Ifølge straffelovens § 26, stk. 1, omfatter bestemmelser om strafansvar for selskaber mv., medmindre andet er bestemt, også kommuner og statslige myndigheder.
Ifølge straffelovens § 27, stk. 2, kan kommuner og statslige myndigheder alene straffes i anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af virksomhed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private . Offentlige myndigheder kan således alene ifalde strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5, i det omfang myndigheden optræder på en måde, der kan sammenlignes med virksomhed, der udøves af en privatperson eller af et selskab, det vil sige i egenskab af driftsherre. Som eksempel kan nævnes overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven i forbindelse med driften af et kommunalt rensningsanlæg. Se også pkt. 4.1.2.
Reglerne i straffelovens kapitel 5 omfatter derimod ikke lovovertrædelser, der begås som led i myndighedsudøvelse, f.eks. ved udstedelse af en ulovlig tilladelse. I sådanne tilfælde kan der alene blive tale om personligt strafansvar for de ansvarlige enkeltpersoner.
Spørgsmålet om, hvorvidt der i tilfælde omfattet af straffelovens kapitel 5 skal rejses tiltale mod såvel den offentlige myndighed som en eller flere enkeltpersoner, afgøres efter de samme retningslinjer, som gælder for andre juridiske personer omfattet af straffelovens § 26, stk. 1, jf. pkt. A.
Udgangspunktet er således, at der rejses tiltale mod den offentlige myndighed.
Har ledende eller overordnede personer i den offentlige myndighed, herunder eventuelt folkevalgte personer, handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed, skal tiltalen foruden mod den offentlige myndighed rejses mod den eller de personligt ansvarlige.
Der rejses i almindelighed ikke tiltale mod underordnede ansatte, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. I sådanne tilfælde rejses der tillige tiltale mod den offentlige myndighed.
