Klage over byggetilladelse til garage med dispensation for facadehøjde på [adresse1]

Planklagenævnet kan i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3 alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven.

Sammenlægning af grunde

Klager gjorde gældende, at afgørelsen om sammenlægning af grundene var i strid med byplanvedtægtens § 4, stk. 1. Norddjurs Kommune oplyste, at dispensationen for sammenlægning af grundene blev truffet i efteråret 2015. Klagefristen for en kommunes afgørelse efter planloven er 4 uger, jf. Planlovens § 60, stk. 1. Nævnet lagde til grund, at klager senest fik kendskab til afgørelsen den 14. december 2015, da klager henvendte sig til kommunen. Klagefristen udløb derfor den 11. januar 2016. Da klagen blev indgivet den 12. juli 2016, var den indgivet for sent. Planklagenævnet kunne derfor ikke realitetsbehandle den del af klagen, der vedrørte sammenlægningen af grundene.

Facadehøjde

Det følger af Planlovens § 18, at bestemmelserne i en byplanvedtægt er bindende. Byplanvedtægtens § 5, stk. 4, fastsætter, at erhvervsbebyggelsens højde ikke må overstige 3 meter. Da kommunen gav tilladelse til en facadehøjde på 3,2 meter, var byggeriet ikke umiddelbart tilladt. Efter Planlovens § 19, stk. 1 kan en kommune dispensere fra en byplanvedtægt, hvis dispensationen ikke er i strid med vedtægtens principper. Videregående afvigelser kræver en ny byplanvedtægt, jf. Planlovens § 19, stk. 2. Nævnet vurderede, at den bebyggelsesregulerende bestemmelse om højde i byplanvedtægtens § 5, stk. 4, ikke er en del af lokalplanens principper. Kommunen havde derfor hjemmel i Planlovens § 19, stk. 1 til at meddele dispensation. Kommunens afgørelse om dispensation er en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve. Nævnet lagde til grund, at kommunen havde foretaget naboorientering af klager den 21. april 2016 vedrørende dispensationen fra byplanvedtægtens § 5, stk. 4.

Niveaureguleringer og inspektion af byggeriet

Klager gjorde gældende, at der var foretaget store niveaureguleringer, som ikke var fastsat af kommunen. Planklagenævnet kan ikke tage stilling til spørgsmål efter byggelovgivningen, da kommunens fastlæggelse af et niveauplan sker efter bygningsreglementet og henhører under Statsforvaltningen.

Vedrørende klagen over kommunens manglende inspektion af ejendommen og for sen inddragelse af landinspektøren, bemærkede nævnet, at tilsynsmyndigheden skal foranledige, at et ulovligt forhold lovliggøres, medmindre det er af underordnet betydning, jf. Planlovens § 51, stk. 5. Planklagenævnet kan dog ikke tage stilling til klager over selve udøvelsen af tilsynspligten, herunder kommunens tilrettelæggelse og prioritering af tilsynsopgaverne, sagsbehandlingstid og inddragelse af andre parter i tilsynssagen.

Konklusion

På baggrund af ovenstående kunne Planklagenævnet ikke give medhold i klagen over Norddjurs Kommunes afgørelse af 23. juni 2016 om tillæg til byggetilladelse til dispensation til facadehøjde på ejendommen [matrikel1], Bønnerup By, Hemmed beliggende [adresse1]. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

• Kommunen begrundede afslaget med, at byggeriet var for omfattende og havde en for stor visuel påvirkning på miljøet.
• Kommunen henviste til, at gulvet i garagen var hævet over fortovsniveau, og at døren åbnede ud over fortovet.
• Kommunen anførte desuden, at der ville skulle etableres en opkørsel på fortovet for at tilkøre garagen.

Natur- og Miljøklagenævnets vurdering

• Nævnet vurderede, om kommunen havde hjemmel til at give afslag på dispensation, og om sagsbehandlingen var i strid med lighedsgrundsætningen.
• Nævnet konstaterede, at byggeriet ikke var umiddelbart tilladt efter Planloven § 18, da det overskred byplanvedtægtens bestemmelser om afstand til vejskel.
• Nævnet fandt, at kommunen havde begrundet afslaget i planlægningsmæssigt relevante hensyn, og at der ikke var tale om usaglig forskelsbehandling.