Forbrugerombudsmanden undlader at forbyde provokerende reklame af hensyn til medieomtale

• Hovedregel: En erhvervsdrivende skal mærke reklamebilleder og -film, hvis en afbildet persons kropsfacon, størrelse eller hud er blevet ændret digitalt, og denne ændring kan bidrage til kropspres.
• Anvendelsesområde: Pligten gælder for alle reklamer, uanset medie, og omfatter også influencere, når de agerer som erhvervsdrivende (f.eks. ved betalt samarbejde eller reklame for egne produkter).

Hvad skal mærkes?

Mærkningspligten indtræder ved ændringer, der er foretaget efter, at billedet eller filmen er taget, herunder via apps og filtre. Med "krop" menes også hoved og ansigt.

• Eksempler på ændringer, der kræver mærkning:

  • Ændring af kropsfacon (smallere talje, større muskler, længere ben).
  • Ændring af ansigtstræk (smallere næse, større øjne/læber).
  • Fjernelse af permanente eller midlertidige træk ved huden (strækmærker, ar, akne, cellulitis).

• Eksempler på ændringer, der IKKE kræver mærkning:

  • Almindelig efterbehandling som justering af lys, kontrast og farvemætning.
  • Ændring af hår- eller øjenfarve.
  • Brug af makeup eller specifik lyssætning under optagelsen.

Administration og Håndhævelse

• Mærkets udformning: Erhvervsministeren får bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler for, hvordan mærkningen skal se ud. Det forventes at blive et statsligt mærke, der er let tilgængeligt for erhvervsdrivende.
• Tilsyn: Forbrugerombudsmanden skal føre tilsyn med overholdelsen af reglerne. Forbrugerombudsmanden kan kræve at få udleveret originalbilleder eller -film til sammenligning og vil i sin praksis fastlægge grænserne for, hvornår en ændring er væsentlig nok til at udløse mærkningspligt.
• Sanktioner: Overtrædelse af mærkningspligten i § 11 c vil kunne straffes med bøde. Bødens størrelse vil afhænge af overtrædelsens grovhed og den erhvervsdrivendes omsætning.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. Dette giver tid til at udvikle det officielle mærke, som skal anvendes.