Investeringsscreeningsloven § 40

Udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 239 af 10. marts 2019, med de ændringer, der følger af § 38 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, § 1, nr. 19, 21-23, 25-27, 29, 36, 37 og 39-41, i lov nr. 173 af 27. februar 2019, § 1, nr. 23, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, lov nr. 208 af 5. marts 2019, lov nr. 340 af 2. april 2019, lov nr. 446 af 13. april 2019, lov nr. 560 af 7. maj 2019 og lov nr. 561 af 7. maj 2019, indeholder i kapitel 7 b bestemmelser om domstolsbehandling af visse beslutninger om administrativ udvisning m.v. Der er i udlændingelovens kapitel 7 b fastsat særlige regler for domstolsbehandling af visse beslutninger om administrativ udvisning, idet der i de sager indgår oplysninger, der ud fra sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den pågældende udlænding.

Efter reglerne i udlændingelovens kapitel 7 b er der mulighed for at fremlægge det fortrolige materiale, der har dannet grundlag for vurderingen af, at den pågældende må anses for en fare for statens sikkerhed, for retten som led i domstolsprøvelsen. Der beskikkes i forbindelse med sagens behandling både en advokat for udlændingen og derudover en særlig advokat, der på vegne af udlændingen får kendskab til og kan udtale sig om det fortrolige materiale, der fremlægges for retten. Udlændingens interesser kan således varetages i relation til dette fortrolige materiale, uden at de sikkerhedsmæssige grunde, som gør, at oplysningerne ikke kan videregives til udlændingen, tilsidesættes.

En lignende ordning er indført i indfødsretsloven § 8 F vedrørende domstolsprøvelse af en afgørelse om administrativ fratagelse af statsborgerskab, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004, med de ændringer, der følger af § 30 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 6 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, lov nr. 729 af 25. juni 2014, lov nr. 730 af 25. juni 2014, lov nr. 1496 af 23. december 2014, § 3 i lov nr. 1525 af 27. december 2014, lov nr. 534 af 29. april 2015, lov nr. 110 af 8. februar 2016 og § 1 i lov nr. 1562 af 13. december 2016.

Det foreslås i § 40, at erhvervsministerens og Erhvervsstyrelsens afgørelser efter denne lov ikke kan anbringes for anden administrativ myndighed.

Bestemmelsen i den foreslåede § 40 medfører, at en afgørelse om fastsættelse af vilkår, påbud eller nedlæggelse af forbud, herunder midlertidigt forbud, efter lovforslagets §§ 17-20 og § 31, stk. 2, alene kan indbringes for domstolene. Efter de nævnte bestemmelser træffes afgørelse som hovedregel af erhvervsministeren, dog træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse efter § 20 og § 31, stk. 2.

Domstolsprocessen skal efter de foreslåede §§ 41-47 foregå efter særlige regler af hensyn til beskyttelse af national sikkerhed eller offentlig orden, der svarer til de særlige regler for domstolsprøvelse, som er indført i udlændingeloven og indfødsretsloven.