Investeringsscreeningsloven § 6

Efter lovforslagets § 5, stk. 1 og § 7, stk. 1, skal der ansøges om tilladelse til udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, hvis investeringen eller aftalen finder sted inden for særligt følsomme sektorer eller aktiviteter.

Det foreslås i § 6, stk. 1, at særligt følsomme sektorer og aktiviteter i forhold til den nationale sikkerhed eller offentlige orden, som nævnt i § 5, stk. 1, og § 7, stk. 1, omfatter følgende:

1. Virksomheder inden for forsvarssektoren.

2. Virksomheder inden for it-sikkerhedsfunktioner eller behandling af klassificerede oplysninger.

3. Virksomheder, der producerer produkter med dobbelt anvendelse, som defineret i § 2, nr. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 med senere ændringer.

4. Virksomheder inden for anden kritisk teknologi end nr. 1-3.

5. Virksomheder inden for kritisk infrastruktur.

Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren efter forhandling med finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren og forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om de særligt følsomme sektorer og aktiviteter, der er omfattet af stk. 1.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler, der nærmere præciserer og afgrænser de særligt følsomme sektorer og aktiviteter, der fremgår af stk. 1. Bemyndigelsen vil dermed ikke kunne anvendes til at fastsætte regler, der indsnævrer eller udvider de sektorer og aktiviteter, der er oplistet i stk. 1.

Det er hensigten, at der ved fastsættelsen af nærmere regler om de særligt følsomme sektorer og aktiviteter i stk. 1, vil blive lagt vægt på følgende:

For så vidt angår virksomheder inden for forsvarssektoren er det hensigten at afgrænse disse virksomheder til enheder, der udvikler eller producerer våben, krigsmateriel eller anden teknologi til militær anvendelse, eller som leverer tjenester, som er vigtige for det danske forsvar.

For så vidt angår virksomheder, der producerer produkter med dobbelt anvendelse (dual-use produkter) er det hensigten at afgrænse disse til virksomheder, der producerer dual-use produkter, som defineret i artikel 2, nr. 1 i Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 med senere ændringer, og hvor dual-use produkterne er opført i forordningens bilag I, den såkaldte kontrolliste.

For så vidt angår virksomheder, der producerer produkter med it-sikkerhedsfunktioner, der anvendes til klassificerede oplysninger, er det hensigten at afgrænse disse til virksomheder, der udvikler, producerer eller vedligeholder produkter med it-sikkerhedsfunktioner eller leverer tjenester, der anvendes til at behandle klassificerede oplysninger.

For så vidt angår virksomheder, der producerer anden kritisk teknologi, vil der være tale om kritisk teknologi, som ikke er omfattet af våbeneksportreglerne eller opført i dual-use forordningens kontrolliste, men som har et lignende kritisk potentiale. Der kan f.eks. være tale om nyudviklet teknologi, som på nuværende tidspunkt ikke er, men påtænkes omfattet af eksportkontrolreglerne f.eks. inden for områderne for kunstig intelligens, robotteknologi, 3D-print, luft- og rumfart og energilagring og kvante- og nuklearteknologi.

Det foreslås, at definere kritisk infrastruktur som: »Infrastruktur - herunder faciliteter, systemer, processer, netværk, teknologier, aktiver samt serviceydelser - som er nødvendige for at opretholde eller genoprette samfundsvigtige funktioner«. Definitionen indgår i en ’tragtbaseret model’, som regeringen har fastlagt på baggrund af anbefaling fra en tværministeriel arbejdsgruppe om kritisk infrastruktur. Modellen består af tre dele:

1. En inddeling af samfundet i samfundsvigtige områder/sektorer.

2. En definition af samfundsvigtige funktioner, der er under de samfundsvigtige områder/sektorer.

3. En definition af kritisk infrastruktur, der understøtter de samfundsvigtige funktioner (jf. ovenfor).

En tværministeriel arbejdsgruppe har fået i opdrag af regeringen at foretage en kortlægning af kritisk infrastruktur i Danmark, som er nødvendig for at opretholde eller genoprette samfundsvigtige funktioner.

Baseret på nationale og internationale erfaringer, herunder særligt tidligere arbejde fra Beredskabsstyrelsen, defineres følgende 15 sektorer/områder som samfundsvigtige: Energi (gas, el, olie, vand), Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT), transport, beredskab og civilbeskyttelse, sundhed, sociale forhold, drikkevand og fødevarer, spildevand og renovation, finans og økonomi, uddannelse og forskning, meteorologi, forsvar samt efterretnings- og sikkerhedstjeneste, udenrigstjeneste, myndighedsudøvelse generelt samt tværgående krisestyring.

Erfaringerne fra kortlægningen vil kunne danne grundlag for den nærmere fastsættelse af, hvad der kan henregnes som samfundsvigtige funktioner og underliggende kritisk infrastruktur i Danmark, idet det vurderes, at der blandt de ovennævnte samfundsvigtige områder kan være infrastruktur, der vil udgøre kritisk infrastruktur.

Det foreslås, at de relevante erhvervsorganisationer m.v. vil blive inddraget ved udformningen af de nærmere regler, ligesom der forudsættes en bred offentlig høring inden udstedelsen af de bekendtgørelser, der skal udmønte de nærmere regler om særligt følsomme sektorer og aktiviteter.