Afgørelse om afslag på dispensation til opdyrkning af engareal i Kerteminde Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kerteminde Kommunes afslag på dispensation til opdyrkning af et engareal. Klager anførte, at arealet ikke var omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper.

Sagen omhandler et areal, der af kommunen vurderes at være en beskyttet eng, som klager ønskede at opdyrke. Kommunen havde tidligere meddelt klager, at visse arealer var beskyttet og ikke måtte opdyrkes. Klager søgte efterfølgende om dispensation, hvilket kommunen afslog.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kerteminde Kommunes afgørelse om afslag på dispensation til opdyrkning af engarealet. Nævnet fandt, at arealet over en årrække på minimum 18 år var vokset ind i beskyttelsen efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Opdyrkningen udgjorde en tilstandsændring i strid med loven, og der forelå ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3.

Afgørelsens grundlag

• Luftfotos og historiske kortmaterialer viste, at arealet frem til 1992 var opdyrket, men mere vådt end de omkringliggende marker.
• Fra 1992 fremstod arealet som græs, uomlagt og ekstensivt anvendt, hvilket indikerer, at det er omfattet af naturbeskyttelseslovens beskyttelse.
• Nævnet bemærkede, at lodsejer har ansvaret for at undersøge § 3-status på sin ejendom før et eventuelt indgreb, jf. Naturbeskyttelseslovens § 74, stk. 1.