Ifølge FDI-forordningens (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/452 om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen) artikel 2, nr. 4, defineres en »screeningsmekanisme« som et almengyldigt instrument, såsom en lov eller forskrift, og tilhørende administrative krav, gennemførelsesbestemmelser eller retningslinjer, der fastsætter vilkårene, betingelserne og procedurerne for at vurdere, undersøge, tillade, betinge, forbyde eller afvikle udenlandske direkte investeringer af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden. I dansk ret findes der aktuelt to sektorspecifikke screeningsordninger, der falder inden for FDI-forordningens anvendelsesområde: Krigsmaterielloven og kontinentalsokkelloven. De to love er notificeret til Kommissionen i overensstemmelse med FDI-forordningens artikel 3, stk. 7, hvorefter medlemsstaterne senest den 10. maj 2019 skal meddele Kommissionen deres eksisterende screeningsmekanismer.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at formålet med loven er at forhindre, at udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark gennem screening og eventuelle indgreb over for sådanne investeringer og aftaler.

Med lovforslaget foreslås, at der vil blive etableret hjemmel til, at myndighederne kan gøre indgreb i udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, der vurderes at kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark. Den sikkerhedsmæssige trussel foreslås at blive afdækket ved hjælp af henholdsvis en sektorspecifik screeningsordning, der omfatter investeringer og aftaler, der vurderes som særligt følsomme, jf. det foreslåede kapitel 2, og en tværsektoriel screeningsordning, der vedrører andre investeringer og aftaler, jf. det foreslåede kapitel 3.

Med screening, jf. det foreslåede stk. 1, forstås en procedure, der gør det muligt at vurdere, undersøge, tillade, betinge, forbyde eller afvikle udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler. Dette svarer til FDI-forordningens definition af screening af udenlandske direkte investeringer i forordningens artikel 2, nr. 3.

Der vil alene kunne gøres indgreb i investeringer og aftaler af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden. For så vidt angår forståelsen af begreberne national sikkerhed og offentlig orden henvises til de specielle bemærkninger til § 4.

Det foreslås, at loven finder anvendelse på udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler. Loven vil hermed skulle dække over en bred kategori af investeringer, hvor der opnås kontrol eller betydelig indflydelse på en virksomhed samt visse særlige økonomiske aftaler, hvor der opnås en tilsvarende kontrol eller indflydelse som ved en investering. Der henvises til pkt. 5.1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger og de specielle bemærkninger til § 4.

Det foreslås i stk. 2, at loven ikke finder anvendelse, hvis der i anden lovgivning er fastsat regler om screening af og eventuelt indgreb over for udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler af hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

I dansk lovgivning findes på nuværende tidspunkt to sådanne sektorspecifikke screeningsordninger, der er reguleret i henholdsvis krigsmaterielloven, og kontinentalsokkelloven. Loven vil således ikke finde anvendelse på udenlandske direkte investeringer, der screenes i medfør af disse lovgivninger.

Herudover vil loven ikke finde anvendelse for fremtidig sektorlovgivning, hvor der sker screening af udenlandske direkte investeringer eller særlige økonomiske aftaler af hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Sådanne ordninger vil desuden - hvis der er tale om udenlandske direkte investeringer, der falder ind under FDI-forordningens anvendelsesområde - skulle notificeres til Kommissionen senest 30 dage efter ikrafttræden af den vedtagne screeningsmekanisme, jf. forordningens artikel 3, stk. 7.

Undtagelsen i forhold til nuværende eller kommende sektorlovgivning omfatter også screening af særlige økonomiske aftaler, hvis reglerne i sektorlovgivningen omfatter screening af sådanne aftaler af hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Det bemærkes, at den screening som foretages af Finanstilsynet af investeringer i finansielle virksomheder efter lov om finansiel virksomhed, ikke er omfattet af undtagelsen i stk. 2, da den vedrører andre hensyn end den nationale sikkerhed og offentlige orden som f.eks. hensynet til finansiel stabilitet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5.1.2.-5.1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven finder anvendelse på udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, der foretages eller indgås af udenlandske statsborgere. Dog finder §§ 7, 10 og 11 ikke anvendelse på statsborgere fra EU- og EFTA-lande.

Loven finder efter bestemmelsen anvendelse på udenlandske statsborgere, uanset hvor de har bopæl, herunder også hvis de har bopæl i Danmark. Dog finder lovens bestemmelser om tilladelse til særlige økonomiske aftaler efter § 7, og lovens bestemmelser om anmeldelse af visse investeringer og aftaler efter §§ 10 og 11 ikke anvendelse på statsborgere fra EU- og EFTA-lande.

Med EFTA-lande menes de lande, der er medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (European Free Trade Association), og som i dag består af landene: Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.

Det foreslås i stk. 2, at loven endvidere finder anvendelse på udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, der foretages eller indgås af følgende, jf. dog stk. 3 og 4:

1. Virksomheder, der ikke er hjemmehørende her i riget. Dette gælder også, selvom virksomheden har et fast driftssted i Danmark.

2. Virksomheder, der er hjemmehørende i Danmark, hvis virksomheden er en dattervirksomhed eller en filial af en virksomhed, der ikke er hjemmehørende her i riget.

3. Virksomheder, der er hjemmehørende i Danmark, hvis en udenlandsk statsborger omfattet af stk. 1, eller en virksomhed, der ikke er hjemmehørende her i riget, har kontrol med eller betydelig indflydelse på denne.

Loven vil således også gælde for virksomheder både i de tilfælde, hvor en virksomhed ikke er hjemmehørende her i riget, og hvor en virksomhed er hjemmehørende i Danmark, men er en dattervirksomhed eller filial af en udenlandsk virksomhed, eller når en udenlandsk virksomhed eller udenlandsk statsborger på anden måde har kontrol over eller betydelig indflydelse på den danske virksomhed.

Ved anvendelse af formuleringen »ikke er hjemmehørende her i riget« tilkendegives, at virksomheder hjemmehørende i Danmark, som er datterselskab af eller kontrolleret af virksomheder, der er hjemmehørende i Grønland eller på Færøerne, ikke omfattes af bestemmelsen, jf. dog det foreslåede stk. 4.

Der vil være tale om kontrol eller betydelig indflydelse, hvis en udenlandsk virksomhed eller udenlandsk statsborger direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på beslutninger om ledelsesmæssige, finansielle, udviklings- eller driftsmæssige forhold i en virksomhed eller på forretningskritiske områder i en virksomhed, jf. den foreslåede § 4, nr. 6. Ved erhvervelse af mindst 25 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne i en virksomhed, vil der opnås kontrol eller betydelig indflydelse.

Ved hjemmehørende forstås det forhold, at virksomheden er registreret eller har vedtægtsmæssigt hjemsted i det pågældende land.

Virksomhedsbegrebet omfatter alle erhvervsdrivende enheder uanset organisationsform, jf. den foreslåede § 4, nr. 7. Hermed vil både privat og offentlig erhvervsvirksomhed være omfattet, herunder statslige og kommunale selskaber. Det bemærkes, at en tilsvarende afgrænsning af erhvervsvirksomhed anvendes i konkurrencelovgivningen, jf. konkurrenceloven (lovbekendtgørelse nr. 155 af 1. marts 2018).

Det foreslås i stk. 3, at uanset loven efter stk. 2 gælder for alle virksomheder, der ikke er hjemmehørende i riget, så finder §§ 7, 10 og 11 ikke anvendelse på virksomheder, der er hjemmehørende i et EU- eller EFTA-land, forudsat at virksomheden ikke er under kontrol eller betydelig indflydelse af statsborgere fra et land uden for EU eller EFTA, eller af virksomheder, der er hjemmehørende i et land uden for EU eller EFTA.

Denne undtagelse finder uanset stk. 2, nr. 2 og 3, også anvendelse på virksomheder, der er hjemmehørende i Danmark. Det betyder, at §§ 7, 10 og 11 alene finder anvendelse på virksomheder i Danmark, hvis den danske virksomhed er under kontrol eller betydelig indflydelse fra statsborgere uden for EU eller EFTA eller virksomheder, der er hjemmehørende uden for EU eller EFTA.

Lovens anvendelsesområde efter bestemmelserne i § 5 om krav om tilladelse til investeringer, § 7 om krav om tilladelse til visse særlige økonomiske aftaler og §§ 10 og 11 om anmeldelse af visse investeringer og særlige økonomiske aftaler fremgår af nedenstående oversigt:

| | | | | | | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | ---------------------------------------------- | ----------------------------------------------------------- | ------------------------------------------------------------------------------------ | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | Anvendelsesområde for loven | Investeringer omfattet af tilladelse efter § 5 | Særlige økonomiske aftaler omfattet af tilladelse efter § 7 | Investeringer og særlige økonomiske aftaler omfattet af anmeldelse efter §§ 10 og 11 | | Danske statsborgere, jf. § 2, stk. 1. | Ikke omfattet | Ikke omfattet | Ikke omfattet | | Statsborgere fra EU- eller EFTA-lande, jf. § 2, stk. 1. | Omfattet | Ikke omfattet | Ikke omfattet | | Statsborgere fra lande uden for EU eller EFTA, jf. § 2, stk. 1. | Omfattet | Omfattet | Omfattet | | Virksomheder hjemmehørende i Danmark, jf. § 2, stk. 2. | Ikke omfattet | Ikke omfattet | Ikke omfattet | | Virksomheder hjemmehørende i Danmark som er kontrolleret af personer eller virksomheder fra EU- eller EFTA-lande, jf. § 2, stk. 3. | Omfattet | Ikke omfattet | Ikke omfattet | | Virksomheder hjemmehørende i Danmark som er kontrolleret af personer eller virksomheder fra lande uden for EU og EFTA, jf. § 2, stk. 3. | Omfattet | Omfattet | Omfattet | | Virksomheder hjemmehørende i Grønland eller på Færøerne, hvis udenlandske statsborgere eller virksomheder har kontrol med eller betydelig indflydelse, jf. § 2, stk. 4. | Omfattet | Omfattet | Omfattet | | Virksomheder hjemmehørende i EU- eller EFTA-lande, jf. § 2, stk. 3. | Omfattet | Ikke omfattet | Ikke omfattet | | Virksomheder hjemmehørende i EU- eller EFTA-lande som er kontrolleret af tredjelande, jf. § 2, stk. 3. | Omfattet | Omfattet | Omfattet | | Virksomheder fra lande uden for EU eller EFTA, jf. § 2, stk. 2. | Omfattet | Omfattet | Omfattet |

Efter det foreslåede stk. 4, finder loven uanset stk. 2 anvendelse på udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler foretaget eller indgået af en virksomhed hjemmehørende i Grønland eller på Færøerne, hvis udenlandske statsborgere eller virksomheder hjemmehørende uden for riget har kontrol med eller betydelig indflydelse på virksomheden.

Dette er en undtagelse til det foreslåede stk. 2, nr. 2 og 3.

Efter det foreslåede stk. 5 kan erhvervsministeren efter forhandling med finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren og forsvarsministeren fastsætte regler om, at denne lov finder anvendelse på udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, der foretages af andre juridiske personer end nævnt i stk. 2-4, hvis investeringen eller aftalen kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Der kan f.eks. være tale om ideelle udenlandske foreninger, offentligretlige institutioner m.v., hvis det vurderes, at investeringer eller aftaler fra sådanne juridiske personer kan indebære trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Der henvises til pkt. 5.1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Lovforslagets § 3 afgrænser sammen med § 2 lovens anvendelsesområde.

Det foreslås i § 3, stk. 1, at loven finder anvendelse på udenlandske direkte investeringer i og særlige økonomiske aftaler med virksomheder hjemmehørende i Danmark.

Ved hjemmehørende forstås det sted, hvor virksomheden er registreret eller har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Det er således uden betydning, om der er tale om såkaldte kapitalselskaber med begrænset hæftelse som aktie- og anpartsselskaber, virksomhedsformer med personlig hæftelse som interessentskaber og kommanditselskaber eller erhvervsdrivende fonde og foreninger.

Det foreslås i stk. 2, at loven herudover finder anvendelse på stiftelse af nye virksomheder i Danmark inden for særligt følsomme sektorer eller aktiviteter omfattet af § 6.

Ved at medtage den foreslåede bestemmelse er det tilsigtet at forebygge mulig omgåelse, ved at en udenlandsk investor i stedet for at erhverve kontrol eller betydelig indflydelse i en eksisterende virksomhed i stedet stifter en ny virksomhed, ligesom der opnås mulighed for at screene udenlandske virksomheder i særligt følsomme sektorer. Bestemmelsen omfatter alene stiftelse af nye virksomheder, hvor den udenlandske investor har kontrol eller betydelig indflydelse, jf. den foreslåede § 4, nr. 6.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 5.

Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren efter forhandling med finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren og forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at denne lov finder anvendelse på udenlandske direkte investeringer i og særlige økonomiske aftaler med andre danske enheder end nævnt i stk. 1, hvis investeringen eller aftalen kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Det er ikke hensigten hermed generelt at inddrage offentlige myndigheder eller offentligretlige organisationer eller enheder, der ikke er erhvervsdrivende, under lovens anvendelsesområde, men alene enheder, hvor en investering eller aftale vil kunne udgøre en risiko i forhold til den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Det kan f.eks. være tilfældet med offentlig ejede enheder inden for kritisk infrastruktur.

Der henvises til pkt. 5.1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Lovforslagets § 4 indeholder forslag til definitioner, som vil være centrale for forståelsen af loven, men som også er med til at afgrænse lovens anvendelsesområde i forhold til, hvornår screeningsordningen finder anvendelse samt hvornår, der kan gøres indgreb med henvisning til den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Det foreslås bl.a. at medtage definitioner af national sikkerhed og offentlig orden.

Det foreslås i § 4, nr. 1, at der ved national sikkerhed forstås forhold, der vedrører Danmarks territorielle integritet og befolkningens overlevelse. Trusler mod den nationale sikkerhed omhandler bl.a. handlinger, der udgør eller vil kunne udgøre en risiko for forstyrrelse af internationale relationer, nationernes fredelige sameksistens eller danske militære interesser, samt handlinger, der har til hensigt at forvolde Danmark skade, herunder forbrydelser mod statens selvstændighed eller forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder.

Skadevoldende handlinger kan bl.a. være handlinger, som strafbelægges efter kapitel 12 i straffeloven om landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og kapitel 13 i straffeloven om forbrydelser mod statsforvaltningen og de øverste myndigheder, terrorisme m.v.

Det foreslås i nr. 2, at der ved offentlig orden forstås forhold, der vedrører Danmarks evne til at opretholde et selvstændigt, demokratisk og sikkert samfund, uden at forholdene dermed berører den nationale sikkerhed.

Der kan være tale om andre alvorlige forbrydelser end dem, der er omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13, men som også vil kunne true den offentlige orden væsentligt, uden at der herved er fare for den nationale sikkerhed.

Herudover kan hensynet til offentlig orden vedrøre evnen til at forebygge, afdække og modvirke sikkerhedstruende aktivitet, og evnen til at gennemføre sikkerhedstiltag i overensstemmelse med grundlæggende retsprincipper og værdier i et demokratisk samfund.

Trusler mod den offentlige orden omhandler bl.a. handlinger, der ikke har en sådan karakter, at de berører den nationale sikkerhed, jf. nr. 1, men som alligevel påvirker samfundets generelle funktionsdygtighed, f.eks. ved påvirkning af kritisk infrastruktur, der er væsentlig for samfundets evne til at fungere og for at opretholde tryghed og sikkerhed i samfundet, f.eks. inden for energi- eller vandforsyning eller sundhedssystemet, eller som truer den frie mediedannelse og presse.

Det bemærkes, at eksemplerne ikke er udtømmende, idet hensynet til den offentlige orden også kan vedrøre andre områder af stor samfundsmæssig og sikkerhedsmæssig betydning efter de konkrete omstændigheder og under forudsætning af, at dette er foreneligt med EU-retten, jf. nedenfor.

Definitionerne af national sikkerhed og offentlig orden er af central betydning for anvendelsen af en række bestemmelser i loven, bl.a. kan en udenlandsk investor ifølge de foreslåede §§ 10 og 11 indgive anmeldelse til Erhvervsstyrelsen af en påtænkt eller gennemført investering eller særlig økonomisk aftale, hvis investeringen kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Myndighederne vil alene kunne gøre indgreb mod investeringer og aftaler omfattet af loven, hvis investeringen eller aftalen kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. En ansøgning om tilladelse til en investering efter den foreslåede § 5, stk. 1, vil således alene kunne afslås, ligesom en investering anmeldt efter § 10, stk. 1, alene vil kunne nægtes godkendt, hvis den pågældende udenlandske direkte investering vurderes at medføre trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, der ikke kan afbødes ved aftalte eller fastsatte vilkår, jf. de foreslåede §§ 16 og 17.

I EU-retten anvendes begreberne »national sikkerhed«, »offentlig sikkerhed« og »offentlig orden«, men der findes ikke inden for EU-retten, herunder efter EU-Domstolens praksis, en entydig beskrivelse af begreberne. FDI-forordningen indeholder heller ikke en definition heraf, men anvender betegnelserne »sikkerhed« og »offentlig orden«. Med de foreslåede definitioner af national sikkerhed og offentlig orden henvises til de begreber, der i EU-retten betegnes som »national sikkerhed«, »offentlig sikkerhed« og »offentlig orden«, og på samme måde som i FDI-forordningen, der anvender begreberne »sikkerhed« som samlet betegnelse for »national sikkerhed og offentlig sikkerhed« samt »offentlig orden«.

Det vurderes, at de foreslåede definitioner afspejler den EU-retlige praksis om, at »offentlig sikkerhed« og »offentlig orden« skal fortolkes strengt, ikke må tjene rent økonomiske interesser og alene kan påberåbes, når der foreligger en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod et grundlæggende samfundshensyn.

Det foreslås i nr. 3 at definere en udenlandsk investor som en fysisk person eller virksomhed omfattet af § 2, stk. 1-4, eller en enhed omfattet af regler fastsat i medfør af § 2, stk. 5, som har til hensigt at foretage eller har foretaget en udenlandsk direkte investering, eller som har til hensigt at indgå eller har indgået en særlig økonomisk aftale.

Definitionen af udenlandsk investor efter lovforslaget svarer således til afgrænsningen af lovens anvendelsesområde, som den fremgår af lovforslagets § 2. En udenlandsk investor omfatter derfor både fysiske personer og virksomheder. Endvidere kan en udenlandsk investor også være andre enheder end virksomheder, idet det foreslås i § 2, stk. 5, at der kan fastsættes nærmere regler om, at loven finder anvendelse på andre juridiske personer end virksomheder.

Det foreslås i nr. 4-7, at medtage definitioner, der er centrale i forhold til afgrænsningen af, hvilke investeringer og andre økonomiske aktiviteter, der foreslås omfattet af loven. Der foreslås herunder navnlig en grundlæggende sondring mellem udenlandske direkte investeringer, jf. nr. 4 nedenfor, og særlige økonomiske aftaler, jf. nr. 5 nedenfor. Ligeledes foreslås at medtage definitioner af begrebet »kontrol eller betydelig indflydelse«, der er af betydning for anvendelse af loven.

I nr. 4 foreslås det at definere en udenlandsk direkte investering som erhvervelse af kontrol eller betydelig indflydelse i en virksomhed hjemmehørende i Danmark ved direkte eller indirekte besiddelse af eller kontrol over ejerandele eller stemmerettigheder i virksomheden eller tilsvarende kontrol ved andre midler, herunder køb af aktiver og langfristede lån. Endvidere omfattes stiftelse af en ny virksomhed i Danmark i en særligt følsom sektor med tilsvarende kontrol eller betydelig indflydelse.

Definitionen svarer med enkelte præciseringer til de selskabsretlige definitioner af reel ejer af en virksomhed samt selskabslovens koncerndefinition.

Efter definitionen foreligger der kontrol eller betydelig indflydelse ved direkte eller indirekte besiddelse af eller kontrol over ejerandele eller stemmerettigheder i en virksomhed eller tilsvarende kontrol ved andre midler, herunder køb af aktiver samt langfristede lån.

Kontrollen kan være direkte eller indirekte, dvs. gennem andre virksomheder, eventuelt i flere forskellige lande, såkaldte ejerkæder.

Det er uden betydning, hvordan erhvervelsen sker. Loven omfatter således erhvervelse af stemmerettigheder, kapital, særlige beføjelser, fusion, spaltning, opkøb, herunder take-overs, hel eller delvis overtagelse af et forretningsområde og såkaldte »asset deals«, der omfatter alle virksomhedens væsentlige aktiver eller en sammenhængende drift, samt øvrige dispositioner, der gør det ud for eller foregriber erhvervelse af stemmerettigheder eller kapital, jf. også den foreslåede § 5, stk. 2.

I forhold til erhvervelse ved besiddelse af ejerandele eller stemmerettigheder fastsætter lovforslagets § 5 og § 10 tærskelværdier på henholdsvis 10 pct. og 25 pct. for den kvalificerede andel, der omfattes af henholdsvis krav om tilladelse eller mulighed for anmeldelse efter de nævnte bestemmelser.

Bestemmelserne i lovforslaget omfatter ikke alene erhvervelse af ejerandele eller stemmerettigheder i en virksomhed, men også erhvervelse af tilsvarende kontrol ved andre midler. Kontrol ved andre midler omfatter efter nr. 6 nedenfor kontrol med eller betydelig indflydelse på virksomhedens ledelse, finansielle forhold samt udviklings- og driftsmæssige forhold, der ikke er baseret på besiddelse af ejerandele eller stemmerettigheder. Ofte vil der være tale om en aftalebaseret kontrol eller indflydelse, f.eks. en aftale om, at den udenlandske investor har ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer i en virksomhed, eller at visse beslutninger skal godkendes af den udenlandske investor.

Andre midler kan særligt være erhvervelse af kontrol eller betydelig indflydelse som følge af køb af aktiver eller længerevarende lån.

Køb af aktiver: Ved køb af aktiver i den danske virksomhed erhverver den udenlandske investor ikke ejerandele eller stemmerettigheder, men erhverver en ejendomsret til materielle eller immaterielle aktiver i den danske virksomhed. En udenlandsk investor kan opnå samme kontrol over eller betydelig indflydelse i en dansk virksomhed ved at erhverve alle eller hovedparten af aktiverne i virksomheden som ved at erhverve ejerandele i denne. Der vil i sådanne tilfælde være tale om at erhverve tilsvarende kontrol eller betydelig indflydelse ved andre midler, som derfor vil være omfattet af erhvervelse efter den foreslåede nr. 4.

Også i tilfælde hvor den udenlandske investor ikke erhverver alle eller hovedparten af aktiverne i den danske virksomhed, kan den udenlandske investor opnå betydelig indflydelse ved at erhverve forretningskritiske aktiver i den danske virksomhed, på samme måde som den udenlandske investor kan opnå betydelig indflydelse blot ved at erhverve en mindre ejerandel. I nr. 4 omfatter tilsvarende kontrol ved andre midler derfor aftaler om køb af aktiver i en dansk virksomhed, som er så omfattende, eller som vedrører forretningskritiske aktiver, at den udenlandske investor opnår kontrol eller betydelig indflydelse i den danske virksomhed.

Såkaldte Sale and Lease back-aftaler omfattes ikke, da den danske virksomhed efter indgåelse af en sådan aftale reelt bevarer fuld rådighed over det pågældende aktiv. Omvendt omfatter køb af aktiver også aftaler om leje, hvis disse er langvarige og uopsigelige, og derved reelt giver samme rådighed over det pågældende aktiv som en egentlig købsaftale.

Lån til en virksomhed: Lån og anden finansiering er som udgangspunkt ikke omfattet af lovforslaget, men hvis der er tale om langfristede uopsigelige lån, som er ledsaget af vilkår om indflydelse på virksomhedens ledelse m.v., vil det være omfattet af tilsvarende kontrol ved andre midler.

Når der er indvundet erfaringer med administrationen af loven og indblik i andre landes tilsvarende administration, vil Erhvervsstyrelsen efter inddragelse af erhvervslivets organisationer udarbejde en vejledning med nærmere retningslinjer om, efter hvilke kriterier man vurderer, om der foreligger tilsvarende kontrol ved andre midler i tilfælde som nævnt ovenfor, således at erhvervslivet lettere kan vurdere, hvilke situationer, der omfattes af lovforslaget. Indtil da har personer og virksomheder mulighed for at forelægge konkrete tvivlsspørgsmål for Erhvervsstyrelsen og få styrelsens vurdering heraf.

I forhold til kontrol opnået ved særlige økonomiske aftaler efter nr. 5 nedenfor, adskiller kontrol efter nr. 4 sig ved, at kontrol eller betydelig indflydelse efter nr. 4 i højere grad vedrører ledelsesmæssige forhold, mens kontrol eller betydelig indflydelse efter nr. 5 også kan være af mere økonomisk karakter. Kriterierne for kontrol eller betydelig indflydelse efter nr. 4 vil som nævnt blive beskrevet nærmere i en vejledning udstedt af Erhvervsstyrelsen, mens kriterierne for kontrol eller betydelig indflydelse efter nr. 6 vil blive præciseret i nærmere regler efter lovforslagets § 7, stk. 2.

I nr. 5 foreslås det, at en særlig økonomisk aftale defineres som et joint venture samt en drifts-, leverandør- eller serviceaftale, der indgås med en virksomhed hjemmehørende i Danmark omfattet af § 3, stk. 1, eller en anden enhed omfattet af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, hvis en udenlandsk investor derved opnår kontrol eller betydelig indflydelse på virksomheden eller enheden.

En særlig økonomisk aftale giver typisk ikke kontrol eller betydelig indflydelse i selskabsretlig forstand, men kan efter omstændighederne give økonomisk kontrol eller betydelig økonomisk indflydelse på en virksomhed, herunder navnlig på forretningskritiske områder i virksomheden som f.eks. virksomhedens udviklings- eller driftsaktiviteter. Lovforslaget indeholder i den foreslåede § 7 regler om tilladelse til sådanne aftaler, hvis de vedrører særligt følsomme sektorer og aktiviteter efter den foreslåede § 6, og for aftaler på andre områder indeholder den foreslåede § 11 bestemmelser om anmeldelse. Erhvervsstyrelsen kan efter den foreslåede § 14 iværksætte en undersøgelse af sådanne aftaler, hvis de ikke er anmeldt efter § 11.

De særlige økonomiske aftaler, som er omfattet af den foreslåede definition, og dermed af lovforslagets §§ 7 og 11, kan beskrives nærmere således:

Joint ventures: Er en betegnelse for et erhvervsmæssigt samvirke, f.eks. hvor to eller flere virksomheder går sammen om en bestemt aktivitet. Samvirket kan være formaliseret i en særlig juridisk enhed, en fælles erhvervsdrivende virksomhed, som f.eks. ejes af to deltagende virksomheder med 50 pct. af ejerandele og stemmerettigheder hver. I så fald er der tale om en erhvervsdrivende virksomhed, som vil være omfattet af den foreslåede nr. 7. Et joint venture kan imidlertid også være et aftalebaseret samvirke om at gennemføre fælles nærmere afgrænsede aktiviteter. Der kan f.eks. være tale om en aftale mellem en udenlandsk virksomhed fra lande uden for EU og EFTA og en dansk virksomhed omfattet af den foreslåede § 3 om at samarbejde om udvikling af ny teknologi, som er kritisk efter den foreslåede § 6.

Et sådant joint venture vil typisk fastlægge aftalens genstand (udvikling af den pågældende teknologi), tidsplan (hvornår udviklingen skal være afsluttet), beslutningskompetence (hvem træffer beslutning i det pågældende joint venture og eventuel stemmefordeling), økonomi (hvordan bidrager de deltagende virksomheder til finansieringen) samt rettigheder (hvem har retten til at producere og markedsføre den pågældende teknologi). Som nævnt ovenfor vil et sådant joint venture ikke være omfattet af tilladelseskrav, alene fordi det vedrører kritisk teknologi, men det kræves tillige, at den udenlandske virksomhed opnår kontrol eller betydelig indflydelse på den danske virksomhed som helhed eller på forretningskritiske processer i denne. I det beskrevne eksempel kan det være tilfældet, hvis den pågældende teknologi er afgørende for den danske virksomheds fremtidige drift, eller hvis aftalen om joint venture vedrører samtlige eller hovedparten af udviklingsaktiviteterne eller forretningskritiske udviklingsaktiviteter i den danske virksomhed.

Også offentlige forskningsinstitutioner indgår aftaler om salg eller licens på udnyttelse af egne immaterielle rettigheder i forbindelse med samarbejdsaftaler. Samarbejdsaftaler om forskning og udvikling mellem udenlandske virksomheder og danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner vil være omfattet af bestemmelsen, hvis der bliver indgået en aftale mellem den udenlandske virksomhed og den danske forsknings- eller uddannelsesinstitution om udvikling af nye teknologier f.eks. på sundhedsområdet, som har karakter af et joint venture, jf. de ovenfor beskrevne kendetegn for en joint venture-aftale. Det følger heraf, at aftalen bl.a. skal fastlægge bestemmelser om ledelsen af udviklingsprojektet, parternes indbyrdes rettigheder samt finansiering. Det forudsætter dog, at forsknings- og uddannelsesinstitutioner medtages under lovforslagets anvendelsesområde i forbindelse med at der fastsættes nærmere regler om andre danske enheder, jf. den foreslåede § 3, stk. 3. Derimod vil eventuelle tilskud eller gaver fra udenlandske virksomheder til forsknings- og udviklingsprojekter med en dansk forsknings- eller uddannelsesinstitution ikke være omfattet af bestemmelsen.

Ved offentlige forskningsinstitutioners indgåelse af aftaler med private om forskningssamarbejde eller salg af forskningsbaserede ydelser vil det ofte fremgå af den indgåede samarbejdsaftale, hvorledes der skal forholdes med eventuelle immaterielle rettigheder, som måtte udspringe af aktiviteten undervejs. En udbredt aftalekonstruktion er her, at den private part får option på senere at kunne forhandle en købs- eller licensaftale på plads, når og hvis der opstår opfindelser, som er egnede til kommerciel udnyttelse. De nærmere vilkår for overdragelsen af immaterielle rettigheder er således ikke fastlagt på aftaletidspunktet – f.eks. om den private partner får mulighed for et erhverve rettighederne, får eksklusiv eller ikke-eksklusiv licens på at udnytte rettighederne inden for særlige markeder og f.eks. også får mulighed for at udstede sublicens til andre.

Muligheden for at kunne indgå samarbejdsaftaler med indbygget option på senere forhandling af immaterielle rettigheder vurderes som et vigtigt redskab til at kunne tiltrække private udenlandske samarbejdspartnere og international medfinansiering til danske forskningsinstitutioner. Tidsforbruget og fleksibiliteten i forbindelse med sådan aftaleindgåelse opfattes af private virksomheder som en væsentlig parameter. Hvor Erhvervsstyrelsen på forhånd har godkendt optionsbestemmelsen i en samarbejdsaftale, kan det lægges til grund, at en efterfølgende licens- eller salgsaftale, som udmønter optionen, ikke vil kræve særskilt godkendelse på ny, medmindre der er aftalt eller fastsat særskilt vilkår herom, jf. de foreslåede §§ 16 og 17.

Drifts-, service- og leverandøraftaler: Mange virksomheder indgår aftaler om drift, services eller leverancer, som har væsentlig betydning for at holde virksomheden kørende. En driftsaftale kan f.eks. vedrøre driften af virksomhedens logistikfunktioner, en serviceaftale kan vedrøre rengøring af virksomheden og en leverandøraftale kan vedrøre leverancer af råvarer eller komponenter, som indgår i virksomhedens produktion. Sådanne aftaler vil typisk ikke være forbundet med indflydelse på virksomhedens forhold, og der skal derfor foreligge særlige forhold for, at sådanne aftaler er omfattet af den foreslåede bestemmelse. Der kan f.eks. være tale om aftaler om levering af komponenter, der indgår i kritisk teknologi, som virksomheden udvikler og fremstiller, og hvor leverandøren kun vanskeligt kan udskiftes med en anden (substituering). Hvis en sådan aftale indgås med en udenlandsk leverandør fra et land uden for EU eller EFTA i en virksomhed i en særligt følsom sektor, kan den medføre trusler mod national sikkerhed eller offentlig orden i Danmark. Derimod er driftsaftaler som almindelige rengøringsaftaler og cloud-aftaler, dvs. aftaler om elektronisk dokumentarkivering, og serviceaftaler om f.eks. vedligeholdelse af virksomhedens vognpark eller om bogførings- og regnskabsfunktioner ikke omfattet af bestemmelsen, medmindre de er indgået på usædvanlige vilkår, som f.eks. uopsigelige mangeårige aftaler, og den pågældende leverandør kun vanskeligt kan udskiftes med en anden (substituering).

I nr. 6 foreslås at definere kontrol eller betydelig indflydelse i en virksomhed som bestemmende indflydelse på beslutninger om ledelsesmæssige, finansielle, udviklings- eller driftsmæssige forhold i en virksomhed eller på forretningskritiske områder i en virksomhed.

Efter lovforslaget kan en udenlandsk investor opnå kontrol eller betydelig indflydelse på en virksomhed her i landet enten ved erhvervelse af ejerandele eller stemmerettigheder eller tilsvarende kontrol ved andre midler i en virksomhed eller ved indgåelse af en særlig økonomisk aftale med en virksomhed. I begge henseender skal der foretages en vurdering af, om erhvervelsen eller aftalen giver den udenlandske investor kontrol eller betydelig indflydelse over virksomheden, og dette defineres nærmere i nr. 6

Kontrol og indflydelse defineres ikke alene i forhold til generelle ledelsesmæssige dispositioner, således som det kendes fra sædvanlige selskabsretlige definitioner af kontrol, men også som kontrol over eller betydelig indflydelse på finansielle, udviklings- eller driftsmæssige forhold i virksomheden, hvilket navnlig er relevant i forhold til særlige økonomiske aftaler, jf. den foreslåede nr. 5. Hvis en udenlandsk investor vurderes at opnå kontrol på blot ét af de nævnte forhold, vil der være tale om kontrol eller betydelig indflydelse efter den foreslåede definition, selvom kontrollen ikke omfatter den generelle ledelse af virksomheden.

Kontrollen eller den betydelige indflydelse skal dog angå virksomhedens beslutninger på de anførte forhold, og der skal således være tale om en ledelsesmæssig kontrol. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at den udenlandske investor opnår en vis medindflydelse i virksomheden på de omfattede forhold, idet der skal være tale om en bestemmende indflydelse, dvs. at virksomheden afgiver reel ledelsesmæssig kompetence vedrørende det pågældende forhold.

Efter den foreslåede formulering er det tilstrækkeligt, at kontrollen eller den betydelige indflydelse vedrører forretningskritiske områder i virksomheden. Kontrollen behøver således ikke at vedrøre virksomheden som helhed, eller alle virksomhedens udviklingsaktiviteter eller driftsmæssige forhold. Hvis den udenlandske investor opnår kontrol med en enkelt udviklingsaktivitet, som er afgørende for virksomhedens fremtidige vækstmuligheder, vil der være tale om kontrol eller betydelig indflydelse efter den foreslåede definition. Det samme er tilfældet, hvis den udenlandske investor opnår kontrol med en enkelt driftsfunktion, som er afgørende for virksomhedens samlede drift.

I nr. 7 foreslås en definition af begrebet virksomhed til at omfatte alle erhvervsdrivende virksomheder uanset organisationsform.

Definitionen omfatter således både kapitalselskaber med begrænset ansvar, virksomheder med personligt ansvar, fonde og foreninger, enkeltmandsvirksomheder m.v. Det gør ingen forskel, om der er tale om virksomheder under offentligt tilsyn som f.eks. erhvervsdrivende fonde og revisionsvirksomheder. Definitionen omfatter også virksomheder under Finanstilsynets tilsyn, herunder virksomheder omfattet af lov om finansielle virksomheder.

I forhold til gældende regler om kontrol og indflydelse findes der i selskabslovgivningen regler herom bl.a. i forhold til afgrænsning af, hvornår der foreligger en koncern. Det følger af selskabslovens § 7, at såvel besiddelse af ejerandele eller stemmerettigheder som tilsvarende kontrol ved andre midler (faktisk kontrol) f.eks. ved aftale om indflydelse på virksomhedens ledelse kan medføre, at der anses at foreligge en koncern. Der findes også bestemmelser om kontrol og indflydelse i de selskabsretlige regler om registrering af den reelle ejer af virksomheder. Efter disse regler anses for reel ejer den, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler, jf. f.eks. selskabslovens § 5, nr. 25.

De foreslåede bestemmelser i kapitel 2 fastlægger rammerne for den sektorspecifikke screeningsordning, hvorefter der kræves tilladelse til investeringer og særlige økonomiske aktiviteter inden for særligt følsomme sektorer og aktiviteter.

Det foreslås i § 5, stk. 1, at en udenlandsk investor, der har til hensigt at foretage en udenlandsk direkte investering ved at erhverve en kvalificeret andel i en virksomhed hjemmehørende i Danmark inden for særligt følsomme sektorer og aktiviteter, der er omfattet af § 6, på forhånd skal ansøge Erhvervsstyrelsen om tilladelse til investeringen.

Det er uden betydning, hvordan erhvervelsen sker, jf. definitionen af udenlandsk direkte investering i den foreslåede § 4, nr. 4.

Det foreslås i stk. 2, at der ved en kvalificeret andel betragtes en direkte eller indirekte besiddelse af eller kontrol over mindst 10 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne eller tilsvarende kontrol ved andre midler.

Bestemmelsen finder anvendelse både ved en samlet investering på mindst 10 pct., og hvis en eksisterende mindre ejerandel eller andel af stemmerettigheder forøges ved erhvervelse af yderligere andele til mindst 10 pct. Bestemmelsen finder anvendelse på alle udenlandske investorer, der er omfattet af § 2, herunder både investorer fra EU- og fra EFTA-lande og andre tredjelande, samt danske virksomheder, som er datterselskab af eller kontrolleret af udenlandske investorer, jf. § 2, stk. 2.

Ved andre midler forstås, at der på anden måde opnås kontrol eller indflydelse over ledelsesmæssige, finansielle, udviklings- eller driftsmæssige forhold. Som eksempler kan nævnes aftaler om, at væsentlige ledelsesmæssige beslutninger om finansielle, udviklings- eller driftsmæssige forhold skal godkendes af den udenlandske investor, eller aftaler om at den udenlandske investor skal deltage direkte i ledelsen af visse aktiviteter. Pant i en virksomhed eller deltagelse i et lånekonsortium vil ikke i sig selv udgøre kontrol eller betydelig indflydelse, men det vil afhænge af en vurdering af de konkrete omstændigheder, om pantet eller lånet er forbundet med en sådan indflydelse, at der kan siges at være tale om kontrol ved tilsvarende midler. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 4, nr. 6.

Det vil være en konkret vurdering, hvornår en kontrol ved andre midler er så omfattende, at den kan siges at svare til en kvalificeret ejerandel. Dette er imidlertid allerede tilfældet med de tilsvarende selskabsretlige definitioner, og det forventes, at praksis for anvendelse af de selskabsretlige definitioner kan danne udgangspunkt for vurderinger af kontrol efter investeringsscreeningsloven. Det gælder også i forhold til, hvorvidt pant i en virksomheds aktiver eller en udenlandsk deltager i et lånekonsortium giver en sådan ledelsesmæssig kontrol eller indflydelse, at der kan siges at være tale om tilsvarende kontrol ved andre midler.

Det forventes, at der i forbindelse med den løbende administration af investeringsscreeningsloven og indblik i andre landes tilsvarende administration vil blive indvundet erfaringer med vurderingen af, under hvilke omstændigheder der vil foreligge kontrol ved andre midler, således at Erhvervsstyrelsen kan udarbejde en vejledning i samarbejde med erhvervsorganisationerne, som kan hjælpe med fortolkningen af dette begreb. Indtil da har personer og virksomheder mulighed for at forelægge konkrete tvivlsspørgsmål for Erhvervsstyrelsen og få styrelsens vurdering heraf.

Det foreslås i stk. 3, at der ved beregning af ejerandele eller stemmerettigheder indgår andele fra koncernforbundne virksomheder eller nærtbeslægtede personer, samt tegningsretter og købsoptioner af kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres.

Bestemmelsen har til formål at forhindre omgåelse af reglerne.

Det foreslås i stk. 4, at stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved forøgelse af andelen, der medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 1/3, 50 pct., 2/3 eller 100 pct. af ejerandelen eller stemmerettighederne i den danske virksomhed.

Det foreslås således, at en udenlandsk investor, der allerede besidder en kvalificeret andel i en virksomhed, skal søge om fornyet tilladelse, når den samlede erhvervelse overstiger de ovennævnte grænseværdier. De foreslåede grænseværdier er fastsat ud fra de selskabsretlige regler, herunder de selskabsretlige regler om reelle ejere, og afspejler, at der ved disse grænseværdier opnås forskellige grader af øget kontrol eller betydelig indflydelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5.2.3.

Det foreslås i stk. 5, at stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved stiftelse af nye virksomheder.

Ved såkaldte Greenfield-investeringer sker der stiftelse af en ny virksomhed hjemmehørende i Danmark, jf. den foreslåede definition af »udenlandsk direkte investering« i lovforslagets § 4, nr. 4 og »virksomhed« i § 4, nr. 7. Der er således ikke tale om, at en udenlandsk investor erhverver en kvalificeret andel i en eksisterende dansk virksomhed. Det vurderes imidlertid også relevant at medtage stiftelse af nye virksomheder i Danmark i særligt følsomme sektorer som investeringer under den sektorspecifikke tilladelsesordning. Udenlandske investorer vil med sådanne investeringer også kunne opnå kontrol eller betydelig indflydelse i nystiftede virksomheder, der vil kunne medføre trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Endvidere vil bestemmelsen kunne medvirke til at forhindre omgåelse af loven. Det foreslås derfor i den foreslåede § 5, stk. 5, at tilladelseskravet og beregningen af kvalificerede andele i de foreslåede stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for investeringer i form af stiftelse af nye virksomheder.

Det foreslås endelig i stk. 6, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af stk. 1-3 ved stiftelse af nye virksomheder efter stk. 5 og om beregning af ejerandele eller stemmerettigheder efter stk. 3 og 4.

I forhold til stiftelse af nye virksomheder tænkes bemyndigelsen bl.a. at ville blive anvendt til at afgrænse visse typer af stiftelse af nye virksomheder, som ikke forventes at give anledning til trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, og som derfor bør undtages fra krav om tilladelse efter § 5, så udenlandske investeringer ikke pålægges unødvendige begrænsninger. Dette kan eventuelt ske ved at fastsætte en bagatelgrænse, så f.eks. investeringer ved stiftelse af nye virksomheder på under 50 mio. kr. ikke omfattes.

De nærmere regler om stiftelse af nye virksomheder vil blive udarbejdet af Erhvervsstyrelsen efter inddragelse af relevante erhvervsorganisationer.

I forhold til beregning af ejerandele eller stemmerettigheder tænkes bemyndigelsen bl.a. at ville blive anvendt til at fastsætte regler om, hvem, der anses for nærtbeslægtede personer med investoren, og hvad der menes med koncernforbundne virksomheder m.v.

Efter lovforslagets § 5, stk. 1 og § 7, stk. 1, skal der ansøges om tilladelse til udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, hvis investeringen eller aftalen finder sted inden for særligt følsomme sektorer eller aktiviteter.

Det foreslås i § 6, stk. 1, at særligt følsomme sektorer og aktiviteter i forhold til den nationale sikkerhed eller offentlige orden, som nævnt i § 5, stk. 1, og § 7, stk. 1, omfatter følgende:

1. Virksomheder inden for forsvarssektoren.

2. Virksomheder inden for it-sikkerhedsfunktioner eller behandling af klassificerede oplysninger.

3. Virksomheder, der producerer produkter med dobbelt anvendelse, som defineret i § 2, nr. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 med senere ændringer.

4. Virksomheder inden for anden kritisk teknologi end nr. 1-3.

5. Virksomheder inden for kritisk infrastruktur.

Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren efter forhandling med finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren og forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om de særligt følsomme sektorer og aktiviteter, der er omfattet af stk. 1.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler, der nærmere præciserer og afgrænser de særligt følsomme sektorer og aktiviteter, der fremgår af stk. 1. Bemyndigelsen vil dermed ikke kunne anvendes til at fastsætte regler, der indsnævrer eller udvider de sektorer og aktiviteter, der er oplistet i stk. 1.

Det er hensigten, at der ved fastsættelsen af nærmere regler om de særligt følsomme sektorer og aktiviteter i stk. 1, vil blive lagt vægt på følgende:

For så vidt angår virksomheder inden for forsvarssektoren er det hensigten at afgrænse disse virksomheder til enheder, der udvikler eller producerer våben, krigsmateriel eller anden teknologi til militær anvendelse, eller som leverer tjenester, som er vigtige for det danske forsvar.

For så vidt angår virksomheder, der producerer produkter med dobbelt anvendelse (dual-use produkter) er det hensigten at afgrænse disse til virksomheder, der producerer dual-use produkter, som defineret i artikel 2, nr. 1 i Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 med senere ændringer, og hvor dual-use produkterne er opført i forordningens bilag I, den såkaldte kontrolliste.

For så vidt angår virksomheder, der producerer produkter med it-sikkerhedsfunktioner, der anvendes til klassificerede oplysninger, er det hensigten at afgrænse disse til virksomheder, der udvikler, producerer eller vedligeholder produkter med it-sikkerhedsfunktioner eller leverer tjenester, der anvendes til at behandle klassificerede oplysninger.

For så vidt angår virksomheder, der producerer anden kritisk teknologi, vil der være tale om kritisk teknologi, som ikke er omfattet af våbeneksportreglerne eller opført i dual-use forordningens kontrolliste, men som har et lignende kritisk potentiale. Der kan f.eks. være tale om nyudviklet teknologi, som på nuværende tidspunkt ikke er, men påtænkes omfattet af eksportkontrolreglerne f.eks. inden for områderne for kunstig intelligens, robotteknologi, 3D-print, luft- og rumfart og energilagring og kvante- og nuklearteknologi.

Det foreslås, at definere kritisk infrastruktur som: »Infrastruktur - herunder faciliteter, systemer, processer, netværk, teknologier, aktiver samt serviceydelser - som er nødvendige for at opretholde eller genoprette samfundsvigtige funktioner«. Definitionen indgår i en ’tragtbaseret model’, som regeringen har fastlagt på baggrund af anbefaling fra en tværministeriel arbejdsgruppe om kritisk infrastruktur. Modellen består af tre dele:

1. En inddeling af samfundet i samfundsvigtige områder/sektorer.

2. En definition af samfundsvigtige funktioner, der er under de samfundsvigtige områder/sektorer.

3. En definition af kritisk infrastruktur, der understøtter de samfundsvigtige funktioner (jf. ovenfor).

En tværministeriel arbejdsgruppe har fået i opdrag af regeringen at foretage en kortlægning af kritisk infrastruktur i Danmark, som er nødvendig for at opretholde eller genoprette samfundsvigtige funktioner.

Baseret på nationale og internationale erfaringer, herunder særligt tidligere arbejde fra Beredskabsstyrelsen, defineres følgende 15 sektorer/områder som samfundsvigtige: Energi (gas, el, olie, vand), Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT), transport, beredskab og civilbeskyttelse, sundhed, sociale forhold, drikkevand og fødevarer, spildevand og renovation, finans og økonomi, uddannelse og forskning, meteorologi, forsvar samt efterretnings- og sikkerhedstjeneste, udenrigstjeneste, myndighedsudøvelse generelt samt tværgående krisestyring.

Erfaringerne fra kortlægningen vil kunne danne grundlag for den nærmere fastsættelse af, hvad der kan henregnes som samfundsvigtige funktioner og underliggende kritisk infrastruktur i Danmark, idet det vurderes, at der blandt de ovennævnte samfundsvigtige områder kan være infrastruktur, der vil udgøre kritisk infrastruktur.

Det foreslås, at de relevante erhvervsorganisationer m.v. vil blive inddraget ved udformningen af de nærmere regler, ligesom der forudsættes en bred offentlig høring inden udstedelsen af de bekendtgørelser, der skal udmønte de nærmere regler om særligt følsomme sektorer og aktiviteter.

Det foreslås i § 7, stk. 1, at en udenlandsk investor, som ikke er omfattet af undtagelserne i lovforslagets § 2, stk. 1, 2. pkt., og § 2, stk. 3, der har til hensigt at indgå en særlig økonomisk aftale inden for en særligt følsom sektor eller aktivitet, der er omfattet af § 6, med en virksomhed hjemmehørende i Danmark, eller en enhed omfattet af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, på forhånd skal ansøge Erhvervsstyrelsen om tilladelse til aftalen.

Efter definitionen i den foreslåede § 4, nr. 5 omfatter særlige økonomiske aftaler joint ventures samt visse drifts-, service- og leverandøraftaler. Sådanne aftaler er således omfattet af kravet om tilladelse hvis de indgås mellem en udenlandsk investor, jf. den foreslåede § 2, og en dansk virksomhed, jf. den foreslåede § 3, hvis den danske virksomhed hører til inden for de særligt følsomme sektorer eller aktiviteter, der foreslås i § 6, og hvis aftalen giver den udenlandske investor kontrol eller betydelig indflydelse på den danske virksomhed. Alle tre betingelser skal være opfyldt for, at sådanne særlige økonomiske aftaler omfattes af tilladelseskravet.

Der skal således for det første være tale om, at den danske virksomhed indgår aftalen med en udenlandsk statsborger, jf. den foreslåede § 2, stk. 1, eller en virksomhed omfattet af den foreslåede § 2, stk. 2 eller en enhed, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 2, stk. 5.

Der foreslås dog, at der efter lovforslagets § 2, stk. 1, 2. pkt., og § 2, stk. 3, gælder særlige undtagelser for statsborgere og virksomheder fra EU- og EFTA-lande med henblik på at sikre fri udveksling af tjenesteydelser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EF) 2006/123. Det følger af disse undtagelser, at kravet om tilladelse til at indgå særlige økonomiske aftaler ikke gælder i forhold til statsborgere fra EU- og EFTA-lande, der er omfattet af undtagelsen efter § 2, stk. 1, 2. pkt. Kravet om tilladelse foreslås heller ikke at gælde for virksomheder hjemmehørende i disse lande, medmindre virksomheden er under kontrol eller betydelig indflydelse fra statsborgere fra et land uden for EU eller EFTA, eller af virksomheder, der er hjemmehørende uden for EU eller EFTA, jf. lovforslagets § 2, stk. 3. På samme måde gælder kravet om tilladelse heller ikke for virksomheder hjemmehørende i Danmark, medmindre den danske virksomhed er en dattervirksomhed af en virksomhed, der er hjemmehørende uden for EU og EFTA, jf. den foreslåede § 2, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, eller en virksomhed, som personer eller en virksomhed, der ikke er hjemmehørende i EU og EFTA, har kontrol med eller betydelig indflydelse på, jf. den foreslåede § 2, stk. 2, nr. 3, og stk. 3.

Der skal for det andet være tale om, at aftalen vedrører virksomheder efter definitionen i den foreslåede § 4, nr. 7, eller enheder omfattet af regler fastsat efter den foreslåede § 3, stk. 3, i særligt følsomme sektorer eller aktiviteter, jf. afgrænsningen heraf efter den foreslåede § 6. Det er således alene aftaler, som vedrører virksomheder inden for forsvarssektoren, virksomheder inden for it-sikkerhedsfunktioner, virksomheder der producerer produkter med dobbelt anvendelse, virksomheder inden for anden kritisk teknologi eller virksomheder inden for kritisk infrastruktur, som er omfattet af tilladelseskravet. Uden for disse særligt følsomme sektorer finder den foreslåede § 11 om anmeldelse af særlige økonomiske aftaler anvendelse.

For det tredje skal aftalen give den udenlandske investor kontrol eller betydelig indflydelse på den danske virksomhed for at være omfattet af tilladelseskrav. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at aftalen giver kontrol eller betydelig indflydelse på afgrænsede aktiviteter eller aktiver i virksomheden, men der skal være tale om kontrol eller betydelig indflydelse på ledelsesmæssige, finansielle, udviklings- eller driftsmæssige forhold på forretningskritiske områder af virksomheden. Det følger heraf, at kontrol eller betydelig indflydelse ikke er begrænset til ledelsesmæssige forhold og beslutninger for virksomheden som helhed, men også vedrører økonomisk indflydelse i virksomheden på forretningskritiske områder, herunder f.eks. virksomhedens udviklingsaktiviteter.

Tilfælde, hvor den udenlandske aktør ved samarbejdet eller aftalen opnår en sikkerhedstruende indsigt i den danske virksomhed, men ikke i øvrigt opnår kontrol eller betydelig indflydelse på den danske virksomhed, omfattes ikke af krav om tilladelse. Sådanne tilfælde vil i stedet være omfattet af lov nr. 309 af 25. april 2018 om forretningshemmeligheder, som indeholder regler om beskyttelse mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmeligheder.

Der kan være tale om kontrol eller betydelig indflydelse som følge af særlige økonomiske aftaler, hvis den udenlandske investor, herunder danske virksomheder, som er kontrolleret af udenlandske statsborgere eller virksomheder uden for EU og EFTA, kun vanskeligt kan substitueres med en anden leverandør, eller aftalen har en flerårig uopsigelig karakter og dermed indebærer en længerevarende binding. Der kan også være tale om kontrol eller betydelig indflydelse, hvis den udenlandske investor som følge af aftalen opnår mulighed for, f.eks. ved fysisk eller elektronisk adgang at kunne forstyrre driften eller forretningskritiske dele af driften af den danske virksomhed, og dette er af betydning for national sikkerhed eller offentlig orden.

Ligesom for udenlandske direkte investeringer efter den foreslåede § 5 påhviler kravet om at søge om tilladelse, inden der indgås en særlig økonomisk aftale, som er omfattet af loven, den udenlandske investor og ikke den danske virksomhed. Den danske virksomhed har derfor ikke nogen pligt til at gennemføre en due diligence-undersøgelse, dvs. en undersøgelse af en virksomhed eller et aktiv inden underskrivelsen af en kontrakt med eller om den pågældende virksomhed, inden den indgår en særlig økonomisk aftale. Dog vil danske virksomheder, som er omfattet af det foreslåede § 2, stk. 2, nr. 2 og 3, og stk. 3, fordi udenlandske statsborgere eller virksomheder fra lande uden for EU og EFTA har kontrol eller betydelig indflydelse på den danske virksomhed, være omfattet af det foreslåede lovkrav om at søge tilladelse. Sådanne virksomheder skal derfor undersøge, om aftalen er omfattet af tilladelseskrav, inden den indgås.

Det vil kræve en samlet vurdering af en række forskellige konkrete forhold at afgøre, om en udenlandsk investor ved den særlige økonomiske aftale opnår kontrol eller betydelig indflydelse på forhold i virksomheden, der kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, og dermed kræver tilladelse, inden den kan indgås.

Dette er baggrunden for, at erhvervsministeren i den foreslåede § 7, stk. 2, bemyndiges til efter forhandling med finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren og forsvarsministeren at kunne fastsætte nærmere regler om hvilke aftaler, der omfattes af tilladelseskravet efter § 7, stk. 1.

Sådanne regler vil kunne indeholde nærmere kriterier for, hvornår aftaler omfattes af tilladelseskrav, så det bliver så let og enkelt som muligt for udenlandske investorer og danske virksomheder at vurdere, om en påtænkt aftale af de omfattede typer kræver tilladelse. Ved udformningen af sådanne kriterier vil de relevante erhvervsorganisationer blive inddraget, så kriterierne i videst muligt omfang svarer til gældende praksis i erhvervslivet og imødekommer erhvervslivets behov for tydelige kriterier.

Det foreslås i § 8, stk. 1, 1. pkt., at Erhvervsstyrelsen senest 60 hverdage efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse efter §§ 5 eller 7 meddeler, om den udenlandske direkte investering eller særlige økonomiske aftale kan tillades efter § 9, stk. 1 eller 2, eller skal forelægges for erhvervsministeren efter § 32, stk. 1.

Den foreslåede tidsfrist på 60 hverdage vil sikre, at den udenlandske investor og den danske virksomhed, som er målet for investeringen eller aftalen, vil opnå den fornødne sikkerhed for inden for en rimelig tidshorisont at få oplyst, om investeringen eller aftalen vil kunne tillades, eller om der kræves yderligere undersøgelser for at afgøre, om investeringen eller aftalen vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, og der derfor vil kunne gøres indgreb.

En betydelig del af undersøgelserne ved behandlingen af en screeningsansøgning vil bestå i at verificere oplysninger fra ansøger om ejerskabsforholdene i sagen, herunder hvem der reelt står bag en investering eller særlig økonomisk aftale (den reelle ejer), og om investoren selv eller andre parter i ejerskabskæden er eller har forbindelse til aktører, der kan påvirke national sikkerhed eller offentlig orden. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis investoren har forbindelse til regeringer eller fremmede magters militær, sikkerhedsstyrker eller efterretningstjenester. Erhvervsstyrelsen vil selv kunne foretage undersøgelser i sagen, f.eks. ved at undersøge om der tidligere er givet afslag på dual-use eksport til investoren eller andre ejere bag investeringen eller aftalen, eller om disse f.eks. er omfattet af indefrysning eller andre restriktioner efter EU’s sanktioner over for tredjelande, der er vedtaget med hjemmel i artikel 215 i TEUF. Endvidere vil Erhvervsstyrelsen foretage undersøgelser i eksisterende registre over ejerskabsforhold, bl.a. i Erhvervsstyrelsens register over reelle ejere og i private registre med oplysninger om globale selskaber og deres ejerforhold.

Herudover vil der være behov for at foretage høring af andre myndigheder i forbindelse med Erhvervsstyrelsens indledende undersøgelse. Relevante myndigheder vil navnlig kunne være Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET) og vedkommende ressortministerium, men vil i øvrigt afhænge af en samlet vurdering på baggrund af sagens karakter og de konkrete omstændigheder.

Såfremt Erhvervsstyrelsens egne undersøgelser eller ét eller flere af høringssvarene vedrørende en given investering eller aftale giver anledning til betænkeligheder i forhold til mulige trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, vil dette som udgangspunkt nødvendiggøre, at der er behov for at foretage nærmere undersøgelser i sagen.

Det foreslås, at frister for sagsbehandlingen beregnes som hverdage fastsat som mandage til fredage, og at fristen beregnes fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen har modtaget en fuldstændig oplyst og korrekt udfyldt ansøgning.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at fristen i 1. pkt. kan forlænges til 90 hverdage, hvis ansøgningen kræver nærmere undersøgelse, eller hvis den udenlandske investor afgiver tilsagn om afbødende foranstaltninger, herunder reviderede tilsagn, efter § 16.

Der findes således behov for, at Erhvervsstyrelsen i særlige tilfælde i særligt komplicerede sager, kan forlænge fristen til 90 hverdage. Der kan f.eks. være tale sager, hvor der er behov for nærmere undersøgelser og verifikation af ejerforholdene og om afklaring af investors eller andre parters eventuelle forbindelser til fremmede magter m.v.

Tidsfristen kan ligeledes forlænges til 90 hverdage i tilfælde, hvor investoren efter forhandling med Erhvervsstyrelsen har afgivet tilsagn om at afholde nærmere aftalte vilkår for gennemførelsen af investeringen med henblik på at afbøde en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, jf. også den foreslåede § 16.

Reviderede tilsagn omfatter tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen ikke finder, at de først afgivne tilsagn er fuldt tilstrækkelige, og investor herefter fremsætter reviderede tilsagn. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 16.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at fristen kan forlænges yderligere efter anmodning fra den udenlandske investor.

Det findes således hensigtsmæssigt, at fristen kan forlænges, hvis den udenlandske investor har givet tilsagn om afbødende foranstaltninger, men den endelige aftale med Erhvervsstyrelsen om de nærmere vilkår ikke kan indgås inden for de foreslåede frister på henholdsvis 60 og 90 hverdage.

Det bemærkes, at fristerne i stk. 1 er uden retsvirkning. Overskridelse af fristerne giver således ikke den udenlandske investor ret til at gennemføre investeringen eller aftalen, når der ikke er givet tilladelse hertil.

I overensstemmelse med principperne om god forvaltningsskik vil Erhvervsstyrelsen imidlertid, hvis fristerne i 1. og 2. pkt. overskrides, uden ugrundet ophold oplyse den udenlandske investor om, hvad sagen beror på, og hvornår en beslutning forventes at foreligge.

Erhvervsstyrelsen vil således være pligtig til at underrette en investor om, hvad sagen beror på, hvis fristen på henholdsvis 60 eller 90 hverdage for behandling af en fuldstændig oplyst ansøgning ikke overholdes.

Det foreslås i stk. 2, 1. og 2. pkt., at Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger af den udenlandske investor, som er nødvendige for at vurdere, om den påtænkte investering eller aftale kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Erhvervsstyrelsen kan endvidere indhente oplysninger fra den danske virksomhed eller enhed, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, med henblik på bl.a. at verificere oplysninger fra den udenlandske investor eller indhente oplysninger om den danske virksomhed eller enhed, herunder om ledelsesstruktur og forretningsområder.

Oplysningskravene til, om en investering eller aftale påvirker den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark, kan være mangeartede, og det vil derfor ikke være muligt på forhånd at konkretisere samtlige de oplysninger, der vil være nødvendige for at vurdere, om en konkret investering eller aftale kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller den offentlige orden.

Hvis ansøgningen vedrører en udenlandsk direkte investering, der er omfattet af FDI-forordningens anvendelsesområde, vil Erhvervsstyrelsen som nationalt kontaktpunkt dog skulle stille en række oplysninger til rådighed for de andre medlemsstater og Kommissionen, jf. forordningens artikel 9, stk. 2-3, om oplysningskrav. Udover disse oplysninger vil Erhvervsstyrelsen efter forordningens artikel 9, stk. 3, i øvrigt skulle bestræbe sig på at afgive alle supplerende oplysninger efter anmodning fra andre EU-medlemsstater og Kommissionen.

Ved ansøgninger om tilladelser til særlige økonomiske aftaler vil der ligeledes være behov for at indhente oplysninger, som ikke på forhånd vil kunne specificeres, da de vil afhænge af de konkrete omstændigheder. Det foreslås derfor, at Erhvervsstyrelsen vil få adgang til at indhente oplysninger fra den danske virksomhed, f.eks. om virksomhedens ledelsesstruktur, forretningsområder, som er kritiske for virksomheden m.v. Der vurderes endvidere at være behov for at kunne indhente oplysninger fra den danske virksomhed til verifikation af oplysninger i ansøgningen og øvrige oplysninger fra den udenlandske investor.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at hvis de krævede oplysninger ikke udleveres til Erhvervsstyrelsen, eller ikke er bekræftet af en godkendt revisor efter stk. 3, kan styrelsen meddele den udenlandske investor, at ansøgningen ikke kan behandles på det foreliggende grundlag.

Dette betyder, at der ikke er givet tilladelse til investeringen eller aftalen, og at den derfor ikke lovligt kan gennemføres.

Det foreslås i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen kan stille krav om, at afgivne oplysninger efter stk. 2, 1. pkt., eller regler udstedt i medfør af denne lov, ledsages af en erklæring fra en revisor, der er godkendt efter revisorloven, om rigtigheden af disse oplysninger. Den, der afgiver en erklæring efter 1. pkt., skal i erklæringen bekræfte at være uafhængig af den udenlandske investor.

En revisor vil ikke kunne afgive erklæring om alle typer af oplysninger, da det forudsætter, at der er tale om oplysninger, som kan verificeres. Den foreslåede bestemmelse finder alene anvendelse på oplysninger, der afgives af den udenlandske investor, idet det ikke vurderes nødvendigt med en revisorerklæring i de tilfælde, hvor der efter stk. 2, 1. og 2. pkt., indhentes oplysninger fra den danske virksomhed. Det forventes, at der kan fastsættes nærmere regler herom efter lovforslagets § 29, stk. 3.

Krav om en revisorerklæring forudsætter desuden, at Erhvervsstyrelsen har lavet en konkret vurdering af, at der er tale om oplysninger vedrørende forhold, som har væsentlig betydning for at kunne vurdere mulige trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Udgifterne til en sådan revisorerklæring skal afholdes af den udenlandske investor. Ved afgivelse af en sådan erklæring skal revisor samtidig bekræfte, at revisor er uafhængig af den pågældende udenlandske investor.

Efter den foreslåede bestemmelse skal der være tale om en revisor, som er godkendt efter revisorloven. Der kan således både være tale om danske revisorer eller udenlandske revisorer, som er godkendt efter revisorloven til at udføre opgaver her i landet. Udenlandske revisorer eller revisionsvirksomheder, som ikke er godkendt efter revisorloven til at udføre opgaver her i landet, vil derimod ikke kunne afgive en erklæring efter det foreslåede stk. 3.

Det foreslås i stk. 4, at andre oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har modtaget eller indhentet, herunder i forbindelse med koordination af screening af udenlandske investeringer i EU efter § 23, stk. 1, kan indgå i undersøgelser efter stk. 1.

Der vil f.eks. være tale om oplysninger, som Erhvervsstyrelsen som led i sin sagsbehandling modtager efter høring af andre relevante myndigheder, herunder bl.a. Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), men der kan også være tale om oplysninger, som fremgår af åbne kilder.

Endvidere vil Erhvervsstyrelsen som kontaktpunkt for FDI-forordningen, jf. den foreslåede § 23, skulle notificere en ansøgning, der vedrører en udenlandsk direkte investering, til EU, hvilket giver de andre medlemsstater og Kommissionen mulighed for at fremsætte bemærkninger eller afgive en udtalelse til investeringen, som Erhvervsstyrelsen vil skulle tage »behørigt hensyn« til. Bemærkninger fra andre medlemsstater eller Kommissionen vil således også kunne give anledning til undersøgelser hos Erhvervsstyrelsen af investeringen.

Det er således ikke alene oplysninger fra den udenlandske investor, som er afgørende for vurderingen af en ansøgning, men også oplysninger indhentet fra andre lande via screeningsmekanismen efter FDI-forordningen og oplysninger fra andre danske myndigheder og efterretningstjenester

Det foreslås i stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om ansøgning om tilladelse.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte regler om de standardoplysninger, der som udgangspunkt altid vil skulle fremgå af en ansøgning. Der vil være tale om følgende oplysninger, der vedrører:

1. Ejerforholdet hos den udenlandske investor og den virksomhed, hvor den udenlandske investering planlægges eller er gennemført, herunder oplysninger om den endelige investor og deltagelse i kapitalen.

2. Den omtrentlige værdi af den udenlandske direkte investering.

3. Varerne, tjenesteydelserne og erhvervstransaktionerne hos den udenlandske investor og den virksomhed, hvor den udenlandske direkte investering planlægges eller er gennemført.

4. De medlemsstater, hvor den udenlandske investor og den virksomhed, hvor den udenlandske direkte investering planlægges eller er gennemført, foretager relevante erhvervstransaktioner.

5. Finansieringen af investeringen og kilden til den, på grundlag af de oplysninger, der er til rådighed for medlemsstaten.

6. Den dato, hvor den udenlandske direkte investering planlægges gennemført eller er gennemført.

Det er ligeledes hensigten, at der skal fastsættes regler om lignende standardoplysninger, der vil skulle indgå ved ansøgning om tilladelse til en særlig økonomisk aftale.

Bestemmelsen har sammenhæng med andre bemyndigelsesbestemmelser i lovforslaget, der fastsætter nærmere regler af betydning for ansøgningsprocessen, herunder nærmere regler om digital kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen og krav om særlige digitale ansøgningsskemaer, der fastsættes efter Erhvervsstyrelsens anvisning, jf. lovforslagets kapitel 10 om kommunikation m.v., og nærmere regler om sprogkrav, jf. lovforslagets kapitel 11.

Det foreslås i stk. 6, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling af gebyr for administration af reglerne om ansøgning om tilladelse efter §§ 5 og 7.

Der er tale om lovpligtige tilladelser på områder, hvor Erhvervsstyrelsens sagsbehandling vil kunne være ganske omfattende, særligt i sager som kræver omfattende undersøgelser for at afdække mulige trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Gebyret skal fastsættes således, at det over en 4-årig periode vil dække de gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved behandlingen af investeringsansøgninger i de to kategorier. Prisfastsættelsen for dækning af omkostninger til behandling af investeringsansøgninger skal beregnes i overensstemmelse med Økonomistyrelsens vejledning om prisfastsættelse.

Det foreslås i § 9, stk. 1, 1. pkt., at hvis Erhvervsstyrelsen finder, at en ansøgning om at erhverve en kvalificeret andel efter § 5 eller en ansøgning om en særlig økonomisk aftale efter § 7 ikke kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, udsteder Erhvervsstyrelsen tilladelse til investeringen eller aftalen.

Der vil dermed alene være adgang til at kunne gøre indgreb mod udenlandske direkte investeringer eller særlige økonomiske aftaler, hvis disse kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Hvis dette ikke er tilfældet, vil Erhvervsstyrelsen skulle udstede en tilladelse til investeringen efter lovforslagets § 5 eller aftalen efter lovforslagets § 7.

Det foreslås endvidere i stk. 1, 2. pkt., at tilladelse efter 1. pkt. kan meddeles på nærmere vilkår, hvis den udenlandske investor har afgivet tilsagn om vilkår efter § 16.

Der kan f.eks. være tale om vilkår, som er af økonomisk karakter, f.eks. begrænsning af investors ejerandel, af ledelsesmæssig karakter, f.eks. begrænsning af investors deltagelse i ledelsen af virksomheden, eller vilkår som retter sig mod at begrænse investors mulighed for at få indsigt i virksomheden på visse områder som f.eks. udvikling af kritisk teknologi. Der henvises herom til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 16.

Det foreslås i stk. 2, at hvis ansøgningen er forelagt for erhvervsministeren efter § 32, stk. 1, kan ministeren tillade investeringen eller aftalen efter stk. 1.

Vurderer Erhvervsstyrelsen, at en ansøgt investering eller aftale efter lovforslagets §§ 5 eller 7 kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlig orden, og denne risiko ikke vil kunne afbødes gennem aftalte vilkår, forelægger Erhvervsstyrelsen sagen for erhvervsministeren, der træffer afgørelse i sagen efter forhandling med finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren, forsvarsministeren og andre relevante ressortministre. Det er således erhvervsministeren, der efter forhandling med andre ministre træffer afgørelse, herunder om der kan gives tilladelse til ansøgningen. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 32.

Det foreslås i stk. 3, at hvis en virksomhed omfattet af § 2, stk. 2-4, eller en enhed omfattet af regler fastsat i medfør af § 2, stk. 5, har fået tilladelse til en udenlandsk direkte investering eller en særlig økonomisk aftale efter stk. 1, og der efterfølgende sker ændringer i forhold til, hvem der har kontrol med eller betydelig indflydelse på virksomheden eller enheden, skal virksomheden eller enheden ansøge om ny tilladelse efter §§ 5 eller 7.

Hvis der efterfølgende sker en ændring i virksomhedens ejerforhold i forhold til, hvem der har kontrol med eller betydelig indflydelse på virksomheden, vil der således på ny skulle ansøges om tilladelse, hvis betingelserne for ansøgning efter § 5, stk. 1 og 2, eller § 7, stk. 1, er opfyldte.

Det vil ikke være enhver ændring i virksomhedens ejerforhold, som efter den foreslåede bestemmelse vil kræve, at der skal ansøges om en ny tilladelse, men alene ændringer som giver andre kontrol eller betydelig indflydelse på virksomheden. For virksomheder omfattet af de selskabsretlige regler om registrering af reel ejer af virksomheden, vil det være i de tilfælde, hvor virksomheden ændrer reel ejer.

Det foreslås i stk. 4, at Erhvervsstyrelsen kan ændre eller tilbagekalde en afgørelse om tilladelse efter stk. 1 i følgende tilfælde:

1. Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vildledende oplysninger fra parterne i sagen.

2. Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte vilkår.

3. Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at søge om tilladelse ved forøgelse af andelen i virksomheden efter § 5, stk. 4.

4. Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at indsende en årlig redegørelse, jf. § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 2.

En afgørelse vil f.eks. kunne ændres eller tilbagekaldes, hvis en tilladelse er givet på baggrund af urigtige oplysninger, eller ansøgeren bevidst har fortiet oplysninger med henblik på at bringe myndighederne i en vildfarelse.

En afgørelse vil ligeledes kunne ændres eller tilbagekaldes, hvis parterne i sagen ikke overholder stillede vilkår, eller indsender den pligtmæssige årlige redegørelse om, hvordan de aftalte vilkår er overholdt, jf. lovforslagets § 16, stk. 2. Stillede vilkår kan i den forbindelse være aftalte vilkår, jf. lovforslagets § 16, eller fastsatte vilkår, jf. lovforslagets § 17, der har til formål at afbøde en sikkerhedsmæssig trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Endelig vil afgørelsen kunne ændres eller tilbagekaldes, hvis en investor ikke ansøger om tilladelse ved efterfølgende erhvervelser af kvalificerede andele, der medfører at investeringen vil udgøre eller overstige grænserne, som foreslået i lovforslagets § 5, stk. 4, på henholdsvis 20 pct., 1/3, 50 pct., 2/3 eller 100 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne i den danske virksomhed.

Det foreslås i stk. 5, at hvis erhvervsministeren har truffet afgørelse om tilladelse efter stk. 2 kan Erhvervsstyrelsen tilsvarende ændre eller tilbagekalde afgørelsen efter stk. 5.

Det vil således være Erhvervsstyrelsen, der har kompetencen til at ændre eller tilbagekalde en tilladelse efter stk. 4 som led i styrelsens kontrol efter lovforslagets § 25 med overholdelse af aftalte og fastsatte vilkår.

Det foreslås i stk. 6, at i tilfælde af at ændrede forhold medfører alvorlige trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, kan erhvervsministeren tilbagekalde en tilladelse efter stk. 1.

Der skal således være tale om meget væsentlige tilbagekaldelsesgrunde, som kun kan forventes at foreligge i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvis der indføres bindende EU-sanktioner om indefrysning, eller hvis Erhvervsstyrelsen får oplysninger fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) eller Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om, at en tidligere ukritisk investor nu vurderes som værende kritisk. Såkaldte uopdagede forhold vil ikke kunne begrunde tilbagekaldelse efter den foreslåede bestemmelse, dvs. forhold som forelå allerede på afgørelsestidspunktet, men som myndighederne først bliver opmærksomme på efterfølgende. Der vil formentlig være tale om omstændigheder, som kan indebære, at der vil være tale om ekspropriation, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 21.

Med de foreslåede bestemmelser i stk. 4-6 fastlægger lovforslaget udtømmende i hvilke tilfælde, der kan ske tilbagekaldelse af en tilladelse til en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale. Der vil således ikke herudover kunne ske tilbagekaldelse med henvisning til den almindelige tilbagekaldelseslære.

De foreslåede bestemmelser i kapitel 3 fastlægger rammerne for den tværsektorielle screeningsordning, hvorefter en udenlandsk investor frivilligt vil kunne anmelde en udenlandsk direkte investering eller en særlig økonomisk aftale, hvis investeringen eller aftalen vurderes at kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark.

I forhold til gældende regler om kontrol og indflydelse findes der i selskabslovgivningen regler herom bl.a. i forhold til afgrænsning af, hvornår der foreligger en koncern. Det følger af selskabslovens § 7, at såvel besiddelse af ejerandele eller stemmerettigheder som tilsvarende kontrol ved andre midler (faktisk kontrol) f.eks. ved aftale om indflydelse på virksomhedens ledelse kan medføre, at der anses at foreligge en koncern. Der findes også bestemmelser om kontrol og indflydelse i de selskabsretlige regler om registrering af den reelle ejer af virksomheder. Efter disse regler anses den for reel ejer, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler, jf. f.eks. selskabslovens § 5, nr. 25.

Det foreslås i § 10, stk. 1, at en udenlandsk investor, som ikke er omfattet af undtagelserne i § 2, stk. 1, 2. pkt., og § 2, stk. 3, kan indgive anmeldelse til Erhvervsstyrelsen af en påtænkt eller gennemført udenlandsk direkte investering, hvis investeringen kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, og den udenlandske investor direkte eller indirekte opnår besiddelse af eller kontrol over mindst 25 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne i en virksomhed hjemmehørende i Danmark eller tilsvarende kontrol ved andre midler.

Det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 1, 2, pkt., at bestemmelsen ikke finder anvendelse på udenlandske statsborgere fra EU- og EFTA-lande.

Det fremgår endvidere, af lovforslagets § 2, stk. 3, at bestemmelsen heller ikke finder anvendelse på virksomheder, der er hjemmehørende i et EU- eller EFTA-land, forudsat at virksomheden ikke er under kontrol eller betydelig indflydelse fra statsborgere fra et land uden for EU eller EFTA, eller af virksomheder, der er hjemmehørende i et land uden for EU eller EFTA.

Det er uden betydning for anmeldelsen, hvordan den påtænkte eller gennemførte investering sker, jf. definitionen af udenlandsk direkte investering i den foreslåede § 4, nr. 4. Anmeldelsesbestemmelsen gælder dog ikke ved stiftelse af ny virksomhed i Danmark, da stiftelse af virksomheder alene vedrører virksomheder inden for de særligt følsomme sektorer og aktiviteter efter lovforslagets § 6.

Den frivillige anmeldelsesordning finder anvendelse både ved en samlet investering på mindst 25 pct. og hvis en eksisterende mindre ejerandel eller andel af stemmerettigheder forøges ved erhvervelse af yderligere andele til mindst 25 pct.

Ved andre midler forstås, at der på anden måde opnås kontrol eller indflydelse over ledelsesmæssige, finansielle, udviklings- eller driftsmæssige forhold. Som eksempler kan nævnes aftaler om, at væsentlige ledelsesmæssige beslutninger om finansielle, udviklings- eller driftsmæssige forhold skal godkendes af den udenlandske investor, eller aftaler om at den udenlandske investor skal deltage direkte i ledelsen af visse aktiviteter. Pant i en virksomhed eller deltagelse i et lånekonsortium vil ikke i sig selv udgøre kontrol eller betydelig indflydelse, men det vil afhænge af en vurdering af de konkrete omstændigheder, om pantet eller lånet er forbundet med en sådan indflydelse, at der kan siges at være tale om kontrol ved tilsvarende midler. Køb af en virksomheds aktiver kan også udgøre erhvervelse af kontrol eller betydelig indflydelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4, nr. 4 og 6.

Det foreslås i stk. 2, at ved beregning af ejerandele eller stemmerettigheder indgår andele fra koncernforbundne virksomheder eller nærtbeslægtede personer samt tegningsretter og købsoptioner af kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres.

Den frivillige anmeldelsesordning indebærer, at alle investeringer over tærskelværdien på 25 pct. vil kunne anmeldes, hvis investeringen vurderes at kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark. I praksis vil det dog kunne være vanskeligt for en udenlandsk investor at kunne afgøre, om en investering påvirker national sikkerhed eller offentlig orden, og om der derfor er behov for at anmelde investeringen. Som led i Erhvervsstyrelsens almindelige vejledningsforpligtelse kan en udenlandsk investor i tvivlstilfælde rette henvendelse til Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt en investering vurderes at kunne falde inden for anvendelsesområdet. Erhvervsstyrelsen vil kunne vejlede om tilfælde, hvor investeringen klart falder uden for anvendelsesområdet. Herudover vil Erhvervsministeriet i samarbejde med relevante ministerier udarbejde en vejledning på området med angivelse af hvilke områder, udover de særligt følsomme områder under den sektorspecifikke screeningsordning, der især vurderes som følsomme, og hvor det derfor vil være relevant for den udenlandske investor at afklare, om der er behov for at foretage en anmeldelse.

Angivelsen af sådanne følsomme områder vil bl.a. kunne tage udgangspunkt i de områder, der fremgår af FDI-forordningens artikel 4.1, og som er nævnt under faktorer, som medlemslandene kan tage i betragtning i overvejelserne om, hvorvidt en udenlandsk direkte investering vil kunne påvirke sikkerheden eller den offentlige orden. Der henvises til pkt. 3.4. og pkt. 5.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Vejledningen vil også kunne give konkrete eksempler på kritiske investeringer, der ville kunne give anledning til bekymring i forhold til påvirkningen af national sikkerhed eller offentlig orden. Endelig kan også peges på vejledning i forhold til de afgørelseskriterier for myndighedernes vurdering af sikkerhedsrisici, der fremgår af den foreslåede § 15, stk. 1 og 2, og som også vil kunne være danne grundlag for en vurdering af, om der er behov for at foretage anmeldelse.

Det foreslås, at det vil være frivilligt at foretage en anmeldelse, og at anmeldelsen både kan vedrøre påtænkte investeringer og allerede gennemførte investeringer. Ved en anmeldelse vil en investor kunne opnå den fornødne sikkerhed for – også ved allerede gennemførte investeringer – at myndighederne kan godkende investeringen og dermed ikke efterfølgende vil kunne gøre indgreb mod investeringen ud fra hensynet til den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Forslaget skal således ses i sammenhæng med den foreslåede § 14, hvor Erhvervsstyrelsen foreslås at få mulighed for at undersøge investeringer, der er omfattet af lovforslagets § 10, men som ikke er anmeldt, i op til 5 år efter, at investeringen er gennemført.

Det foreslås endelig i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om beregning af ejerandele eller stemmerettigheder efter stk. 2.

Bemyndigelsen tænkes bl.a. at ville blive anvendt til at fastsætte regler om, hvem, der anses for nærtbeslægtede personer med investoren, og hvad der menes med koncernforbundne virksomheder m.v.

Det foreslås i § 11, at en udenlandsk investor, som ikke er omfattet af undtagelserne i § 2, stk. 1, 2. pkt., og § 2, stk. 3, kan indgive anmeldelse til Erhvervsstyrelsen af en påtænkt eller gennemført særlig økonomisk aftale med en virksomhed hjemmehørende i Danmark, eller en enhed, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, hvis aftalen kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Anmeldelse af sådanne aftaler er frivillig for den udenlandske investor, ligesom det er tilfældet for erhvervelser efter den foreslåede § 10, men ligeledes tilsvarende kan Erhvervsstyrelsen, i op til 5 år efter at aftalen er indgået, beslutte at indlede en undersøgelse af en sådan aftale, hvis den ikke anmeldt, jf. den foreslåede § 14, og styrelsen har en formodning om, at investeringen kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Hvis aftalen vurderes at kunne udgøre en sådan trussel, kan det bl.a. føre til et påbud om afvikling af aftalen.

Efter definitionen i den foreslåede § 4, nr. 5, omfatter særlige økonomiske aftaler joint ventures samt visse drifts-, service- og leverandøraftaler. Sådanne aftaler er således omfattet af den foreslåede bestemmelse om anmeldelse af særlige økonomiske aftaler, hvis de indgås mellem en udenlandsk investor, jf. den foreslåede § 2, og en dansk virksomhed, jf. den foreslåede § 3, og hvis aftalen giver den udenlandske investor kontrol eller betydelig indflydelse på den danske virksomhed. Begge betingelser skal være opfyldte for, at sådanne særlige økonomiske aftaler omfattes af den foreslåede anmeldelsesordning.

Der skal således for det første være tale om, at den danske virksomhed indgår aftalen med en udenlandsk statsborger, jf. den foreslåede § 2, stk. 1, eller en virksomhed omfattet af den foreslåede § 2, stk. 2 eller en enhed omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 5. Der foreslås dog, at der efter lovforslagets § 2, stk. 1, 2. pkt., og § 2 stk. 3, gælder særlige undtagelser for statsborgere og virksomheder fra EU- og EFTA-lande med henblik på at sikre fri udveksling af tjenesteydelser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EF) 2006/123. Det følger af disse undtagelser, at anmeldelse af særlige økonomiske aftaler ikke gælder i forhold til statsborgere fra EU- og EFTA-lande, jf. § 2, stk. 1, 2 pkt. Anmeldelsesordningen foreslås heller ikke at gælde for virksomheder hjemmehørende i disse lande, medmindre virksomheden er under kontrol eller betydelig indflydelse fra statsborgere fra et land uden for EU eller EFTA, eller af virksomheder, der er hjemmehørende uden for EU eller EFTA, jf. lovforslagets § 2, stk. 3. På samme måde gælder anmeldelse heller ikke for virksomheder hjemmehørende i Danmark, medmindre den danske virksomhed er en dattervirksomhed af en virksomhed, der er hjemmehørende uden for EU og EFTA, jf. den foreslåede § 2, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, eller en virksomhed, som personer eller en virksomhed, der ikke er hjemmehørende i EU og EFTA, har kontrol med eller betydelig indflydelse på, jf. den foreslåede § 2, stk. 2, nr. 3, og stk. 3.

For det andet skal aftalen give den udenlandske investor kontrol eller betydelig indflydelse over den danske virksomhed for at være omfattet af anmeldelsesordningen. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at aftalen giver kontrol eller betydelig indflydelse på afgrænsede aktiviteter eller aktiver i virksomheden, men der skal være tale om kontrol eller betydelig indflydelse på ledelsesmæssige, finansielle, udviklings- eller driftsmæssige forhold på forretningskritiske områder af virksomheden. Det følger heraf, at kontrol eller betydelig indflydelse ikke er begrænset til ledelsesmæssige forhold og beslutninger for virksomheden som helhed, men også vedrører økonomisk indflydelse i virksomheden på forretningskritiske områder, herunder f.eks. virksomhedens udviklingsaktiviteter.

Tilfælde, hvor den udenlandske aktør ved samarbejdet eller aftalen opnår en sikkerhedstruende indsigt i den danske virksomhed, men ikke i øvrigt opnår kontrol eller betydelig indflydelse i den danske virksomhed, omfattes ikke af anmeldelsesordningen.

Der kan være tale om kontrol eller betydelig indflydelse som følge af særlige økonomiske aftaler, hvis den udenlandske investor, herunder danske virksomheder, som er kontrolleret af udenlandske statsborgere eller virksomheder uden for EU og EFTA, kun vanskeligt kan substitueres med en anden leverandør, eller aftalen har en flerårig uopsigelig karakter og dermed indebærer en længerevarende binding. Der kan også være tale om kontrol eller betydelig indflydelse, hvis den udenlandske investor som følge af aftalen opnår mulighed for, f.eks. ved fysisk eller elektronisk adgang at kunne forstyrre driften eller forretningskritiske dele af driften af den danske virksomhed, og dette er af betydning for national sikkerhed eller offentlig orden.

Ligesom for anmeldelse af udenlandske direkte investeringer efter den foreslåede § 10 gælder bestemmelsen om anmeldelse af særlige økonomiske aftaler, som er omfattet af lovforslaget, den udenlandske investor og ikke den danske virksomhed. Den danske virksomhed behøver derfor ikke gennemføre en due diligence-undersøgelse, dvs. en undersøgelse af en virksomhed eller et aktiv inden underskrivelsen af en kontrakt med eller om den pågældende virksomhed, inden den indgår en særlig økonomisk aftale. Dog vil danske virksomheder, som er omfattet af de foreslåede § 2, stk. 2, nr. 2 eller 3, og stk. 3, fordi udenlandske statsborgere eller virksomheder fra lande uden for EU og EFTA har kontrol eller betydelig indflydelse på den danske virksomhed, være omfattet af den foreslåede § 11 om anmeldelse af særlige økonomiske aftaler og den foreslåede § 14 om mulighed for undersøgelse af aftaler, som ikke er anmeldt. Sådanne virksomheder bør derfor undersøge, om der er behov for at anmelde aftalen, inden den indgås.

Det vil således kræve en samlet vurdering af en række forskellige konkrete forhold at afgøre, om en udenlandsk investor ved den særlige økonomiske aftale opnår kontrol eller betydelig indflydelse på forhold i virksomheden, der kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, og hvorfor der derfor er behov for at anmelde aftalen, inden den indgås.

Regler, som fastsættes efter den foreslåede § 7, stk. 2, om nærmere afgrænsning af, hvornår særlige økonomiske aftaler er omfattet af krav om tilladelse efter den foreslåede § 7, stk. 1, vil gælde tilsvarende for afgrænsning af, hvilke særlige økonomiske aftaler der omfattes af den foreslåede bestemmelser om anmeldelse i § 11.

Det foreslås i § 12, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen undersøger, om en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale, der er anmeldt efter §§ 10 eller 11, kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Anmeldelser kan principielt omfatte alle områder og dermed også helt ukritiske områder, der ikke påvirker den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Der forventes derfor ikke at være behov for en nærmere undersøgelse af alle anmeldelser, men at der vil være tale om en risikobaseret kontrol, jf. den foreslåede § 26.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Erhvervsstyrelsen senest 60 hverdage efter modtagelsen af en fuldstændig anmeldelse efter §§ 10 eller 11 meddeler, om den udenlandske direkte investering eller særlige økonomiske aftale kan godkendes efter § 13, stk. 1 eller 2, eller skal forelægges erhvervsministeren efter § 32, stk. 1.

Den foreslåede tidsfrist på 60 hverdage vil sikre, at den udenlandske investor og den danske virksomhed, som er målet for investeringen eller aftalen, vil opnå den fornødne sikkerhed for inden for en rimelig tidshorisont at få oplyst, om investeringen eller aftalen vil kunne godkendes, eller om investeringen eller aftalen vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, og der derfor er grundlag for at forelægge sagen for erhvervsministeren efter lovforslagets § 32, stk. 1.

Tidsfristen kan ikke som tidsfristen for tilladelser efter den foreslåede § 8, stk. 1, udvides med yderligere 30 dage med henblik på yderligere undersøgelser. Baggrunden herfor er, at det forventes, at der ikke vil være behov for at gennemføre så omfattende og komplicerede undersøgelser, som ved tilladelser efter lovforslagets §§ 5 og 7.

Tidsfristen forudsætter dog, at anmeldelsen er fuldstændig oplyst, dvs. at den udenlandske investor har medsendt alle de oplysninger, som kræves efter anmeldelsesskemaet og har afgivet de yderligere oplysninger, Erhvervsstyrelsen har krævet efter stk. 3.

Det bemærkes, at muligheden for at anmelde en investering eller aftale, principielt kan omfatte alle områder og dermed også helt ukritiske områder, der ikke kan udgøre trusler for den nationale sikkerhed eller offentlige orden, og at en række investeringer og aftaler, der anmeldes må formodes at være foranlediget af, at investor alene ønsker at få sikkerhed for, at der ikke senere vil blive grebet ind overfor investeringen eller aftalen, jf. den foreslåede § 14.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at fristen kan forlænges yderligere efter anmodning fra den udenlandske investor.

I lighed med hvad der gælder for fristerne for ansøgning om tilladelse til investeringer eller aftaler efter lovforslagets § 8, findes det hensigtsmæssigt, at Erhvervsstyrelsen kan forlænge fristen i tilfælde, hvor den udenlandske investor har givet tilsagn om afbødende foranstaltninger, men den endelige aftale med Erhvervsstyrelsen om de nærmere vilkår for godkendelse ikke kan indgås inden for fristen på 60 hverdage.

Det foreslås i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen kan afkræve den udenlandske investor alle oplysninger, som er nødvendige for at vurdere, om den påtænkte udenlandske direkte investering eller særlige økonomiske aftale kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlig orden i Danmark. Erhvervsstyrelsen kan endvidere indhente oplysninger hos den danske virksomhed med henblik på at verificere oplysninger fra den udenlandske investor eller indhente oplysninger om den danske virksomhed eller enhed, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, herunder om ledelsesstruktur og forretningsområder. Hvis de krævede oplysninger ikke udleveres til Erhvervsstyrelsen eller ikke er bekræftet af en godkendt revisor efter stk. 5, kan styrelsen meddele den udenlandske investor, at anmeldelsen ikke kan behandles på det foreliggende grundlag.

I stk. 4 foreslås, at andre oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har modtaget eller indhentet, herunder i forbindelse med koordinering af screening af udenlandske investeringer i EU efter § 23, stk. 1, kan indgå i undersøgelser efter stk. 1.

Der vil f.eks. være tale om oplysninger, som Erhvervsstyrelsen som led i sin sagsbehandling modtager efter høring af andre relevante myndigheder, herunder bl.a. Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), men der kan også være tale om oplysninger, som fremgår af åbne kilder.

Endvidere vil Erhvervsstyrelsen som kontaktpunkt for FDI-forordningen, jf. den foreslåede § 23, skulle notificere en ansøgning, der vedrører en udenlandsk direkte investering, til EU, hvilket giver de andre medlemsstater og Kommissionen mulighed for at fremsætte bemærkninger eller afgive en udtalelse til investeringen, som Erhvervsstyrelsen vil skulle tage »behørigt hensyn« til. Bemærkninger fra andre medlemsstater eller Kommissionen vil således også kunne give anledning til undersøgelser hos Erhvervsstyrelsen af investeringen.

Det er således ikke alene oplysninger fra den udenlandske investor som er afgørende for vurderingen af en anmeldelse, men også eventuelle oplysninger indhentet fra andre lande via screeningsmekanismen efter FDI-forordningen og oplysninger fra andre danske myndigheder og efterretningstjenester.

Det foreslås i stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan stille krav om, at afgivne oplysninger efter stk. 2, 1. pkt., eller regler udstedt i medfør af denne lov, ledsages af en erklæring fra en revisor godkendt efter revisorloven, om rigtigheden af disse oplysninger. Den, der afgiver en erklæring efter 1. pkt., skal i erklæringen bekræfte at være uafhængig af den udenlandske investor.

Der henvises herom til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 29, stk. 2.

De foreslåede stykker 3-5 vedrører administrative bestemmelser vedrørende Erhvervsstyrelsens undersøgelser og sagsbehandling, oplysningspligter sagsbehandlingsfrister og reaktionsmuligheder. Det foreslås, at der gælder de samme bestemmelser, som for administrationen af den sektorspecifikke screeningsordning.

Det vurderes således, at investeringer eller aftaler, der anmeldes i lighed med investeringer eller aftaler under den sektorspecifikke tilladelsesordning i lovforslagets kapitel 2, vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, hvorfor disse anmeldelser , vil skulle behandles på samme måde som investeringer eller aftaler efter tilladelsesordningen. Der vil derfor også gælde de samme oplysningspligter som i tilladelsessager, ligesom anmeldte investeringer vil skulle notificeres i EU, i overensstemmelse med FDI-forordningens krav. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 8.

De foreslåede stykker 6 og 7 indeholder bemyndigelsesbestemmelser til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler.

Det foreslås i stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om procedurer for anmeldelse af udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte regler om standardoplysninger, der som udgangspunkt altid vil skulle fremgå af en anmeldelse. Der vil være tale om følgende oplysninger, der vedrører:

1. Ejerforholdet hos den udenlandske investor og den virksomhed, hvor den udenlandske investering planlægges eller er gennemført, herunder oplysninger om den endelige investor og deltagelse i kapitalen.

2. Den omtrentlige værdi af den udenlandske direkte investering.

3. Varerne, tjenesteydelserne og erhvervstransaktionerne hos den udenlandske investor og den virksomhed, hvor den udenlandske direkte investering planlægges eller er gennemført.

4. De medlemsstater, hvor den udenlandske investor og den virksomhed, hvor den udenlandske direkte investering planlægges eller er gennemført, foretager relevante erhvervstransaktioner.

5. Finansieringen af investeringen og kilden til den, på grundlag af de oplysninger, der er til rådighed for medlemsstaten.

6. Den dato, hvor den udenlandske direkte investering planlægges gennemført eller er gennemført.

Det er ligeledes hensigten, at der skal fastsættes regler om lignende standardoplysninger, der vil skulle indgå ved anmeldelse af en særlig økonomisk aftale.

Bestemmelsen har sammenhæng med andre bemyndigelsesbestemmelser i lovforslaget, der fastsætter nærmere regler af betydning for anmeldelse af investeringer eller aftaler, herunder nærmere regler om digital kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen og krav om særlige digitale skemaer, der fastsættes efter Erhvervsstyrelsens anvisning, jf. lovforslagets kapitel 10 om kommunikation m.v., og nærmere regler om sprogkrav, jf. lovforslagets kapitel 11.

Det foreslås i stk. 7, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling af gebyr for administration af reglerne om anmeldelse efter §§ 10 eller 11.

Der er tale om anmeldelser, hvor Erhvervsstyrelsens sagsbehandling vil kunne være ganske omfattende, særligt i sager som kræver omfattende undersøgelser for at afdække mulige trusler mod national sikkerhed eller offentlig orden. Gebyret skal fastsættes således, at det over en 4-årig periode vil dække de gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved behandlingen af investeringsansøgninger i de to kategorier. Prisfastsættelsen for dækning af omkostninger til behandling af investeringsansøgninger skal beregnes i overensstemmelse med Økonomistyrelsens vejledning om prisfastsættelse.

Det foreslås i § 13, stk. 1, at hvis Erhvervsstyrelsen finder, at en udenlandsk direkte investering eller en særlig økonomisk aftale, der er anmeldt efter §§ 10 eller 11, ikke udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, godkender Erhvervsstyrelsen investeringen eller aftalen.

Der vil dermed alene være adgang til at kunne gøre indgreb mod udenlandske direkte investeringer eller særlige økonomiske aftaler, hvis disse kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Hvis dette ikke er tilfældet, vil Erhvervsstyrelsen skulle godkende investeringen eller aftalen.

Det foreslås i stk. 2, at Erhvervsstyrelsen kan godkende den udenlandske direkte investering eller særlige økonomiske aftale på nærmere vilkår, hvis den udenlandske investor har afgivet tilsagn om vilkår, jf. § 16.

Der kan f.eks. være tale om vilkår, som er af økonomisk karakter, f.eks. begrænsning af investors ejerandel, af ledelsesmæssig karakter, f.eks. begrænsning af investors deltagelse i ledelsen af virksomheden, eller vilkår som retter sig mod at begrænse investors mulighed for at få indsigt i virksomheden på visse områder som f.eks. udvikling af kritisk teknologi. Der henvises herom til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 16.

Det foreslås i stk. 3, at hvis anmeldelsen er forelagt for erhvervsministeren efter § 32, stk. 1, kan ministeren godkende investeringen eller aftalen efter stk. 1 eller 2.

Det følger heraf, at Erhvervsstyrelsen i sådanne tilfælde forelægger anmeldelsen for erhvervsministeren, jf. den foreslåede § 32, stk. 1.

Vurderer Erhvervsstyrelsen således, at en anmeldt investering eller aftale efter lovforslagets §§ 10 eller 11 kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlig orden, og denne risiko ikke vil kunne afbødes gennem aftalte vilkår, forelægger Erhvervsstyrelsen sagen for erhvervsministeren, der træffer afgørelse i sagen efter forhandling med finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren, forsvarsministeren og andre relevante ressortministre. Det er således erhvervsministeren, der efter forhandling med andre ministre træffer afgørelse, herunder om den anmeldte investering eller aftale kan godkendes. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 32.

Det foreslås i stk. 4, at hvis Erhvervsstyrelsen ikke inden for 60 hverdage efter tidspunktet for anmeldelsen har givet den udenlandske investor underretning efter § 12, stk. 2, betragtes dette som en afgørelse om godkendelse af investeringen, medmindre Erhvervsstyrelsen har afgivet meddelelse om, at anmeldelsen ikke kan behandles på det foreliggende grundlag efter § 12, stk. 3, eller den udenlandske investor har anmodet om en længere frist efter § 12, stk. 2.

Har Erhvervsstyrelsen således ikke seneste 60 hverdage efter at have modtaget en fuldstændig anmeldelse efter §§ 10 eller 11 meddelt den udenlandske investor, om investeringen eller aftalen kan godkendes eller kræver nærmere undersøgelser, betragtes investeringen eller anmeldelsen som godkendt af Erhvervsstyrelsen.

I modsætning til hvad der gælder for tidsfrister for behandling af ansøgninger om tilladelser efter lovforslagets §§ 5 eller 7, jf. den foreslåede § 8, stk. 1, og bemærkningerne hertil, har overskridelse af tidsfristen på 60 hverdage for godkendelse af en anmeldelse den retsvirkning, at anmeldelsen betragtes som godkendt. Den foreslåede bestemmelse har baggrund i, at en væsentlig del af de modtagne anmeldelser forventes at være uproblematiske i forhold til den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Den foreslåede bestemmelse om automatisk godkendelse gælder dog ikke, hvis Erhvervsstyrelsen har meddelt den udenlandske investor, at anmeldelsen som følge af manglende oplysninger ikke kan behandles på det foreliggende grundlag. Bestemmelsen finder heller ikke anvendelse, hvis den udenlandske investor selv har anmodet om en længere tidsfrist med henblik på at få afsluttet forhandlinger om aftale vilkår, der vil kunne føre til en godkendelse af anmeldelsen.

Det foreslås i stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan ændre eller tilbagekalde en afgørelse om tilladelse efter stk. 1 eller 2 i følgende tilfælde:

1. Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vildledende oplysninger fra parterne i sagen.

2. Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte vilkår.

3. Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at indsende en årlig redegørelse efter § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 2.

En afgørelse vil f.eks. kunne ændres eller tilbagekaldes, hvis en godkendelse er givet på baggrund af urigtige oplysninger, eller den udenlandske investor bevidst har fortiet oplysninger med henblik på at bringe myndighederne i en vildfarelse.

En afgørelse vil ligeledes kunne ændres eller tilbagekaldes, hvis parterne i sagen ikke overholder stillede vilkår, eller indsender den pligtmæssige årlige redegørelse om, hvordan de aftalte vilkår er overholdt, jf. lovforslagets § 16, stk. 2. Stillede vilkår kan i den forbindelse være aftalte vilkår, jf. lovforslagets § 16, eller fastsatte vilkår, jf. lovforslagets § 17, der har til formål at afbøde en sikkerhedsmæssig trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Det foreslås i stk. 6, at hvis erhvervsministeren har truffet afgørelse om godkendelse efter stk. 3 kan Erhvervsstyrelsen tilsvarende ændre eller tilbagekalde afgørelsen efter stk. 5.

Det vil således være Erhvervsstyrelsen, der har kompetencen til at ændre eller tilbagekalde en godkendelse efter stk. 5 som led i sin kontrol efter lovforslagets § 25 med overholdelse af aftalte eller fastsatte vilkår.

Det foreslås i stk. 7, at i tilfælde af at ændrede forhold medfører alvorlige trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, kan erhvervsministeren tilbagekalde en godkendelse efter stk. 1.

Der skal således være tale om meget væsentlige tilbagekaldelsesgrunde, som kun kan forventes at foreligge i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvis der indføres bindende EU-sanktioner om indefrysning, eller hvis Erhvervsstyrelsen får kritiske oplysninger fra f.eks. Politiets Efterretningstjeneste (PET) eller Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om, at en tidligere ukritisk investor nu vurderes som værende kritisk.

Såkaldte uopdagede forhold vil ikke kunne begrunde tilbagekaldelse efter den foreslåede bestemmelse, dvs. forhold som forelå allerede på afgørelsestidspunktet, men som man først bliver opmærksom på efterfølgende. Der vil formentlig være tale om omstændigheder, som kan indebære, at der vil være tale om ekspropriation, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 21.

Med de foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 6 fastlægger lovforslaget udtømmende i hvilke tilfælde, der kan ske tilbagekaldelse af en tilladelse til en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale. Der vil således ikke herudover kunne ske tilbagekaldelse med henvisning til den almindelige tilbagekaldelseslære.

Det foreslås i § 14, at hvis Erhvervsstyrelsen får formodning om, at en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale, der er omfattet af §§ 10 eller 11, men som ikke er anmeldt til Erhvervsstyrelsen, kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, kan styrelsen beslutte at indlede en undersøgelse i op til 5 år fra investeringens eller aftalens gennemførelse. § 12 stk. 3-5, samt § 13 stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse.

Bestemmelsen finder anvendelse såvel på udenlandske direkte investeringer efter § 10, som på indgåelse af særlige økonomiske aftaler efter § 11.

Det fremgår af de foreslåede §§ 10 og 11, at det vil være frivilligt for den udenlandske investor at anmelde en investering eller aftale til Erhvervsstyrelsen. Manglende anmeldelse betyder således ikke, at investeringen eller aftalen ikke kan gennemføres.

Hvis en investering eller aftale ikke er anmeldt og godkendt af Erhvervsstyrelsen efter de foreslåede § 13, stk. 1 eller 2, og stk. 4, vil Erhvervsstyrelsen imidlertid af egen drift kunne indlede en undersøgelse, der både kan omfatte gennemførte som endnu ikke gennemførte investeringer og aftaler.

Det fremgår af den foreslåede § 27, at Erhvervsstyrelsen vil kunne iværksætte en undersøgelse, hvis Erhvervsstyrelsen får formodning om, at en ikke-anmeldt investering eller aftale vil kunne udgøre en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden. Erhvervsstyrelsen skal således foretage en sådan vurdering, inden styrelsen beslutter at iværksætte en undersøgelse. Undersøgelsen vil kunne blive foranlediget af efterretningsmæssige oplysninger, medieomtale eller andre henvendelser, der giver en formodning om, at investeringen eller aftalen kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 27.

Det foreslås, at § 12 stk. 3-5, samt § 13 stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse. Erhvervsstyrelsen foreslås således at få beføjelse til at foretage de samme undersøgelser, som ved anmeldte investeringer og aftaler. Erhvervsstyrelsen vil således kunne forlange alle oplysninger om investeringen eller aftalen og stille krav om, at oplysningerne ledsages af en erklæring fra en godkendt revisor. Hvis Erhvervsstyrelsen finder, at investeringen eller aftalen kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, og dette ikke kan afbødes ved aftalte vilkår, forelægges sagen til afgørelse hos erhvervsministeren efter proceduren i lovforslagets § 32.

Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen kun vil kunne iværksætte en undersøgelse af en ikke-anmeldt investering i op til 5 år efter, at investeringen eller aftalen er gennemført. Dette svarer til, at det efter selskabslovens § 23 h, er muligt at gå 5 år tilbage efter, at en registrering af en erhvervelse er foretaget med henblik på at undersøge, om denne er lovligt foretaget efter de selskabsretlige regler.

Det vil alene være muligt for Erhvervsstyrelsen at foretage undersøgelse af ikke-anmeldte investeringer eller aftaler fra tidspunktet for, hvornår loven finder anvendelse, jf. også den foreslåede § 49, stk. 2.

Det betyder, at Erhvervsstyrelsen ikke vil kunne foretage undersøgelse af ikke-anmeldte investeringer eller aftaler, der er gennemførte før den 1. september 2021.

FDI-forordningen indeholder i artikel 4, stk. 1 og 2, en række faktorer, som medlemsstaterne eller Kommissionen kan tage i betragtning, når det vurderes, om en udenlandsk direkte investering vil kunne påvirke sikkerheden eller den offentlige orden. Kriterierne vedrører henholdsvis det pågældende område, som investeringen rettes mod, jf. artikel 4, stk. 1, og den udenlandske investor, jf. artikel 4, stk. 2.

Det foreslås i § 15, stk. 1, at der ved vurderingen af, om en udenlandsk direkte investering eller en særlig økonomisk aftale efter denne lov og regler udstedt i medfør heraf kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, skal der i forhold til den danske virksomhed, som investeringen eller aftalen vedrører, tages hensyn til alle relevante omstændigheder og foreliggende oplysninger, herunder følgende kriterier:

1. Om den danske virksomhed opererer inden for eller påvirker kritisk infrastruktur.

2. Om den danske virksomhed behandler eller har adgang til klassificerede oplysninger eller følsomme personoplysninger.

3. Den danske virksomheds position på det danske marked, herunder muligheder for substitution.

4. Om den danske virksomhed hører til forsvarsindustrien, producerer produkter med dobbelt anvendelse eller anden kritisk teknologi af betydning for den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

5. Om den danske virksomhed beskæftiger sig med forsyning af kritiske råvarer, herunder energi, samt fødevaresikkerhed.

For så vidt angår forståelse af »national sikkerhed« og »offentlig orden« henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 4.

Det foreslås, at myndighederne bl.a. vil kunne tage hensyn til vejledende kriterier, der retter sig mod den danske virksomhed, som investeringen eller aftalen retter sig imod. Bl.a. vil der kunne lægges vægt på, om den hjemmehørende virksomhed henregnes til de sektorer eller har aktiviteter, der betragtes som særligt følsomme efter lovforslagets § 6, stk. 1, eller efter nærmere regler efter lovforslagets § 6, stk. 2.

For den nærmere afgrænsning af særligt følsomme sektorer henvises til pkt. 5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til de specielle bemærkninger til § 6.

Som nævnt er der tale om vejledende kriterier, og der vil også kunne blive lagt vægt på, om virksomheden f.eks. beskæftiger sig med forsyning af kritiske råvarer, herunder energi eller fødevaresikkerhed.

Det foreslåede nr. 3, der vedrører den danske enheds position på det danske marked og herunder mulighederne for substitution, vil være en relevant faktor, der går på tværs af sektorer. Især ved vurderingen af om særlige økonomiske aftaler, jf. lovforslagets §§ 7 eller 11, kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, kan det være en bedømmelsesfaktor, om der ved aftalen opnås en kontrol med eller betydelig indflydelse i den danske virksomhed, som følge af at leverancen er vanskelig at substituere.

Ved den tværsektorielle screeningsordning, vil de foreslåede kriterier desuden kunne indgå som et centralt pejlemærke for, om der kan være behov for at foretage anmeldelse til Erhvervsstyrelsen efter de foreslåede §§ 10 og 11. Dette kan f.eks. være et relevant parameter ved investeringer i eller aftaler med virksomheder, der ikke selv hører til kritisk infrastruktur, men som indgår i en leverandørkæde, og dermed leverer kritiske komponenter til virksomheder inden for kritisk infrastruktur uden selv at være fastsat som kritisk teknologi eller kritisk infrastruktur.

Det foreslås desuden, at myndighederne vil kunne tage hensyn til vejledende kriterier, der retter sig mod den udenlandske investor.

Det foreslås i stk. 2, at der ved vurderingen af, om en udenlandsk direkte investering eller en særlig økonomisk aftale efter denne lov og regler udstedt i medfør heraf kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, skal der i forhold til den udenlandske investor tages hensyn til alle relevante omstændigheder og foreliggende oplysninger, herunder følgende kriterier:

1. Om den udenlandske investor direkte eller indirekte kontrolleres af en udenlandsk regering, udenlandske statslige organer eller udenlandske væbnede styrker, herunder gennem ejerforhold eller betydelig finansiering.

2. Om den udenlandske investor er eller har været involveret i aktiviteter, der påvirker sikkerheden eller den offentlige orden i en EU-medlemsstat eller i andre venligtsindede og allierede lande.

3. Om der er en alvorlig risiko for, at den udenlandske investor deltager i eller har relationer til ulovlige eller kriminelle aktiviteter af betydning for den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

4. Om der er indikationer på, at den udenlandske investor bevidst forsøger at omgå screeningsreglerne, f.eks. gennem anvendelse af stråmandslignende selskabskonstruktioner.

De vejledende kriterier svarer med visse præciseringer til de faktorer, som fremgår af FDI-forordningens artikel 4, stk. 2. Det foreslås dog i stk. 2, nr. 2, at det tydeliggøres, at der kan tages hensyn til, om den udenlandske investor har været involveret i aktiviteter, der påvirker sikkerheden eller den offentlige orden i andre EU-medlemsstater eller venligtsindede og allierede lande.

Det vurderes samtidig, at det dermed vil være muligt at opfylde kravet i FDI-forordningens artikel 6, stk. 9, og artikel 8, stk. 2, litra c, om, at den medlemsstat, der foretager en screening, skal tage behørigt hensyn til bemærkninger fra de andre EU-medlemsstater eller en udtalelse fra Kommissionen om, at den udenlandske investering berører national sikkerhed eller offentlig orden i den pågældende medlemsstat eller i EU. Det anerkendes i den forbindelse, at der ikke inden for EU-retten findes en entydig fastsættelse af begreberne »national sikkerhed« og »offentlig orden«, og at andre EU-medlemslande kan have en anden forståelse af begreberne. De foreslåede definitioner af »national sikkerhed« og »offentlig orden«, der fremgår af lovforslagets § 4, er således ikke til hinder for, at der kan tages behørigt hensyn til bemærkninger fra andre EU-lande, der vurderer, at deres nationale sikkerhed eller offentlige orden påvirkes af investeringen, der undergår screening i Danmark.

Det bemærkes, at de foreslåede kriterier er vejledende og ikke udtømmende, hvilket skyldes, at vurderingen af en eventuel trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i sagens natur vil være forbundet med stor kompleksitet og altid forudsættes at indebære en konkret vurdering af de samlede risikofaktorer, hvor der også lægges vægt på de potentielle konsekvenser af, at en given trussel eventuelt realiseres.

Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren bemyndiges til efter forhandling med finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren og forsvarsministeren at kunne fastsætte nærmere regler om kriterierne efter stk. 1 og 2, og andre kriterier til bedømmelse af, om en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler, der præciserer de sektorer eller aktiviteter, som investeringen eller aftalen er rettet imod, herunder hvad der menes med kritisk infrastruktur, eller kritiske produkter og teknologi, der vurderes at have betydning for national sikkerhed eller offentlig orden. Bemyndigelsen vil også kunne anvendes, hvis der som følge af ændringer i trusselsbilledet eller andre parametre, opstår behov for at ændre eller indføre nye kriterier, der ligeledes vurderes at være relevante at inddrage ved vurderingen af, om en investering eller aftale kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

De nærmere regler om afgørelseskriterier vil endvidere blive udarbejdet efter inddragelse af relevante erhvervsorganisationer.

Efter den foreslåede § 16, stk. 1, kan en udenlandsk investor efter forhandling med Erhvervsstyrelsen afgive tilsagn om at overholde nærmere aftalte vilkår for gennemførelse af en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale omfattet af §§ 5 eller 7 eller §§ 10 eller 11 med henblik på at forhindre, at investeringen eller aftalen kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Sådanne tilsagn kan vedrøre såvel ansøgninger om tilladelse efter de foreslåede §§ 5 og 7 som anmeldelser efter de foreslåede §§ 10 og 11. Tilsagn kan således vedrøre såvel erhvervelse af ejerandele eller stemmerettigheder eller tilsvarende kontrol ved andre midler som særlige økonomiske aftaler.

Bestemmelsen finder anvendelse, hvis Erhvervsstyrelsen efter en undersøgelse af en ansøgning om tilladelse til en udenlandsk direkte investering eller en særlig økonomisk aftale eller en anmeldelse af en investering eller en særlig økonomisk aftale har fundet mulige trusler mod national sikkerhed eller offentlig orden, men vurderer at disse vil kunne afbødes ved nærmere vilkår for gennemførelse af investeringen eller aftalen. I så fald kan styrelsen forhandle med den udenlandske investor om det nærmere indhold af sådanne vilkår. Der vil ofte kunne være tale om vilkår, som er af økonomisk karakter, f.eks. begrænsning af investors ejerandel, af ledelsesmæssig karakter, f.eks. begrænsning af investors deltagelse i ledelsen af virksomheden, eller vilkår som retter sig mod at begrænse investors mulighed for at få indsigt i virksomheden på visse områder som f.eks. udvikling af kritisk teknologi.

Hvis den udenlandske investor accepterer at gennemføre sin påtænkte investering eller særlige økonomiske aftale under overholdelse af sådanne vilkår og afgiver forpligtende tilsagn herom over for Erhvervsstyrelsen, kan styrelsen tillade eller godkende investeringen efter lovforslagets § 9, stk. 1, eller § 13, stk. 2. Den foreslåede bestemmelse finder alene anvendelse på vilkår, som aftales med den udenlandske investor. Efter lovforslagets § 17, stk. 1, kan erhvervsministeren tillige fastsætte vilkår som betingelse for at tillade eller godkende en investering eller en aftale, der er forelagt for ministeren af Erhvervsstyrelsen efter den foreslåede § 32, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at er en ansøgning om eller en anmeldelse af en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale forelagt for erhvervsministeren efter § 32, stk. 1, kan en udenlandsk investor efter forhandling med ministeren afgive tilsagn om at overholde nærmere aftalte vilkår for investeringen eller aftalen efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse tager sigte på den situation, at Erhvervsstyrelsen har forelagt en sag for erhvervsministeren efter lovforslagets § 32, stk. 1, fordi styrelsen umiddelbart har vurderet, at investeringen eller aftalen kan medføre trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, og ministeren efterfølgende efter proceduren i lovforslagets § 32, stk. 2, når frem til, at de mulige trusler kan afbødes ved at aftale nærmere vilkår for gennemførelse af investeringen, som det måske ikke har været muligt for Erhvervsstyrelsen at aftale med den udenlandske investor.

Det foreslås i stk. 3, at tilsagn om vilkår efter stk. 1 eller 2 skal overholdes, så længe den pågældende udenlandske direkte investering eller særlige økonomiske aftale opretholdes. Den udenlandske investor skal årligt indsende en redegørelse for, hvorledes det er sikret, at de aftalte vilkår er overholdt i årets løb. Redegørelsen skal være ledsaget af en påtegning om rigtigheden af oplysningerne fra en revisor, der er godkendt efter revisorloven.

Da overholdelse af de aftalte vilkår er afgørende for at forhindre, at den udenlandske investering eller aftale vil medføre trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, foreslås det at præcisere, at vilkårene skal overholdes så længe investeringen eller aftalen opretholdes, og at den udenlandske investor årligt skal indsende en redegørelse for, hvorledes det er sikret, at vilkårene er overholdt. Det er således ikke tilstrækkeligt, at erklæringen oplyser, at vilkårene er overholdt, men der skal redegøres for, hvordan dette konkret er sket.

For at sikre rigtigheden af oplysningerne, skal redegørelsen efter den foreslåede bestemmelse være ledsaget af en erklæring fra en revisor, der er godkendt efter revisorloven. Erhvervsstyrelsen kan efter den foreslåede § 29, stk. 2, fastsætte nærmere regler om erklæringen.

Hvis den årlige redegørelse ikke indsendes af den udenlandske investor, kan Erhvervsstyrelsen efter de foreslåede § 9, stk. 4, nr. 4, og § 13, stk. 5, nr. 3, ændre eller tilbagekalde tilladelsen til eller godkendelsen af den pågældende investering eller aftale. Hvis den årlige redegørelse indikerer, at de aftalte vilkår ikke fuldt ud overholdes, og Erhvervsstyrelsen efter en nærmere undersøgelse konstaterer, at de aftalte vilkår overtrædes, jf. lovforslagets § 25, kan styrelsen give påbud om, at overtrædelser skal bringes til ophør, jf. lovforslagets § 31, stk. 1, og hvis dette ikke sker, kan styrelsen give påbud om at investeringen eller aftalen skal afvikles, jf. lovforslagets § 31, stk. 2.

Efter den foreslåede § 17, stk. 1, kan erhvervsministeren fastsætte nærmere vilkår som betingelse for tilladelse til eller godkendelse af en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale omfattet af §§ 5 eller 7 eller §§ 10 eller 11.

Bestemmelsen svarer til lovforslagets § 16 om aftalte vilkår for en investering alene med den forskel, at der efter § 17, stk. 1, er tale om ensidigt fastsatte vilkår, som er en betingelse for en tilladelse eller en godkendelse af en udenlandsk direkte investering eller en særlig økonomisk aftale. Den udenlandske investor må derfor vælge mellem at gennemføre investeringen eller aftalen på de fastsatte vilkår eller opgive denne.

Efter det foreslåede stk. 2, skal vilkår fastsat efter stk. 1 overholdes, så længe den pågældende udenlandske direkte investering eller særlige økonomiske aftale opretholdes. § 16, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Den foreslåede henvisning til at lovforslagets § 16, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse medfører, at den udenlandske investor, som det er tilfældet med aftalte vilkår, skal indsende en årlig redegørelse for, hvorledes det er sikret, at de fastsatte vilkår overholdes. Redegørelsen skal være ledsaget af en påtegning om rigtigheden af oplysningerne fra en godkendt revisor. Ved overtrædelse af vilkårene gælder samme reaktionsmuligheder som beskrevet under lovforslagets § 16, stk. 3. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 16.

Efter den foreslåede § 18 kan erhvervsministeren give afslag på eller nedlægge forbud mod gennemførelse af en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale omfattet af §§ 5 eller 7 eller §§ 10 eller 11, hvis investeringen eller aftalen udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, og det ikke har været muligt at afbøde denne ved nærmere vilkår for investeringens eller aftalens gennemførelse efter §§ 16 eller 17.

Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse i tilfælde, hvor det vurderes at en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, og truslen ikke kan afbødes ved at aftale eller fastsætte nærmere vilkår efter lovforslagets §§ 16 eller 17. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at afslå tilladelse til eller godkendelse af investeringen eller aftalen.

Hvis der træffes afgørelse efter den foreslåede bestemmelse, er retsvirkningen, at den udenlandske direkte investering eller særlige økonomiske aftale ikke lovligt kan gennemføres, hvis den er omfattet af krav om tilladelse efter lovforslagets §§ 5 eller 7. Det samme er tilfældet for investeringer eller aftaler, som omfattes af lovforslagets bestemmelser om anmeldelse efter §§ 10 eller 11, og som endnu ikke er gennemførte.

Sådan en afgørelse kan alene træffes for investeringer eller aftaler, der endnu ikke er gennemført. Investeringer, der er omfattet af de foreslåede §§ 10 og 11, kan lovligt gennemføres uden at foretage anmeldelse, eller uden at afvente godkendelse af en anmeldt investering. Er dette tilfældet finder den foreslåede § 19 anvendelse.

Efter den foreslåede § 19, stk. 1, kan erhvervsministeren give påbud om afvikling af en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale omfattet af lovens §§ 10 eller 11, hvis ministeren træffer afgørelse om, at investeringen eller aftalen udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

En udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale, der er omfattet af lovforslaget, kan i visse tilfælde lovligt gennemføres uden at have fået godkendelse. Det er tilfældet for investeringer og aftaler, der frivilligt kan anmeldes efter lovforslagets §§ 10 og 11. For sådanne investeringer kan der enten være tale om, at investeringen eller aftalen er anmeldt efter §§ 10 eller 11, men er blevet gennemført, inden den har fået godkendelse, eller der kan være tale om, at investeringen eller aftalen er gennemført uden at være blevet anmeldt. Begge tilfælde er i overensstemmelse med lovforslaget.

Erhvervsstyrelsen kan imidlertid undersøge, om sådanne gennemførte investeringer eller aftaler kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden efter de foreslåede §§ 26 eller 27. Hvis Erhvervsstyrelsen efter en sådan undersøgelse vurderer, at der er tale om en investering eller aftale, som kan medføre trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, kan styrelsen forelægge sagen for erhvervsministeren, der efter forhandling med øvrige berørte ministre efter den foreslåede § 32, stk. 2, kan give påbud om afvikling af investeringen eller aftalen, hvis erhvervsministeren træffer afgørelse om, at investeringen eller aftalen udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Et påbud om afvikling af en investering eller aftale vil indeholde en frist for, hvornår afviklingen skal være gennemført, og et krav om at indsende dokumentation for, at afviklingen faktisk er gennemført. Såfremt den udenlandske investor ikke efterlever et påbud om afvikling efter den foreslåede § 19, finder lovforslagets § 48 anvendelse. Efter § 48, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen ophæve stemmeretten på ejerandele, der er omfattet af et påbud om afvikling, og efter stk. 2 er aftaler der strider mod et påbud om afvikling uden gyldighed mellem parterne. Erhvervsstyrelsen kan endvidere efter den foreslåede § 30, stk. 2, offentliggøre den manglende efterlevelse og informere de øvrige EU-lande og EU-Kommissionen herom.

Efter den foreslåede § 20, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen nedlægge et midlertidigt forbud mod gennemførelsen af en udenlandsk direkte investering eller en særlig økonomisk aftale, der er anmeldt efter §§ 10 eller 11, men ikke endeligt gennemført, indtil Erhvervsstyrelsen har truffet en afgørelse efter § 13, stk. 1 eller 2. Dette gælder dog ikke, hvis fristen i § 13, stk. 4, er overskredet.

Den foreslåede § 20 tænkes anvendt i tilfælde, hvor styrelsen efter en umiddelbar undersøgelse af en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale, der er anmeldt efter lovforslagets §§ 10 eller 11, konstaterer indikationer på, at investeringen eller aftalen kan være forbundet med trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Sådanne investeringer eller aftaler kan efter lovforslaget lovligt gennemføres, inden der er truffet afgørelse om godkendelse eller forelæggelse for erhvervsministeren med henblik på forbud mod investeringen eller aftalen efter lovforslagets § 18. I sådanne tilfælde bør gennemførelse af investeringen eller aftalen kunne forhindres, indtil det har været muligt at gennemføre en nærmere undersøgelse af investeringen eller aftalen og træffe endelig afgørelse herom.

Det foreslås i stk. 2, at hvis Erhvervsstyrelsen har nedlagt et midlertidigt forbud efter stk. 1, og sagen er forelagt for erhvervsministeren efter § 32, stk. 1, gælder det midlertidige forbud, indtil ministeren har truffet afgørelse efter § 32, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelser sikrer, at Erhvervsstyrelsens midlertidige forbud forbliver gældende, indtil det har været muligt for erhvervsministeren at træffe endelig afgørelse efter proceduren i lovforslagets § 32, stk. 2.

Det foreslås i § 21, stk. 1, at erhvervsministeren, i det omfang det er nødvendigt for gennemførelse af foranstaltninger efter denne lov, kan iværksætte ekspropriation af privat ejendom.

Det kan f.eks. være foranstaltninger efter lovforslagets § 19 eller § 31, stk. 2.

Erhvervsministeren kan efter lovforslagets § 19 give påbud om afvikling af en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale omfattet af lovens §§ 10 og 11, hvis ministeren træffer afgørelse om, at investeringen eller aftalen udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Efter den foreslåede § 31, stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen give påbud om afvikling af en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale omfattet af §§ 5 eller 7 samt §§ 10 eller 11, hvis styrelsen konstaterer, at vilkår fastsat efter § 17 ikke overholdes, mens den pågældende investering eller aftale opretholdes, eller der ikke er ansøgt om tilladelse til en investering eller aftale i strid med §§ 5 eller 7.

Den foreslåede bestemmelse sikrer at sådanne foranstaltninger kan gennemføres, selvom det vil medføre ekspropriation efter grundlovens § 73.

Det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at to overordnede betingelser skal være opfyldt, for at der er tale om ekspropriation i grundlovens forstand. For det første skal indgrebet være rettet mod »ejendom«, som er beskyttet efter grundlovens § 73. For det andet skal indgrebet være ekspropriativt (der skal være tale om afståelse).

Hvis der er tale om et indgreb, der har karakter af ekspropriation i grundlovens forstand, skal tre betingelser være opfyldt, for at indgrebet er i overensstemmelse med grundloven. Indgrebet skal være krævet af almenvellet, det skal ske ifølge lov, og der skal ydes fuldstændig erstatning til den berørte ejer. Betingelsen om, at et indgreb skal være krævet af almenvellet, vil altid være opfyldt, idet et påbud om afvikling af en investering skal ske ud fra et hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Grundloven beskytter ikke blot fysiske personer, men også alle typer af juridiske personer, som er etableret (eller overtaget) af private – selskaber, foreninger, selvejende institutioner m.v. Det er traditionelt antaget, at også staten, kommuner og andre juridiske personer etableret (eller fuldt ud overtaget) af det offentlige er beskyttet. Det fremgår dog af nyere retspraksis, at i hvert fald visse offentlige juridiske personer ikke altid nyder samme beskyttelse som private.

Udtrykket »ejendom« i grundlovens § 73 må forstås i vid betydning. Det er således almindeligt antaget, at bestemmelsen ikke alene beskytter ejendomsret i traditionel forstand. Også begrænsede rådighedsrettigheder, såsom brugsrettigheder, servitutter og panterettigheder, og rettigheder i henhold til private aftaler er beskyttet af grundlovens ejendomsbegreb.

Det er endvidere almindeligt antaget, at bestemmelsen ikke alene beskytter rettigheder af privatretlig karakter, men også særlige rettigheder af erhvervsmæssig karakter stiftet på offentligretligt grundlag, f.eks. næringsrettigheder.

For at der er tale om ekspropriation i grundlovens forstand, skal der være tale om, at der foretages et ekspropriativt indgreb (afståelse).

Det er i den forbindelse almindeligt antaget i den forfatningsretlige litteratur og i praksis, at lovgivningsmagten – uden at der foreligger ekspropriation – kan regulere udøvelsen af de rettigheder, der er beskyttet af grundlovens § 73, idet lovgivningsmagten bl.a. kan opstille almindelige regler om begrænsninger i borgernes handlefrihed og i deres råden over, hvad de ejer. Det er endvidere antaget, at spørgsmålet om, hvorvidt et indgreb har karakter af ekspropriation, må bero på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed.

Ved ekspropriation efter § 21, stk. 1, kan der erhverves ejendomsret eller brugsret eller pålægges rådighedsindskrænkninger.

Hjemlen til at foretage ekspropriation har et bredt genstandsfelt, der begrænses af, at ekspropriation skal være nødvendigt for at gennemføre foranstaltninger efter loven, der er påkrævet for at forhindre trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Indgreb efter § 21, stk. 1, vil derfor altid have til formål at beskytte den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Navnlig det forhold, at påbud om afvikling af en investering eller aftale efter lovforslagets §§ 19 og 31, stk. 2, er begrundet i hensynet til at forhindre trusler mod den nationale sikkerhed og offentlige orden må antages at tale med en vis vægt imod, at der vil være tale om ekspropriation. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at et indgreb efter omstændighederne vil kunne anses for ekspropriativt. Dette vil bero på en konkret vurdering af forholdene i den enkelte sag.

Det foreslås i stk. 2, at hvis gennemførelse af foranstaltninger efter denne lov udgør et ekspropriativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte ejere.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at i de tilfælde hvor en foranstaltning efter loven, der er nødvendig for at forhindre trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, må anses for ekspropriativt, vil foranstaltningen kun kunne gennemføres mod fuldstændig erstatning til den udenlandske investor.

Det foreslås med stk. 3, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved ekspropriation efter stk. 1.

Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse eksempelvis kunne oprettes særlige kommissioner, som skal behandle sager efter stk. 1, herunder regler om, hvordan kommissionerne skal nedsættes, og hvilke regler der skal gælde for sagernes behandling i kommissionerne. Det vil ved udmøntningen af bestemmelsen blive taget udgangspunkt i eksisterende lovgivning om fremgangsmåden ved ekspropriation med de nødvendige tilpasninger, som loven giver anledning til.

Efter årsregnskabslovens § 159, jf. lovbekendtgørelse nr. 838 af 8. august 2019, og selskabslovens § 23 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 23. juli 2019, som ændret ved § 13 i lov nr. 1374 af 13. december 2019, fører Erhvervsstyrelsen kontrol ved modtagelse af årsrapporter og ved selskabsregistreringer, samt en efterfølgende risikobaseret kontrol. Kontrollen kan i særlige tilfælde udøves som en stikprøvebaseret kontrol. Kontrollen skal i videst muligt omfang være databaseret og digital. Kontrollen på regnskabs- og selskabsområderne kan gennemføres i forbindelse med kontrol eller undersøgelse i medfør af anden lovgivning på styrelsens område. Erhvervsstyrelsens kontrol kan tilrettelægges i samarbejde med andre myndigheder, som udfører kontrol i henhold til lovgivning på deres område. Den foreslåede § 22 svarer med nødvendige tilpasninger til bestemmelserne i årsregnskabsloven og selskabsloven. Dette gælder dog ikke den foreslåede stk. 5 om kontrolbesøg på stedet.

Det foreslås i § 22, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen fører kontrol med udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler i Danmark, der er omfattet af denne lov.

Erhvervsstyrelsen varetager i forvejen kontrolopgaver på eksportkontrolområdet, og styrelsen er udpeget som nationalt kontaktpunkt efter artikel 11 i FDI-forordningen. Som nationalt kontaktpunkt varetager Erhvervsstyrelsen de forpligtelser, som påhviler medlemsstaterne efter forordningen, herunder den danske deltagelse i samarbejdsmekanismen om høringer af nationale investeringssager, der undergår screening i EU’s medlemsstater. Erhvervsstyrelsen er endvidere kontrolmyndighed i forhold til det erhvervsrettede område, herunder regnskabs- og selskabskontrollen, bl.a. i forhold til registrering af oplysninger om reelle ejere af virksomheder, som er væsentlige oplysninger i forbindelse med kontrol efter lovforslaget.

Det foreslås i stk. 2, at kontrollen omfatter følgende forhold:

1. Kontrol af rigtigheden af oplysninger ved ansøgning om tilladelse.

2. Overholdelse af vilkår aftalt eller fastsat i tilladelser eller godkendelser efter denne lov.

3. Udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, der er anmeldt efter denne lov.

4. Udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler omfattet af denne lov, der ikke er anmeldt.

5. Udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, hvor der i strid med denne lov ikke er ansøgt om tilladelse.

Efter det foreslåede stk. 2, nr. 1, omfatter kontrollen rigtigheden af oplysninger ved ansøgning om en tilladelse.

Det er fundet væsentligt, at en tilladelse til investeringer i særligt følsomme sektorer og aktiviteter efter den foreslåede § 9, stk. 1, gives på grundlag af retvisende oplysninger fra den udenlandske investor, selvom oplysningerne i ansøgningen vil være omfattet af straffelovens bestemmelser om urigtige erklæringer til offentlig myndighed.

Erhvervsstyrelsens kontrol omfatter efter den foreslåede nr. 2 også overholdelse af vilkår, der er aftalt eller fastsat i tilladelser eller godkendelser for en udenlandsk investering efter de foreslåede §§ 16 og 17.

Efter den foreslåede nr. 3 omfatter Erhvervsstyrelsens kontrol videre investeringer og aftaler, der er anmeldt efter de foreslåede §§ 10 og 11.

Erhvervsstyrelsen kontrol omfatter efter den foreslåede nr. 4 også investeringer og aftaler, der ikke er anmeldt.

Det er efter de foreslåede §§ 10 og 11 frivilligt at anmelde udenlandske investeringer og aftaler omfattet af disse bestemmelser, men Erhvervsstyrelsen kan efter den foreslåede § 14 iværksætte en undersøgelse af sådanne ikke-anmeldte investeringer eller aftaler, hvis de kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Disse investeringer og aftaler er derfor omfattet af Erhvervsstyrelsens kontrol med henblik på at forhindre, at der gennemføres investeringer eller aftaler, der kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Endelig omfatter Erhvervsstyrelsens kontrol efter den foreslåede nr. 5 også udenlandske investeringer og aftaler, hvor der i strid med de foreslåede §§ 5 og 7 ikke på forhånd er ansøgt om tilladelse til investeringen eller aftalen.

Erhvervsstyrelsen har ikke mulighed for løbende at overvåge alle udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, men hvis styrelsen på baggrund af f.eks. oplysninger fra efterretningstjenesterne eller i medierne får formodning om, at der er gennemført en investering eller aftale uden tilladelse i strid med lovforslagets §§ 5 og 7, har styrelsen mulighed for at gennemføre en kontrol og eventuelt gribe ind.

Efter det foreslåede stk. 3 kan kontrollen i særlige tilfælde udføres som en tilfældig stikprøvevis kontrol.

Det vil f.eks. være tilfældet i forbindelse med såkaldte nulpunktsundersøgelser, der giver et billede af, hvor mange overtrædelser, der er på et givent område. For at styrelsen kan få en repræsentativ viden om effekten af styrelsens kontrolindsats, er det nødvendigt, at styrelsen kan lave tilfældig stikprøvekontrol. Men Erhvervsstyrelsens efterfølgende kontrol vil som ovenfor anført hovedsageligt blive risikobaseret.

Efter det foreslåede stk. 4 kan Erhvervsstyrelsens kontrol efter denne lov gennemføres i forbindelse med kontrol eller undersøgelse i medfør af anden lovgivning under styrelsens område. Erhvervsstyrelsens kontrol kan tilrettelægges i samarbejde med andre myndigheder, som udfører kontrol i henhold til lovgivning under deres område.

Det kan være hensigtsmæssigt, at styrelsens kontrol udøves sammen med kontrol eller tilsyn i henhold til anden lovgivning under styrelsens område. Det vil bl.a. kunne være relevant, at Erhvervsstyrelsens kontrol af direkte udenlandske investeringer sker i samarbejde med styrelsens selskabs- og regnskabskontrol eller styrelsens område for dual-use eksportkontrol.

Erhvervsstyrelsens kontrol kan efter den foreslåede bestemmelse også tilrettelægges i samarbejde med andre myndigheder, som udfører kontrol i henhold til lovgivning under deres område. Det vil bl.a. kunne være ministerier, som udfører kontrol efter sektorlovgivning om udenlandske direkte investeringer, jf. den foreslåede § 1, stk. 2. Bestemmelsen tænkes anvendt, hvor det efter en konkret vurdering anses for hensigtsmæssigt, at en kontrolindsats foretages i forbindelse med andre myndigheders kontroller. For den pågældende investor eller virksomhed vil en koordinering af kontrolindsatser efter forskellig lovgivning samtidig kunne opleves som mindre belastende. Den foreslåede bestemmelse giver dog ikke mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan delegere kompetencer til at udføre kontrol efter loven til andre myndigheder.

Efter det foreslåede stk. 5 har Erhvervsstyrelsen, hvis det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til erhvervsmæssige lokaler og transportmidler til brug for styrelsens tilsyns- og kontrolopgaver i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov. Det samme gælder andre myndigheder, som deltager i kontrollen sammen med Erhvervsstyrelsen, efter stk. 4 og efter regler, der er fastsat i medfør af stk. 7. Kontrolbesøg efter 1. pkt. skal ske som på forhånd varslede besøg.

Den foreslåede bestemmelse tænkes anvendt ved kontrol af den danske virksomhed, som den udenlandske direkte investering eller særlige økonomiske aftale retter sig mod. Kontrollen på stedet vil eventuelt kunne ske sammen med andre myndigheder, som Erhvervsstyrelsen udfører kontrollen i samarbejde med efter de foreslåede stykker 4 og 7. Bestemmelsen om kontrol ved adgang til den danske virksomheds lokaler m.v. vil alene blive anvendt i tilfælde af alvorlige trusler mod national sikkerhed og offentlig orden, og hvor de nødvendige oplysninger ikke kan skaffes på anden måde. Formålet med kontrolbesøget kan f.eks. være at fastslå, om fastsatte vilkår, som er en betingelse for en tilladelse, overholdes. Det kan f.eks. være tale om at påse, at forskellige sikkerhedsprocedurer og -arrangementer, der skal sikre, at visse sensitive data eller systemer ikke kan tilgås den udenlandske investor, er iagttaget. I den forbindelse vil det kunne være hensigtsmæssigt, at andre myndigheder med særlig indsigt i disse områder, f.eks. efterretningstjenesterne deltager i kontrolbesøget.

Da kontrolbesøget vil finde sted hos den danske virksomhed, vil anmeldelsen af et besøg blive varslet på forhånd.

Bestemmelsen om Erhvervsstyrelsens adgang til virksomheder uden retskendelse udgør en særegen undtagelse fra kravet om retskendelse efter grundlovens § 72, 2. pkt., for foretagelse af husundersøgelse.

Erhvervsstyrelsen vil kun have adgang til lokaler, hvor der drives erhverv og således ikke til private boliger. I tilfælde, hvor virksomhedens forretningslokale befinder sig i et privat hjem, vil Erhvervsstyrelsen dog kunne få adgang hertil i overensstemmelse med denne bestemmelse.

Erhvervsstyrelsens mulighed for at få adgang uden retskendelse vil alene kunne anvendes i tilsynsmæssigt øjemed. Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse efter anden lovgivning eller straffeloven, vil Erhvervsstyrelsen ikke kunne anvende hjemlen til på forhånd varslede kontrolbesøg. I sådanne tilfælde vil sagen skulle behandles efter retsplejelovens regler om strafferetspleje. Sagen vil derfor skulle behandles af politiet.

Gennemførelse af kontrolbesøg vil ske i overensstemmelse med lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Dette indebærer, at kontrolbesøget skal foretages under iagttagelse af almindelige retssikkerhedsmæssige principper, herunder eksempelvis forbuddet mod selvinkriminering, jf. § 10, stk. 1, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, hvilket betyder, at en person, der er mistænkt for et strafbart forhold, har ret til ikke at udtale sig om den påståede lovovertrædelse, ligesom vedkommende ikke kan blive tvunget til at medvirke til at opklare det påståede strafbare forhold.

Efter det foreslåede stk. 6 skal virksomheder, der er omfattet af denne lov, yde Erhvervsstyrelsen den nødvendige bistand til tilsyns- og kontrolopgavernes effektive gennemførelse efter stk. 5, herunder udlevere relevante oplysninger, give adgang til erhvervsmæssige lokaler og transportmidler samt bistå ved kontrolbesøget.

Bistanden indebærer, at Erhvervsstyrelsen vil kunne få udleveret de oplysninger, der anmodes om samt vil få adgang til de erhvervsmæssige lokaler og transportmidler, som skønnes nødvendige for Erhvervsstyrelsens kontrol. Derimod omfatter bestemmelsen ikke medarbejdernes private ejendele.

Det foreslås i stk. 7, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser om samarbejdet med andre myndigheder efter stk. 4 og 5 efter forhandling med disse myndigheder.

Den foreslåede bestemmelse vedrører retningslinjer for myndighedernes indbyrdes samarbejde, herunder gennemførelse af høringer i forbindelse med screeninger af udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, udveksling af oplysninger mellem myndighederne m.v. Bestemmelserne om myndighedssamarbejde forventes fastsat i et cirkulære.

Det følger af artikel 11, stk. 1, i FDI-forordningen, at hver medlemsstat og EU-Kommissionen opretter et kontaktpunkt med henblik på gennemførelse af forordningen. Forordningens samarbejdsmekanisme om udveksling af notifikationer om investeringsscreeningssager og udveksling af bemærkninger fra andre EU-medlemsstater og udtalelser fra EU-Kommissionen faciliteres gennem de nationale kontaktpunkter, jf. forordningens artikel 6, stk. 10, og artikel 7, stk. 9.

Ifølge den foreslåede § 23, stk. 1, er Erhvervsstyrelsen nationalt kontaktpunkt i forhold, der vedrører gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/452 om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen. Erhvervsstyrelsen varetager som nationalt kontaktpunkt de forpligtelser, der følger af forordningens samarbejdsmekanisme i forbindelse med screening af udenlandske direkte investeringer.

Forordningen indeholder bestemmelser om koordination mellem EU-Kommissionen og medlemslandene indbyrdes om nationale screeninger af direkte udenlandske investeringer. Konkret indebærer det, at medlemslandene skal høre Kommissionen og andre medlemslande, om de har bemærkninger i forbindelse med en national screening af en udenlandsk direkte investering, inden der træffes afgørelse i sagen. Efter forordningen kan medlemslande desuden af egen drift rette henvendelse til andre medlemslande, hvis de har bemærkninger til en udenlandsk investering i pågældende medlemsland, der er planlagt eller gennemført og som ikke er undergår screening. Forordningen medfører ikke en pligt for medlemslandene til at screene udenlandske direkte investeringer eller til at følge eventuelle bemærkninger fra andre medlemslande, da national sikkerhed og offentlig orden efter EU-traktaten er national kompetence, men forordningen pålægger medlemslandene at tage behørigt hensyn til bemærkninger fra andre medlemslande eller Kommissionen om, at en udenlandsk investering i det pågældende land kan påvirke sikkerheden eller den offentlige orden i andre medlemslande eller i EU som helhed.

Efter forordningen skal Erhvervsstyrelsen sikre udveksling af oplysninger med andre medlemslande om screening af udenlandske direkte investeringer i Danmark, og tage behørigt hensyn til bemærkninger fra andre medlemslande om, at en udenlandsk investering i Danmark vil kunne påvirke sikkerheden eller den offentlige orden i andre medlemslande. Samtidig forestår Erhvervsstyrelsen den danske vurdering af mulige trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden her i landet, der kan udgøres af udenlandske direkte investeringer, som er under screening i andre medlemslande. Erhvervsstyrelsen er i den forbindelse ansvarlig for at overholde de tidsfrister, der gælder efter forordningen.

Funktionen som nationalt kontaktpunkt efter forordningens artikel 5 indebærer også, at Erhvervsstyrelsen årligt skal bidrage med aggregerede oplysninger om udenlandske direkte investeringer i Danmarks samt danske myndigheders screening heraf til en fælles rapport, som Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet. Erhvervsstyrelsen vil offentliggøre den årlige rapport på sin hjemmeside, således at interesserede kan følge administrationen af investeringsscreeningsloven.

Efter det foreslåede stk. 2 kan Erhvervsstyrelsen fastsætte regler om samarbejdet med andre myndigheder om varetagelsen af opgaverne som nationalt kontaktpunkt efter stk. 1 efter forhandling med disse myndigheder.

For at muliggøre afdækning af potentielle trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark fra udenlandske investeringer i andre medlemslande er det nødvendigt, at Erhvervsstyrelsen indhenter oplysninger og vurderinger fra andre relevante myndigheder, herunder efterretningstjenesterne. Efter den foreslåede bestemmelse kan Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere bestemmelser om samarbejdet med andre danske myndigheder både i forbindelse med EU-koordinering af screening af konkrete investeringer og udarbejdelse af den årlige rapport.

Efter årsregnskabslovens § 159 a og selskabslovens § 23 g gennemfører Erhvervsstyrelsen en kontrol ved modtagelse af årsrapport og ved selskabsregistreringer om overholdelse af bestemmelserne i årsregnskabsloven og selskabsloven samt af regler udstedt i medfør af disse love. Den foreslåede § 24 svarer med nødvendige tilpasninger til bestemmelserne i årsregnskabsloven og selskabsloven.

Efter den foreslåede § 24, stk. 1 skal Erhvervsstyrelsen gennemføre en kontrol af rigtigheden af oplysninger i forbindelse med ansøgninger om tilladelse til udenlandske direkte investeringer eller særlige økonomiske aftaler efter de foreslåede §§ 5 eller 7.

Kontrollen omfatter således såvel oplysninger om erhvervelse af ejerandele eller stemmerettigheder eller tilsvarende kontrol ved andre midler, jf. den foreslåede § 5, som indgåelse af en særlig økonomisk aftale, jf. den foreslåede § 7.

Erhvervsstyrelsen skal undersøge oplysningernes rigtighed ved opslag i danske og internationale virksomhedsdatabaser, samt høring af relevante myndigheder. Efter den foreslåede § 8, stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen kræve alle oplysninger af den udenlandske investor, der er nødvendige for at vurdere eventuelle trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, ligesom styrelsen kan kræve oplysninger af den danske virksomhed med henblik på bl.a. at verificere oplysninger fra den udenlandske investor eller indhente oplysninger om den danske virksomhed m.v. Erhvervsstyrelsen kan efter den foreslåede § 8, stk. 3, kræve en erklæring om rigtigheden af sådanne oplysninger fra en revisor, der er godkendt efter revisorloven. Derimod kan styrelsen ikke stille krav om en sådan erklæring for oplysninger i ansøgningsdokumentet. Der henvises til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 29, stk. 2.

Det følger modsætningsvis af den foreslåede bestemmelse, at Erhvervsstyrelsen ikke skal kontrollere rigtigheden af oplysninger ved anmeldelse af investeringer efter de foreslåede §§ 10 og 11. Baggrunden er, at anmeldelser af udenlandske investeringer er frivillige og ikke kræver godkendelse i hvert enkelt tilfælde. Anmeldelser kan principielt omfatte alle områder, og dermed også helt ukritiske områder, der ikke påvirker den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Der forventes derfor ikke at være behov for en nærmere undersøgelse af alle anmeldelser, men kontrollen af anmeldelser vil i højere grad være risikobaseret, jf. også de specielle bemærkninger til den foreslåede § 26.

Efter det foreslåede stk. 2 kan Erhvervsstyrelsen afvise ansøgninger om tilladelser, som indeholder væsentlige fejl og mangler.

Ved væsentlige fejl og mangler forstås forkerte oplysninger eller manglende oplysninger, som er afgørende for vurderingen af, om der foreligger en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Som eksempel kan nævnes en manglende oplysning om, hvem den reelle ejer er. Det vil på denne måde ikke være muligt at undersøge, om den udenlandske investor f.eks. er kontrolleret af statslige aktører. I sådanne tilfælde skal styrelsen således ikke træffe afgørelse om godkendelse af den pågældende investering eller indbringe sagen for ministeriet med henblik på afvisning. Styrelsen vil dog i almindelighed først prøve at få korrigeret væsentlige fejl eller mangler, inden den eventuelt afviser en ansøgning.

Der henvises til pkt. 5.5.3.-5.5.4. i de almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede § 25 gennemfører Erhvervsstyrelsen en risikobaseret kontrol af overholdelse af vilkår for tilladelser til udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, der er aftalt eller fastsat efter §§ 16 eller 17.

Efter de foreslåede §§ 16 og 17 skal aftalte eller fastsatte vilkår overholdes, så længe den udenlandske direkte investering eller særlige økonomiske aftale opretholdes. At kontrollen er risikobaseret indebærer, at styrelsen ikke systematisk skal kontrollere overholdelse af vilkår for alle udenlandske investeringer og aftaler. Kontrollen af overholdelse af vilkår vil tage udgangspunkt i oplysningerne i den redegørelse, som den udenlandske investor efter den foreslåede § 16, stk. 2, jf. den foreslåede § 17, har pligt til at indsende årligt, og som skal være ledsaget af en påtegning fra en revisor, som er godkendt efter revisorloven. Hvis oplysningerne i redegørelsen eller revisors påtegning rejser tvivl om overholdelsen af de aftalte eller fastsatte vilkår, vil Erhvervsstyrelsen iværksætte en nærmere undersøgelse efter den foreslåede § 29, stk. 1.

Der henvises til pkt. 5.5.3-5.5.4. i de almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede § 26 gennemfører Erhvervsstyrelsen en risikobaseret kontrol af udenlandske direkte investeringer eller særlige økonomiske aftaler, der er anmeldt efter §§ 10 eller 11, for at forhindre at de kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Kontrollen omfatter således såvel erhvervelse af ejerandele eller stemmerettigheder eller tilsvarende kontrol med andre midler efter den foreslåede § 10, som indgåelse af særlige økonomiske aftaler efter den foreslåede § 11.

I modsætning til ansøgninger om tilladelser til investeringer inden for særligt følsomme sektorer eller aktiviteter efter de foreslåede §§ 5 og 7, omfatter kontrollen ikke rigtigheden af oplysninger i alle anmeldelser, da der ikke på samme måde er en formodning om, at der kan være tale om trusler mod national sikkerhed eller offentlig orden. Erhvervsstyrelsen skal derfor foretage en risikobaseret vurdering af, hvilke anmeldelser der kan være grundlag for at undersøge nærmere, fordi de eventuelt kan indebære trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Det forventes således, at Erhvervsstyrelsen vil kunne undlade at foretage nærmere vurderinger af en væsentlig del af de frivilligt anmeldte investeringer og aftaler, og umiddelbart godkende disse.

Der henvises til pkt. 5.5.3.-5.5.4. i de almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede § 27 kan Erhvervsstyrelsen, hvis styrelsen får formodning om, at en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale, der er omfattet af denne lov, og som ikke er anmeldt efter §§ 10 eller 11, kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, gennemføre en nærmere undersøgelse af investeringen eller aftalen. Tilsvarende gælder, hvis Erhvervsstyrelsen bliver bekendt med, at der i strid med §§ 5 eller 7 er gennemført en investering eller indgået en aftale uden tilladelse.

Styrelsen får ikke løbende oplysninger om alle udenlandske investeringer i landet, som er omfattet af loven, og har derfor ikke mulighed for løbende at overvåge om der gennemføres investeringer uden tilladelse i strid med loven. Erhvervsstyrelsen kan dog blive bekendt med sådanne investeringer f.eks. gennem oplysninger fra efterretningstjenesterne eller andre myndigheder eller fra omtale af investeringer i medierne. Efter den foreslåede § 14 kan styrelsen beslutte at iværksætte en undersøgelse af en investering eller aftaler, der ikke er anmeldt, i en periode på op til 5 år fra investeringen eller aftalen er gennemført. Ved en sådan undersøgelse kan Erhvervsstyrelsen forlange alle oplysninger om investeringen eller aftalen, og stille krav om at oplysningerne ledsages af en erklæring fra en godkendt revisor jf. den foreslåede § 29, stk. 1 og 2.

Efter den foreslåede bestemmelse kan Erhvervsstyrelsen gennemføre en tilsvarende undersøgelse, hvis den bliver bekendt med, at der i strid med §§ 5 eller 7 er gennemført en investering eller aftale uden tilladelse.

Erhvervsstyrelsen kan dog ikke iværksætte en undersøgelse af investeringer og aftaler, der er gennemført inden den 1. september 2021, jf. lovforslagets § 49, stk. 2.

Der henvises til pkt. 5.5.3-5.5.4 i de almindelige bemærkninger.

Efter § 159 c i årsregnskabsloven kan Erhvervsstyrelsen i særlige tilfælde benytte ekstern bistand ved udførelse af en kontrol af en virksomheds årsrapport m.v.

Efter den foreslåede § 28 kan Erhvervsstyrelsen på samme måde i særlige tilfælde benytte ekstern bistand ved udførelse af en kontrol af en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale, der er omfattet af denne lov.

Denne mulighed skal alene anvendes i særligt komplicerede eller omfattende sager, herunder navnligt i sager, hvor der er behov for at undersøge eller indhente oplysninger om forhold i en række forskellige lande. I sådanne tilfælde vil det f.eks. kunne være hensigtsmæssigt at få bistand fra en større revisionsvirksomhed, som via sit netværk er repræsenteret i alle de berørte lande. En beslutning om at anvende ekstern bistand vil kun kunne ske efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Bestemmelsen vil således ikke kunne anvendes til at inddrage ekstern bistand til udførelsen af styrelsens kontrolindsats som sådan. Den eksterne bistand vil alene kunne anvendes til opgaver, der vedrører oplysning af sagen, og ikke til udøvelse af myndighedsbeføjelser.

Udgifterne til ekstern bistand til en kontrol afholdes af Erhvervsstyrelsen.

Der henvises til pkt. 5.5.3.-5.5.4 i de almindelige bemærkninger.

Efter § 160 i årsregnskabsloven og § 23 b i selskabsloven kan Erhvervsstyrelsen af virksomheden, dens ledelse eller dens revisor forlange de oplysninger, som er nødvendige for at kunne tage stilling til overholdelse af loven.

Efter § 159 d i årsregnskabsloven og § 23 b i selskabsloven kan Erhvervsstyrelsen stille krav om, at en virksomhed indhenter en erklæring fra en godkendt revisor, en advokat eller en anden sagkyndig om rigtigheden af oplysninger eller redegørelser. Den, der afgiver en sådan erklæring, skal i erklæringen bekræfte at være uafhængig af virksomheden.

Efter den foreslåede § 29, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen i forbindelse med kontrol efter §§ 25-27 forlange de oplysninger af den udenlandske investor, som er nødvendige for at kunne tage stilling til, om loven og regler fastsat i medfør af loven er overholdt, eller om den udenlandske direkte investering eller særlige økonomiske aftale kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Erhvervsstyrelsen kan endvidere indhente oplysninger hos den danske virksomhed eller enhed med henblik på bl.a. at verificere oplysninger fra den udenlandske investor eller indhente oplysninger om den danske virksomhed eller enhed, herunder om ledelsesstruktur og forretningsområder.

Den foreslåede bestemmelse giver en bred hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med sin kontrol med overholdelse af loven kan forlange alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at kunne vurdere, om en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. I almindelighed vil Erhvervsstyrelsen forlange sådanne oplysninger af den udenlandske investor, som er den, der er forpligtet til at overholde bestemmelserne i loven. I særlige tilfælde kan det dog være nødvendigt også at indhente oplysninger fra den danske virksomhed, som investeringen eller aftalen retter sig mod, for at verificere oplysninger modtaget fra den udenlandske investor eller som led i kontrol med overholdelse af vilkår for investeringen eller aftalen, der er aftalt eller fastsat efter de foreslåede §§ 16 og 17.

Det foreslås i stk. 2, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med, at styrelsen stiller krav om oplysninger efter stk. 1, 1. pkt., kan kræve, at den udenlandske investor indhenter en erklæring fra en revisor om rigtigheden af bestemte oplysninger. Den, der afgiver en erklæring efter 1. pkt., skal i erklæringen bekræfte at være uafhængig af den udenlandske investor. Kun revisorer, som er godkendte i henhold til revisorloven, kan afgive erklæring efter 1. pkt.

En revisor vil ikke kunne afgive erklæring om alle typer af oplysninger, da det forudsætter, at der er tale om oplysninger, som kan verificeres. Den foreslåede bestemmelse finder alene anvendelse på oplysninger, der afgives af den udenlandske investor, idet det ikke vurderes nødvendigt med en revisorerklæring i de tilfælde, hvor der efter stk. 1, 2. pkt., indhentes oplysninger fra den danske virksomhed. Det forventes, at der kan fastsætte nærmere regler herom efter det foreslåede stk. 3, jf. nedenfor. Krav om en revisorerklæring forudsætter desuden, at Erhvervsstyrelsen har lavet en konkret vurdering af, at der er tale om oplysninger vedrørende forhold, som har væsentlig betydning for at kunne vurdere mulige trusler mod national sikkerhed eller offentlig orden. Udgifterne til en sådan revisorerklæring skal afholdes af den udenlandske investor. Ved afgivelse af en sådan erklæring skal revisor samtidig bekræfte, at revisor er uafhængig af den pågældende udenlandske investor.

Efter den foreslåede bestemmelse skal der være tale om en revisor, som er godkendt efter revisorloven. Der kan således både være tale om danske revisorer eller udenlandske revisorer, som er godkendte efter revisorloven til at udføre opgaver her i landet. Udenlandske revisorer eller revisionsvirksomheder, som ikke er godkendte efter revisorloven til at udføre opgaver her i landet, vil derimod ikke kunne afgive en erklæring efter det foreslåede stk. 2.

Efter det foreslåede stk. 3 kan Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om erklæringer fra godkendte revisorer efter stk. 2, § 8, stk. 3, § 12, stk. 5, og § 16, stk. 3.

Sådanne regler vil bl.a. omhandle, hvilke forhold og oplysninger der er omfattet af revisors erklæring, samt hvilken type erklæring der kræves i forhold til graden af sikkerhed.

Der henvises til pkt. 5.5.3.-5.5.4. i de almindelige bemærkninger.

Efter § 159 e i årsregnskabsloven og § 23 i selskabsloven kan Erhvervsstyrelsen, når styrelsen finder det hensigtsmæssigt, offentliggøre, at en kontrol iværksættes eller er blevet iværksat, og offentliggøre resultatet af kontrollen.

Efter det foreslåede § 30, stk. 1, 1. pkt., kan Erhvervsstyrelsen, når det findes hensigtsmæssigt, offentliggøre, at en kontrol efter §§ 25-27 iværksættes eller er blevet iværksat.

Efter bestemmelsen kan Erhvervsstyrelsen offentliggøre, at styrelsen har iværksat en kontrolsag, dvs. en verserende kontrol. Kontrollen omfatter overholdelse af aftalte eller fastsatte vilkår for en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale, frivilligt anmeldte investeringer og aftaler samt investeringer og aftaler, der ikke er blevet anmeldt. Styrelsen kan således orientere offentligheden om en igangsat kontrol, inden der er truffet afgørelse. Der kan være tilfælde, hvor oplysningen om, at styrelsen har iværksat en kontrol, vil være af væsentlig offentlig interesse. Endvidere vil risikoen for offentliggørelse kunne bidrage til, at den udenlandske investor giver lovkrævede oplysninger eller efterlever styrelsens påbud om at efterleve aftalte eller fastsatte vilkår.

Erhvervsstyrelsens meddelelse om, at styrelsen har iværksat en kontrol, kan indeholde oplysning om den udenlandske investors navn og eventuelle CVR-nummer samt evt. den formodede overtrædelses art. Der er ikke tale om en systematisk offentliggørelse, men en ordning, hvor Erhvervsstyrelsen i hver enkel sag afvejer hensynene til private eller offentlige interesser og hensynet til den, som oplysningen angår.

Offentliggørelsen skal overholde EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, herunder navnlig retten til respekt for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af personoplysninger. For så vidt angår personoplysninger skal vurderingen af offentliggørelsen foretages i henhold til databeskyttelsesforordningens regler og databeskyttelseslovens regler. Dette indebærer bl.a., at oplysningerne alene må være offentligt tilgængelige i den periode, der vurderes at være nødvendig for at opnå formålet med offentliggørelsen.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Erhvervsstyrelsen endvidere kan offentliggøre resultatet af kontrollen.

Erhvervsstyrelsen vil derved kunne offentliggøre hele eller dele af resultatet af en kontrol udført efter de foreslåede §§ 25-27. Offentliggørelsen af resultatet af kontrollen vil indeholde oplysning om den udenlandske investors navn og eventuelle CVR-nummer samt overtrædelsens art og dele af eller hele Erhvervsstyrelsens afgørelse. I tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen har offentliggjort, at der er iværksat eller vil blive iværksat en kontrol af en virksomhed, vil styrelsen være forpligtet til også at følge denne offentliggjorte meddelelse op med resultatet af kontrollen. Offentliggørelse af resultatet af en kontrol er dog ikke afhængig af, at der forud har været offentliggjort, at styrelsen har iværksat en kontrol. Forslaget forventes at have stor præventiv værdi over for virksomhederne. Endvidere forventes det at have stor betydning for tilliden til Erhvervsstyrelsens kontrol af direkte udenlandske investeringer og særlige økonomiske aftaler som følge af større åbenhed.

Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter ikke oplysninger, der vedrører den nationale sikkerhed eller offentlige orden, jf. de foreslåede §§ 38 og 39, i forbindelse med ansøgninger om tilladelse til eller anmeldelser af udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, men alene oplysninger om den efterfølgende kontrol.

Det foreslås i stk. 2, at hvis en udenlandsk investor ikke efterlever et påbud om afvikling af en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale efter § 19 eller § 31, stk. 2, inden for den fastsatte frist, kan Erhvervsstyrelsen offentliggøre dette og informere herom gennem samarbejdsmekanismen efter § 23.

Erhvervsstyrelsen kan således ved oplysninger om, at den pågældende udenlandske investor foretager investeringer i andre medlemsstater, afgive bemærkninger om investoren til de øvrige medlemsstater og Kommissionen via forordningens samarbejdsprocedure. Manglende efterlevelse af et påbud om afvikling af en udenlandsk direkte investering vil også indgå i Erhvervsstyrelsens sikkerhedsvurdering af eventuelle andre investeringer fra den pågældende udenlandske investor, jf. lovforslagets § 15, stk. 2.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at offentliggørelsen efter stk. 1 og 2 sker på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Efter bestemmelsen vil Erhvervsstyrelsens beslutning om, at en kontrol vil blive eller er blevet iværksat eller resultatet af kontrollen, blive offentliggjort på Erhvervsstyrelsens hjemmeside www.erst.dk.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at Erhvervsstyrelsen bestemmer, hvordan offentliggørelsen sker.

Efter bestemmelsen kan Erhvervsstyrelsen træffe beslutning om et format for offentliggørelsen, som styrelsen finder formålstjenlig og hensigtsmæssig. Det indebærer, at Erhvervsstyrelsen kan offentliggøre kontrolresultatet som et resumé i en meddelelse eller som i den fulde afgørelse.

Som følge af de foreslåede offentliggørelsesbestemmelser i stk. 1 og 2, foreslås det i stk. 4, at offentliggørelse efter stk. 1-3 ikke kan ske, hvis offentliggørelsen vurderes at ville være en trussel mod en igangværende efterforskning eller undersøgelse, eller hvis offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor skade for den udenlandske investor.

Offentliggørelse af, at en kontrol vil blive eller er iværksat eller offentliggørelse af kontrolresultatet, vil ikke ske i de tilfælde, hvor en offentliggørelse har betydning for en igangværende strafferetlig efterforskning efter anden lovgivning eller straffeloven, hvis formål herved ville kunne forspildes. Det samme gælder i tilfælde af, at efterretningstjenesterne er ved at gennemføre undersøgelser, der vil kunne skades ved en offentliggørelse.

Endelig bør offentliggørelse ikke ske, hvis en offentliggørelse efter en konkret vurdering må antages at ville forvolde uforholdsmæssig stor skade for den pågældende udenlandske investor. Med det foreslåede stk. 4 varetages hensynet til den virksomhed, som afgørelsen vedrører. Det forhold, at offentliggørelse af en juridisk persons navn vil kunne medføre tab af kunder, eller at offentliggørelse vil kunne bane vej for et erstatningskrav mod den udenlandske investor, vil ikke i sig selv være tilstrækkeligt til, at offentliggørelse ikke kan ske. Undtagelsen bør således kun finde anvendelse på de tilfælde, hvor den fortsatte drift af den udenlandske investors virksomhed vil blive truet, eller hvis meget væsentlige interesser krænkes. Erhvervsstyrelsen vil forud for offentliggørelse kontakte de berørte, herunder hvis det indstilles, at afgørelsen offentliggøres med angivelse af identiteten på den udenlandske investor, hvilket er det altovervejende udgangspunkt. Beslutningen om offentliggørelse med virksomhedens navn er endelig og kan således ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Der henvises til pkt. 5.5.3.-5.5.4. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 31, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en kontrol efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov kan påtale en overtrædelse eller påbyde, at en overtrædelse skal bringes til ophør.

Reaktionerne i forbindelse med Erhvervsstyrelsens kontrol spænder efter den foreslåede § 31 fra påtale af en overtrædelse over påbud om at bringe en overtrædelse til ophør til påbud om at afvikle en gennemført investering. Reaktionerne skal anvendes efter et proportionalitetsprincip, så Erhvervsstyrelsen altid anvender den mindst vidtgående reaktion i forhold til overtrædelsens karakter og den udviste vilje til at bringe konstaterede overtrædelser til ophør.

Som oftest vil den relevante sanktion ved konstaterede overtrædelser f.eks. af aftalte eller fastsatte vilkår, være et påbud om at bringe overtrædelsen til ophør inden for en nærmere fastsat frist. Påtale kan være relevant ved mindre, typisk formelle overtrædelser, der ikke kan berigtiges. Hvis et påbud om at bringe en overtrædelse til ophør ikke efterleves inden for den fastsatte tidsfrist, kan Erhvervsstyrelsen give påbud om at afvikle investeringen, jf. det foreslåede stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at Erhvervsstyrelsen endvidere kan give påbud om afvikling af en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale omfattet af §§ 5 eller 7 eller §§ 10 eller 11 i følgende tilfælde:

1. Vilkår for en investering eller aftale fastsat efter § 17, stk. 1, bliver ikke overholdt, mens den pågældende investering eller aftale opretholdes.

2. En investering eller aftale bliver ikke afviklet i strid med en tilbagekaldelse efter § 9, stk. 4-7, eller § 13, stk. 5-7.

3. Der er ikke ansøgt om tilladelse til investeringen eller aftalen i strid med §§ 5 eller 7.

4. Den udenlandske investor udleverer ikke de oplysninger, som styrelsen har forlangt efter § 29 til styrelsen.

Den foreslåede nr. 1 vedrører påbud om afvikling ved manglende overholdelse af fastsatte vilkår. Overholdelse af fastsatte vilkår efter lovforslagets § 17 er afgørende for at forhindre, at den pågældende udenlandske direkte investering eller særlige økonomiske aftale kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Det er derfor nødvendigt, at manglende efterlevelse af påbud om at overholde sådanne vilkår kan føre til en afvikling af den pågældende investering eller aftale. Erhvervsstyrelsen skal dog foretage en konkret vurdering af, om den manglende overholdelse af vilkår har et sådant omfang og vedrører så væsentlige forhold, at et påbud om afvikling er proportionalt.

Det foreslåede nr. 1 vedrører alene manglende overholdelse af fastsatte vilkår efter § 17, stk. 1. Efter de foreslåede § 9, stk. 5, og § 13, stk. 5, har Erhvervsstyrelsen desuden mulighed for at ændre eller tilbagekalde en tilladelse efter §§ 5 eller 7 samt en godkendelse §§ 10 eller 11, hvis styrelsen i forbindelse med kontrol konstaterer, at parterne i afgørelsen ikke overholder aftalte vilkår, eller ikke overholder pligten til at indsende en årlig redegørelse om overholdelse af vilkår. Det foreslåede nr. 2 giver Erhvervsstyrelsen hjemmel til at give påbud om afvikling af en investering eller aftale, der opretholdes i strid med en tilbagekaldelse af en tilladelse eller en godkendelse.

Det foreslåede nr. 3 giver også mulighed for påbud om afvikling af en investering eller aftale hvis investeringen eller aftalen i strid med lovforslagets §§ 5 og 7 er gennemført uden den fornødne tilladelse. I sådanne tilfælde vil der kunne være tale om alvorlige trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, hvorfor en afvikling kan være nødvendig.

Endelig kan Erhvervsstyrelsen efter den foreslåede nr. 4 give påbud om afvikling af en investering eller aftale, hvis den udenlandske investor ikke tilstiller styrelsen de oplysninger, som styrelsen har forlangt efter den foreslåede § 29. Påbud om afvikling i tilfælde af manglende oplysninger kan dog kun anvendes, hvis der efter omstændighederne er grund til at antage, at de manglende oplysninger dækker over alvorlige trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Såfremt den udenlandske investor ikke efterlever et påbud om afvikling efter den foreslåede § 19, finder lovforslagets § 48 anvendelse. Efter § 48, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen ophæve stemmeretten på ejerandele, der er omfattet af et påbud om afvikling, og efter stk. 2 er aftaler der strider mod et påbud om afvikling uden gyldighed mellem parterne. Erhvervsstyrelsen kan endvidere efter den foreslåede § 30, stk. 2, offentliggøre den manglende efterlevelse og informere de øvrige EU-lande og EU-Kommissionen herom.

Efter det foreslåede stk. 3 fastsætter Erhvervsstyrelsen en frist for efterlevelsen af et påbud efter stk. 1 om at bringe en overtrædelse til ophør og et påbud efter stk. 2 om at afvikle en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale.

Med den foreslåede bestemmelse får den udenlandske investor en sidste mulighed for at rette op på forholdene ved at bringe overtrædelser af fastsatte vilkår til ophør, eller ved at tilstille Erhvervsstyrelsen manglende oplysninger. Ved mindre alvorlige overtrædelser vil der i almindelighed blive fastsat en frist på 4 uger, og ved overtrædelser af mere alvorlig karakter i almindelighed en frist på 2 uger.

Der henvises til pkt. 5.5.3.-5.5.4. i de almindelige bemærkninger.

Efter det foreslåede § 32, stk. 1, er Erhvervsstyrelsen kompetent myndighed og træffer afgørelser efter denne lov og regler udstedt i medfør heraf, jf. dog stk. 2. Vurderer Erhvervsstyrelsen, at en ansøgt udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale efter §§ 5 eller 7 eller en anmeldt udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale efter §§ 10 eller 11 kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, og at truslen ikke kan afbødes ved aftalte vilkår for investeringens eller aftalens gennemførelse efter § 16, forelægger styrelsen ansøgningen eller anmeldelsen for erhvervsministeren efter stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse fastlægger hvilke myndigheder, der er kompetente til at træffe afgørelse og varetage funktioner, der følger af lovforslaget.

Efter lovforslaget skal Erhvervsstyrelsen efter det foreslåede § 9, stk. 1, træffe afgørelse om, hvorvidt der skal gives tilladelse til en udenlandsk direkte investering eller en særlig økonomisk aftale. Alternativt kan Erhvervsstyrelsen træffe afgørelse om eventuelt at tillade en investering eller aftale på nærmere angivne vilkår, der kan afbøde mulige trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at dette ikke er muligt, skal Erhvervsstyrelsen forelægge sagen for erhvervsministeren efter lovforslagets § 32, stk. 1.

Det er frivilligt at anmelde en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale efter lovforslagets §§ 10 eller 11, og selvom der er foretaget anmeldelse, kan investeringen eller aftalen lovligt gennemføres uden at afvente en godkendelse efter lovforslagets § 13, stk. 1-3. Hvis en anmeldt investering eller aftale allerede er gennemført, skal Erhvervsstyrelsen træffe afgørelse om, hvorvidt sagen skal forelægges for erhvervsministeren med henblik på eventuelt påbud om afvikling af investeringen eller aftalen, jf. den foreslåede § 19. Det samme gælder for investeringer og aftaler, der er gennemført uden at være anmeldt, idet Erhvervsstyrelsen dog i dette tilfælde selv kan træffe afgørelse om påbud om afvikling af investeringen eller aftalen efter det foreslåede § 31, stk. 2.

Inden der kan træffes de nævnte afgørelser, skal ansøgninger om tilladelse til udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler samt anmeldelse af sådanne investeringer og aftaler efter de foreslåede § 5, stk. 1, og § 7, stk. 1, samt §§ 10 og 11 modtages og registreres, og der skal gennemføres en nærmere undersøgelse af alle ansøgninger om tilladelser og undersøgelser på et risikobaseret grundlag af anmeldte investeringer og aftaler, jf. de foreslåede §§ 24 og 26. Der skal også udføres en efterfølgende kontrol med overholdelse af lovens krav, herunder navnlig kontrol med overholdelse af aftalte eller fastsatte vilkår for investeringen eller aftalen, jf. den foreslåede § 25, og kontrol med investeringer og aftaler omfattet af loven, der ikke frivilligt er blevet anmeldt, jf. den foreslåede § 27. Endelig skal screening af investeringer i Danmark koordineres med andre medlemslande i EU efter FDI-forordningen.

Efter den foreslåede bestemmelse er Erhvervsstyrelsen kompetent myndighed og træffer afgørelser efter lovforslaget og regler udstedt i medfør heraf. Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om tilladelse til eller godkendelse af investeringer og aftaler, og styrelsen kan aftale nærmere vilkår for en investering eller aftale med den udenlandske investor. Styrelsen administrerer lovforslaget i forhold til modtagelse og undersøgelse af ansøgninger om tilladelse og anmeldelse af investeringer og aftaler, og styrelsen er dansk kontaktpunkt i forhold til EU’s FDI-forordning. Endelig kontrollerer styrelsen overholdelse af lovens krav.

Hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at en ansøgning eller anmeldelse af en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, og dette forhold ikke kan afbødes gennem aftalte vilkår, skal styrelsen efter det foreslåede stk. 1 forelægge sagen for erhvervsministeren.

Det foreslås i stk. 2, at i sager, der forelægges erhvervsministeren efter stk. 1, indleder erhvervsministeren forhandling med finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren, forsvarsministeren og andre relevante ressortministre. På baggrund af forhandlingerne træffer erhvervsministeren afgørelse om:

1. Tilladelse efter § 9, stk. 2, til en ansøgning om en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale efter §§ 5 eller 7 eller godkendelse efter § 13, stk. 3, af en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale anmeldt efter §§ 10 eller 11.

2. Tilladelse efter § 17, stk. 1, til en ansøgt udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale efter §§ 5 eller 7 eller godkendelse efter § 17, stk. 1, af en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale anmeldt efter §§ 10 eller 11 på nærmere fastsatte vilkår.

3. Afslag efter § 18 på tilladelse til en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale efter §§ 5 eller 7 eller forbud efter § 18 mod en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale anmeldt efter §§ 10 eller 11.

4. Påbud efter § 19 om afvikling af en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale omfattet af §§ 10 eller 11, der udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, uanset om investeringen er anmeldt eller ikke er anmeldt.

Ved disse forhandlinger skal der indhentes yderligere oplysninger om den pågældende udenlandske direkte investering eller særlige økonomiske aftale fra de pågældende ministres ressortområder, samt vurderinger af hvilke trusler for national sikkerhed eller offentlig orden, den pågældende investering eller aftale kan være forbundet med. Endelig skal der indhentes synspunkter fra de pågældende ministre om, hvordan den konkrete sag efter deres opfattelse bør afgøres.

Hvis der er tale om udenlandske direkte investeringer eller særlige økonomiske aftaler omfattet af lovforslagets §§ 5 eller 7, kan disse ikke lovligt gennemføres uden tilladelse. For sådanne investeringer vil der derfor alene blive behov for, at erhvervsministeren træffer afgørelse efter nr. 1-3. Såfremt sådanne investeringer eller aftaler ulovligt gennemføres uden tilladelse, kan Erhvervsstyrelsen gribe ind i forbindelse med kontrol efter den foreslåede § 27 og give pålæg om afvikling af investeringen eller aftalen efter den foreslåede § 31, stk. 2.

Hvis der er tale om udenlandske direkte investeringer eller særlige økonomiske aftaler omfattet af de foreslåede §§ 10 og 11, som er gennemført, og som vurderes at udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, skal erhvervsministeren efter det foreslåede nr. 4 træffe afgørelse om, hvorvidt der skal gives påbud om afvikling af investeringen eller aftalen. Sådanne investeringer kan efter lovforslaget lovligt gennemføres, såvel når de er anmeldt uden at afvente eventuel godkendelse, som når de ikke er anmeldt, da anmeldelse efter de foreslåede §§ 10 og 11 er frivillig. Som følge af risikoen for påbud om afvikling af investeringen eller aftalen forventes det, at hovedparten af sådanne investeringer og aftaler vil blive anmeldt, og at den udenlandske investor vil afvente en godkendelse for at betrygge sin investering eller aftale. Det forventes derfor, at det kun i ganske særlige tilfælde vil blive aktuelt for erhvervsministeren at skulle træffe afgørelse om påbud om afvikling af en investering eller aftale.

Efter det foreslåede stk. 3 meddeles afgørelser efter stk. 2, nr. 1, af Erhvervsstyrelsen.

Efter det foreslåede stk. 4 kan erhvervsministeren bemyndige Erhvervsstyrelsen til at udøve nærmere angivne beføjelser, der i stk. 2 er tillagt erhvervsministeren.

Bemyndigelsen skal gøre det muligt at overdrage beføjelser til at træffe afgørelse om direkte udenlandske investeringer eller særlige økonomiske aftaler, der kan medføre trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, til Erhvervsstyrelsen på områder, hvor der efter nogle år kan siges at have dannet sig en fast praksis for, hvilken afgørelse der træffes i en bestemt type sager.

Der henvises til pkt. 5.5.3.-5.5.4. i de almindelige bemærkninger.

Med lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v. blev der indført bemyndigelsesbestemmelser i en række love på Erhvervsministeriets område, hvorefter Erhvervsministeriet og den relevante styrelse ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om digital kommunikation. Loven skal ses på baggrund af den daværende regerings målsætning om, at al skriftlig kommunikation mellem borgere, virksomheder og offentlige myndigheder skal foregå digitalt. Det fremgår af lovforslagets generelle bemærkninger pkt. 1.1., at bemyndigelsesbestemmelserne vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation i takt med, at de tekniske løsninger kommer på plads, hvorved virksomheder kan og skal foretage ansøgninger, anmeldelser, indberetning m.v. på områder, hvor der ikke allerede er indført obligatorisk digital kommunikation.

Det foreslås i §§ 33-35, at der indføres tilsvarende bemyndigelsesbestemmelser.

Efter den foreslåede § 33, bemyndiges erhvervsministeren til at kunne fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation med Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Efter den foreslåede § 34, kan erhvervsministeren fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Hvis det er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav efter den foreslåede § 35 tilsvarende anvendes ved en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, der har udstedt dokumentet.

Bemyndigelsesbestemmelsen foreslås anvendt til at fastsætte regler om, at ansøgning om tilladelse til investeringer og særlige økonomiske aftaler efter lovforslagets §§ 5 eller 7, anmeldelser af investeringer og aftaler efter §§ 10 og 11 og al øvrig korrespondance skal foregå digitalt. Det forventes, at der vil blive udviklet en løsning, hvorefter ansøgninger og anmeldelser vil kunne indsendes digitalt via virk.dk og underskrives med elektronisk signatur. Det bemærkes, at digitale systemer, som det nuværende nemID, fremover kommer til at hedde Mit-Id.

Det forventes, at såvel ansøgninger som anmeldelser primært vil ske via advokatvirksomheder eller revisionsfirmaer m.v. i Danmark, der repræsenterer den udenlandske investor.

Det forventes samtidig, at det vil være muligt alene at sende en ansøgning eller anmeldelse digitalt til en særlig postkasse i Erhvervsstyrelsen, hvilket kan være relevant i de tilfælde, hvor en udenlandsk investor uden elektronisk signatur står som ansøger eller anmelder.

Det foreslås i § 36, at Erhvervsstyrelsen kan sagsbehandle og træffe afgørelse på engelsk, hvis den udenlandske investor ønsker det. Har Erhvervsstyrelsen truffet afgørelse på engelsk, skal der foreligge et dansk resumé heraf.

Det foreslås endvidere i § 37, at ansøgninger om tilladelse, anmeldelser, tilsagn om vilkår m.v., som indsendes til Erhvervsstyrelsen, skal være affattet på dansk eller engelsk. Erhvervsstyrelsen kan forlange, at dokumenter indsendes i bekræftet oversættelse til dansk eller engelsk.

Det forventes, at kravene til ansøgningsmateriale og anmeldelser vil kunne være meget omfattende i konkrete sager og omfatte en række oplysninger, om f.eks. årsregnskaber, virksomhedens forretningsaktiviteter, ledelsesstruktur m.v., der ikke foreligger på dansk. Desuden vil ansøgninger og anmeldelser vedrørende udenlandske investeringer skulle notificeres på engelsk til EU gennem FDI-forordningens samarbejdsmekanisme under iagttagelse af korte tidsfrister. Mulighederne for at kommunikation kan foregå på engelsk vil dermed smidiggøre sagsbehandlingen og lette de administrative byrder.

Det foreslås i § 36, at Erhvervsstyrelsen kan sagsbehandle og træffe afgørelse på engelsk, hvis den udenlandske investor ønsker det. Har Erhvervsstyrelsen truffet afgørelse på engelsk, skal der foreligge et dansk resumé heraf.

Det foreslås endvidere i § 37, at ansøgninger om tilladelse, anmeldelser, tilsagn om vilkår m.v., som indsendes til Erhvervsstyrelsen, skal være affattet på dansk eller engelsk. Erhvervsstyrelsen kan forlange, at dokumenter indsendes i bekræftet oversættelse til dansk eller engelsk.

Det forventes, at kravene til ansøgningsmateriale og anmeldelser vil kunne være meget omfattende i konkrete sager og omfatte en række oplysninger, om f.eks. årsregnskaber, virksomhedens forretningsaktiviteter, ledelsesstruktur m.v., der ikke foreligger på dansk. Desuden vil ansøgninger og anmeldelser vedrørende udenlandske investeringer skulle notificeres på engelsk til EU gennem FDI-forordningens samarbejdsmekanisme under iagttagelse af korte tidsfrister. Mulighederne for at kommunikation kan foregå på engelsk vil dermed smidiggøre sagsbehandlingen og lette de administrative byrder.

Det foreslås i § 38, stk. 1, at reglerne om aktindsigt og egenacces i lov om offentlighed i forvaltningen ikke finder anvendelse for sager, som behandles efter denne lov.

Den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 1, svarer med de nødvendige tilpasninger til § 13, stk. 1, i konkurrenceloven, dog således at undtagelsen fra aktindsigt efter denne lov også omfatter retten til egenacces i sager, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse efter denne lov, jf. § 38, stk. 2, nedenfor. Den foreslåede undtagelse fra aktindsigt indebærer, at retten til aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen ikke gælder for sager og undersøgelser omfattet af denne lov. De øvrige bestemmelser i offentlighedsloven om notatpligt og journalisering vil derimod være gældende for behandling af sager efter denne lov.

Efter det foreslåede stk. 2 kan Erhvervsstyrelsen og erhvervsministeren uanset reglerne om partens aktindsigt i forvaltningsloven efter høring af relevante myndigheder bestemme, at oplysninger, der har indgået i en afgørelse efter § 9, stk. 1 eller 2, eller stk. 4-6, § 13, § 17, stk. 1, §§ 18 eller 19, § 20, stk. 1, og § 31 ikke kan videregives til de parter, som afgørelsen angår, når dette er nødvendigt af hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Undtagelsen omfatter sager, hvor Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om tilladelse eller godkendelse efter de foreslåede § 9, stk. 1, og § 13, stk. 1 og 2 eller stk. 4, sager hvor styrelsen tilbagekalder en tilladelse eller godkendelse efter § 9, stk. 4 eller 5, og § 13, stk. 5 eller 6, sager hvor styrelsen nedlægger midlertidigt forbud efter det foreslåede § 20, stk. 1, og sager, hvor styrelsen udsteder påbud om afvikling efter § 31, stk. 2 og 3. Undtagelsen omfatter desuden sager, hvor Erhvervsministeren træffer afgørelse om tilladelse eller godkendelse efter de foreslåede § 9, stk. 2, og § 13, stk. 3, og sager hvor erhvervsministeren tilbagekalder en tilladelse eller godkendelse efter § 9, stk. 6, og § 13, stk. 7, fastsætter vilkår for en tilladelse efter den foreslåede § 17, giver afslag på en tilladelse eller nedlægger forbud efter den foreslåede § 18 eller giver påbud om afvikling af en investering efter den foreslåede § 19. Endelig omfatter undtagelsen også Erhvervsstyrelsens afgørelser efter den foreslåede § 31 i forbindelse med kontrol med overholdelse af loven efter den foreslåede § 22, stk. 1.

I de tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen eller erhvervsministeren træffer en beslutning efter § 38, stk. 2, skal begrundelsen for afgørelsen efter lovforslagets § 9, stk. 1 eller 2, og stk. 4-6, § 13, § 17, stk. 1, §§ 18 eller 19, § 20, stk. 1, samt § 31 udformes således, at oplysningerne ikke videregives, ligesom der ikke skal foretages partshøring over sådanne oplysninger af de berørte parter.

Det vil ligeledes ikke være muligt at give parten aktindsigt i oplysningerne.

Ved Erhvervsstyrelsens bestemmelse om, hvorvidt de nævnte oplysninger kan videregives til parten, skal der tages hensyn til, om oplysningerne er offentligt tilgængelige.

Den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 2, har til formål at sikre den nødvendige hemmeligholdelse af oplysninger der angår den nationale sikkerhed eller offentlige orden efter definitionen heraf i lovforslagets § 4, nr. 1 og 2.

Med den foreslåede bestemmelse fraviges reglerne i forvaltningslovens kapitel 4 om retten til aktindsigt, kapitel 5 om partshøring og kapitel 6 om begrundelse af afgørelser, der ikke fuldt ud giver den pågældende part medhold. De øvrige bestemmelser i forvaltningsloven er således gældende for behandling af sager efter denne lov.

En beslutning efter § 38, stk. 2, indebærer, at partens repræsentant, f.eks. advokat, heller ikke kan få indsigt i oplysningerne.

En beslutning efter § 38, stk. 2, gælder også i forbindelse med en domstolsprøvelse af en afgørelse efter §§ 17-20.

Der henvises til afsnit 5.6. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse i § 39 svarer til § 56 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) med nødvendige tilpasninger.

Efter den foreslåede § 39, stk. 1, er Erhvervsstyrelsens og Erhvervsministeriets ansatte under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem varetagelse af myndighedsopgaver efter denne lov, jf. dog § 30. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Erhvervsstyrelsens og Erhvervsministeriets drift, og eksperter der handler på styrelsens og ministeriets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.

Erhvervsministeren er som øverste leder af forvaltningen omfattet af tavshedspligten efter straffelovens §§ 152-152 e og derfor også forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som ministeren får kendskab til ved udøvelse af sine beføjelser efter lovforslagets § 32, stk. 2.

Hovedparten af de oplysninger, som styrelsens og ministeriets ansatte vil få kendskab til, vil være fortrolige, idet der er tale om oplysninger i sager, der vedrører trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Det gælder også offentligt tilgængelige oplysninger som f.eks. oplysninger, der fremgår af offentligt tilgængelige virksomhedsregistre, idet sådanne oplysninger vil indgå i konkrete sager om udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, der vedrører national sikkerhed eller offentlig orden.

Tavshedspligten efter stk. 1 gælder dog ikke for oplysninger, som Erhvervsstyrelsen offentliggør efter den foreslåede § 30 om iværksættelse af en undersøgelse om overholdelse af loven og resultatet af undersøgelsen, herunder om en eventuel politianmeldelse.

Tavshedspligten efter stk. 1 gælder også personer, der udfører serviceopgaver som led i Erhvervsstyrelsens og Erhvervsministeriets drift, og eksperter, der handler på styrelsens eller ministeriets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. Det omfatter f.eks. eksterne IT-konsulenter som får adgang til IT-løsninger med oplysninger om sager efter loven, og f.eks. revisorer som Erhvervsstyrelsen anvender til ekstern bistand i forbindelse med en kontrol, jf. den foreslåede § 28.

Efter det foreslåede stk. 2 berettiger samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, ikke personer som nævnt i stk. 1 til at videregive fortrolige oplysninger.

Dette skyldes, at der vil være tale om oplysninger i sager, som vedrører trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

I forbindelse med behandlingen af sager efter denne lov vil det være nødvendigt at udveksle oplysninger mellem flere berørte myndigheder, jf. det foreslåede § 22, stk. 4, om samarbejde mellem myndigheder om kontrol med overholdelse af loven og § 32, stk. 2, om forhandlinger med andre ministre, inden erhvervsministeren træffer afgørelse om tilladelse, godkendelse, tilladelse eller godkendelse med aftalte vilkår, fastsatte vilkår, giver afslag på en tilladelse, nedlægger forbud mod en investering eller aftale, giver påbud om afvikling af en investering eller aftale efter de foreslåede § 9, stk. 1 eller 2, og stk. 4-6, § 13, § 17, stk. 1, §§ 18 eller 19, § 20, stk. 1, samt § 31.

Det foreslåede stk. 3 bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte regler om, at fortrolige oplysninger uanset stk. 1 kan videregives til nærmere angivne myndigheder.

Det vurderes ikke muligt på forhånd i loven at opliste hvilke myndigheder, det kan blive nødvendigt at udveksle oplysninger med, hvorfor de omfattede myndigheder i stedet fastsættes ved bekendtgørelse. Det forventes, at bl.a. Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, relevante ressortministerier samt efterretningstjenesterne vil blive omfattet af undtagelsen.

Det foreslås i stk. 4, at alle, der efter regler fastsat i medfør af stk. 3 modtager fortrolige oplysninger fra Erhvervsstyrelsen eller Erhvervsministeriet med hensyn til disse oplysninger er undergivet tavshedspligten som nævnt i stk. 1.

Der henvises til afsnit 5.6. i de almindelige bemærkninger.

Udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 239 af 10. marts 2019, med de ændringer, der følger af § 38 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, § 1, nr. 19, 21-23, 25-27, 29, 36, 37 og 39-41, i lov nr. 173 af 27. februar 2019, § 1, nr. 23, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, lov nr. 208 af 5. marts 2019, lov nr. 340 af 2. april 2019, lov nr. 446 af 13. april 2019, lov nr. 560 af 7. maj 2019 og lov nr. 561 af 7. maj 2019, indeholder i kapitel 7 b bestemmelser om domstolsbehandling af visse beslutninger om administrativ udvisning m.v. Der er i udlændingelovens kapitel 7 b fastsat særlige regler for domstolsbehandling af visse beslutninger om administrativ udvisning, idet der i de sager indgår oplysninger, der ud fra sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den pågældende udlænding.

Efter reglerne i udlændingelovens kapitel 7 b er der mulighed for at fremlægge det fortrolige materiale, der har dannet grundlag for vurderingen af, at den pågældende må anses for en fare for statens sikkerhed, for retten som led i domstolsprøvelsen. Der beskikkes i forbindelse med sagens behandling både en advokat for udlændingen og derudover en særlig advokat, der på vegne af udlændingen får kendskab til og kan udtale sig om det fortrolige materiale, der fremlægges for retten. Udlændingens interesser kan således varetages i relation til dette fortrolige materiale, uden at de sikkerhedsmæssige grunde, som gør, at oplysningerne ikke kan videregives til udlændingen, tilsidesættes.

En lignende ordning er indført i indfødsretsloven § 8 F vedrørende domstolsprøvelse af en afgørelse om administrativ fratagelse af statsborgerskab, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004, med de ændringer, der følger af § 30 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 6 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, lov nr. 729 af 25. juni 2014, lov nr. 730 af 25. juni 2014, lov nr. 1496 af 23. december 2014, § 3 i lov nr. 1525 af 27. december 2014, lov nr. 534 af 29. april 2015, lov nr. 110 af 8. februar 2016 og § 1 i lov nr. 1562 af 13. december 2016.

Det foreslås i § 40, at erhvervsministerens og Erhvervsstyrelsens afgørelser efter denne lov ikke kan anbringes for anden administrativ myndighed.

Bestemmelsen i den foreslåede § 40 medfører, at en afgørelse om fastsættelse af vilkår, påbud eller nedlæggelse af forbud, herunder midlertidigt forbud, efter lovforslagets §§ 17-20 og § 31, stk. 2, alene kan indbringes for domstolene. Efter de nævnte bestemmelser træffes afgørelse som hovedregel af erhvervsministeren, dog træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse efter § 20 og § 31, stk. 2.

Domstolsprocessen skal efter de foreslåede §§ 41-47 foregå efter særlige regler af hensyn til beskyttelse af national sikkerhed eller offentlig orden, der svarer til de særlige regler for domstolsprøvelse, som er indført i udlændingeloven og indfødsretsloven.

Bestemmelsen svarer med de nødvendige tilpasninger til den lignende bestemmelse i udlændingelovens § 45 d, stk. 2.

Det foreslås i § 41, stk. 1, at søgsmål til prøvelse af påbud, forbud eller vilkår efter §§ 17-20 og § 31, stk. 2, kan indbringes for domstolene ved at anlægge sag mod erhvervsministeren, dog for afgørelser truffet efter § 20 og § 31, stk. 2, mod Erhvervsstyrelsen, ved Københavns Byret. I afgørelsen af sagen ved byretten deltager 3 dommere.

Bestemmelsen skal tilgodese spørgsmål om bl.a. sikkerhedsgodkendelse af retspersonalet og erfaringsopbygning. Samtidig sikrer bestemmelsen, at parter har ret til en to-instans prøvelse.

Det foreslås i stk. 2, at søgsmål til prøvelse af påbud, forbud eller vilkår efter §§ 17-20 og § 31, stk. 2, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende part.

Søgsmålsfristen er fastsat af hensyn til behovet for endelighed i forhold til afgørelser, der er påkrævede af hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Ifølge den foreslåede bestemmelse i stk. 3 kan justitsministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil i særlige tilfælde lade personer, der er ansat i Politiets Efterretningstjeneste møde for erhvervsministeren eller Erhvervsstyrelsen i retten som rettergangsfuldmægtig.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at der under sagen eventuelt vil skulle fremlægges fortrolige oplysninger fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), som har dannet grundlag for risikovurderingen, og bestemmelsen supplerer i øvrigt retsplejelovens § 260, stk. 1, nr. 4, hvorefter personer, der er ansat hos en part, kan møde som rettergangsfuldmægtig.

Det forudsættes, at det i givet fald vil være en juridisk medarbejder fra Politiets Efterretningstjeneste, som møder i retten.

Bestemmelsen svarer med de nødvendige tilpasninger til den lignende bestemmelse i udlændingelovens § 45 e.

I § 42, stk. 1, foreslås, at som part i sagen for det offentlige anses erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, dog for afgørelser truffet efter §§ 20 og § 31, stk. 2, Erhvervsstyrelsen.

Bestemmelsen hænger sammen med den foreslåede § 41, stk. 1, hvor af det fremgår, at sager om prøvelse af afgørelser efter lovforslagets §§ 17-19 skal anlægges mod erhvervsministeren, dog for afgørelser efter §§ 20 og 31, stk. 2, Erhvervsstyrelsen.

I stk. 2 foreslås det, at retten beskikker en særlig advokat til at varetage partens interesser og på vegne af denne udøve partsbeføjelser med hensyn til en beslutning omfattet af § 38, stk. 2. Om salær og godtgørelse for udlæg til den særlige advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.

Parten og dennes advokat har ikke adgang til de pågældende oplysninger og har ikke mulighed for at udøve de sædvanlige partsbeføjelser, herunder navnlig at kunne vurdere og udtale sig om de pågældende oplysninger, selv om disse fremlægges for retten og indgår i grundlaget for rettens afgørelse. Dette varetages i stedet af den særlige advokat, der har indsigt i og mulighed for at udtale sig om det materiale, som fremlægges for retten med henblik på at indgå i sagen, herunder de fortrolige oplysninger, som af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til parten og dennes advokat.

Den særlige advokat udøver partsbeføjelser på vegne af parten med hensyn til disse fortrolige oplysninger, men er i øvrigt ikke part eller partsrepræsentant i sagen. I det omfang parten sammen med sin advokat kan udøve sædvanlige civilprocessuelle partsbeføjelser, herunder med hensyn til oplysninger, som er videregivet til aktøren og fremlagt i retten, optræder den særlige advokat således ikke på vegne af aktøren. Den særlige advokat har f.eks. indsigt i og kan udtale sig om oplysninger, som er undtaget for aktindsigt efter den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 2. Den særlige advokat kan også fremsætte begæring om, at sådanne oplysninger skal videregives til parten og dennes advokat, jf. den foreslåede bestemmelse i § 43, stk. 2, og kan kære rettens afgørelse om, at oplysningerne ikke skal videregives. Den særlige advokat har derimod ikke en almindelig adgang til f.eks. at kære rettens procesledende afgørelser under sagens behandling eller at indbringe byrettens endelige afgørelse i sagen for landsretten. Dette tilkommer parten i sagen.

Justitsministeren antager et antal advokater, der kan beskikkes som særlige advokater i sager om domstolsprøvelse af afgørelser efter lovforslagets §§ 17-20 og § 31, stk. 2, jf. den foreslåede bestemmelse i § 46.

Det forudsættes, at retten i almindelighed beskikker den advokat, der »står for tur« til at blive beskikket, men at der beskikkes en anden advokat, hvis den udenlandske part har begrundede indsigelser mod beskikkelsen af den pågældende.

Med hensyn til salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat og til den beskikkede særlige advokat gælder de samme regler, som hvis der var bevilget fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31. Dette indebærer, at salær m.v. betales af det offentlige.

Det foreslås i stk. 3, at den særlige advokat efter stk. 1 skal underrettes om alle retsmøder i sagen og er berettiget til at deltage i disse. Den særlige advokat skal gøres bekendt med og have udleveret kopi af det materiale, som indgår i sagen for retten, jf. dog stk. 4.

Henset til advokatens særlige rolle i sagen foreslås det endvidere, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af lovteksten, at advokatens partsbeføjelser vedrørende de fortrolige oplysninger i sagen, jf. ovenfor, indebærer, at vedkommende skal gøres bekendt med det materiale, som indgår i sagen for retten, dvs. det materiale, som fremlægges af det offentlige med henblik på, at det kan indgå i rettens afgørelse (og eventuelt supplerende materiale, som fremlægges af parten og dennes advokat).

I den foreslåede bestemmelse i § 43, stk. 1, er det endvidere udtrykkeligt bestemt, at de fortrolige oplysninger, som af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til parten og dennes advokat, skal videregives til den særlige advokat.

Den særlige advokat skal endvidere som udgangspunkt have udleveret kopi af materialet.

Det foreslås dog i stk. 4, at erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan bestemme, at der af hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden ikke kan udleveres kopi til den særlige advokat. Det samme gælder for Erhvervsstyrelsen i forhold til afgørelser truffet efter § 20 og § 31, stk. 2. Spørgsmålet kan af den særlige advokat indbringes for retten.

Spørgsmålet om udlevering af kopi kan på begæring af den særlige advokat indbringes for retten, der også kan tage stilling til en eventuel tvist om, hvordan advokaten i stedet skal have adgang til materialet.

Bestemmelsen svarer med de nødvendige tilpasninger til den lignende bestemmelse i udlændingelovens § 45 f.

Den foreslåede bestemmelse i § 43 indeholder regler om videregivelse af de oplysninger, som er undtaget fra videregivelse til parten selv, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 38, stk. 2, til den særlige advokat. Som anført i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 38, stk. 2, finder en beslutning efter denne bestemmelse om, at oplysninger, der er indgået i afgørelser efter lovforslagets §§ 17-20 eller § 31, stk. 2, ikke kan videregives til parten, også anvendelse i forbindelse med en domstolsprøvelse af afgørelsen. Dette indebærer bl.a., at den udenlandske part under en retssag ikke har adgang til aktindsigt i de pågældende oplysninger, som fremlægges for retten, efter retsplejelovens § 255 a, som alene gælder »medmindre andet er bestemt«.

De fortrolige oplysninger, der er indgået i vurderingen af, om et indgreb er påkrævet af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, vil som det klare udgangspunkt blive fremlagt for retten. Der kan dog i denne vurdering være indgået oplysninger af en sådan særlig karakter, at de af hensyn til statens sikkerhed, herunder sikkerhedsmyndighedens virksomhed, ikke kan videregives til andre og heller ikke som led i domstolsprøvelsen. Hvis sådanne oplysninger ikke fremlægges for retten og den særlige advokat beskikket efter den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 2, vil oplysningerne ikke indgå i grundlaget for rettens afgørelse i sagen, da retten på grundlag af det, der er passeret under forhandlingerne og bevisførelsen, må afgøre, hvilke faktiske omstændigheder der skal lægges til grund for sagens pådømmelse, jf. retsplejelovens § 344.

Det foreslås i § 43, stk. 1, at oplysninger omfattet af en bestemmelse efter § 38, stk. 2, videregives til den særlige advokat beskikket efter § 42, stk. 2. Når sådanne oplysninger er videregivet til den særlige advokat, må vedkommende ikke drøfte sagen med parten eller dennes advokat og må ikke udtale sig i retsmøder, hvor parten eller dennes advokat er til stede. Parten og dennes advokat kan til enhver tid give skriftlige meddelelser til den særlige advokat om sagen.

Den særlige advokat kan drøfte sagen med parten og dennes advokat indtil det tidspunkt, hvor de nævnte fortrolige oplysninger er videregivet til den særlige advokat. Når sådanne oplysninger er videregivet til den særlige advokat, må vedkommende ikke længere drøfte sagen med parten eller dennes advokat. I modsat fald kunne der være en risiko for, at den særlige advokat ved f.eks. at stille supplerende spørgsmål til parten uforvarende kunne komme til at afsløre kendskab til oplysninger, som af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til parten. Den særlige advokat er afskåret fra at drøfte sagen med parten og dennes advokat, men der er ikke noget til hinder for, at den særlige advokat f.eks. skriftligt bekræfter modtagelsen af materiale fra parten eller dennes advokat.

Det forudsættes således, at den særlige advokat indledningsvis drøfter sagen med parten og dennes advokat, herunder deres bemærkninger vedrørende de oplysninger, som er videregivet til de pågældende, så dette kan indgå i advokatens videre arbejde med sagen i relation til de fortrolige oplysninger, som ikke kan videregives til parten. Parten eller dennes advokat kan herudover når som helst give skriftlige meddelelser til den særlige advokat om sagen og kan således løbende videregive yderligere oplysninger og synspunkter til den særlige advokat, herunder efter at de fortrolige oplysninger er videregivet til den særlige advokat, og denne ikke længere kan drøfte sagen med parten. Den særlige advokat vil endvidere være til stede ved retsmøder i sagen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 3, og vil således også ad den vej løbende have kendskab til partens synspunkter.

Ud fra tilsvarende betragtninger som nævnt ovenfor foreslås det endvidere, at den særlige advokat ikke må udtale sig i retsmøder, hvor parten eller dennes advokat er til stede, når de fortrolige oplysninger er videregivet til den særlige advokat. Dette stemmer også med, at parten og dennes advokat i videst muligt omfang varetager sædvanlige civilprocessuelle partsbeføjelser i sagen, herunder udtaler sig i retsmøder om sagen. Det er alene i retsmøder, hvor parten ikke er til stede, fordi der fremlægges de nævnte fortrolige oplysninger, at den særlige advokat varetager parten interesser og kan udtale sig om sagen.

Det foreslås i stk. 2, at retten af egen drift eller efter begæring fra den særlige advokat beskikket efter § 42, stk. 2, kan beslutte, at oplysninger, der er indgået i erhvervsministerens afgørelse efter § 17, stk. 1, §§ 18 eller 19 eller Erhvervsstyrelsens afgørelse efter § 20 eller § 31, stk. 2, videregives til parten og dennes advokat, hvis sikkerhedsmæssige forhold ikke kan begrunde erhvervsministerens eller Erhvervsstyrelsens bestemmelse efter § 38, stk. 2. Afgørelsen træffes ved kendelse, og efter at den særlige advokat og erhvervsministeren eller dennes bemyndigede, for afgørelser truffet efter § 20, stk. 1 eller § 31, stk. 2, Erhvervsstyrelsen, har haft lejlighed til at udtale sig. Kendelsen kan kæres af de i 2. pkt. nævnte personer eller myndigheder. Kære af en afgørelse om, at oplysninger videregives, har opsættende virkning.

Den foreslåede bestemmelse sigter således til tilfælde, hvor retten efter en konkret vurdering finder, at der ikke foreligger sådanne sikkerhedsmæssige forhold, at oplysningerne bør være fortrolige og ikke videregives til parten og dennes advokat, f.eks. hvis retten ikke finder, at der er særlige hensyn til sikkerhedsmyndighedens arbejdsmetoder m.v., som medfører, at de pågældende oplysninger bør være fortrolige.

Uanset om spørgsmålet om videregivelse af sådanne fortrolige oplysninger rejses af retten af egen drift eller efter begæring fra den særlige advokat, har både den særlige advokat og den, der for det offentlige har indbragt sagen for retten, adgang til at udtale sig om spørgsmålet om videregivelse, inden retten træffer afgørelse.

Retten træffer afgørelse ved kendelse, som efter de almindelige regler herom skal begrundes, jf. retsplejelovens § 218, stk. 1.

I overensstemmelse med, at den særlige advokat med hensyn til disse fortrolige oplysninger varetager den udenlandske parts interesser i sagen, kan afgørelsen kæres af den særlige advokat og af den, der for det offentlige har indbragt sagen for retten.

Kære af rettens afgørelse om, at oplysninger skal videregives, har efter forslaget opsættende virkning, dvs. at oplysningerne ikke videregives til parten og dennes advokat, før der foreligger en endelig retsafgørelse om spørgsmålet. Det er samtidig forudsat, at selve retssagen om prøvelse af afgørelsen efter lovforslagets §§ 17-20 eller § 31, stk. 2, ikke færdigbehandles ved retten, før der er taget endelig stilling til, i hvilket omfang fortrolige oplysninger kan videregives til parten og dennes advokat.

Det foreslås i stk. 3, at hvis retten har truffet afgørelse efter stk. 2, 1. pkt., kan justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, bestemme, at de pågældende oplysninger ikke indgår i sagen for retten.

Hermed sigtes til tilfælde, hvor justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, uanset rettens beslutning finder, at oplysningerne ikke bør videregives, selv om dette medfører, at retten i så fald må træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, jf. herved også retsplejelovens § 344 omtalt ovenfor.

Beslutningen kan både omfatte alle oplysninger omfattet af rettens afgørelse om, at oplysninger videregives, og begrænses til at gælde visse oplysninger, så de øvrige oplysninger videregives til parten og dennes advokat.

Det foreslås i stk. 4, at ingen må deltage som dommer i sagen, hvis den pågældende har truffet afgørelse efter stk. 2, 1. pkt., eller i øvrigt har haft adgang til oplysninger omfattet af en sådan afgørelse, og justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har truffet beslutning efter stk. 3 om, at de pågældende oplysninger ikke indgår i sagen for retten.

I modsat fald ville den pågældende dommer have kendskab til disse fortrolige oplysninger, selv om de ikke længere indgår i sagen for retten.

Tilsvarende kan en dommer ikke deltage som dommer i sagen, hvis han eller hun i øvrigt har haft adgang til oplysninger, som er omfattet af en beslutning efter forslaget til stk. 3 om, at oplysningerne ikke længere indgår i sagen for retten. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis de pågældende oplysninger har været fremlagt for retten inden en beslutning efter stk. 3. Også i denne situation har den pågældende dommer således fået kendskab til fortrolige oplysninger, som ikke længere indgår i sagen.

Bestemmelsen svarer med de nødvendige tilpasninger til den lignende bestemmelse i udlændingelovens § 45 g.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 1, holdes den del af et retsmøde, der angår, eller hvor der fremlægges eller behandles fortrolige oplysninger omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 2, og som ikke er omfattet af en afgørelse efter § 43, stk. 2, for lukkede døre. I denne del af et retsmøde deltager den særlige advokat beskikket efter § 42, stk. 2, men ikke parten og dennes advokat.

Dette gælder således alle dele af et retsmøde, hvor sådanne oplysninger kommer frem eller omtales, hvad enten det f.eks. sker som led i en bevisførelse eller som led i den særlige advokats eller justitsministerens repræsentants procedure for retten.

Det foreslås i stk. 2, at retten bestemmer, hvordan retsmøder, der efter stk. 1 helt eller delvis holdes for lukkede døre, gennemføres.

Hvis retten efter den foreslåede bestemmelse i § 43, stk. 2, har bestemt, at oplysninger omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 2, videregives til parten i forbindelse med sagens behandling i retten, finder den foreslåede bestemmelse i stk. 1 om behandling for lukkede døre dog ikke anvendelse.

Det foreslås, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af lovteksten, at i denne del af et retsmøde deltager den særlige advokat, men ikke den pågældende part og dennes advokat, jf. også den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 1.

Spørgsmålet om, hvorvidt retsmøder i sagen i øvrigt holdes for åbne eller lukkede døre, skal som i dag afgøres efter retsplejelovens almindelige regler herom, jf. navnlig retsplejelovens § 29.

Som det fremgår, vil der ved behandlingen af en sag om en prøvelse af en afgørelse efter loven, blive tale om, at visse dele af retsmøderne foregår for lukkede døre uden tilstedeværelse af parten og dennes advokat, hvor partens interesser varetages af den særlige advokat, mens retsmøderne i øvrigt foregår med deltagelse af parten og dennes advokat (samt den særlige advokat, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 3).

På denne baggrund foreslås det, at retten i den enkelte sag bestemmer, hvordan retsmøder, der efter det foreslåede stk. 1 helt eller delvist holdes for lukkede døre, gennemføres mest hensigtsmæssigt, jf. forslaget til § 44, stk. 2.

Det forudsættes, at retsmøderne i videst muligt omfang foregår efter de almindelige regler blandt andet om gennemførelse af hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 365, men at retten kan træffe beslutning om de fornødne ændringer ved afholdelsen af retsmøderne som følge af, at parten og dennes advokat ikke deltager i alle dele af sagens retsmøder.

Retten vil f.eks. kunne bestemme, at hovedforhandlingen foregår på den måde, at parten og dennes advokat deltager i den første del af retsmødet, hvor der fremlægges alle oplysninger, som ikke er omfattet af en beslutning efter den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 2, hvorefter parterne (parten og justitsministerens repræsentant) gør rede for deres opfattelse af sagen (proceduren). Herefter forlader parten og dennes advokat retsmødet, og der kan i et lukket retsmøde fremlægges de fortrolige oplysninger, der af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til parten efter den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 2. Herefter procederer den særlige advokat og justitsministerens repræsentant og gør rede for deres opfattelse af sagen i lyset af de fortrolige oplysninger, som nu er fremlagt for retten. På dette samlede grundlag træffer retten sin afgørelse i sagen, jf. også den foreslåede bestemmelse i § 45.

Bestemmelsen svarer med de nødvendige tilpasninger til den lignende bestemmelse i udlændingelovens § 45 h, stk. 1.

Det foreslås i § 45, at retten træffer afgørelse, efter at parterne og den særlige advokat beskikket efter § 42, stk. 2.

Ved parterne forstås parten i afgørelsen og erhvervsministerens eller Erhvervsstyrelsens repræsentant, og den særlige advokat beskikket efter den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 2.

Retten bestemmer i den enkelte sag, hvordan dette tilrettelægges mest hensigtsmæssigt, jf. den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Om den særlige advokats opgaver henvises i øvrigt til de foreslåede bestemmelser i § 42, stk. 2 og 3, og bemærkningerne hertil.

Rettens afgørelse skal begrundes efter de almindelige regler herom, jf. retsplejelovens § 218, stk. 1, og en dom skal bl.a. indeholde en fremstilling af sagen og angive de faktiske og retlige omstændigheder, der er lagt vægt på ved sagens afgørelse, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

En beslutning efter den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 2, om, at oplysninger, der er indgået i erhvervsministerens eller Erhvervsstyrelsens afgørelse af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til parten, finder som nævnt i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse også anvendelse i forbindelse med en domstolsbehandling. Rettens afgørelse (dom eller kendelse) må således affattes under hensyntagen hertil, dvs. således at den ikke indeholder fortrolige oplysninger, som ikke kan videregives til parten. Det er således forudsat, at rettens afgørelse affattes og begrundes på grundlag af sagens åbne materiale, som parten har kendskab til og har haft lejlighed til at kommentere, men således at retten i sin afgørelse kan henvise til, at oplysninger i det åbne materiale er godtgjort eller sandsynliggjort i de fortrolige oplysninger, som er fremlagt for retten og den særlige advokat.

Bestemmelsen svarer med de nødvendige tilpasninger til den lignende bestemmelse i udlændingelovens § 45 j.

Det foreslås i § 46 stk. 1, at justitsministeren antager et antal advokater, der kan beskikkes efter den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 2, 1. pkt.

Advokaterne kan beskikkes til at varetage partens interesser i sagen med hensyn til de fortrolige oplysninger, som efter den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 2, af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til parten og dennes advokat.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om de pågældende advokater, herunder om vagtordninger, om vederlag for at stå til rådighed og om sikkerhedsmæssige spørgsmål.

Ligesom udlændingelovens § 45 j, svarer bestemmelsen til retsplejelovens § 784, stk. 2, om advokater, der kan beskikkes i sager om indgreb i meddelelseshemmeligheden, hvor efterforskningen angår overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om terrorisme m.v.).

De pågældende advokater vil i givet fald blive antaget af justitsministeren efter drøftelse med præsidenterne for Østre Landsret og Københavns Byret samt Advokatrådet.

Hvis lovforslaget vedtages, kan justitsministeren blandt andet fastsætte regler om, at de pågældende advokater kun efter særlig godkendelse af Justitsministeriet må få bistand fra andre ved udførelsen af deres hverv, om transport og opbevaring af sagens dokumenter og om sikkerhedsgodkendelse af advokaterne. Beslutningen om sikkerhedsgodkendelse af de særlige advokater vil i givet fald blive truffet af Justitsministeriet.

Bestemmelsen svarer med de nødvendige tilpasninger til den lignende bestemmelse i udlændingelovens § 45 k, stk. 1.

Det foreslås i § 47, at reglerne i dette kapitel om sagens behandling i byretten gælder tilsvarende for sagens behandling i landsretten og Højesteret.

Det foreslås i § 48, stk. 1, at hvis et påbud om afvikling af en udenlandsk direkte investering efter § 19 eller § 31, stk. 2, ikke efterleves inden for den fastsatte frist, kan Erhvervsstyrelsen ophæve den stemmeret, der er knyttet til ejerandele i den danske virksomhed, der tilhører den pågældende udenlandske investor. Har Erhvervsstyrelsen ophævet stemmeretten, kan ejerandelene ikke indgå ved opgørelse af de stemmeberettigede ejerandele.

Bestemmelsen svarer til § 62 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, hvorefter Finanstilsynet kan ophæve stemmeretten på kapitalandele, hvis der i strid med loven ikke er ansøgt om tilladelse til erhvervelse af kapitalandelen.

Hvis fristen for afvikling af et påbud efter § 19 eller § 31, stk. 2, overskrides, vil Erhvervsstyrelsen først rykke den pågældende udenlandske investor og gøre opmærksom på, at hvis investeringen fortsat ikke afvikles, vil Erhvervsstyrelsen træffe afgørelse om ophævelse af stemmeretten på den udenlandske investors ejerandele.

I modsætning til § 62 i lov om finansiel virksomhed vil investor ikke senere kunne generhverve stemmeretten, idet afgørelsen om at fratage investor stemmeretten har baggrund i en afgørelse om, at investors besiddelse af ejerandele i virksomheden kan udgøre en trussel mod national sikkerhed og offentlig orden.

Da investor har handlet lovstridigt ved ikke at følge et påbud om afvikling af en investering, der indebærer trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlig orden, vil betingelserne for ekspropriation i almindelighed ikke være opfyldt i sådanne tilfælde. Skulle der imidlertid forekomme sager, hvor betingelserne undtagelsesvis er opfyldte, vil ekspropriation kunne ske efter lovforslagets § 21.

Det foreslås i stk. 2, at særlige økonomiske aftaler, der er i strid med et afslag eller forbud efter § 18, eller et påbud om afvikling af en særlig økonomisk aftale efter § 19 eller § 31, stk. 2, er uden gyldighed mellem parterne.

Bestemmelsen indebærer, at udenlandske investorer, jf. lovforslagets § 2, og disses kontraktparter ikke vil kunne støtte ret på en aftale, der er i strid med et afslag eller forbud efter § 18 mod en særlig økonomisk aftale, som er omfattet af lovforslagets §§ 7 eller 11, hvis aftalen kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at udenlandske investorer, jf. lovforslagets § 2, og disses kontraktparter ikke vil kunne støtte ret på en aftale, der er i strid med et påbud fra erhvervsministeren efter lovforslagets § 19 om afvikling af en særlig økonomisk aftale, eller et påbud fra Erhvervsstyrelsen efter lovforslagets § 31, stk. 2, om afvikling af en særlig økonomisk aftale, hvis vilkår for aftalen ikke overholdes, hvis der i strid med loven ikke er ansøgt om tilladelse til aftalen, eller hvis der ikke gives lovkrævede oplysninger i forbindelse med kontrol med lovens overholdelse.

Bestemmelsen viderefører princippet i Danske Lov 5-1-2 om aftaler i strid med lov og ærbarhed, og sikrer dermed, at en sådan aftale ikke skal anerkendes ved domstolene.

Retsvirkningerne af en ugyldig aftale følger af de almindelige regler om ugyldighedsvirkninger, herunder om tilbageførelse af ydelser mellem parterne.

Det foreslås i § 49, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Det foreslås i stk. 2, at loven ikke finder anvendelse på udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, der er gennemført inden den 1. september 2021.

Hvornår en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale kan betragtes som gennemført afhænger af investeringens og aftalens karakter.

Hvis der er tale om erhvervelse af ejerandele i en dansk virksomhed vil det som udgangspunkt være anmeldelse og registrering af ejerforholdet i Erhvervsstyrelsens selskabs- og ejerregistre, som vil være afgørende. Hvis der er tale om en aftalebaseret kontrol eller indflydelse på en dansk virksomhed vil det afgørende være tidspunktet for indgåelse af den pågældende aftale. Det samme gælder i forhold til særlige økonomiske aftaler. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at der har været forhandlet om en aftale mellem parterne, eller der foreligger endelige udkast til en aftale, aftalen skal være endeligt indgået.

Hvis en eksisterende udenlandsk investering udgør en mindre ejerandel end 10 pct., men efter lovens ikrafttræden forøges til over 10 pct., vil investeringen i form af den forøgede andel blive omfattet af § 5, stk. 1, og derfor kræve tilladelse. Der vil dog ikke kunne gribes ind over for den bestående investering på mindre end 10 pct., ligesom der i øvrigt ikke kan gribes ind over for investeringer og aftaler, der er gennemført inden lovens ikrafttræden. Forøgelse af en bestående investering på en ejerandel over 10 pct., der foretages efter lovens ikrafttræden, vil være omfattet af § 5, stk. 4, og hvis der derfor sker en forøgelse til en af de anførte grænseværdier, skal der ansøges om tilladelse hertil efter § 5, stk. 1.

Det foreslås i § 50, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Lovforslagets § 50 har til formål at fastlægge lovens territoriale gyldighed. Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Regeringen er i dialog med Færøerne og Grønland om udformning af en lovgivningsmodel for Færøerne og Grønland med respekt for kompetencefordelingen i rigsfællesskabet.