Indtægter på privat konto anset som virksomhedsoverskud og løn efter skønsmæssig ansættelse

Sagen omhandler en skatteyder, der fik sin indkomst for 2016 forhøjet markant af SKAT efter en skønsmæssig ansættelse. SKAT havde konstateret betydelige indbetalinger på klagerens private bankkonti, som ikke var blevet selvangivet. Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for indtægternes oprindelse trods anmodninger herom.

SKAT opdelte de uforklarlige indtægter i to kategorier:

• Overskud af virksomhed: Størstedelen af indbetalingerne blev anset for at stamme fra uregistreret virksomhedsdrift. SKAT ansatte omsætningen og indrømmede et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter på 10 %.
• Lønindkomst: Overførsler fra et selskab, hvor klageren var direktør, blev anset for at være løn, da der ikke var indberettet løn fra selskabet.

Derudover nægtede SKAT et selvangivet fradrag for rejseudgifter på grund af manglende dokumentation.

Klageren påklagede afgørelsen, men fremlagde ikke yderligere oplysninger eller dokumentation i klagesagen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at klagen blev forstået som en anmodning om at få prøvet de af SKAT foretagne ansættelser.

Overskud af virksomhed

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Driftsomkostninger, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Skatteydere har pligt til at selvangive deres indkomst. Hvis dette ikke sker fyldestgørende, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende Skattekontrollovens § 5, stk. 3. Når der konstateres betydelige indtægter, som ikke er selvangivet, påhviler det skatteyderen at bevise, at disse midler allerede er beskattet eller er undtaget fra beskatning, jf. praksis som i SKM2008.905.HR.

Retten fandt, at der var foretaget betydelige indsætninger på klagerens private bankkonti i 2016. Klageren havde ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at disse beløb ikke var skattepligtig indkomst. Retten anså det for sandsynliggjort, at indtægterne stammede fra drift af virksomhed, da klageren i perioden var involveret i to selskaber. SKATs skønsmæssige fradrag for driftsomkostninger på 10 % af omsætningen blev tiltrådt, da det ikke er muligt at drive en virksomhed af den pågældende størrelse uden omkostninger. SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.