Sag om transportskade på maskinanlæg: Ansvarsfordeling mellem kontraherende og udførende fragtførere

Sagen omhandlede transportskader på et maskinanlæg, der blev transporteret fra Pandrup, Danmark, til Klimovsk, Rusland. ESS Technology A/S solgte maskinanlægget til Accord Direct Group Ltd. og indgik aftale med Interfjord A/S om vejtransporten. Interfjord viderekontraherede opgaven til Itella Logistics A/S, som igen kontraherede med Transfera UAB (for transporten fra Pandrup til Fredericia Havn) og UAB Ridvidas (fra Kleipėda, Litauen, til Klimovsk, Rusland). Anlægget blev transporteret i samme trailer hele vejen, uden omlastning.

Skadens Opståen og Dokumentation

Maskinanlægget blev læsset den 6. marts 2012, og Transferas chauffør surrede godset. Ved ankomst i Klimovsk den 14. marts 2012 konstaterede modtageren skader. En undersøgelse, opsummeret i en "Act of Acceptance of Goods", viste, at pakker var forskudt, der var tegn på skrammer og buler, dele lå på gulvet, og fastgørelser var brudt. Servomotorerne havde "defect of mechanical influence". En inspektionsrapport fra Lloyd's Agency af 22. maj 2012 konkluderede, at skaderne opstod under transit som følge af "rough transit conditions (rocking)" og utilstrækkelig lastsikring.

Reklamation og Erstatningskrav

ESS reklamerede telefonisk og via e-mail med billeder til Interfjord den 15. marts 2012. Topdanmark Forsikring A/S, som var vareforsikrer, betalte 323.929 kr. til ESS for udbedring af skaderne. Ved subrogation indtrådte Topdanmark i ESS' retsstilling og rettede et erstatningskrav mod Interfjord.

Parternes Anbringender

• Topdanmark påstod, at Interfjord var erstatningsansvarlig som kontraherende CMR-fragtfører, da skaderne opstod i fragtførerens varetægt på grund af utilstrækkelig lastsikring.
• Interfjord bestred, at skaderne opstod under transporten, idet modtageren havde kvitteret uden forbehold. De anførte, at skaderne snarere skyldtes mangelfuld emballering eller håndtering ved aflæsning. Interfjord bestred også rettidig reklamation i henhold til CMRloven § 38 og skadens omfang.
• Itella bestred, at skaderne opstod i deres varetægt, og henviste til modtagerens kvittering uden forbehold. De bestred rettidig reklamation i henhold til CMRloven § 38 og bevismæssig værdi af Lloyd's rapporten.
• Transfera bestred, at skaderne opstod under transporten eller skyldtes chaufførens sikring. De anførte, at de kun var ansvarlige for den lokale danske transport og ikke for efterfølgende transportørers fejl. Transfera gjorde gældende, at kravet mod dem var forældet, da stævning først blev udtaget mere end et år efter levering, jf. CMRloven § 41.

Sø- og Handelsretten fandt det godtgjort, at der var sket skader på maskinanlægget under transporten, og at disse skader skyldtes utilstrækkelig lastsikring. Retten lagde vægt på de fremlagte fotos, der viste forskudte og beskadigede dele, samt at skaderne var typiske for gods, der har kunnet forrykke sig under transport. Da lastsikring påhviler fragtføreren, og det var Transferas chauffør, der udførte surringen, fandt retten, at Interfjord som kontraherende fragtfører var ansvarlig for skaderne i henhold til CMRloven § 24.

Erstatningsbeløb

Retten fastsatte skønsmæssigt erstatningsbeløbet til 250.000 kr. til Topdanmark. Dette beløb inkluderede fuld godtgørelse for udskiftning af servomotorer, som blev anset for nødvendig på grund af deres særlige karakter, samt skønsmæssigt fastsatte omkostninger til ingeniørtimer, hotel- og rejseomkostninger.

Ansvar i Transportkæden

• Interfjord over for Topdanmark: Interfjord blev dømt til at betale 250.000 kr. til Topdanmark Forsikring A/S med procesrenter fra den 27. maj 2013.
• Itella over for Interfjord: Retten fandt, at Interfjords sene henvendelse til Itella i januar 2013 ikke afskar Itella fra at inddrage underfragtførere eller varetage sine interesser. Da Itella ikke havde lidt retstab, skulle Itella friholde Interfjord for de beløb, renter og sagsomkostninger, som Interfjord blev pålagt at betale til Topdanmark.
• Transfera over for Itella: Retten fandt, at Itellas krav mod Transfera var forældet. Transferas e-mail af 7. januar 2013 udgjorde en klar afvisning af ansvar, og Itella udtog først stævning mod Transfera efter udløbet af etårsfristen i CMRloven § 41. Transfera blev derfor frifundet for Itellas krav.

Sagsomkostninger

Retten fordelte sagsomkostningerne som følger: