk. 2, ikke tillige kan blive tale om et personligt strafansvar for ejeren for den samme overtrædelse. Der rejses tiltale mod overordnede ansatte, såfremt disse har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. I sådanne tilfælde rejses tillige tiltale enten mod virksomheden eller mod ejeren personligt, såfremt denne har begået overtrædelsen forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Der rejses i almindelighed ikke tiltale mod underordnede ansatte, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Dette kan f.eks. være tilfældet, såfremt der er tale om en grov overtrædelse, som den underordnede ansatte har begået forsætligt og eventuelt tillige på eget initiativ. Der rejses tillige tiltale enten mod virksomheden eller mod ejeren personligt, såfremt denne har begået overtrædelsen forsætligt eller ved grov uagtsomhed. |
D. | Tilfælde, hvor lovgivningen pålægger en fysisk person et selvstændigt og individuelt ansvar På en række områder er der fastsat særlige regler, der pålægger enkeltpersoner et selvstændigt og individuelt strafansvar i kraft af deres særlige stilling eller funktion. Som eksempler herpå kan nævnes piloters og besætningsmedlemmers overtrædelser af luftfartslovgivningen, skibsføreres overtrædelser af lov om sikkerhed til søs samt transportørers og landmænds overtrædelser af dyreværnslovgivningen. Se i den forbindelse bl.a. Højesterets dom refereret i U 2012.3395H. Hvis der er tale om overtrædelse af regler af den nævnte type, er udgangspunktet, at der rejses tiltale mod den pågældende person samt i almindelighed tillige mod den juridiske person. Herudover indeholder lovgivningen i visse tilfælde mulighed for et selvstændigt og individuelt strafansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes de pågældende som forsætlig eller uagtsom (objektivt individualansvar). Se pkt. 3.1.6. vedrørende de sagsområder, hvor der er fastsat særlige regler om ansvarsplaceringen, der går videre end strafansvaret for juridiske personer. Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1289/1995, afsnit 8.5.2., hvor det bl.a. fremgår, at det ville modvirke lovgivningens formål, hvis man gennem regler om ansvarsplacering undtog en del af disse personer fra ansvar i tilfælde af strafbar overtrædelse af reglerne. |
