Sag om misligholdelse af samarbejdsaftale vedrørende opførelse af fyringsanlæg

Sø- og Handelsretten fandt, at leveringen fra SIA ORIONS var betydeligt forsinket, og at forsinkelsen ikke kunne begrundes som force majeure, da produktionsvanskelighederne burde have været forudsete og håndteret af Sagsøgte. Retten lagde vægt på, at komponenterne var specialfremstillede og kritiske for Sagsøgers projekt.

Retten konkluderede, at der forelå en væsentlig misligholdelse i form af forsinkelse, som berettigede ophævelse af købet i henhold til Købeloven § 21, stk. 1.

Vedrørende erstatning: Retten vurderede, at Sagsøger havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for et direkte driftstab som følge af forsinkelsen og manglerne. Retten fandt, at manglerne i sig selv (i tillæg til forsinkelsen) var væsentlige, jf. Købeloven § 76, stk. 1, og at Sagsøgte var erstatningsansvarlig i henhold til Erstatningsansvarsloven § 1.

Retten tilkendte Sagsøger erstatning, men justerede beløbet nedad i forhold til det fremsatte krav:

• Ophævelse af købsaftalen: Godkendt.
• Erstatning for driftstab og meromkostninger: Tilkendt 2.850.000 kr.

Sagsøgte blev dømt til at betale det tilkendte erstatningsbeløb samt sagsomkostninger til Sagsøger.

Nviro dokumenterede deres produkters brandklassificering (B-s2,d0) baseret på European Technical Assessment (ETA-dokumenter) udarbejdet af uafhængige tredjeparter. De henviste til, at Sikkerhedsstyrelsen i marts 2023 afsluttede sager mod Nviro, efter at Nviro havde foretaget mindre justeringer i deres dokumentation (primært oversættelse og tydeliggørelse af "End Use Application" i montagevejledningen). Dette dokumenterede ifølge Nviro, at deres produkter og markedsføring nu levede op til gældende retningslinjer.

Sagsøgtes argumenter

Palle de Groot-Poulsen forsvarede sig med henvisning til ytringsfriheden og en opfattelse af, at han gjorde opmærksom på en fare for offentligheden. Hans centrale argumenter var:

• Ulovlig installation: Nviro markedsfører produkterne med brandklasse B-s2,d0, hvilket kræver overholdelse af specifikke "End Use Application"-konstruktioner (f.eks. brug af brandgips som underlag). Han hævdede, at ved brug af de præaccepterede løsninger i BR18 skal produktet markedsføres med dets materialeklassifikation (Klasse E), hvilket Nviro undlod, og derved ledte til ulovlige installationer i private hjem.
• Vildledning om brandmodstand: Han påpegede, at Nviros tidligere produkter var dømt i Højesteret for vildledende markedsføring, og at Nviro fortsatte praksissen ved at vildlede om brandklasser og brandmodstand uden tilstrækkelig dokumentation for almindelige loftskonstruktioner.
• Rette sagsøgte: Han fastholdt, at han handlede som privatperson/funktionæruddannet brandmand og forsøgte at afvise, at Siky Energy var rette sagsøgte.

Sagsøgte anførte: "Min påstand i mine videoer er at NVIRO A/S for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs vis forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førighed ved bevidst at markedsfører deres produkter på en måde, så de altid installeres ulovligt i private, hjem..."

Retten fastslog, at Retsplejeloven § 413, nr. 3 var opfyldt, da Nviro berettiget havde afventet Sikkerhedsstyrelsens afgørelser, og Palle de Groot-Poulsen fortsat opretholdt de omstridte videoer og opslag, selv efter han fik kendskab til afgørelserne.