Investeringsscreeningsloven § 7

Det foreslås i § 7, stk. 1, at en udenlandsk investor, som ikke er omfattet af undtagelserne i lovforslagets § 2, stk. 1, 2. pkt., og § 2, stk. 3, der har til hensigt at indgå en særlig økonomisk aftale inden for en særligt følsom sektor eller aktivitet, der er omfattet af § 6, med en virksomhed hjemmehørende i Danmark, eller en enhed omfattet af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, på forhånd skal ansøge Erhvervsstyrelsen om tilladelse til aftalen.

Efter definitionen i den foreslåede § 4, nr. 5 omfatter særlige økonomiske aftaler joint ventures samt visse drifts-, service- og leverandøraftaler. Sådanne aftaler er således omfattet af kravet om tilladelse hvis de indgås mellem en udenlandsk investor, jf. den foreslåede § 2, og en dansk virksomhed, jf. den foreslåede § 3, hvis den danske virksomhed hører til inden for de særligt følsomme sektorer eller aktiviteter, der foreslås i § 6, og hvis aftalen giver den udenlandske investor kontrol eller betydelig indflydelse på den danske virksomhed. Alle tre betingelser skal være opfyldt for, at sådanne særlige økonomiske aftaler omfattes af tilladelseskravet.

Der skal således for det første være tale om, at den danske virksomhed indgår aftalen med en udenlandsk statsborger, jf. den foreslåede § 2, stk. 1, eller en virksomhed omfattet af den foreslåede § 2, stk. 2 eller en enhed, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 2, stk. 5.

Der foreslås dog, at der efter lovforslagets § 2, stk. 1, 2. pkt., og § 2, stk. 3, gælder særlige undtagelser for statsborgere og virksomheder fra EU- og EFTA-lande med henblik på at sikre fri udveksling af tjenesteydelser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EF) 2006/123. Det følger af disse undtagelser, at kravet om tilladelse til at indgå særlige økonomiske aftaler ikke gælder i forhold til statsborgere fra EU- og EFTA-lande, der er omfattet af undtagelsen efter § 2, stk. 1, 2. pkt. Kravet om tilladelse foreslås heller ikke at gælde for virksomheder hjemmehørende i disse lande, medmindre virksomheden er under kontrol eller betydelig indflydelse fra statsborgere fra et land uden for EU eller EFTA, eller af virksomheder, der er hjemmehørende uden for EU eller EFTA, jf. lovforslagets § 2, stk. 3. På samme måde gælder kravet om tilladelse heller ikke for virksomheder hjemmehørende i Danmark, medmindre den danske virksomhed er en dattervirksomhed af en virksomhed, der er hjemmehørende uden for EU og EFTA, jf. den foreslåede § 2, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, eller en virksomhed, som personer eller en virksomhed, der ikke er hjemmehørende i EU og EFTA, har kontrol med eller betydelig indflydelse på, jf. den foreslåede § 2, stk. 2, nr. 3, og stk. 3.

Der skal for det andet være tale om, at aftalen vedrører virksomheder efter definitionen i den foreslåede § 4, nr. 7, eller enheder omfattet af regler fastsat efter den foreslåede § 3, stk. 3, i særligt følsomme sektorer eller aktiviteter, jf. afgrænsningen heraf efter den foreslåede § 6. Det er således alene aftaler, som vedrører virksomheder inden for forsvarssektoren, virksomheder inden for it-sikkerhedsfunktioner, virksomheder der producerer produkter med dobbelt anvendelse, virksomheder inden for anden kritisk teknologi eller virksomheder inden for kritisk infrastruktur, som er omfattet af tilladelseskravet. Uden for disse særligt følsomme sektorer finder den foreslåede § 11 om anmeldelse af særlige økonomiske aftaler anvendelse.

For det tredje skal aftalen give den udenlandske investor kontrol eller betydelig indflydelse på den danske virksomhed for at være omfattet af tilladelseskrav. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at aftalen giver kontrol eller betydelig indflydelse på afgrænsede aktiviteter eller aktiver i virksomheden, men der skal være tale om kontrol eller betydelig indflydelse på ledelsesmæssige, finansielle, udviklings- eller driftsmæssige forhold på forretningskritiske områder af virksomheden. Det følger heraf, at kontrol eller betydelig indflydelse ikke er begrænset til ledelsesmæssige forhold og beslutninger for virksomheden som helhed, men også vedrører økonomisk indflydelse i virksomheden på forretningskritiske områder, herunder f.eks. virksomhedens udviklingsaktiviteter.

Tilfælde, hvor den udenlandske aktør ved samarbejdet eller aftalen opnår en sikkerhedstruende indsigt i den danske virksomhed, men ikke i øvrigt opnår kontrol eller betydelig indflydelse på den danske virksomhed, omfattes ikke af krav om tilladelse. Sådanne tilfælde vil i stedet være omfattet af lov nr. 309 af 25. april 2018 om forretningshemmeligheder, som indeholder regler om beskyttelse mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmeligheder.

Der kan være tale om kontrol eller betydelig indflydelse som følge af særlige økonomiske aftaler, hvis den udenlandske investor, herunder danske virksomheder, som er kontrolleret af udenlandske statsborgere eller virksomheder uden for EU og EFTA, kun vanskeligt kan substitueres med en anden leverandør, eller aftalen har en flerårig uopsigelig karakter og dermed indebærer en længerevarende binding. Der kan også være tale om kontrol eller betydelig indflydelse, hvis den udenlandske investor som følge af aftalen opnår mulighed for, f.eks. ved fysisk eller elektronisk adgang at kunne forstyrre driften eller forretningskritiske dele af driften af den danske virksomhed, og dette er af betydning for national sikkerhed eller offentlig orden.

Ligesom for udenlandske direkte investeringer efter den foreslåede § 5 påhviler kravet om at søge om tilladelse, inden der indgås en særlig økonomisk aftale, som er omfattet af loven, den udenlandske investor og ikke den danske virksomhed. Den danske virksomhed har derfor ikke nogen pligt til at gennemføre en due diligence-undersøgelse, dvs. en undersøgelse af en virksomhed eller et aktiv inden underskrivelsen af en kontrakt med eller om den pågældende virksomhed, inden den indgår en særlig økonomisk aftale. Dog vil danske virksomheder, som er omfattet af det foreslåede § 2, stk. 2, nr. 2 og 3, og stk. 3, fordi udenlandske statsborgere eller virksomheder fra lande uden for EU og EFTA har kontrol eller betydelig indflydelse på den danske virksomhed, være omfattet af det foreslåede lovkrav om at søge tilladelse. Sådanne virksomheder skal derfor undersøge, om aftalen er omfattet af tilladelseskrav, inden den indgås.

Det vil kræve en samlet vurdering af en række forskellige konkrete forhold at afgøre, om en udenlandsk investor ved den særlige økonomiske aftale opnår kontrol eller betydelig indflydelse på forhold i virksomheden, der kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, og dermed kræver tilladelse, inden den kan indgås.

Dette er baggrunden for, at erhvervsministeren i den foreslåede § 7, stk. 2, bemyndiges til efter forhandling med finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren og forsvarsministeren at kunne fastsætte nærmere regler om hvilke aftaler, der omfattes af tilladelseskravet efter § 7, stk. 1.

Sådanne regler vil kunne indeholde nærmere kriterier for, hvornår aftaler omfattes af tilladelseskrav, så det bliver så let og enkelt som muligt for udenlandske investorer og danske virksomheder at vurdere, om en påtænkt aftale af de omfattede typer kræver tilladelse. Ved udformningen af sådanne kriterier vil de relevante erhvervsorganisationer blive inddraget, så kriterierne i videst muligt omfang svarer til gældende praksis i erhvervslivet og imødekommer erhvervslivets behov for tydelige kriterier.