Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Planklagenævnet modtog en klage vedrørende Norddjurs Kommunes byggetilladelse til opførelse af en garage på [adresse1]. Klagen, indgivet af en nabo, [person1], repræsenterende omboende, anførte primært, at byggeriets niveauplan/facadehøjde og sammenlægningen af grundene [matrikel1] og [matrikel2] var i strid med byplanvedtægten. Derudover blev der klaget over manglende rettidig nabohøring, modstridende klagefrister og kommunens manglende tilsyn med byggeriet. Sagen blev overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.
Det omhandlede byggeri er omfattet af Partiel Byplanvedtægt nr. 2 fra 1975. Byplanvedtægtens § 2, stk. 1, fastsætter, at området kun må anvendes til bolig-, handels- og håndværksformål med åben og lav bebyggelse, og at der kun må opføres én bolig pr. ejendom samt bebyggelse for mindre handels- og håndværksvirksomhed. Byplanvedtægtens § 5, stk. 4, begrænser erhvervsbebyggelsens højde til maksimalt 3 meter målt fra terræn til tagflade, dog med mulighed for kommunal tilladelse til større højde ved særlige hensyn. Klager henviste også til byplanvedtægtens § 4, stk. 1, som begrænser grundstørrelsen til 2000 m2.
Norddjurs Kommune meddelte den 2. september 2015 byggetilladelse til en 300 m2 garage med en facadehøjde på 3,2 meter. Tilladelsen var oprindeligt betinget af, at garagen blev placeret mindst 5 meter fra skel, efter at en ansøgning om dispensation til 3 meter fra skel blev afvist. Efter henvendelser fra naboer i december 2015 om byggeriets højde og jordpåfyldning, konstaterede kommunen ved en besigtigelse den 16. december 2015, at byggeriets højde og terræn ikke stemte overens med tilladelsen. Dette førte til en mundtlig og efterfølgende skriftlig standsningsmeddelelse.
En landinspektør redegjorde den 5. januar 2016 for, at facadens skæringspunkt med tagkonstruktionen lå i kote 9.88, hvilket resulterede i en facadehøjde på 4,3 meter over naturligt terræn. Bygherren ansøgte herefter om dispensation fra byplanvedtægtens § 5, stk. 4, med den begrundelse, at den højere facade var nødvendig for udlejningsmaskiner. Denne ansøgning blev sendt i nabohøring og gav anledning til indsigelser, hvorefter kommunen den 25. februar 2016 meddelte afslag. Bygherren ansøgte på ny om dispensation, denne gang med en facadehøjde på 3,2 meter. Efter endnu en nabohøring og indsigelser vurderede kommunen facadehøjden acceptabel og meddelte den 23. juni 2016 et tillæg til byggetilladelsen, der dispenserede fra byplanvedtægtens § 5, stk. 4, til en facadehøjde på 3,2 meter.
Norddjurs Kommune oplyste den 12. august 2016, at de havde meddelt dispensation fra byplanvedtægtens § 5, stk. 4 (facadehøjde) og § 4, stk. 1 (sammenlægning af matrikler). Kommunen begrundede dispensationen for sammenlægning af matrikler med en lignende tilladelse fra 2005 i området. Kommunen vurderede oprindeligt, at naboorientering ikke var nødvendig ved den første byggetilladelse, men foretog senere naboorientering i forbindelse med tillægget til byggetilladelsen. Kommunen anførte, at de ikke har ressourcer til at besigtige områder i forbindelse med sagsbehandling af byggetilladelser, men foretog besigtigelse efter klager fra naboer, hvilket førte til berigtigelse af forholdene. Kommunen var ikke bekendt med modstridende oplysninger om klagefrister og havde fremsendt korrekt klagevejledning. Klager fremsendte yderligere kommentarer, herunder en påpegning af, at kommunen ikke havde kommenteret terrænhævningen på grunden.
Planklagenævnet kan i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3 alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven.
Klager gjorde gældende, at afgørelsen om sammenlægning af grundene var i strid med byplanvedtægtens § 4, stk. 1. Norddjurs Kommune oplyste, at dispensationen for sammenlægning af grundene blev truffet i efteråret 2015. Klagefristen for en kommunes afgørelse efter planloven er 4 uger, jf. Planlovens § 60, stk. 1. Nævnet lagde til grund, at klager senest fik kendskab til afgørelsen den 14. december 2015, da klager henvendte sig til kommunen. Klagefristen udløb derfor den 11. januar 2016. Da klagen blev indgivet den 12. juli 2016, var den indgivet for sent. Planklagenævnet kunne derfor ikke realitetsbehandle den del af klagen, der vedrørte sammenlægningen af grundene.
Det følger af Planlovens § 18, at bestemmelserne i en byplanvedtægt er bindende. Byplanvedtægtens § 5, stk. 4, fastsætter, at erhvervsbebyggelsens højde ikke må overstige 3 meter. Da kommunen gav tilladelse til en facadehøjde på 3,2 meter, var byggeriet ikke umiddelbart tilladt. Efter Planlovens § 19, stk. 1 kan en kommune dispensere fra en byplanvedtægt, hvis dispensationen ikke er i strid med vedtægtens principper. Videregående afvigelser kræver en ny byplanvedtægt, jf. Planlovens § 19, stk. 2. Nævnet vurderede, at den bebyggelsesregulerende bestemmelse om højde i byplanvedtægtens § 5, stk. 4, ikke er en del af lokalplanens principper. Kommunen havde derfor hjemmel i Planlovens § 19, stk. 1 til at meddele dispensation. Kommunens afgørelse om dispensation er en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve. Nævnet lagde til grund, at kommunen havde foretaget naboorientering af klager den 21. april 2016 vedrørende dispensationen fra byplanvedtægtens § 5, stk. 4.
Klager gjorde gældende, at der var foretaget store niveaureguleringer, som ikke var fastsat af kommunen. Planklagenævnet kan ikke tage stilling til spørgsmål efter byggelovgivningen, da kommunens fastlæggelse af et niveauplan sker efter bygningsreglementet og henhører under Statsforvaltningen.
Vedrørende klagen over kommunens manglende inspektion af ejendommen og for sen inddragelse af landinspektøren, bemærkede nævnet, at tilsynsmyndigheden skal foranledige, at et ulovligt forhold lovliggøres, medmindre det er af underordnet betydning, jf. Planlovens § 51, stk. 5. Planklagenævnet kan dog ikke tage stilling til klager over selve udøvelsen af tilsynspligten, herunder kommunens tilrettelæggelse og prioritering af tilsynsopgaverne, sagsbehandlingstid og inddragelse af andre parter i tilsynssagen.
På baggrund af ovenstående kunne Planklagenævnet ikke give medhold i klagen over Norddjurs Kommunes afgørelse af 23. juni 2016 om tillæg til byggetilladelse til dispensation til facadehøjde på ejendommen [matrikel1], Bønnerup By, Hemmed beliggende [adresse1]. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.



Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Høje-Taastrup Kommunes afslag på dispensation til at bibeholde en garage og cykeloverdækning, der var opført i strid med byplanvedtægten.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Ny rapport fra Københavns Universitet undersøger, hvordan hensynet til klima spiller ind, når vi planlægger vores byer – og hvordan kommunerne kan gøre det endnu bedre.

Natur- og Miljøklagenævnet afviste at realitetsbehandle en klage over Randers Kommunes byggetilladelse til et enfamilieh...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Kolding Kommunes afgørelse af 24. august 2011, hvor kommunen meddelte en lovliggørende dis...
Læs mere