Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Relaterede love
Denne sag omhandler en tvist om advokathonorar og spørgsmålet om rettens værneting. Sagsøger I/S har anlagt sag mod Sagsøgte I/S og Sagsøgte med påstand om, at de in solidum skal betale et advokathonorar på 31.250,00 kr. Kravet vedrører bistand til at undersøge mulighederne for at rejse et erstatningskrav mod Fødevarestyrelsen.
Sagsøgte har nedlagt påstand om, at sagen afvises. Til støtte for denne påstand har Sagsøgte anført, at Retten i Århus ikke er rette værneting for sagen imod ham, idet han siden den 1. november 2009 har boet i Berlin med sin kæreste. Sagsøgtes eneste tilknytning til Danmark er, at han seks gange om måneden arbejder som handicapmedhjælper i Danmark og har en dansk adresse af skattemæssige årsager.
Sagsøger I/S har nedlagt påstand om, at sagen fremmes. Til støtte herfor har Sagsøger I/S anført, at der blandt andet i medfør af Bruxelles I-forordningens artikel 6 er værneting for sagen imod Sagsøgte ved Retten i Århus. Dette skyldes, at sagen tillige blev anlagt imod Person 1, som havde værneting ved Retten i Århus.
Det fremgår, at Person 1 den 14. december 2010 i en dom, afsagt i medfør af Retsplejeloven § 406, stk. 3 jf. Retsplejeloven § 360, stk. 3, blev dømt til at betale Sagsøger I/S 31.250,00 kr. Det fremgår desuden af CVR, at Sagsøgte I/S er ophørt pr. 30. juni 2009.
Retten fastslog, at det afgørende for den stedlige kompetence var forholdene på tidspunktet for sagens anlæg. På dette tidspunkt havde Person 1 hjemting ved Retten i Århus, jf. Retsplejeloven § 235. Sagsøgte havde ifølge eget udsagn bopæl i Tyskland på dette tidspunkt.
Kravet i sagen vedrørte honorar for advokatarbejde, som Sagsøger I/S påstod at have udført for et interessentskab, der blev drevet af Person 1 og Sagsøgte. Retten fandt, at sagen var anlagt med rette ved Retten i Århus, jf. Bruxelles I-forordningens artikel 6, nr. 1.
Sagen imod Sagsøgte kan behandles af Retten i Århus.
Retten fastsatte en frist til den 10. september 2011 for parterne til at fremkomme med et eventuelt afsluttende processkrift. Retten opfordrede i den forbindelse til at oplyse navn på eventuelle vidner. Endvidere opfordrede retten Sagsøger I/S til at fremkomme med bemærkninger til oplysningerne om, at Sagsøgte I/S var ophørt pr. 30. juni 2009.
Retten vil herefter udarbejde en fortegnelse over parternes påstande, anbringender og beviser og samtidig beramme sagen til hovedforhandling.

Procesbevillingsnævnet har givet et konkursbo tilladelse til at anke sager om internationalt værneting og erstatningsansvar til Højesteret.


Sagen blev anlagt den 21. marts 2019 og omhandlede et krav fra Sagsøger ApS mod Sagsøgte AB om et honorar på ca. 8,1 mio. kr. for en påstået formidlingsaftale vedrørende salg af en ejendomsportefølje. Dommen vedrørte udelukkende spørgsmålet om værneting i henhold til Bruxelles I-forordningen artikel 7, nr. 1 b.
Sagsøger ApS gjorde gældende, at der var indgået en formidlingsaftale, som berettigede dem til et honorar. De henviste til, at opfyldelsesstedet for aftalen var i Danmark, hvilket etablerede værneting ved Retten i Lyngby. Sagsøger ApS argumenterede for, at dansk ret skulle anvendes i henhold til , da aftalen havde sin nærmeste tilknytning til Danmark. Det blev fremført, at Sagsøgte AB frivilligt havde påtaget sig at betale honorar for en tjenesteydelse, og at selv stiltiende aftaler kunne danne grundlag for værneting i henhold til EU-domstolens praksis. Sagsøger ApS fremhævede også, at nøglepersoner i sagen var danske statsborgere, og at korrespondancen foregik på dansk.
OLE LYNGGAARD A/S mod G. PIRON SRL, Sag: BS-6732/2024-SHR
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort årets sidste sager, som dækker alt fra problematiske udbetalinger til datterens konto og fejlagtige udbetalinger til tvister om flytteopgørelser og målerstande.
Sagsøgte AB bestred eksistensen af en formidlingsaftale og anførte, at drøftelserne var foregået under private omstændigheder og som en vennetjeneste uden forventning om honorar. Sagsøgte AB, et svensk selskab, fastholdt, at hovedreglen om værneting i sagsøgtes hjemland skulle anvendes, da der ikke var dokumenteret en konkret aftale med et leveringssted i Danmark. Det blev også fremført, at Sagsøger ApS's selskabsformål ikke omfattede ejendomsmægler- eller formidlervirksomhed, og at sagsøgerens finansielle situation gjorde kravet uberettiget. Sagsøgte AB hævdede desuden at have bestridt kravet forud for fremsendelse af fakturaen.

Denne sag omhandler fortolkningen af reglerne om internationalt værneting i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 (Bruxelle...
Læs mere
Sagen omhandler et præjudicielt spørgsmål fra Oberlandesgericht Düsseldorf (Tyskland) vedrørende fortolkningen af artike...
Læs mere
Fortolkning af Bruxelles I: Anvendelse af værneting for krav mod tredjemand på regreskrav mellem forsikringsselskaber