Klage over Fredensborg Kommunes afgørelse vedrørende en genbrugsgård

Fredensborg Kommune traf den 3. december 2019 afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. L02 og gav landzonetilladelse til etablering af en genbrugsgård, to jordvolde og to søer på ejendommen [A1], 3490 Kvistgård. Kommunen fastslog desuden, at projektet ikke var lokalplanpligtigt, og at opstilling og brug af containere på ejendommen ikke krævede landzonetilladelse.

Planklagenævnet modtog en klage over denne afgørelse.

Ejendommens og områdets karakter

Sagen vedrører et deponeringsanlæg i landzone på ca. 11 ha, omkranset af dyrkede marker og spredt landbrugsbyggeri. Ejendommen ligger ca. 220 m sydvest for Kvistgård. Området er omfattet af kommuneplanramme nr. LT 03, der udlægger det til offentlige tekniske formål, specifikt en kontrolleret deponeringsplads for affald, som skal tilbageføres til landbrugsmæssig drift efter ophør. Lokalplan nr. L02, Fredensborg, Kommunal deponeringsplads ved Hørsholmvej, fastlægger hovedbestemmelser for deponeringspladsen, herunder adgangsvej, afskærmning med randbeplantning og volde samt landskabelig reetablering. Lokalplanen angiver i Lokalplan nr. L02 § 5 og Lokalplan nr. L02 § 6 områder for perkolatbassin, containerplads og jordvolde.

Sagens forhistorie

Deponeringspladsen blev anlagt i 1981 og omfattet af lokalplan L2 i 1989. I 2013 gav Fredensborg Kommune landzonetilladelse til fortsat drift og etablering af en sorteringsplads, hvilket Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede i 2014. Nævnet fastslog, at affaldshåndteringsaktiviteter naturligt hørte hjemme i et deponeringsområde. En tidligere ansøgning fra 2018 om genbrugsgård, jordvolde, søer og containere blev af Planklagenævnet i 2019 ophævet og hjemvist til fornyet behandling på grund af uklarhed i kommunens afgørelse.

Den aktuelle ansøgning

Ansøgningen omfatter:

• Genbrugsgård: En ny bygning på 2.000 m² til modtagelse og sortering af genanvendeligt affald. Bygningen skal erstatte eksisterende faciliteter, flytte udendørs sorteringsaktiviteter indendørs og indeholde velfærdsfaciliteter, der også kan bruges til møder og undervisning.
• Jordvolde: To nye jordvolde, en på op til 10 m og en på 1-2 m, placeret ved indgangen til lossepladsen. Formålet er støjdæmpning og visuel afskærmning.
• Søer: To nye søer på henholdsvis 1.000 m² og 1.300 m², som er erstatningsbiotop for en eksisterende sø. Søerne placeres delvist i områder, der ifølge lokalplanen er forbeholdt jordvolde og perkolatbassin.
• Containere: Oplysning om eksisterende containere, der har været opstillet siden 2007/2009 og indgik i miljøgodkendelser fra 2013.

Kommunens afgørelse

Fredensborg Kommune traf følgende afgørelser:

• Containere: Kommunen vurderede, at opstilling og brug af containere ikke kunne kræves lovliggjort på grund af myndighedspassivitet, da kommunen havde kendskab til dem siden 2013 uden at gribe ind.
• Lokalplanpligt: Kommunen fandt, at projektet ikke var lokalplanpligtigt i henhold til Planloven § 13, stk. 2, da det i det væsentligste var omfattet af tidligere tilladelser og ikke medførte væsentlige ændringer i omgivelserne.
• Dispensation til jordvold: Der blev givet dispensation fra Lokalplan nr. L02 § 5 til jordvoldens omfang, da den delvist anlægges i et område forbeholdt perkolatbassin og containerplads.
• Landzonetilladelse: Kommunen gav landzonetilladelse til genbrugsgården, de to jordvolde og de to søer i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Kommunen lagde vægt på, at projektet var i overensstemmelse med landzonebestemmelsernes hensyn og lokalplanens formål om afskærmning og modvirkning af gener.

Klagen og bemærkninger

Klagerne, bestående af en virksomhed, tre grundejerforeninger og et landsbylaug, anførte blandt andet, at containerne krævede landzonetilladelse og lovliggørelse, at kommunens afgørelse led af manglende og mangelfulde oplysninger, og at projektet var lokalplanpligtigt på grund af væsentlige ændringer i miljøet og øget trafik. Klagerne mente desuden, at søerne krævede dispensation fra lokalplanen, og at dispensationen til jordvolden var i strid med lokalplanens principper. Kommunen fastholdt sine vurderinger og henviste til, at miljømæssige forhold reguleres af speciallovgivning.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Fredensborg Kommunes afgørelse vedrørende en genbrugsgård, jordvolde, søer og containere på ejendommen [A1], 3490 Kvistgård.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet har kompetence til at behandle kommunens afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone) og retlige spørgsmål vedrørende kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan dog ikke behandle klagepunkter, der ikke vedrører den påklagede afgørelse, herunder en tidligere landzonetilladelse fra 2017.

Myndighedspassivitet vedrørende containere

Planklagenævnet fandt, at der forelå myndighedspassivitet i forhold til containerne. Kommunens landzoneadministration blev bekendt med opstillingen af containerne i 2013 i forbindelse med en ansøgning om landzonetilladelse til sorteringsvirksomhed. Da kommunen ikke havde taget initiativ til at kræve lovliggørelse (landzonetilladelse/dispensation eller fjernelse) i de seks år frem til den aktuelle afgørelse i 2019, havde ejerne berettigede forventninger om, at forholdet ikke ville blive krævet lovliggjort. Kommunen var derfor afskåret fra at kræve containerne lovliggjort. Nævnet tog derfor ikke stilling til, om opstillingen var i strid med lokalplanen.

Manglende/mangelfulde oplysninger

Planklagenævnet vurderede, at kommunens oplysningsgrundlag i forbindelse med afgørelsen var tilstrækkeligt i forhold til lokalplanpligt, dispensation og landzonetilladelse. Nævnet lagde vægt på beskrivelsen af byggeriet og anlæggene i ansøgningsmaterialet. Der er ikke krav om VVM-screening eller miljøgodkendelse før en landzonetilladelse. Nævnet fandt desuden, at naboorienteringen, der inkluderede en redegørelse for bygningen og anlæggene, situationsplan og henvisning til ansøgningsmaterialet, var tilstrækkelig i henhold til Planloven § 20, stk. 1 og Planloven § 35, stk. 4.

Lokalplanpligt

Planklagenævnet fandt ikke, at opførelsen af genbrugsgården på 2.000 m² og anlæggelsen af en jordvold på 10 m udgjorde et større bygge- og anlægsprojekt, der væsentligt ville ændre det bestående miljø i henhold til Planloven § 13, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at genbrugsgården placeres på et areal med eksisterende bebyggelse og aktiviteter, at anvendelsen af området ikke ændres, og at jordvolden vil afskærme hallen. En eventuel forøgelse af trafikken blev ikke anset for afgørende, da dette kunne ske inden for den gældende lokalplans rammer. Anlægget af søer og opstilling af containere medfører heller ikke en væsentlig ændring af det eksisterende miljø.

Forholdet til lokalplanen

Søerne

Planklagenævnet fandt, at de ansøgte søer ikke var i overensstemmelse med lokalplanens Lokalplan nr. L02 § 5 og Lokalplan nr. L02 § 6, da de afveg væsentligt fra den indretning, der fremgår af lokalplanens bilag 2. Anlæggelsen af søerne kræver derfor dispensation efter Planloven § 19, stk. 1. Da kommunens afgørelse manglede denne vurdering, led den af en væsentlig retlig mangel, og denne del af afgørelsen blev derfor kendt ugyldig og hjemvist.

Jordvolden

Nævnet fandt, at lokalplanens Lokalplan nr. L02 § 5 i forhold til jordvolden ikke udgjorde en del af planens principper. Der var tale om en bestemmelse om den nærmere placering af jordvolden inden for et område, der allerede var udlagt til jordvold. Kommunens dispensation til jordvoldens omfang var derfor gyldig.

Aktiviteter i form af møde, undervisning mv.

Planklagenævnet vurderede, at afholdelse af møder og undervisning af skoleklasser mv. var i overensstemmelse med lokalplanens formåls- og anvendelsesbestemmelse, da det skete som led i driften af deponeringspladsen, jf. Lokalplan nr. L02 § 2 og Lokalplan nr. L02 § 3.

Landzonetilladelse til genbrugsgård, jordvolde og søer

Generelt om miljømæssige hensyn

Planklagenævnet bemærkede, at hensynet til miljøet, herunder støj fra transport, som udgangspunkt skal indgå i landzoneadministrationen, jf. Planloven § 1, stk. 2, nr. 5. Dog følger det af det forvaltningsretlige specialitetsprincip, at hvis en aktivitet er reguleret af speciallovgivning (f.eks. miljøbeskyttelseslovgivningen), skal denne regulering i vidt omfang lægges til grund. Nævnet lagde til grund, at nabohensyn vedrørende transport og støj fra virksomheden generelt håndteres i overensstemmelse med miljølovgivningen i forbindelse med miljøgodkendelsen, herunder i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 18, stk. 2 og Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomheder.

Genbrugsgård

Planklagenævnet fandt, at der kunne gives landzonetilladelse til genbrugsgården. Nævnet lagde vægt på, at etableringen var i overensstemmelse med lokalplanlægningen for området som deponeringsplads, og at affaldshåndteringsaktiviteter naturligt hørte hjemme her. Bygningen erstatter eksisterende faciliteter og flytter aktiviteter indendørs, og dens placering inden for lokalplanens byggefelt og afskærmning med jordvolde og beplantning sikrer, at den ikke bliver synlig i området.

Jordvoldene

Nævnet fandt, at der kunne gives landzonetilladelse til de ansøgte jordvolde. På trods af deres størrelse, herunder den 10 m høje jordvold, forelå der en særlig begrundelse for at tillade dem, da de skal fungere som støjdæmpning og reducere visuelle gener. Etableringen er i overensstemmelse med områdets planlægning og indpasses i landskabet.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet ophævede Fredensborg Kommunes afgørelse af 3. december 2019 for så vidt angår landzonetilladelse til etablering af de to søer og hjemviste denne del af sagen til fornyet behandling. Dette skyldtes, at kommunen ikke havde taget stilling til, om der skulle gives dispensation fra lokalplanen til søerne, hvilket var en væsentlig retlig mangel.

Planklagenævnet gav ikke medhold i klagen over afgørelsen vedrørende containerne og lokalplanpligt. Nævnet stadfæstede desuden landzonetilladelsen til genbrugsgården og de to jordvolde. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Bemærkninger til sagens nye behandling

Kommunen skal i den fornyede behandling tage stilling til, om der kan gives dispensation fra lokalplanens Lokalplan nr. L02 § 5 og Lokalplan nr. L02 § 6 til etablering af søerne. Herefter eller samtidig skal kommunen tage stilling til, om der kan gives landzonetilladelse til søerne, og i den forbindelse overveje eventuelle vilkår vedrørende dyrearter i området.