Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen drejer sig om lejens størrelse i en beboelseslejlighed på 88 m² i København. Lejer indbragte sagen for Huslejenævnet, da vedkommende mente, at lejen var for høj. Udlejer, SD Karré 1 P/S, anførte, at den aftalte leje svarede til lejemålets værdi, da lejemålet var gennemgribende moderniseret efter Lejeloven § 19, stk. 2. Udlejer fremhævede desuden, at lejer havde eksklusiv brugsret til et vaske/tørrerum på trappen, hvilket gav adgang til mere end de 88 m².
Ankenævnet vurderede, at orienteringspligten efter Lejeloven § 21, stk. 1 var overholdt, og at ejendommen opfyldte energimærkekravet efter Lejeloven § 19, stk. 6.
Ankenævnet ændrede Huslejenævnets afgørelse og godkendte den aftalte leje på 145.200,03 kr. årligt, svarende til 1.650 kr. pr. m².
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.

En lejer indbragte en sag for Huslejenævnet i København med krav om nedsættelse af huslejen for en 52 m² beboelseslejlighed, der var udlejet fuldt møbleret. Den aftalte årlige leje var 129.600 kr., svarende til 2.492 kr. pr. m². Lejeren anførte, at lejen var for høj og burde fastsættes efter reglerne for fremlejeforhold, specifikt Boligreguleringsloven § 29 c (nu Lejeloven § 32), da udlejeren ikke var ejendommens ejer. Lejeren bestred også, at vinduerne var nye, som angivet i lejekontrakten, og opfordrede udlejeren til at fremsende byggeregnskab for moderniseringen. Endvidere ønskede lejeren en nedsættelse af acontobidraget til vand.
Udlejeren, Copenhagen Suites ApS, fastholdt den aftalte leje og argumenterede for, at lejemålet var udlejet som en "serviceret" og fuldt møbleret lejlighed ("plug-n-play"). Udlejeren fremlagde en opdeling af lejen, hvor en del var henført til møbler og internet, og hævdede, at den reelle husleje var lavere end den samlede opkrævede leje. Udlejeren gjorde gældende, at der var identitet mellem udlejer og ejendommens ejer, hvilket ville berettige lejefastsættelse efter (nu ). Udlejeren fremlagde dokumentation for gennemgribende moderniseringer udført i 2018, herunder byggeregnskab på 373.750 kr. (hvoraf 292.500 kr. var forbedringer), og dokumentation for overholdelse af orienteringspligten i (tidligere ) samt energimærkekravet i (tidligere ).
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer i efterårsrapporten 2023 dansk økonomi til at være i to tempi, hvor medicinalindustrien dækker over en generel opbremsning.
Nævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.
Huslejenævnet foretog en besigtigelse af lejemålet og konstaterede dets moderniserede stand, herunder nyt køkken og badeværelse samt møblering. Nævnet undersøgte ejerforholdene og fandt ikke identitet mellem udlejer og ejer, hvilket indikerede et fremlejeforhold. Nævnet bemærkede dog en ændret praksis fra Ankenævnet for de Københavnske Huslejenævn, hvorefter lejefastsættelsen i fremlejeforhold skulle baseres på forholdene pr. 1. januar 1995, uanset senere ændringer. Da ejendommen havde mere end seks beboelseslejligheder på denne dato, skulle lejen fastsættes efter Lejeloven § 19 (tidligere Boligreguleringsloven § 5). Nævnet vurderede, at lejemålet var gennemgribende moderniseret i henhold til Lejeloven § 19, stk. 2, jf. Lejeloven § 20, stk. 1 (tidligere Boligreguleringsloven § 5, stk. 2, jf. Boligreguleringsloven § 5, stk. 8), og at forbedringerne væsentligt havde forøget det lejedes værdi, jf. principperne i Lejeloven § 128, stk. 1 (tidligere Lejeloven § 58). Vedrørende acontobidraget til vand, anmodede nævnet om vandregnskaber for at vurdere forbruget.

Sagen drejer sig om en anmodning om genoptagelse af en tidligere afgørelse truffet af Ankenævnet den 15. april 2024. Udl...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse for en beboelseslejlighed på 45 m2 i ...
Læs mere