Sag om midlertidigt forbud vedrørende krænkelse af patentrettigheder til parkeringsskiver

Sagen omhandlede, hvorvidt Norgo ApS, GoPark ApS og Lonosoft ApS (sagsøgte) salg og markedsføring af fem forskellige parkeringsskiver – ParkIT FS22, Park-n-go FS18, Park-n-go FS13, GoPark FS08 og Ventus FS12 – udgjorde en krænkelse af EPDPP ApS' (sagsøger) rettigheder til patenterne DK/EP 1639556 T3 (Neubauer-patentet) og DK/EP 2384495 T3 (Needit-patentet). Sagsøger, EPDPP ApS, blev stiftet i januar 2015 med det formål at administrere rettighederne til disse patenter, som indehaves af selskabets ejere, Bent Neubauer Holding ApS og Needit ApS. EPDPP ApS modtager royalties fra ejerselskabernes salg af parkeringsskiver og har eksklusiv brugsret i Danmark samt ret til at forfølge tredjemands krænkelser. Sagsøger nedlagde påstand om midlertidigt forbud og påbud mod salg og markedsføring af de omtvistede parkeringsskiver, tilbagekaldelse af solgte eksemplarer og beslaglæggelse af varelager. Sagsøgte nedlagde påstand om afvisning af sagen, subsidiært at anmodningen ikke blev taget til følge, og mere subsidiært at der skulle stilles en sikkerhed på mindst 2,2 mio. kr. Sagsøger bestred afvisningspåstanden og påstod, at der ikke skulle stilles sikkerhed, subsidiært maksimalt 200.000 kr.

Sagens Baggrund og Parternes Påstande

Sagsøgte producerer og sælger de omtvistede parkeringsskiver, som alle er godkendt af Trafikstyrelsen. De sagsøgte oplyste, at parkeringsskiverne fungerer efter samme princip og teknologi, og at processorerne er kopisikrede, hvilket forhindrer udlæsning af kildekoden. Der er fremlagt et produktblad for accelerometeret i skiverne, som kan indstilles til forskellige frekvenser.

Forud for denne sag var der gennemført en bevissikringsforretning ved fogedretten i Kolding, som fandt det sandsynliggjort, at de sagsøgtes parkeringsskiver krænkede både Neubauer- og Needit-patentet. Vestre Landsret stadfæstede fogedrettens afgørelse for Neubauer-patentet, men fandt ikke tilstrækkelig sandsynlighed for krænkelse af Needit-patentet. Landsretten afviste også de sagsøgtes påstand om, at EPDPP ApS ikke havde søgsmålskompetence.

Tekniske Beviser og Argumenter

Sagsøgers bevisførelse: EPDPP ApS fremlagde tekniske undersøgelser og udtalelser fra IPU og Alexandra Instituttet. IPU's testkørsler med de sagsøgtes parkeringsskiver konkluderede, at skiverne med stor sikkerhed skifter mellem "parkeret" og "omskiftet" baseret på acceleration over en tærskel i en bestemt retning over tid, hvilket er i overensstemmelse med Neubauer-patentets krav 1. Sagsøger argumenterede, at de sagsøgtes manglende fremlæggelse af direkte bevis for deres produkters funktionsmåde (f.eks. kildekode) skulle komme dem til skade.

Sagsøgtes bevisførelse: Sagsøgte fremlagde erklæringer fra Kentronic, Patentgruppen og Aalborg Universitet (Radoslav Darula, Børge Lindberg). Kentronic-erklæringen beskrev, at de sagsøgtes parkeringsskiver anvender 3-aksede accelerometre, der måler motorvibrationer og skifter til kørselstilstand, når vibrationerne overstiger et vist niveau. Sagsøgte argumenterede, at deres teknologi var almindelig kendt og ikke krænkede patenterne, da den ikke opfyldte alle kendetegnende træk i patentkrav 1, herunder kravet om "ensartet retning" og "forud fastlagt tid". De anførte, at IPU's tests var mangelfulde og ikke realistiske.

Spørgsmål om Passivitet og Retskraft

Sagsøgte gjorde gældende, at EPDPP ApS havde udvist passivitet ved at vente for længe med at anlægge sagen, da de havde kendskab til de omtvistede produkter siden 2011/2012. Sagsøger bestred dette og anførte, at omfattende undersøgelser var nødvendige for at konstatere krænkelsen, og at sagen blev anlagt hurtigt derefter. Der var også uenighed om, hvorvidt Vestre Landsrets kendelse i bevissikringssagen havde retskraft i den aktuelle forbudssag.

Sø- og Handelsretten fandt, at EPDPP ApS havde søgsmålskompetence, idet der ikke var grundlag for at fastslå, at selskabet var stiftet med det formål at omgå retsplejelovens regler om sagsomkostninger. Retten var ikke bundet af Vestre Landsrets bevisvurdering i bevissikringssagen.

Retten fandt det sandsynliggjort, at de sagsøgtes parkeringsskiver krænker Neubauer-patentet, jf. Retsplejeloven § 413, nr. 1. Dette blev baseret på en samlet vurdering af sagens beviser, herunder Kentronics erklæring og de afgivne forklaringer, som tydede på, at omskiftningen mellem parkering og kørsel i de sagsøgtes parkeringsskiver sker på basis af en minimumsacceleration, der fastlægges i en ensartet retning i en forud fastlagt tid. Retten lagde vægt på, at de sagsøgte ikke havde fremlagt mere dækkende oplysninger om parkeringsskivernes funktionsmåde.

Betingelsen om, at formålet med forbuddet forspildes ved almindelig rettergang (Retsplejeloven § 413, nr. 3), blev også anset for opfyldt. Retten fandt ikke, at EPDPP ApS havde udvist retsfortabende passivitet, da omfattende undersøgelser var nødvendige for at konstatere den mulige krænkelse.

Da EPDPP ApS alene havde sandsynliggjort, men ikke godtgjort, krænkelsen, blev nedlæggelse af forbud og beslaglæggelse betinget af, at EPDPP ApS stillede en sikkerhed. Sikkerheden blev fastsat skønsmæssigt til 1.000.000 kr. under hensyn til det forventede tidsforløb for en hovedsag og de sagsøgtes mulige tab.

Kendelse for ret:

• EPDPP ApS frifindes for de sagsøgtes påstand om afvisning.
• Hvis EPDPP ApS stiller en sikkerhed på 1.000.000 kr. senest den 1. november 2016, kl. 15:00, træffes følgende afgørelse om midlertidigt forbud og påbud samt beslaglæggelse:
  • Norgo ApS, GoPark ApS og Lonosoft ApS forbydes at sælge og markedsføre, herunder importere eller eksportere, samt udlevere til sine kunder eller kunders købere, parkeringsskiverne ParkIT FS22, Park-n-go FS18, Park-n-go FS13, GoPark FS08 og Ventus FS12, så længe dansk patent nr. DK/EP 1639556 T3 er i kraft.
  • De sagsøgte pålægges at tilbagekalde eventuelt solgte eller udleverede eksemplarer af de omfattede produkter fra markedet.
  • De sagsøgtes eventuelle varelager af de omfattede produkter beslaglægges.
• Norgo ApS, GoPark ApS og Lonosoft ApS skal in solidum betale 350.000 kr. i sagsomkostninger til EPDPP ApS inden 14 dage. Beløbet forrentes efter Renteloven § 8 a.

Kæret til Vestre Landsret den 9. november 2016. Stadfæstet den 31. oktober 2017