Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Dokument
Parter
Sagsøgere
Lala Berlin GmbH
Advokat: Natasja Kristiansen
Sagsøgte
Salling Group A/S
Advokat: Claus Barrett Christiansen
Dommere
Per Sjøqvist
retsformand
Mette Skov Larsen
Tina Bøggild
Relaterede love
Sagen omhandler et krav fra det tyske modehus Lala Berlin GmbH (Sagsøger) mod detailgiganten Salling Group A/S (Sagsøgte) for påstået design- og varemærkekrænkelse samt overtrædelse af god markedsføringsskik. Lala Berlin hævdede, at Salling Group, gennem deres butikskæder, havde solgt en række beklædningsgenstande (hovedsageligt tørklæder og strikvarer) som var en utilbørlig efterligning af Lala Berlins karakteristiske design, især vedrørende et velkendt stjerneprint og et specifikt farve-/materialekoncept.
Lala Berlin gjorde gældende, at Salling Group bevidst havde foretaget en slavisk efterligning af deres beskyttede design for at drage fordel af Lala Berlins opbyggede goodwill og særpræg i Danmark. De påberåbte sig overtrædelse af:
Lala Berlin krævede øjeblikkeligt salgsstop, tilbagetrækning af varen og betaling af en erstatning og godtgørelse på 2.000.000 kr.
Salling Group bestred kravet og argumenterede primært for frifindelse. Deres centrale argumenter var:
Salling Groups advokat anførte, at "Det er almindelig kendt i modebranchen, at man henter inspiration fra tendenser. Der er ikke tale om en identisk kopiering, og forbrugeren vil under alle omstændigheder tydeligt kunne skelne mellem et luksusprodukt fra Lala Berlin og et budgetprodukt fra Salling Group."
Retten gennemgik visuel dokumentation for de to produktlinjer samt vidneforklaringer fra brancheeksperter om, hvorvidt stjerneprintet i den specifikke kombination af farver og materialer havde opnået i Danmark som et Lala Berlin-kendetegn. Det blev lagt til grund, at selvom stjerner er et generisk element, havde Salling Groups produktlinje i sin helhed en slående lighed med Lala Berlins kendte kollektioner, hvilket indikerede en bevidst handling om at efterligne markedssuccesen.
| Varetype | Lala Berlin (Original) | Salling Group (Kopieret) |
|---|---|---|
| Tørklæde | Pris: 1.800 kr. | Pris: 199 kr. |
| Striktrøje | Pris: 3.500 kr. | Pris: 299 kr. |
Salling Group A/S blev dømt for at have overtrådt god markedsføringsskik ved utilbørlig udnyttelse af Lala Berlin GmbH's goodwill og omdømme. Retten fandt, at uanset om Designlovens krav om individuel karakter var opfyldt, udgjorde Salling Groups markedsføring af de pågældende produkter en utilbørlig efterligning af et særpræget produkt i strid med Markedsføringsloven § 3, stk. 1.
Retten udtalte, at selvom produkterne blev solgt i forskellige prissegmenter, var ligheden i design og farvevalg så slående, at den almindelige forbruger måtte antage, at Salling Groups produkter var enten licensvarer eller inspireret direkte af Lala Berlin. Dette udgjorde en utilbørlig snyltning på Lala Berlins investeringer og markedsføringsindsats.
Salling Group blev pålagt:
EUIPO har udgivet en ny rapport om tendenser i retssager om forretningshemmeligheder i EU. Rapporten indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ analyse samt oversigt over udvalgte afgørelser på området.


Sagen angik en begæring om midlertidigt forbud, indgivet af Schneider Electric Danmark A/S (SED, Lauritz Knudsen/LK), mod SG Armaturen A/S (SG) vedrørende produktion, udbud, markedsføring og salg af SG’s el-kontaktserie, SG Install. SED gjorde gældende, at SG Install-serien udgjorde en krænkelse af SED’s rettigheder til den ikoniske LK FUGA-serie i henhold til ophavsretsloven, designloven, varemærkeloven og markedsføringsloven. Konfliktens kerne var, om SG Install var en uretmæssig nærgående efterligning af FUGA.
LK FUGA-serien, lanceret i 1981, blev af SED og deres sagkyndige (Jørgen Juhl, Christian Bjørn) beskrevet som et designmæssigt kvantespring, der nyder stærk beskyttelse. Serien er kendetegnet ved:
Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Salling Group for vildledende markedsføring af Nettos "ØGO"-mærke som landets fjerde mest bæredygtige brand. Påstanden var baseret på en forbrugerundersøgelse og ikke faktiske miljøforhold.
Optikerkæden Profil Optik markedsførte en brilleserie som fremstillet af genanvendt plast, der opsamles af fiskere i Middelhavet. Men optikerkæden kunne ikke med tilstrækkelig sikkerhed dokumentere oprindelsen på materialet til brillerne. Forbrugerombudsmanden vurderer derfor, at Profil Optik overtrådte markedsføringslovens forbud mod vildledning med sine klima- og bæredygtighedsudsagn om brillerne.
SG Armaturen bestred krænkelserne og hævdede, at SG Install-serien adskilte sig væsentligt fra FUGA, især på de punkter, der udgør FUGA's snævre ophavsretlige beskyttelse. SG fremhævede forskelle i designet, herunder:
SG argumenterede desuden for, at SG's tidligere markedsføring (før forbudssagen) – hvor de henviste til FUGA-kompatibilitet og viste FUGA-rammer – var nødvendig for at trænge ind på et marked domineret af FUGA, jf. principperne i EU-Domstolens Gillette-dom.
Retten fandt det sandsynliggjort, at SG Install-serien udgjorde en krænkelse. Ved sammenligning af de to produktserier konstaterede retten:
Retten finder, at det efter bevisførelsen må konstateres, at man for en umiddelbar betragtning ikke kan se forskel på de omfattede dele FUGA-serien og SG Install produkterne i bilag 1, som følger FUGA-seriens rene linjer, opbygning, proportioner, farve og overfladekvalitet.
Retten lagde vægt på, at ligheden var tilstræbt, og at SG Install-serien overtog beskyttede designelementer fra FUGA. De enkelte forskelle (plan vs. konkav flade, facetslibning) var ikke tilstrækkelige til at undgå krænkelse af ophavsretten, jf. Ophavsretsloven § 2, stk. 1.
Ligeledes fandt retten, at SG Install krænkede de registrerede designs, da den informerede bruger (elektrikere/slutbrugere) ville få samme helhedsindtryk, jf. Designloven § 9, stk. 2. Endelig var det sandsynliggjort, at SG Install udgjorde en tilstræbt nærgående efterligning i strid med god markedsføringsskik, jf. Markedsføringsloven § 3, stk. 1.
SG gjorde gældende, at SED havde udvist passivitet ved at vente fra maj til december 2022 med at indgive forbudsbegæringen. Retten afviste passivitet i forhold til Påstand 1 (produktionsforbud), da det måtte lægges til grund, at SED ikke umiddelbart kunne skaffe alle relevante produkter til tests og analyser, hvilket nødvendiggjorde den tidsmæssige forsinkelse, jf. Retsplejelovens § 413, nr. 3.
Påstand 3 (forbud mod visning af FUGA-rammer i markedsføring) blev dog nægtet fremme, da SED havde udvist langvarig passivitet (siden 2017) over for denne praksis, jf. Retsplejelovens § 413, nr. 3.

Sagen angår, hvorvidt ni trøjemodeller fra den tyske streetwearproducent Naketano GmbH (Sagsøger) nyder ophavsretlig, de...
Læs mere
Sagen omhandlede en anmodning fra deluxehomeart ApS (Deluxe) om et midlertidigt forbud og påbud mod MRKK ApS (MRKK) for ...
Læs mere