Sag om ophævelse af midlertidigt forbud vedrørende varemærkekrænkelse (CRUZ vs. SANTA CRUZ)

NHS, Inc. blev frifundet.

Sø- og Handelsretten fandt, at der ikke var grundlag for at ophæve det midlertidige forbud og påbud.

• Vedrørende sandsynliggjort krænkelse: Retten fandt, at de påberåbte nyere EU-domme (Andorra) ikke ændrede ved den gældende retstilstand, som var lagt til grund ved kendelsen fra 2019 (Chiemsee-dommen). Den norske myndighedsafgørelse, som var påklaget, blev ikke tillagt betydning i Danmark.
• Vedrørende utilbørlig forhaling: Retten fandt ikke, at NHS' brug af kæreadgang til Højesteret udgjorde utilbørlig forhaling i henhold til Retsplejeloven § 426, stk. 2, nr. 2. Retten bemærkede desuden, at det stod Sports Group Denmark og Sport24 frit for selv at orientere EUIPO om Højesterets afgørelse.
• Vedrørende sikkerhedsstillelse: Retten afviste den subsidiære påstand om forhøjelse af sikkerhedsstillelsen. Retten fastslog, at Retsplejeloven § 415 alene giver hjemmel til at betinge meddelelse af forbuddet af sikkerhedsstillelse, men ikke til at forhøje en sikkerhedsstillelse, der allerede er fastsat ved kendelse.

Sports Group Denmark A/S og Sport24 A/S blev pålagt in solidum at betale 75.000 kr. i sagsomkostninger til NHS, Inc.

Østre Landsret har den 15. december 2025 afsagt dom i to ankesager, som blev behandlet sammen vedrørende Intersport Partner Service A/S’ (tidligere OBI Sport A/S) ordvaremærke SPORT DIRECT.

Begrænsning af midlertidigt forbud til Viwa Wood ApS

Østre Landsret har omstødt en afgørelse om midlertidigt forbud mod Viwa Wood ApS i en sag om patentkrænkelse af panelbeslag.

• Forbud mod fortsat markedsføring og salg af de krænkende produkter, jf. Varemærkeloven § 43.
• Erstatning og vederlag for den økonomiske skade lidt som følge af krænkelserne, anslået til 500.000 DKK.

Sagsøgtes Argumenter

Sagsøgte 1 og 2 påstod frifindelse. De anførte, at det påståede krænkende tegn dels adskilte sig tilstrækkeligt fra NHS’s mærker, dels var et tegn, der i den pågældende branche almindeligvis anvendes deskriptivt eller dekorativt. De fastholdt, at der ikke forelå forvekslingsfare, jf. Varemærkeloven § 4.

Sagsøgte fremhævede, at: "Det pågældende logo har en lav særprægsgrad, idet det består af simple geometriske former, og forbrugerne er i stand til at skelne mellem de to mærker, særligt i betragtning af de øvrige kendetegn ved produkterne."

Rettens Hovedovervejelser

Retten vurderede forvekslingsfaren ud fra en helhedsvurdering af mærkernes lighed, varenes identitet og de registrerede mærkers kendetegnskraft. Retten fandt, at der trods visse forskelle i designet, var en vis lydlig og visuel lighed mellem parternes tegn, særligt når de blev opfattet af den gennemsnitlige forbruger.

• Varemærkekrænkelse: Retten fandt, at den visuelle lighed og de solgte varers identitet betød, at der var en reel risiko for, at forbrugerne kunne få den opfattelse, at de to varemærker stammede fra den samme økonomiske enhed, eller at der var en kommerciel forbindelse, jf. Varemærkeloven § 4, stk. 1, nr. 2.
• Markedsføring: Krænkelsen blev også anset for at udgøre en overtrædelse af god markedsføringsskik, da sagsøgte bevidst havde draget fordel af NHS's markedsføringsinvestering, jf. Markedsføringsloven § 3.

Retten fastslog, at Sports Group Denmark A/S som leverandør bar hovedansvaret, mens Sport24 A/S som detailforhandler ligeledes var ansvarlig for det udbud og salg, der fandt sted i deres butikker efter modtagelsen af et advarselsbrev fra NHS.