Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Jammerbugt Kommunes afgørelse af 22. juni 2015 om landzonetilladelse til at flytte virksomheden [virksomhed2], der producerer miljøvenlige haveprodukter, til en tidligere landbrugsejendom på [adresse1] i Sdr. Økse By, Brovst. Klagen blev indgivet af [virksomhed1] på vegne af en nabo, der primært påberåbte sig trafikale gener. Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 35, stk. 1.
Ejendommen er beliggende i landzone, udpeget som jordbrugsområde og skovrejsningsområde, og ligger delvist i kystnærhedszone. Området er præget af landbrugsproduktion med spredt bebyggelse og tekniske elementer som vindmøller. Virksomheden, der fremstiller haveprodukter til engrosmarkedet, ønskede at samle sine aktiviteter på én adresse for at opnå en arealmæssig udvidelse til oplag af jord og træ. Den eksisterende driftsbygning på 1.018 m² skulle anvendes til produktion, mens oplag af kompostmiler, råjord mv. skulle etableres udendørs øst for maskinhuset i en højde på op til 4 meter. Det befæstede areal ville øges fra 3.000 m² til ca. 8.000 m².
Virksomheden ansøgte om håndtering af betydelige mængder materialer, herunder ca. 800 tons bioaske, 1.000 tons afgasset gylle, 200 tons affaldstræ og oplag af 2.000 tons råjord samt 7.000 tons kompostmiler. Hovedaktiviteten (sortering og neddeling) og biaktiviteten (kompostering) forudsætter miljøgodkendelse efter listepunkt K 212 og K 214 i Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Vejadgangen til ejendommen sker via en privat fællesvej, og virksomheden forventede ca. 600 transporter på årsbasis.
Naboen på [adresse4] gjorde gældende, at den forventede trafikforøgelse på 1200% (fra 30-50 til ca. 600 lastbiler årligt) ville medføre uacceptable gener. Vejen, der består af grus og murbrokker, er ikke egnet til tung trafik og er ofte ufremkommelig i våde perioder og støver voldsomt i tørre perioder. Der blev også påpeget problemer med støj, støv og vejens to 90-graders sving. Naboen anførte desuden, at kommunens vurdering af trafikbelastningen var baseret på en forkert forudsætning om ophør af landbrugsdrift på de tilstødende jorder. Der var også bekymring for manglende restriktioner for transporttider, utilstrækkelige afskærmningstiltag og uafklarede spørgsmål om vedligeholdelse af den private fællesvej. Endelig blev det anført, at den øgede trafik kunne begrænse muligheden for en fremtidig omfartsvej.
Jammerbugt Kommune meddelte landzonetilladelse på vilkår om afskærmning, oplagshøjder og overrisling af oplag. Kommunen vurderede, at transportbelastningen ikke ville være væsentligt anderledes end ved landbrugsdrift, og at en aftale om omlastning af korn ikke var relevant. Kommunen fandt ikke anledning til at regulere antallet af transporter yderligere, da vejen i forvejen var adgangsvej til en landbrugsejendom. Kommunen henviste til privatvejsloven for vedligeholdelse af private fællesveje og vurderede, at projektet ikke ville hindre en eventuel planlægning af en ny omfartsvej. Kommunen havde desuden truffet afgørelse om, at virksomheden ikke var VVM-pligtig.
Natur- og Miljøklagenævnet ændrede Jammerbugt Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til et afslag. Afgørelsen blev truffet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1.
Nævnet fremhævede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Reglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser, herunder trafikale hensyn. Det er også relevant at vurdere, om det ansøgte vil påføre naboer urimelige gener. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, der ikke er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.
Nævnet henviste til Planloven § 37, stk. 1, som tillader anvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger til håndværks- og industrivirksomhed under visse betingelser, og Planloven § 37, stk. 2, som tillader et mindre, ikke-skæmmende oplag i tilknytning hertil. Anvendelse efter § 37 kræver forudgående anmeldelse til kommunalbestyrelsen, jf. Planloven § 38. Et oplag, der er større end forudsat i Planloven § 37, stk. 2, kræver landzonetilladelse i medfør af Planloven § 35.
Nævnet fandt, at det ansøgte oplag på ca. 1,5 ha med en højde på op til 4 meter og en udvidelse af det befæstede areal til ca. 8.000 m² gik ud over, hvad der kan anses for et "ikke skæmmende oplag" i henhold til Planloven § 37, stk. 2. Derfor krævede oplaget en landzonetilladelse.
Et flertal på 7 af nævnets medlemmer fandt, at et oplag af den ansøgte størrelse stred mod de overordnede hensyn i planlovens landzonebestemmelser, som tilsiger, at erhvervsvirksomheder som udgangspunkt bør etableres i udlagte erhvervsområder. Flertallet vurderede, at en tilladelse ville cementere virksomhedens tilstedeværelse og skabe forventning om fremtidige udvidelser. Der blev ikke fundet forhold, der kunne begrunde en fravigelse af dette princip. Hertil kom, at virksomheden ville medføre betydelige trafikale gener for klageren. På baggrund heraf stemte flertallet for at ændre kommunens afgørelse til et afslag.
Et mindretal på 3 medlemmer stemte for at stadfæste kommunens afgørelse.
I overensstemmelse med stemmeafgivningen ændrede Natur- og Miljøklagenævnet Jammerbugt Kommunes afgørelse af 22. juni 2015 om landzonetilladelse til et afslag. Den tilknyttede VVM-screeningssag (NMK-34-00518) bortfaldt herefter som uaktuel. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62.
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietUden grøn omstilling og reduktioner i landbruget kan Danmark ikke blive klimaneutral. Derfor er det nødvendigt at få gjort op med nogle af de barrierer, som i dag står i vejen for teknologier som pyrolyse, der kan bidrage med reduktioner i landbruget.
Brøndby Kommune
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse om en lovliggørende landzonetilladelse til en oplagsplads. Klagen omhandlede gener for naboer og den omgivende natur som følge af udvidelsen af oplagspladsen.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Norddjurs Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til en velfærdsby...
Læs mereFredensborg Kommune traf den 3. december 2019 afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. L02 og gav landzonetilladelse ...
Læs mere