Indsætninger på privat bankkonto anset som løn - manglende dokumentation for lån og tilgodehavende

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at indsætninger på bankkonti stammer fra allerede beskattede midler eller er undtaget fra beskatning, jf. SKM 2008.905.HR.

Landsskatteretten traf følgende afgørelser vedrørende de omstridte beløb:

• Indsætning på 20.000 kr. (gave): Landsskatteretten fandt det dokumenteret, at beløbet vedrørte en overførsel fra klagerens mor. Dette punkt blev hjemvist til Skattestyrelsen for en vurdering af, om der skal betales gaveafgift i henhold til Boafgiftsloven § 23, stk. 1, jf. Boafgiftsloven § 22, stk. 1.
• Indsætning på 10.000 kr. (intern overførsel): Det blev dokumenteret, at dette beløb var en overførsel mellem to af klagerens egne bankkonti. SKATs forhøjelse på dette beløb blev derfor nedsat til 0 kr.
• Øvrige indsætninger (878.306 kr.): Landsskatteretten fandt ikke, at klageren havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at de resterende indsætninger stammede fra allerede beskattede midler eller var undtaget fra beskatning. Der blev lagt vægt på, at det ikke var godtgjort, at indsætningerne var afdrag på klagerens tilgodehavende hos selskabet, eller at de udgjorde betaling for udlæg afholdt for selskabet. Desuden var beløbene ikke bogført på klagerens mellemregning med selskabet eller i selskabets regnskaber.
  • For indsætningerne på 17.109 kr. (private overførsler) blev det ikke godtgjort, at de 2.109 kr. var en bonus for personlige køb, eller at de 15.000 kr. var et låneforhold med klagerens bror, da der ikke forelå lånedokumentation eller anden tilstrækkelig dokumentation, jf. SKM2013.363.BR, SKM 2018.571 BR, og SKM 2019.184. Disse beløb blev derfor anset for skattepligtig indkomst.

Henset til klagerens stilling som direktør i selskabet, blev de udokumenterede indsætninger anset for at være tilgået klageren som skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4. Beløbet beskattes som personlig indkomst, jf. Personskatteloven § 3, stk. 1.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse, så den personlige indkomst for indkomståret 2013 blev forhøjet med 878.306 kr. i stedet for de oprindelige 908.306 kr.

De faktiske oplysninger viste, at klageren var involveret i en koncernstruktur med flere anpartsselskaber, hvoraf nogle indgik i sambeskatning. Der var mange transaktioner mellem klagerens personlige bankkonti og selskaberne. SKAT anmodede om omfattende dokumentation, herunder lånedokumenter og regnskaber, men modtog kun delvist fyldestgørende materiale. Det blev oplyst, at regnskabsbilag ikke var tilgængelige på grund af vandskade, og at mellemregningskonti ikke kunne opdeles på de enkelte juridiske personer.

Klageren forklarede, at hans private bankkonti fungerede som mellemkonti for selskabernes indtægter, da banken ikke ville indgå en døgnboksaftale med selskaberne. Han hævdede, at pengene straks efter indsætning blev videreoverført til selskaberne. Desuden forklarede han, at nogle kontantindsætninger var foretaget med det formål at veksle til byttepenge for selskaberne. Klageren anerkendte dog, at en del af de kontante indsætninger og en del af lønforhøjelsen var skattepligtig indkomst.

SKAT fastholdt, at der ikke var sammenhæng mellem klagerens forklaringer og de faktiske forhold i selskaberne, herunder urealistisk høje kassebeholdninger og manglende dokumentation for pengestrømme. SKAT påpegede også, at der ikke var forretningsmæssig begrundelse for at indbetale selskabernes penge på en privat bankkonto og at der var en sammenblanding af privat- og virksomhedsøkonomi. For de påståede lån fra private personer fandt SKAT, at der manglede tilstrækkelig dokumentation for låneforholdenes eksistens og tilbagebetaling.