Fortolkning af Bruxelles I: Anvendelse af værneting for krav mod tredjemand på regreskrav mellem forsikringsselskaber

Denne præjudicielle forelæggelse fra Korkein oikeus (den øverste domstol i Finland) vedrører fortolkningen af artikel 6, nr. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 (Bruxelles I-forordningen). Hovedspørgsmålet var, om værnetingsreglen for »krav mod den pågældende som tredjemand« også omfatter et regreskrav anlagt af en tredjemand mod sagsøgte i den oprindelige sag, når sagen involverer to forsikringsselskaber fra forskellige medlemsstater.

Sagen opstod efter en trafikulykke i Tyskland. Skadelidte A sagsøgte det tyske ansvarsforsikringsselskab SOVAG i Finland. Det finske ulykkesforsikringsselskab If Vahinkovakuutusyhtiö Oy havde allerede udbetalt erstatning til A og anlagde herefter et regreskrav mod SOVAG ved den samme finske ret for at få godtgjort de udbetalte beløb.

Konflikt om kompetencereglerne

SOVAG hævdede, at de finske retter manglede kompetence, idet regreskravet faldt under de særlige kompetenceregler for forsikringssager i forordningens kapitel II, afdeling 3 (artikel 8-14), som er udtømmende og ikke henviser til artikel 6, nr. 2.

If mente derimod, at artikel 6, nr. 2, burde finde anvendelse, da det ville sikre, at begge tæt forbundne sager blev behandlet af samme ret, og dermed undgå uforenelige afgørelser.

Domstolen fastslog, at artikel 6, nr. 2, i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at den omfatter et søgsmål, som er anlagt af en tredjemand mod sagsøgte i en oprindelig retssag, hvorved et regreskrav gøres gældende, på betingelse af at kravet ikke er rejst for at omgå sagsøgtes almindelige værneting.

Domstolens begrundelse

• Afdeling 3's begrænsede anvendelse: Domstolen bemærkede, at formålet med de særlige kompetenceregler for forsikringssager (artikel 8-14) er at beskytte den svage part (den sikrede eller skadelidte). Da det i hovedsagen omhandlede regreskrav udelukkende vedrører forholdet mellem to professionelle forsikringsselskaber, er det ikke omfattet af beskyttelsesformålet i afdeling 3, og artikel 6, nr. 2, kan derfor finde anvendelse.

• Formålet med harmonisk retspleje: Med henvisning til 15. betragtning i forordningen betonede Domstolen nødvendigheden af at mindske risikoen for parallelle retssager og undgå, at der træffes indbyrdes uforenelige retsafgørelser. Behandlingen af både det oprindelige erstatningskrav og regreskravet i samme retssag fremmer dette formål.

• Bred fortolkning af artikel 6, nr. 2: Selvom ordlyden i visse sprogversioner kunne indikere, at bestemmelsen kun gælder for søgsmål anlagt en tredjemand, skal bestemmelsen fortolkes bredt i lyset af dens formål, så den også omfatter en tredjemands indtræden i sagen for at beskytte sine egne interesser (regreskrav).