Indsætninger på privat konto via MobilePay anset som løn for hovedanpartshaver

De ikke-dokumenterede udlæg på 22.980 kr. blev anset for at være en godskrivning på mellemregningskontoen, som udgjorde yderligere løn til klageren, jf. Statsskattelovens § 4.

Hævning på mellemregningskontoen

En overførsel på 50.000 kr. fra selskabet til klageren den 21. september 2017 var korrekt posteret på mellemregningskontoen. Landsskatteretten fandt derfor, at denne hævning vedrørte klagerens låneforhold med selskabet og ikke skulle beskattes som løn.

Samlet afgørelse

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse. Klagerens personlige indkomst for 2017 blev forhøjet med i alt 152.100 kr., opgjort som følger:

Klagerens argumenter

Klageren gjorde gældende, at beløbene for indkomståret 2016 (451.200 kr. og 150.000 kr.) var indregnet i en revideret mellemregningskonto med [virksomhed1] ApS, som viste et positivt beløb til klageren, og derfor ikke var skattepligtige. For indkomståret 2017 anførte klageren, at beløbet på 585.135 kr. fra [virksomhed2] ApS var forkert, og at det korrekte beløb var 547.641,25 kr., som var korrekt indtægtsført i selskabets årsrapport og bogført i regnskabsspecifikationer. Klageren hævdede, at mellemregningskontoen med [virksomhed2] ApS kontinuerligt havde haft positivt fortegn til klageren. Vedrørende indsætningerne på 470.000 kr. for indkomståret 2018 oplyste klageren, at der var tale om lån fra familie til brug for rekonstruktion og konkurs af [virksomhed1] ApS samt opstart af [virksomhed2] ApS, og at disse var foretaget med fysiske banktransaktioner, og derfor ikke var skattepligtige.

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen fastholdt forhøjelserne med henvisning til, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig jf. Statsskatteloven § 4, og at det påhviler skatteyderen at dokumentere, at indtægter stammer fra allerede beskattede eller undtagne midler. For udbytte fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS lagde Skattestyrelsen vægt på, at klageren var hovedanpartshaver, at beløbene var indsat på klagerens konto og dermed stillet til rådighed, og at de ikke straks var overført til selskaberne. De fremlagte fakturaer fra [virksomhed2] ApS var desuden udarbejdet sent i 2019, efter Skattestyrelsen havde anmodet om materiale. Vedrørende de øvrige indsætninger, som klageren hævdede var lån, fandt Skattestyrelsen, at der ikke var fremlagt lånedokumenter, renteberegninger eller dokumentation for tilbagebetaling, hvilket betød, at lånene ikke var tilstrækkeligt dokumenteret.