Sag om midlertidigt forbud vedrørende Converse sko – Varemærkekrænkelse

• Graden af særpræg i All Star-designet.
• Om Coops produkter var identiske eller lignende Sagsøgernes varemærker.
• Om Coops handlinger udgjorde en utilbørlig udnyttelse af varemærkets anseelse (snyltning).

Sø- og Handelsretten fandt, at Converse’s All Star-design havde et betydeligt særpræg og en stærk markedsposition (goodwill) i Danmark. Retten vurderede, at selvom Coops sko var mærket med et andet navn, var ligheden i det samlede visuelle indtryk så udtalt, at det udgjorde en klar efterligning.

Retten nåede frem til følgende konklusioner:

• Varemærkekrænkelse (VML § 4): Retten fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå direkte varemærkekrænkelse, da Coop havde anvendt deres eget tydelige mærke, hvilket eliminerede risikoen for direkte forveksling af oprindelse.
• Markedsføringsloven (MFL § 3): Retten fandt derimod, at Coops salg af skoene udgjorde en overtrædelse af Markedsføringsloven § 3, stk. 1 om god markedsføringsskik.

Retten udtalte, at 'Coop Danmark A/S's handlinger udgør utilbørlig snyltning på den betydelige goodwill, der er knyttet til Sagsøgernes verdensberømte fodtøjsdesign. Selvom der er foretaget mindre differentieringer, søger produkterne klart at udnytte All Star-skoens genkendelighed og anseelse.'

Afgørelse: Coop Danmark A/S blev pålagt at ophøre med salget af de specifikke efterligningsmodeller og blev dømt til at betale et skønsmæssigt fastsat beløb i erstatning og vederlag til Sagsøgerne.

Love Party/Artpushers forsvar Artpusher/Love Party hævdede at være pop art-kunstnere og at værkerne var beskyttet af kunstnerisk ytringsfrihed og parodiprincippet. De argumenterede for, at brugen var samfundsmæssigt relevant, idet mange af motiverne, især værket "FUCK COOP", var en kunstnerisk kritik og reaktion på lukningen af Irma-kæden. De hævdede, at salget primært bestod af originale unika-værker, og at reproduktioner/merchandise udgjorde en mindre del af omsætningen. De påstod desuden, at Coop havde udvist retsfortabende passivitet ved ikke at reagere hurtigere efter den indledende kontakt i sommeren 2022.

Artpusher udtalte, at han har "adopteret da bare Irmapigen" som betaling for sit seks måneders arbejde med et redesign-oplæg, der aldrig blev brugt, og at: "Irmapigen tilhører os alle - den tilhører ikke Coop."

Krænkelser efter forbud

Sagen indeholdt også spørgsmålet om bødestraf, idet Sø- og Handelsretten den 5. december 2023 havde nedlagt et midlertidigt forbud mod Artpusher Gallerys brug af Irmapigen. Efter forbuddet overdrog Artpusher Gallery sit varelager til Love Party, som fortsatte salg og markedsføring af de forbudte produkter fra sin private adresse og via sine private sociale medier. Coop mente, dette udgjorde en forsætlig omgåelse af forbuddet, jf. Retsplejeloven § 430, stk. 1.

Skønsmandens vurdering

Skønsmanden, Simon Skafdrup, afgav en erklæring, som retten delvist tog til efterretning, men ikke fulgte slavisk i vurderingen af Artpushers kunstnerstatus eller ophavsretlige værkshøjde:

• Skønsmanden anså ikke Love Party for en etableret kunstner.
• Værkerne i bilag 7 blev ikke anset for originalt kunstnerisk arbejde, da de var "mere eller mindre baseret på andres kreative forarbejde".
• Skønsmanden karakteriserede Artpushers virke som "Brandjacking", hvor brandet "kidnappes" for at skabe provokation og opmærksomhed, og ikke klassisk Pop Art, da budskabet fordrejes snarere end gengives neutralt.

Retten fandt, at Artpusher Gallery og Love Party havde handlet kommercielt og uden rimelig grund, hvilket udnyttede Coops varemærkers renommé og skadede deres funktion som oprindelsesgarant. Selv om visse motiver havde samfundsmæssig relevans, var den kommercielle udnyttelse "systematisk, kontinuerlig" og af så "vidtrækkende omfang", at hensynet til ytringsfriheden måtte vige for Coops enerettigheder.