Afgørelse om beskyttet natur - Randers Kommune

Kommunen fastholdt, at tallerkenharvning ikke ændrede mosens tilstand tilstrækkeligt til at fjerne § 3-beskyttelsen, og at vegetationen på luftfoto fra 2009 stadig fremstod naturlig. Kommunen bemærkede, at den ikke havde modtaget ansøgning om omlægning eller anmeldelse efter Naturbeskyttelsesloven § 19 b for Eng B, hvilket ville have muliggjort en forudgående undersøgelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) vurderede de påklagede afgørelser og påbud. Nævnet bemærkede, at kommunens afgørelser som tilsynsmyndighed efter Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5 normalt ikke kan påklages, men at retlige spørgsmål som beskyttelsesstatus og ulovlig tilstandsændring kan. Nævnet lagde vægt på, at Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 2 beskytter moser og lignende, og Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4 beskytter ferske enge, når de er større end 2.500 m².

Vurdering af Mose A

Nævnet konstaterede, at Mose A lå i en terrænlavning typisk for moser og enge. Den sydlige del af Mose A havde efter 13-14 års braklægning utvivlsomt et naturligt dyre- og planteliv. Nævnet lagde til grund, at braklægningen var en aftale med offentlige myndigheder, jf. Bekendtgørelse om undtagelse af visse naturtyper fra naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, og at undtagelsesåret løb fra 15. januar 2008 til 15. januar 2009. Det var afgørende, om genopdyrkningsretten blev udnyttet inden for dette år.

Nævnet vurderede luftfotos fra 2008 og 2009 og fandt, at de med en vis usikkerhed kunne tolkes som om, der var sket tallerkenharvning i efteråret 2008, som klager havde oplyst. Nævnet fandt, at tallerkenharvning er uforenelig med kravet om ekstensiv drift som halvkultur og anses for dyrkning, jf. Lov om drift af landbrugsjorder § 4, nr. 1. Da tallerkenharvningen var en forudsætning for den efterfølgende pløjning og opdyrkning, vurderede nævnet, at genopdyrkningsretten blev udnyttet i efteråret 2008. Dette betød, at den sydlige del af Mose A ikke var beskyttet efter den 15. januar 2009.

Vurdering af Eng B og Mose C

Nævnet fandt, at Eng B og Mose C havde en beliggenhed typisk for enge og moser. Gennemgang af luftfotos viste, at Eng B ikke var omlagt intensivt i perioden 1995-2006, og at der i denne minimum 11-årige periode havde udviklet sig engvegetation. Naturstyrelsens fund af engarter i 2013 understøttede dette. Nævnet vurderede, at Eng B var beskyttet, da den blev påvirket efter 2006. Ligeledes vurderedes den omlagte del af Mose C at være beskyttet, da den havde været uopdyrket naturareal i mange år før omlægningen i 2008.

Nævnet var ikke enig med klager i, at Eng B var omlagt så ofte, at arealet ikke var beskyttet. Nævnet bemærkede, at luftfotos er et vigtigt redskab til at vurdere naturindhold og driftshistorie, især når arealer er omlagt uden forudgående kommunal undersøgelse.

Afgørelse

Et enstemmigt Miljø- og Fødevareklagenævn ophævede Randers Kommunes afgørelse af 19. juni 2015 om, at den sydlige del af Mose A var beskyttet mose efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Kommunens påbud om retablering af dette areal blev som følge heraf også ophævet.

Et enstemmigt Miljø- og Fødevareklagenævn kunne ikke give medhold i klagen over Randers Kommunes afgørelse af 19. juni 2015 om, at Eng B og den sydlige del af Mose C var beskyttet eng og mose efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Kommunens påbud om retablering af disse arealer står således ved magt.

Klagerens anbringender

Lodsejeren påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet (senere overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet). Klageren anførte, at arealet i perioden 1964-1990 havde været drevet med regelmæssig sædskifte på 3-5 år, herunder med græs, korn og roer. Klageren fastholdt, at der ikke var sket en tilstandsændring af engen i de sidste 13 år, og at den nuværende drift med græs var en fortsættelse af tidligere sædskifter. Klageren bestred også kommunens brug af naboengen som referenceareal, da de aldrig var blevet dyrket sammen.

Kommunens bemærkninger til klagen

Horsens Kommune fastholdt sin vurdering af intensiveret drift, som var blevet bemærket under udarbejdelsen af en miljøgodkendelse for en udvidelse af husdyrhold. Kommunen havde foretaget vurderingen ved hjælp af luftfotos og en besigtigelse i 2014 og havde inddraget lodsejerens og forpagterens kommentarer i sagen.