Mangler ved sædeindtræk i Citroën C4 – Fabrikationsfejl og reklamation

Sø- og Handelsretten fandt, at bilerne i de fire sager var behæftet med mangler, som var til stede på tidspunktet for levering, og som faldt ind under forbrugerkøbsreglerne i Købeloven § 75a, stk. 1.

Retten fastslog, at manglerne i de konkrete tilfælde var af en sådan karakter, at de berettigede køberne til en forholdsmæssig afslag i købesummen i samtlige fire sager, men kun i to af sagerne (H 77 08 og H 93 08) blev manglerne anset for væsentlige nok til at berettige ophævelse af købet i henhold til Købeloven § 78, stk. 1, nr. 4.

Ansvar for Importøren

Retten afviste argumentet om, at Citroën Danmark A/S bar et direkte mangelsansvar over for forbrugerne alene i kraft af deres status som importør.

Retten udtalte, at "Importøren er ikke kontraktpart i aftalen mellem forbruger og forhandler, og der er ikke grundlag for at pålægge Importøren et selvstændigt mangelsansvar i henhold til Købelovens almindelige regler i denne situation."

Dog blev importøren fundet erstatningsansvarlig i ét af tilfældene for mangelfuld vejledning og passivitet i forbindelse med et kendt serieproblem, hvilket udgjorde et deliktuelt ansvar uafhængigt af Købeloven.

• Resultat: De respektive forhandlere blev dømt til at betale forholdsmæssigt afslag eller tilbagebetale købesummen (ved ophævelse) til de fire sagsøgere. Citroën Danmark A/S blev frifundet for det primære mangelsansvar, men dømt til at betale erstatning i én af sagerne på baggrund af almindelige erstatningsretlige principper. Sagsomkostningerne blev fordelt efter sagernes udfald, dog hovedsageligt pålagt de sagsøgte forhandlere.

• Forbud mod fortsat brug af CityFlow.
• Erstatning for lidte tab på 5.000.000 kr. samt godtgørelse for krænkelser.

Sagsøgeren fremlagde en teknisk rapport, der detaljeret sammenlignede de to platformes arkitektur, og konkluderede, at der var en usædvanlig høj grad af lighed, som ikke kunne forklares ved almindelige branchestandarder.

De Sagsøgtes forsvar: Funktionel nødvendighed og manglende ophavsret

De sagsøgte, repræsenteret af Lonosoft ApS (som stod for udviklingen), argumenterede for frifindelse. Deres hovedargumenter var:

• Manglende Originalitet: ParkData indeholdt primært funktionelle elementer, der var funktionelt nødvendige for enhver parkeringsadministrationssoftware. Disse elementer, såsom kortvisning, realtidsdata og betalingshåndtering, havde ikke den fornødne originalitet til at opnå ophavsretlig beskyttelse.
• Uafhængig Udvikling: CityFlow var udviklet uafhængigt af sagsøgerens platform. Lonosoft havde brugt standardiserede programmeringsprotokoller og designmønstre, hvilket naturligt førte til visse ligheder med konkurrerende produkter.
• Markedsføringsloven: De sagsøgte bestred, at der var handlet i strid med Markedsføringsloven § 3, stk. 1 eller § 22, idet de ikke havde udnyttet sagsøgerens gode navn og rygte eller skabt forvekslingsfare i markedet. De sagsøgtes markedsføring fokuserede udelukkende på CityFlows egne fordele.