Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Dokument
Parter
Sagsøgere
Topdanmark Forsikring A/S
Advokat: Jesper Windahl
Sagsøgte
Interfjord A/S
Advokat: Thomas Ryhl
Itella Logistics A/S
Advokat: Dorte Buchmann
Transfera UAB
Advokat: Anders Bjørn Nielsen
Dommere
Frits Werner Hansen
Kaj Flemming Nielsen
Denne sag vedrører et regreskrav rejst af Topdanmark Forsikring A/S mod en kæde af fragtførere efter en transportskade. Skaden, hvis art og omfang ikke er præcist defineret i dette resumé (antaget at være bortkomst eller beskadigelse af gods), fandt sted under international vejtransport.
Sagen var struktureret som en kædesagsøgsmålsrække, hvor forsikringsselskabet Topdanmark (efter at have dækket skaden over for sin forsikringstager) rettede krav mod det første led, Interfjord A/S.
Interfjord A/S, som hovedsagsøgte, nedlagde påstand om frifindelse og anlagde samtidig særskilt sag mod deres underleverandør, Itella Logistics A/S, med krav om dækning, hvis de selv måtte blive dømt til at betale.
Itella Logistics A/S gjorde tilsvarende gældende, at de skulle frifindes, og anlagde på deres side sag mod deres underleverandør, Transfera UAB, der var det sidste kendte led i transportkæden. Konflikten centrerede sig således om, hvilket led i transportkæden der bar ansvaret i henhold til CMR-loven § 17, stk. 1.
Retten skulle tage stilling til, dels om ansvaret påhvilede Interfjord, og i bekræftende fald, om Interfjord havde regreskrav mod Itella, og om Itella i så fald havde regreskrav mod Transfera. Bevistemaet omhandlede primært tidspunktet for skadens indtræden og ansvarsgrundlaget i de enkelte transportled.
Sø- og Handelsretten fandt, at der forelå et erstatningsansvar for transportskaden, og at ansvaret i første omgang påhvilede Interfjord A/S som kontraherende fragtfører over for Topdanmarks forsikringstager. Retten tog endvidere stilling til de indbyrdes regreskrav i fragtførerkæden.
Retten fastslog, at Transfera UAB ikke havde godtgjort, at skaden var opstået, mens godset var i et forudgående transportleds varetægt, og at ansvaret for skaden dermed endeligt påhvilede det sidste led, Transfera UAB, i henhold til CMR-loven § 17, stk. 1.
Retten afsagde følgende dom:
| Part | Krav | Afgørelse |
|---|---|---|
| Topdanmark mod Interfjord | Erstatning | Interfjord dømt til at betale |
| Interfjord mod Itella | Regres | Itella dømt til at friholde Interfjord |
| Itella mod Transfera | Regres | Transfera dømt til at friholde Itella |
Konklusion: Transfera UAB blev i sidste ende dømt til at friholde Itella Logistics A/S og dermed dække det samlede erstatningskrav, der var opstået som følge af Topdanmarks regreskrav.

Havarikommissionen har afsluttet undersøgelsen af en hændelse fra januar 2025, hvor et veksellad på et godstog mistede stabiliteten og kæntrede nær Ullerslev.

Denne sag vedrører et erstatningskrav fra Sagsøger, Alm. Brand Forsikring A/S, som er trådt i transportkøbers (vareejers) sted, mod fragtføreren DSV Road A/S, for bortkomst af højværdigods (elektronik) under international vejtransport. DSV havde hyret Monolit Transport Ltd. som underfragtfører. Værdien af godset var betydelig.
Godset skulle transporteres fra Danmark til Spanien. Under en planlagt overnatning på en usikret rasteplads i Tyskland blev traileren brudt op, og hele lasten blev stjålet. Alm. Brand gjorde gældende, at DSV og dernæst Monolit havde udvist grov uagtsomhed ved ikke at have truffet tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til sikring af det højværdige gods, hvilket berettigede Alm. Brand til fuld erstatning udenfor CMR-lovens vægtbaserede ansvarsbegrænsning.
En omfattende oversigt over jernbanesikkerheden i Europa baseret på nye årsrapporter fra nationale havarikommissioner, herunder Danmark, Slovakiet og Luxembourg.
Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA) har gennemført en række konsultationer for at modernisere reglerne for digitalisering, sikkerhed og tilgængelighed på skinnerne.
Alm. Brand argumenterede for, at tyveriet var muliggjort af DSV's/Monolits groft uagtsomme adfærd. Specifikt blev der peget på følgende mangler:
Alm. Brand påberåbte sig CMR-loven § 29, stk. 1, idet de mente, at handlingerne var ligestillede med forsæt, og erstatningsbegrænsningen i CMR-loven § 23, stk. 3 derfor skulle gennembrydes.
DSV krævede frifindelse, subsidiært anerkendelse af et krav omfattet af CMR-lovens loft. I regresspørgsmålet krævede DSV, at Monolit holdt DSV skadesløs. DSV og Monolit fastholdt:
DSV og Monolit udtalte, at "fraværet af TAPA-certificeret parkering, i lyset af det store netværk af europæiske veje, ikke kan sidestilles med en bevidst tilsidesættelse af sikkerheden, der berettiger gennembrud af CMR-lovens loft."

Sagen omhandler erstatningsansvar for beskadigelse (temperaturskade) og bortkomst (manko) af en stor forsendelse chokola...
Læs mere
Sagen angik en regreskrav fra vareforsikringsselskabet Topdanmark Forsikring A/S, som havde udbetalt erstatning til dere...
Læs mere