Efter straffelovens § 306 er der hjemmel til at straffe juridiske personer for alle overtrædelser af straffeloven. I forarbejderne til bestemmelsen ( L 35 af 13. december 2001, de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.1.2.) er det imidlertid antaget, at det navnlig vil være de straffelovsovertrædelser, der begås for at skaffe den juridiske person vinding , som i praksis vil give anledning til et strafansvar for den juridiske person. Som eksempler på sådanne overtrædelser, der kan begås inden for virksomheden, og som derfor kan pådrage den juridiske person strafansvar, nævnes i forarbejderne afgivelse af urigtige erklæringer på virksomhedens vegne, aktiv bestikkelse, bedrageri samt skatte- og momssvig. Der henvises til pkt. 4.2.
I de tilfælde, hvor der kan være grundlag for at gøre et strafansvar gældende over for en juridisk person for overtrædelse af straffeloven, skal der – ud over tiltale mod den juridiske person – som udgangspunkt også rejses tiltale mod den eller de fysiske personer, der har overtrådt den pågældende straffelovsbestemmelse .
Af forarbejderne ( L 35 af 13. december 2001, de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.1.2. ) fremgår det således, at strafansvar for den juridiske person ikke udelukker et individuelt strafansvar for den person, der forsætligt har overtrådt de pågældende straffelovsbestemmelser. Det forudsættes, at der i almindelighed også gøres strafansvar gældende mod de pågældende enkeltpersoner.
Den fornødne tilregnelsesgrad afhænger af den enkelte strafbestemmelse. Kræves der forsæt, kan strafansvar for den juridiske person kun komme på tale, hvis en eller flere inden for virksomheden beviseligt har overtrådt den pågældende straffelovsbestemmelse med forsæt. Kræves der alene uagtsomhed for individualansvar, gælder samme tilregnelseskrav i forhold til den juridiske person.
