Sag om midlertidigt forbud vedrørende varemærkeforfalskning og parallelimport af Lala Berlin produkter

Salling Group A/S blev dømt for at have overtrådt god markedsføringsskik ved utilbørlig udnyttelse af Lala Berlin GmbH's goodwill og omdømme. Retten fandt, at uanset om Designlovens krav om individuel karakter var opfyldt, udgjorde Salling Groups markedsføring af de pågældende produkter en utilbørlig efterligning af et særpræget produkt i strid med Markedsføringsloven § 3, stk. 1.

Retten udtalte, at selvom produkterne blev solgt i forskellige prissegmenter, var ligheden i design og farvevalg så slående, at den almindelige forbruger måtte antage, at Salling Groups produkter var enten licensvarer eller inspireret direkte af Lala Berlin. Dette udgjorde en utilbørlig snyltning på Lala Berlins investeringer og markedsføringsindsats.

Salling Group blev pålagt:

1. Øjeblikkeligt at ophøre med salget af de krænkende varer.
2. At betale Lala Berlin 650.000 kr. i erstatning og godtgørelse.
3. At betale sagens omkostninger til Lala Berlin.

• Enkle, rene linjer og et selvstændigt design, der genkendes i alle seriens moduler.
• Kontaktfladernes konkave form (Højesteretssag fra 2012).
• En unik overfladekvalitet og farve (mat hvid/antracitgrå) udviklet specifikt til serien.
• En meget stærk markedsposition opbygget over 40 år med betydelige investeringer (over 500 mio. kr. i udvikling og markedsføring).

SG Armaturens argumenter

SG Armaturen bestred krænkelserne og hævdede, at SG Install-serien adskilte sig væsentligt fra FUGA, især på de punkter, der udgør FUGA's snævre ophavsretlige beskyttelse. SG fremhævede forskelle i designet, herunder:

• SG Installs tangenter er plane, ikke konkave som FUGA’s.
• SG Install har facetkanter, hvor FUGA har rundinger (rounding).
• SG Install har forbedrede tekniske egenskaber, såsom UV-resistent og antibakteriel plast samt et mere brugervenligt "push klemme system".
• Designfriheden på markedet er ekstremt begrænset pga. tekniske krav, standarder og brugernes forventninger til, at kontakter skal passe i eksisterende FUGA-dåser (som dækker ca. 90% af markedet).

SG argumenterede desuden for, at SG's tidligere markedsføring (før forbudssagen) – hvor de henviste til FUGA-kompatibilitet og viste FUGA-rammer – var nødvendig for at trænge ind på et marked domineret af FUGA, jf. principperne i EU-Domstolens Gillette-dom.

Rettens vurdering af krænkelser

Retten fandt det sandsynliggjort, at SG Install-serien udgjorde en krænkelse. Ved sammenligning af de to produktserier konstaterede retten:

Retten finder, at det efter bevisførelsen må konstateres, at man for en umiddelbar betragtning ikke kan se forskel på de omfattede dele FUGA-serien og SG Install produkterne i bilag 1, som følger FUGA-seriens rene linjer, opbygning, proportioner, farve og overfladekvalitet.

Retten lagde vægt på, at ligheden var tilstræbt, og at SG Install-serien overtog beskyttede designelementer fra FUGA. De enkelte forskelle (plan vs. konkav flade, facetslibning) var ikke tilstrækkelige til at undgå krænkelse af ophavsretten, jf. Ophavsretsloven § 2, stk. 1.

Ligeledes fandt retten, at SG Install krænkede de registrerede designs, da den informerede bruger (elektrikere/slutbrugere) ville få samme helhedsindtryk, jf. Designloven § 9, stk. 2. Endelig var det sandsynliggjort, at SG Install udgjorde en tilstræbt nærgående efterligning i strid med god markedsføringsskik, jf. Markedsføringsloven § 3, stk. 1.

Vurdering af Retsplejelovens betingelser

SG gjorde gældende, at SED havde udvist passivitet ved at vente fra maj til december 2022 med at indgive forbudsbegæringen. Retten afviste passivitet i forhold til Påstand 1 (produktionsforbud), da det måtte lægges til grund, at SED ikke umiddelbart kunne skaffe alle relevante produkter til tests og analyser, hvilket nødvendiggjorde den tidsmæssige forsinkelse, jf. Retsplejelovens § 413, nr. 3.

Påstand 3 (forbud mod visning af FUGA-rammer i markedsføring) blev dog nægtet fremme, da SED havde udvist langvarig passivitet (siden 2017) over for denne praksis, jf. Retsplejelovens § 413, nr. 3.