Landsskatterettens afgørelse om yderligere løn og rejseudgifter

Yderligere løn

Skattestyrelsen forhøjede klagerens personlige indkomst for 2015 og 2016 med henholdsvis 494.822 kr. og 626.331 kr. Disse beløb var omkonteret fra en mellemregningskonto med klageren til en lønkonto i selskabet. Skattestyrelsen anså beløbene for skattepligtig løn, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c, Personskatteloven § 3 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 1. Skattestyrelsen fremhævede, at klageren, som direktør med rådighed over selskabets midler, havde en skærpet bevisbyrde for at godtgøre, at midlerne var brugt i selskabets interesse, især da bilags- og bogføringsmaterialet var mangelfuldt. Selskabets årsrapporter for 2015 og 2016 viste, at bogføringsloven ikke var overholdt, og at A-skat og AM-bidrag ikke var indberettet korrekt. Klagerens repræsentant bestred forhøjelserne og anførte, at beløbene vedrørte løn til udenlandske ansatte, og at mellemregningskontoen var en "skraldespandskonto" for uplacerede beløb. Der blev dog ikke fremlagt dokumentation til støtte herfor.

Rejseudgifter

For indkomståret 2015 forhøjede Skattestyrelsen klagerens personlige indkomst med 106.872 kr. vedrørende rejseudgifter til Kina. Skattestyrelsen mente, at rejserne var af privat karakter og udgjorde et skattepligtigt personalegode, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1 og Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c. Værdien af godet skulle værdiansættes til markedsprisen, jf. Ligningsloven § 16, stk. 3. Skattestyrelsen henviste igen til manglende dokumentation for rejsernes erhvervsmæssige indhold og tilknytning til selskabets aktiviteter. Klagerens repræsentant fastholdt, at rejsen var en firmarejse og derfor ikke skulle beskattes hos klageren, men fremlagde ingen dokumentation.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om beskatning af yderligere løn og rejseudgifter.

Yderligere løn

Landsskatteretten fandt, at klageren var skattepligtig af den yderligere løn for indkomstårene 2015 og 2016 med henholdsvis 494.822 kr. og 626.331 kr., jf. Statsskatteloven § 4. Begrundelsen var, at lønnen var bogført på klagerens mellemregningskonto med selskabet og anvendt til at tilbagebetale klagerens gæld til selskabet. Retten lagde vægt på, at der ikke var fremlagt dokumentation for, at lønnen vedrørte udenlandske ansatte, eller at der var betalt A-skat og AM-bidrag af den krediterede løn. Selskabets årsrapporter indikerede desuden, at bogføringsloven ikke var overholdt, og at indberetning af A-skat og AM-bidrag ikke var i overensstemmelse med lovgivningen.

Rejseudgifter

Vedrørende rejseudgifterne på 106.872 kr. for indkomståret 2015 stadfæstede Landsskatteretten ligeledes Skattestyrelsens afgørelse. Retten bemærkede, at der ikke var fremlagt grundbilag eller anden dokumentation, der kunne sandsynliggøre en konkret og direkte sammenhæng mellem rejseudgifterne og selskabets aktivitet. Da udgifterne som udgangspunkt var af privat karakter, ansås selskabet for at have afholdt klagerens private udgifter. Klageren var derfor skattepligtig heraf som yderligere løn, jf. Statsskatteloven § 4 og Ligningsloven § 16.