Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1256 af 27/10/2023

Erhvervsministeriet

Investeringsscreeningsloven § 1

Formålet med denne lov er at forhindre, at udenlandske direkte investeringer, særlige økonomiske aftaler og kontrakter vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark, gennem screening og eventuelle indgreb over for sådanne investeringer og aftaler.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse, hvis der i anden lovgivning er fastsat regler om screening af og eventuelt indgreb over for udenlandske direkte investeringer, særlige økonomiske aftaler og kontrakter vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen af hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden.